Legislator Case Law & Legislation
L19840009964 DK

Bekendtgørelse om overenskomst af 20. september 1984 med Brasilien om konsolidering af gæld

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1984 99 Valid

Bekendtgørelse om overenskomst af 20. september 1984 med Brasilien om konsolidering af gæld

Den 20. september 1984 undertegnedes i Brasilia en overenskomst mellem Danmark og Brasilien om konsolidering af Brasiliens offentligt garanterede gæld til Danmark. Overenskomsten er i overensstemmelse med de retningslinier for restrukturering af Brasiliens gæld (Agreed Minute en the Consolidation og the Debt of Brazil), hvorom der blev tilvejebragt enighed under multilaterale forhandlinger, som fandt sted i Paris den 22. og 23. november 1983.

Overenskomsten indebærer en restrukturering af de renter og afdrag, der i henhold til statsgaranterede kommercielle kreditter skulle være betalt mellem 1. august 1983 og 31. december 1984, 85 procent af disse betalinger erlægges i 8 på hinanden følgende, lige store halvårlige rater, begyndende den 1. januar 1989, hvorved sidste afdrag forfalder den 1. juli 1992. De resterende 15 procent betales med 5 procent på det i den originale kontrakt fastsatte tidspunkt; 4 procent den 30. juni 1985; 3 procent den 30. juni 1986 og 3 procent den 30. juni. 1987.

I den dansk-brasilianske overenskomst udgør konsolideringen godt 14 millioner kroner, der forrentes med en procentsats på 13,25.

Udenrigsministeriet, den 20. november 1984

Uffe Ellemann-Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →