Legislator Case Law & Legislation
L19850000364 DK

Bekendtgørelse om overenskomst af 19. oktober 1984 med Cuba om konsolidering af gæld

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1985 3 Valid

Bekendtgørelse om overenskomst af 19. oktober 1984 med Cuba om konsolidering af gæld

Den 19. oktober 1984 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Cuba om konsolidering af Cubas statsgaranterede gæld til Danmark. Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinier for restrukturering af Cubas gæld (Agreed Minutes on the Consolidation on the Debt of Cuba), hvorom der blev tilvejebragt enighed under multilaterale forhandlinger, som fandt sted i Paris den 19. juli 1984.

Konsolideringsprocenten er aftalt til 100 % for afdrag, som forfalder i perioden 1. januar 1984 til 31. december 1984 hidrørende fra kontrakter, der er garanterede af Industriministeriet eller Eksportkreditrådet, og som er indgået før den 1. september 1982 med en kredittid på over et år. Det konsoliderede beløb skal afbetales i 9 lige store rater begyndende den 1. juli 1989 og med sidste afdrag den 1. juli 1993.

I den dansk-cubanske overenskomst udgør konsolideringen knapt 52 millioner kroner, der forrentes med en variabel rente, som ifølge aftale vil være den til enhver tid gældende diskonto + en margin på 5 procent.

Udenrigsministeriet, den 15. januar 1985

Uffe Ellemann-Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →