Legislator Case Law & Legislation
L19850003864 DK

Bekendtgørelse af ændret tekst til artikel VII i konventionen af 9. april 1965 om lettelse af international samfærdsel ad søvejen

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1985 38 Valid

Bekendtgørelse af ændret tekst til artikel VII i konventionen af 9. april 1965 om lettelse af international samfærdsel ad søvejen

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 105 af 27. november 1970, nr. 73 af 13. august 1971 og nr. 86 af 24. oktober 1978, Lovtidende C, meddeles det, at art. VII i den i London den 9. april 1965 udfærdigede konvention om lettelse af international samfærdsel ad søvejen ved en konference samme sted den 16.-19. november 1973 er blevet ændret som følger

ÆNDRET TEKST

til artikel VII i konventionen om lettelse af international samfærdsel ad søvejen, 1965

Artikel VII

1) Tillægget til nærværende konvention kan ændres af de kontraherende regeringer, enten på forslag af en af disse eller af en konference sammenkaldt med dette formål.

2) Enhver kontraherende regering kan foreslå en ændring i tillægget ved at fremsende et udkast til ændring til organisationens generalsekretær (i det følgende benævnt »generalsekretæren«)

a) Enhver ændring foreslået i overensstemmelse med dette stykke skal behandles i organisationens komitee vedrørende lettelse af samfærdsel ad søvejen, forudsat at den har været udsendt mindst tre måneder forud for komiteens møde. Hvis ændringen bliver vedtaget af to trediedele af de kontraherende regeringer, der er til stede og deltager i afstemningen i komiteen, skal generalsekretæren gøre alle kontraherende regeringer bekendt med ændringen.

b) Enhver ændring i tillægget foretaget i henhold til dette stykke træder i kraft femten måneder efter, at generalsekretæren har gjort alle kontraherende regeringer bekendt med forslaget, medmindre mindst en tredjedel af de kontraherende regeringer inden tolv måneder efter meddelelsen herom skriftligt har meddelt generalsekretæren, at de ikke kan acceptere forslaget.

c) Generalsekretæren skal underrette alle kontraherende regeringer om enhver meddelelse modtaget i henhold til litra b) og om datoen for ikrafttrædelse.

d) Kontraherende regeringer, der ikke kan acceptere en ændring, er ikke bundet af denne ændring men skal følge proceduren i artikel VIII i nærværende konvention.

3) En konference af de kontraherende regeringer skal efter anmodning fra mindst en tredjedel af disse regeringer sammenkaldes af generalsekretæren for at drøfte ændringer i tillægget. Enhver ændring vedtaget på en sådan konference med to tredjedeles flertal blandt de kontraherende regeringer, der er til stede og deltager i afstemningen, træder i kraft seks måneder efter den dato, på hvilken generalsekretæren har underrettet de kontraherende regeringer om den vedtagne ændring.

4) Generalsekretæren skal omgående underrette alle regeringer, der har undertegnet konventionen, om vedtagelsen og ikrafttrædelsen af enhver ændring foretaget i henhold til denne artikel. I medfør af konventionens art. IX trådte ændringen i kraft den 2. juni 1984.

Udenrigsministeriet, den 3. juni 1985

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →