Bekendtgørelse af konvention af 2. november 1973 med tilhørende protokol af 17. februar 1978 om forebyggelse af forurening fra skibe (* 1)

Artikel 1

Almindelige forpligtelser i henhold til

konventionen

1. De kontraherende parter forpligter sig til at gennemføre bestemmelserne i denne konvention og de bilag til den, som de er bundet af, for at forebygge forurening af havmiljøet ved udtømning af skadelige stoffer eller udløb med indhold af sådanne stoffer i strid med konventionen.

2. Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, er en henvisning til denne konvention samtidig en henvisning til dens protokoller og til dens bilag.

Artikel 2

Definitioner

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, betyder i denne konvention

1. Regler' - de regler, som er indeholdt i bilagene til denne konvention.

2. Skadeligt stof' - et hvilket som helst stof, som, hvis det tilføres havet, kan fremkalde fare for den menneskelige sundhed, være skadeligt for levende ressourcer og livet i havet, volde skade på rekreative værdier eller være til gene for anden retmæssig udnyttelse af havet, og omfatter ethvert stof, som er underkastet kontrol i henhold til denne konvention. 3. a) »Udtømning«, for så vidt angår skadelige stoffer eller udløb med indhold af sådanne stoffer - enhver udledning fra et skib uanset årsag og omfatter ethvert tilfælde af udstrømning, bortskaffelse, slid, lækage, pumpning, emission eller tømning.

b) Betegnelsen »udtømning« omfatter ikke

1) dumpning som defineret i konventionen om forebyggelse af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer, udfærdiget i London den 29. december 1972, eller

2) udledning af skadelige stoffer, som stammer direkte fra undersøgelse, udnyttelse og lignende behandling til søs af havbundens mineralforekomster, eller

3) udledning af skadelige stoffer med henblik på retmæssig videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse eller forureningskontrol.

4. Skib' - et fartøj af en hvilken som helst type, som bruges i havmiljøet, og omfatter hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, flydende fartøjer og faste eller flydende platforme.

5. Administration' - den stats regering, under hvis myndighed skibet drives. For et skib, som er berettiget til at føre en hvilken som helst stats flag, er administrationen denne stats regering. For faste eller flydende platforme, som er beskæftiget med undersøgelse og udnyttelse af den del af havbunden og dennes undergrund, som støder op til en kyststrækning, over hvilken kyststaten udøver højhedsret med hensyn til undersøgelse og udnyttelse af deres naturressourcer, er administrationen denne kyststats regering.

6. Hændelse' - en begivenhed, der indebærer faktisk eller sandsynlig udtømning i havet af et skadeligt stof eller af udløb, der indeholder et sådant stof.

7. Organisation' - Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation, (IMCO).

Artikel 3

Anvendelse

1. Denne konvention finder anvendelse på

a) skibe, som er berettiget til at føre en kontraherende parts flag, og

b) skibe, som ikke er berettiget til at føre en kontraherende parts flag, men som drives under en kontraherende parts myndighed.

2. Intet i denne artikel skal tolkes som en indskrænkning eller en udvidelse af de kontraherende parters suveræne rettigheder i henhold til international ret med hensyn til undersøgelse og udnyttelse af naturressourcerne i den del af havbunden og dennes undergrund, som støder op til deres kyster.

3. Denne konvention finder ikke anvendelse på noget krigsskib, marinehjælpeskib eller andet skib, som ejes eller drives af en stat, så længe det udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste. Hver kontraherende part skal imidlertid gennem vedtagelse af egnede forholdsregler, som ikke forringer sådanne af den ejede eller anvendte skibes drift eller driftssikkerhed, sikre, at sådanne skibe handler på en måde, som, så vidt det er rimeligt og muligt, er i overensstemmelse med denne konvention.

Artikel 4

Overtrædelser

1. Enhver overtrædelse af bestemmelserne i denne konvention er forbudt, og der skal af det pågældende skibs administration ved lov gennemføres straffebestemmelser herom, uanset hvor overtrædelsen sker. Hvis administrationen modtager oplysning om en sådan overtrædelse og finder det godtgjort, at der foreligger tilstrækkeligt bevismateriale til at retsforfølge gerningsmanden til den påståede overtrædelse, skal den drage omsorg for, at sådan retsforfølgning indledes så hurtigt som muligt i henhold til dens egen lovgivning.

2. Enhver overtrædelse af bestemmelserne i denne konvention inden for en kontraherende parts højhedsområde er forbudt, og der skal i den pågældende parts lovgivning gennemføres straffebestemmelser herom. Når som helst en sådan overtrædelse finder sted, skal den pågældende kontraherende part enten

a) drage omsorg for, at der indledes retsforfølgning i henhold til dens egen lovgivning, eller

b) tilstille skibets administration sådanne oplysninger og bevismateriale i dens besiddelse, som godtgør, at en overtrædelse har fundet sted.

3. Såfremt oplysninger eller bevismateriale vedrørende et skibs overtrædelse af denne konvention tilstilles det pågældende skibs administration, skal administrationen straks underrette den part, som har fremsendt oplysningerne eller bevismaterialet, og organisationen om de trufne foranstaltninger.

4. Straffebestemmelserne i en kontraherende parts lovgivning i medfør af denne artikel skal være tilstrækkelig strenge til at modvirke overtrædelse af denne konvention og skal være lige strenge, uanset hvor overtrædelserne sker.

Artikel 5

Certifikater og særlige regler om inspektion af skibe

1. Med forbehold af bestemmelserne i denne artikels stk. 2 skal et certifikat, som er udstedt af en kontraherende part i overensstemmelse med reglerne, godkendes af de andre kontraherende parter og for alle formål, som omfattes af denne konvention, anses for at have samme gyldighed som et certifikat udstedt af dem.

2. Et skib, for hvilket der kræves certifikat i overensstemmelse med bestemmelserne i reglerne, er, medens det befinder sig i havne eller offshore-terminaler under en kontraherende parts jurisdiktion, undergivet inspektion af personer, som er behørigt bemyndiget af denne kontraherende part. Ethvert sådant eftersyn skal være begrænset til en konstatering af, at der forefindes et gyldigt certifikat om bord, medmindre der findes klare grunde til at tro, at skibets eller dets udstyrs stand ikke i alt væsentligt svarer til oplysningerne i certifikatet. I så fald, eller hvis skibet ikke er forsynet med gyldigt certifikat, skal den part, som udfører eftersynet, træffe foranstaltninger, der sikrer, at skibet ikke afsejler, før det kan gå til søs uden at frembyde en urimelig trussel om skade på havmiljøet. Denne part kan imidlertid meddele et sådant skib tilladelse til at forlade havnen eller offshore-terminalen med det formål at sejle til nærmeste egnede reparationsværft, som er ledigt.

3. Hvis en kontraherende part nægter et udenlandsk skib adgang til havnene eller offshore-terminalerne under dens jurisdiktion eller træffer foranstaltninger mod et sådant skib, fordi skibet ikke opfylder bestemmelserne i denne konvention, skal den straks underrette konsulen eller den diplomatiske repræsentant for den part, hvis flag skibet er berettiget til at føre, eller hvis dette ikke er muligt, det pågældende skibs administration. Inden adgang nægtes, eller sådanne foranstaltninger træffes, kan den kontraherende part anmode om samråd med det pågældende skibs administration. Administrationen skal også underrettes, når et skib ikke er forsynet med gyldigt certifikat i overensstemmelse med bestemmelserne i reglerne.

4. For så vidt angår skibe fra ikke-kontraherende stater skal de kontraherende parter bringe bestemmelserne i denne konvention i anvendelse i det omfang, som måtte være nødvendigt for at sikre, at sådanne skibe ikke behandles gunstigere.

Artikel 6

Opdagelse af overtrædelser og håndhævelse af konventionen

1. De kontraherende parter skal samarbejde om opdagelse af overtrædelser og håndhævelse af bestemmelserne i denne konvention og herunder benytte alle egnede og anvendelige foranstaltninger i efterforskningsarbejdet og til miljøovervågning, passende metoder til indberetning og indsamling af bevismateriale.

2. Et skib, som omfattes af denne konvention, kan i en hvilken som helst havn eller offshore-terminal under en kontraherende part underkastes eftersyn af personer, som er udnævnt eller bemyndiget af den pågældende part, for at undersøge, om skibet har udtømt skadelige stoffer i strid med bestemmelserne i reglerne. Hvis et eftersyn viser, at overtrædelse af konventionen har fundet sted, skal en indberetning tilstilles administrationen til eventuel videre foranstaltning.

3. Enhver kontraherende part skal til administrationen fremsende eventuelle beviser på, at skibet i strid med bestemmelserne i reglerne har udtømt skadelige stoffer eller udløb med indhold af sådanne stoffer. Hvis det er muligt, skal førstnævnte parts kompetente myndighed underrette føreren af skibet om den påståede overtrædelse.

4. Efter modtagelsen af sådanne beviser skal den således underrettede administration undersøge sagen og kan anmode den anden part om at fremsende yderligere eller bedre bevismateriale vedrørende den påståede overtrædelse. Hvis administrationen finder det godtgjort, at der foreligger tilstrækkeligt bevismateriale til, at der kan indledes retsforfølgning af den påståede overtrædelse, skal den drage omsorg for, at sådan retsforfølgning indledes i henhold til dens egen lovgivning så hurtigt som muligt. Administrationen skal omgående underrette den part, som har indberettet den påståede overtrædelse, og organisationen om de trufne foranstaltninger.

5. En kontraherende part kan også foretage eftersyn af et skib, som omfattes af konventionen, når det anløber havnene eller offshore-terminalerne under dens jurisdiktion, såfremt den fra en kontraherende part har modtaget anmodning om en undersøgelse tillige med tilstrækkelige beviser på, at skibet har udtømt skadelige stoffer eller udløb med indhold af sådanne stoffer. Rapporten vedrørende en sådan undersøgelse skal sendes til den kontraherende part, som anmodede om undersøgelsen, og til administrationen, således at passende foranstaltninger kan træffes i henhold til denne konvention.

Artikel 7

Unødig forsinkelse af skibe

1. Alle mulige bestræbelser skal gøres for at undgå, at et skib tilbageholdes eller forsinkes unødigt i henhold til artikel 4, 5 eller 6 i denne konvention.

2. Såfremt et skib tilbageholdes eller forsinkes unødigt i henhold til artikel 4, 5 eller 6 i denne konvention, er det berettiget til erstatning for eventuelt tab eller skade.

Artikel 8

Indberetninger om hændelser i forbindelse med skadelige stoffer

1. En indberetning om en hændelse skal uden ophold foretages så fyldestgørende som muligt i overensstemmelse med bestemmelserne i protokol I til denne konvention.

2. Hver kontraherende part skal

a) træffe alle nødvendige foranstaltninger til, at en behørig person eller et behørigt organ modtager og behandler alle indberetninger om hændelser, og

b) give organisationen udførlige oplysninger om sådanne foranstaltninger, således at den kan underrette andre kontraherende parter og organisationens medlemsstater.

3. Når som helst en kontraherende part modtager en indberetning i henhold til bestemmelserne i denne artikel, skal den pågældende part uden ophold videresende indberetningen til

a) det pågældende skibs administration, og

b) enhver anden stat, som måtte være berørt af hændelsen.

4. Enhver kontraherende part forpligter sig til at udstede instrukser til sine søinspektionsskibe og -luftfartøjer og til andre relevante tjenestegrene om til deres myndigheder at indberette en hvilken som helst hændelse, som angivet i protokol I til denne konvention. Den pågældende part skal, såfremt den finder det hensigtsmæssigt, indberette på tilsvarende vis til organisationen og alle andre relevante parter.

Artikel 9

Andre traktater og fortolkninger

1. Denne konvention afløser ved sin ikrafttræden den internationale konvention til undgåelse af forurening af havet med olie (1954) med senere ændringer for så vidt angår forholdet mellem denne konventions parter.

2. Intet i denne konvention skal præjudicere den i medfør af De forenede Nationers generalforsamlings resolution 2750 C (XXV) sammenkaldte havretskonferences kodificering og udformning af havretten eller af nogen stats nuværende eller fremtidige krav og juridiske synspunkter vedrørende havretten og kyst- og flagstatsjurisdiktionens art og udstrækning.

3. Betegnelsen »jurisdiktion« i denne konvention skal fortolkes på baggrund af den internationale ret, som gælder på det tidspunkt, hvor denne konvention bringes i anvendelse eller fortolkes.

Artikel 10

Bilæggelse af tvister

Enhver tvist mellem to eller flere kontraherende parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention skal, hvis en bilæggelse ikke har været mulig ved forhandling mellem de berørte parter, og hvis de ikke på anden måde bliver enige, på begæring af en af dem henvises til voldgift som anført i protokol II til denne konvention.

Artikel 11

Kommunikation af oplysninger

1. De kontraherende parter forpligter sig til at meddele organisationen

a) teksten til love, bekendtgørelser, anordninger samt reglementer og andre bestemmelser, som bekendtgøres vedrørende de forskellige sager, der ligger inden for denne konventions rammer,

b) en fortegnelse over ikke-statslige organer, som er bemyndiget til at handle på deres vegne i sager vedrørende udformning, konstruktion og udrustning af skibe, som fører skadelige stoffer i overensstemmelse med bestemmelserne i reglerne,

c) et tilstrækkeligt antal prøveeksemplarer af de certifikater, som er udformet i henhold til bestemmelserne i reglerne,

d) en fortegnelse over modtageanlæg omfattende deres beliggenhed, kapacitet samt disponibelt udstyr og andre karakteristika,

e) officielle rapporter eller sammendrag af officielle rapporter, for så vidt de viser resultaterne af anvendelsen af denne konvention, og

f) en årlig statistisk indberetning, i en af organisationen standardiseret form, vedrørende de for overtrædelse af denne konvention faktisk idømte straffe.

2. Organisationen skal underrette de kontraherende parter om modtagelsen af enhver meddelelse i henhold til denne artikel og videresende til alle kontraherende parter enhver oplysning, som er tilstillet den i henhold til stk. 1, pkt. b)-f), i denne artikel.

Artikel 12

Søulykker

1. Enhver administration forpligter sig til at foretage en undersøgelse af enhver ulykke, som tilstøder et hvilket som helst af dens skibe, der er omfattet af bestemmelserne i reglerne, såfremt sådan ulykke har fremkaldt alvorlig skadelig virkning på havmiljøet.

2. Enhver kontraherende part forpligter sig til at forsyne organisationen med oplysninger vedrørende resultatet af en sådan undersøgelse, såfremt den mener, at sådanne oplysninger kan bidrage til at afgøre, hvilke ændringer i denne konvention, der måtte være ønskelige.

Artikel 13

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Denne konvention skal stå åben for undertegnelse i organisationens hovedsæde fra 15. januar 1974 indtil 31. december 1974 og skal derefter stå åben for tiltrædelse. Stater kan blive kontraherende parter ved

a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

b) undertegnelse under forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

c) tiltrædelse.

2. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse skal ske ved deponering hos organisationens generalsekretær af et instrument herom.

3. Organisationens generalsekretær skal underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne konvention, om enhver undertegnelse eller om deponeringen af ethvert nyt ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument og datoen for dets deponering.

Artikel 14

Fakultative bilag

1. En stat kan, når den undertegner, ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention, erklære, at den ikke accepterer et af eller alle bilagene III, IV og V (i det følgende benævnt »fakultative bilag«) i denne konvention. Med forbehold af ovenstående skal de kontraherende parter være bundet af ethvert bilag i sin helhed.

2. En stat, som har erklæret, at den ikke er bundet af et fakultativt bilag, kan når som helst acceptere et sådant bilag ved hos organisationen at deponere et instrument af den i artikel 13, stk. 2, omhandlede art.

3. En stat, som afgiver erklæring i henhold til stk. 1 i denne artikel med hensyn til et fakultativt bilag, og som ikke siden har accepteret det pågældende bilag i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel, skal i spørgsmål vedrørende et sådant bilag, ikke have nogen forpligtelser eller kunne påberåbe sig rettigheder i henhold til denne konvention, og alle henvisninger i denne konvention til kontraherende parter omfatter ikke den pågældende stat for så vidt angår spørgsmål vedrørende et sådant bilag.

4. Organisationen skal underrette de stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne konvention, om enhver erklæring i henhold til denne artikel og om modtagelsen af ethvert instrument, som deponeres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels stk. 2.

Artikel 15

Ikrafttræden

1. Denne konvention træder i kraft tolv måneder efter den dato, hvor mindst 15 stater, hvis handelsflåder tilsammen udgør mindst halvtreds procent af verdenshandelsflådens bruttotonnage, er blevet kontraherende parter i overensstemmelse med artikel 13.

2. Et fakultativt bilag træder i kraft tolv måneder efter den dato, hvor de i denne artikels stk. 1 fastsatte betingelser er blevet opfyldt for så vidt angår det pågældende bilag.

3. Organisationen skal underrette de stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne konvention, om den dato, på hvilken den træder i kraft, og om den dato, på hvilken et fakultativt bilag træder i kraft i henhold til stk. 2 i denne artikel.

4. For stater, der har deponeret et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument vedrørende denne konvention eller et af dets fakultative bilag, efter at kravene for ikrafttræden er opfyldt men før ikrafttrædelsesdatoen, skal ratifikationen, accepten, godkendelsen eller tiltrædelsen have virkning fra datoen for konventionens eller et sådant bilags ikrafttræden eller tre måneder efter datoen for instrumentets deponering, hvis dette sker senere.

5. For stater, der har deponeret et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument efter datoen, på hvilken konventionen eller et fakultativt bilag trådte i kraft, træder konventionen eller det fakultative bilag i kraft tre måneder efter datoen for instrumentets deponering.

6. Efter den dato, hvor alle de i artikel 16 krævede betingelser for ikrafttræden af en ændring til denne konvention eller et fakultativt bilag er blevet opfyldt, gælder ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument konventionen eller bilaget som ændret.

Artikel 16

Ændringer

1. Denne konvention kan ændres i overensstemmelse med en hvilken som helst af de fremgangsmåder, som er fastsat i de følgende stykker.

2. Ændringer efter behandling i organisationen

a) enhver ændring, som foreslås af en kontraherende part, skal indsendes til organisationen og af dennes generalsekretær rundsendes til alle medlemmer af organisationen og alle kontraherende parter mindst seks måneder før dens behandling,

b) enhver ændring, der er foreslået og rundsendt som anført ovenfor, skal af organisationen behandles i et særligt organ,

c) kontraherende parter er, uanset om de er medlemmer af organisationen eller ej, berettiget til at deltage i dette organs forhandlinger,

d) ændringer skal vedtages med et flertal på mindst to tredjedele af de kontraherende parter, som er til stede og afgiver deres stemme,

e) hvis ændringer vedtages i overensstemmelse med pkt. d) ovenfor, skal de af organisationens generalsekretær videresendes til alle kontraherende parter til accept,

f) en ændring skal anses for at være blevet accepteret i følgende tilfælde

1) en ændring til en artikel i konventionen skal anses for at være blevet accepteret på den dato, da den er accepteret af to tredjedele af de kontraherende parter, såfremt disses samlede handelsflåder udgør mindst halvtreds procent af verdenshandelsflådens bruttotonnage,

2) en ændring til et bilag til konventionen skal anses for at være blevet accepteret i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der er fastsat i pkt. f) 3), medmindre det særlige organ på tidspunktet for dens vedtagelse bestemmer, at ændringen skal anses for at være blevet accepteret på den dato, da den er accepteret af to tredjedele af de kontraherende parter, såfremt disses samlede handelsflåder udgør mindst halvtreds procent af verdenshandelsflådens bruttotonnage. Ikke desto mindre kan en kontraherende part på et hvilket som helst tidspunkt før ikrafttrædelsen af en ændring til et bilag til konventionen meddele organisationens generalsekretær, at dens udtrykkelige godkendelse vil være nødvendig, før ændringen træder i kraft for dens vedkommende. Generalsekretæren skal underrette de kontraherende parter om sådan meddelelse og om datoen for modtagelsen af den,

3) en ændring til et tillæg til et bilag til konventionen skal anses for at være blevet accepteret ved udløbet af et tidsrum, som skal fastsættes af det særlige organ på tidspunktet for vedtagelsen og være på mindst 10 måneder, medmindre der inden for den periode tilgår organisationen en indsigelse enten fra mindst en tredjedel af de kontraherende parter eller fra kontraherende parter, hvis samlede handelsflåder udgør mindst halvtreds procent af verdenshandelsflådens bruttotonnage, alt efter hvilken betingelse der er opfyldt,

4) en ændring til protokol I til konventionen skal være undergivet de samme fremgangsmåder som ændringerne til konventionens bilag som bestemt i pkt. f) 2) eller 3), ovenfor,

5) en ændring til protokol II til konventionen skal være undergivet de samme fremgangsmåder som ændringerne til en artikel i konventionen, som bestemt i pkt. f) 1), ovenfor,

g) ændringen træder i kraft på følgende betingelser

1) når det drejer sig om en ændring til en artikel i konventionen, til protokol II eller til protokol I eller til et bilag til konventionen, som ikke behandles i henhold til den i pkt. f) 3), nærmere angivne fremgangsmåde, træder ændringen, når den er accepteret i overensstemmelse med foranstående bestemmelser, i kraft seks måneder efter datoen for dens accept for så vidt angår de kontraherende parter, som har afgivet erklæring om, at de har accepteret den,

2) når det drejer sig om en ændring til protokol I, til et tillæg til et bilag eller til et bilag til konventionen, som behandles i henhold til den i pkt. f) 3), nærmere angivne fremgangsmåde, træder ændringen, når den anses for at være blevet accepteret i overensstemmelse med foranstående betingelser, i kraft seks måneder efter dens accept for alle kontraherende parter med undtagelse af dem, der før den dato har afgivet en erklæring om, at de ikke accepterer ændringen, eller en erklæring i henhold til pkt. f) 2), om, at deres udtrykkelige godkendelse er nødvendig. 3. Ændring ved en konference

a) På begæring af en kontraherende part skal organisationen, såfremt begæringen tiltrædes af mindst en tredjedel af de kontraherende parter, sammenkalde en konference af kontraherende parter til at behandle ændringer til denne konvention.

b) Enhver ændring, som vedtages af en sådan konference med et flertal på mindst to tredjedele af de kontraherende parter, som er til stede og afgiver stemme, skal af organisationens generalsekretær videresendes til alle kontraherende parter til accept.

c) Medmindre konferencen træffer beslutning om andet, skal ændringen anses for at være blevet accepteret og trådt i kraft i overensstemmelse med de til dette formål i stk. 2, punkterne f) og g) ovenfor nærmere angivne fremgangsmåder.

4. a) Når det drejer sig om en ændring til et fakultativt bilag, skal en henvisning i denne artikel til »en kontraherende part« anses for at betyde en henvisning til en kontraherende part, som er bundet af det pågældende bilag.

b) Enhver kontraherende part, som ikke har kunnet acceptere en ændring til et bilag, betragtes kun som ikke-kontraherende for så vidt angår anvendelsen af den pågældende ændring.

5. Vedtagelsen og ikrafttrædelsen af et nyt bilag skal være undergivet de samme fremgangsmåder som vedtagelsen og ikrafttrædelsen af en ændring til en artikel i konventionen.

6. Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt skal enhver ændring i denne konvention foretaget i henhold til denne artikel, som vedrører et skibs konstruktion, kun gælde for skibe, for hvilke byggekontrakt oprettes, eller såfremt byggekontrakt ikke foreligger, hvis køl lægges på eller efter den dato, da ændringen træder i kraft.

7) Enhver ændring til en protokol eller til et bilag skal vedrøre det materielle indhold i den pågældende protokol eller bilag og skal være forenelig med artiklerne i denne konvention.

8. Organisationens generalsekretær skal underrette alle kontraherende parter om alle ændringer, som træder i kraft i henhold til denne artikel, sammen med datoen, på hvilken hver sådan ændring træder i kraft.

9. Enhver erklæring om accept eller om indsigelse mod en ændring i henhold til denne artikel skal meddeles skriftligt til organisationens generalsekretær. Denne skal underrette de kontraherende parter om sådan meddelelse og om datoen for modtagelsen.

Artikel 17

Fremme af teknisk samarbejde

De kontraherende parter skal i samråd med organisationen og andre internationale organer, med bistand fra og under samordning af den administrerende direktør for De forenede Nationers miljøprogram, arbejde for støtte til de kontraherende parter, der anmoder om teknisk bistand til

a) uddannelse af videnskabeligt og teknisk personel,

b) forsyning med nødvendigt udstyr og anlæg til modtagelse og overvågning,

c) fremme af andre foranstaltninger og arrangementer til at forebygge eller formindske skibes forurening af havmiljøet, og

d) fremme af forskning,

fortrinsvis i de pågældende lande og således fremme denne konventions hensigt og formål.

Artikel 18

Opsigelse

1. Denne konvention eller et hvilket som helst fakultativt bilag kan opsiges af enhver kontraherende part når som helst efter udløbet af fem år fra den dato, hvor konventionen eller et sådant bilag træder i kraft for den pågældende kontraherende part.

2. Opsigelse sker ved skriftlig meddelelse til organisationens generalsekretær, som skal underrette alle de andre kontraherende parter om enhver sådan meddelelse, der modtages, og om datoen for modtagelsen såvel som datoen, hvor en sådan opsigelse får virkning.

3. En opsigelse får virkning tolv måneder efter, at organisationens generalsekretær har modtaget opsigelsen, eller efter udløbet af ethvert andet længere tidsrum, som måtte være angivet i meddelelsen.

Artikel 19

Deponering og registrering

1. Denne konvention skal deponeres hos organisationens generalsekretær, som skal tilstille alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne konvention, bekræftede genparter deraf.

2. Så snart denne konvention træder i kraft, skal teksten af organisationens generalsekretær tilstilles De forenede Nationers generalsekretær til registering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.

Artikel 20

Sprog

Denne konvention er udfærdiget i et eksemplar på engelsk, fransk, russisk og spansk, hvis tekster er af lige gyldighed. Officielle oversættelser til arabisk, tysk, italiensk og japansk skal udarbejdes og deponeres sammen med det undertegnede originaleksemplar.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET I LONDON den anden november nittenhundrede og treoghalvfjerds.

PROTOKOL I

Bestemmelser vedrørende indberetninger om hændelser i forbindelse med farlige stoffer

(i henhold til konventionens artikel 8)

Artikel I

Indberetningspligt

1. En skibsfører eller en anden person, som har kommando over et skib, der er impliceret i en hændelse som anført i artikel III i denne protokol, skal straks og så fyldestgørende som muligt indberette hændelsen som angivet i denne protokol.

2. Såfremt det i denne artikels stk. 1 omhandlede skib forlades, eller såfremt en indberetning fra et sådant skib er ufuldstændig eller ikke kan fremskaffes, skal skibets reder, befragter, korresponderende reder eller den, der har ledelsen af skibets drift, eller disses agenter, i så vid udstrækning som muligt overtage de forpligtelser, som i henhold til denne protokol er pålagt skibsføreren.

Artikel II

Indberetningsmåde

1. Enhver indberetning skal ske over radio, når dette er muligt, men i alle tilfælde ad den vej, som er hurtigst på tidspunktet for indberetningen. Indberetninger, som sendes over radio, skal gives højest mulig prioritet.

2. Indberetninger skal adresseres til vedkommende person eller myndighed som anført i konventionens artikel 8, stk. 2 a).

Artikel III

Hændelser, som skal indberettes

Der skal foretages indberetning, når en hændelse medfører

a) en udtømning, som ikke er tilladt i henhold til denne konvention, eller

b) en udtømning, som er tilladt i henhold til denne konvention i kraft af, at

1) den finder sted af hensyn til skibets sikkerhed eller for at redde menneskelig på havet, eller

2) den finder sted som følge af skade på skibet eller dets udstyr, eller

c) en udtømning af et farligt stof for at bekæmpe en bestemt forureningshændelse eller for at muliggøre lovlig videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse eller forureningskontrol, eller

d) sandsynlighed for en udtømning som anført i denne artikel, pkt. a), b) eller c).

Artikel IV

Indberetningens indhold

1. Enhver indberetning skal i almindelighed indeholde følgende oplysninger

a) skibets identitet,

b) tidspunktet og datoen for hændelsen,

c) skibets geografiske position, da hændelsen indtraf,

d) de herskende vind-, sø- og strømforhold på tidspunktet for hændelsen, og

e) relevante oplysninger om skibets tilstand.

2) Enhver indberetning skal især indeholde følgende oplysninger

a) en tydelig angivelse eller beskrivelse af de omhandlede farlige stoffer, herunder, om muligt, den korrekte tekniske betegnelse på stofferne (handelsnavne bør ikke anvendes i stedet for den korrekte tekniske betegnelse),

b) en angivelse af eller et skøn over mængder, koncentrationer og sandsynlige tilstande af de farlige stoffer, som er udtømt eller som sandsynligvis vil blive udtømt i havet,

c) såfremt det er relevant, en beskrivelse af emballage og af identifikationsmærker, og

d) om muligt navn på afskiber, modtager eller fabrikant.

3. Enhver indberetning skal tydeligt angive, om det farlige stof, som er udtømt, eller som sandsynligvis vil blive udtømt, er olie, et skadeligt flydende stof, et skadeligt fast stof eller et skadeligt luftformigt stof, og om stoffet blev ført eller føres i bulk eller i emballeret form, containere, transportable tanke, automobiltankvogne eller jernbanetankvogne.

4. Enhver indberetning skal om nødvendigt suppleres med enhver anden relevant oplysning, som modtageren af indberetningen anmoder om, eller som af indberetningens udfærdiger skønnes relevant.

Artikel V

Supplerende indberetning

Enhver, som i henhold til bestemmelserne i denne protokol er forpligtet til at indsende indberetning, skal, når det er muligt

a) supplere den første indberetning med nødvendige oplysninger om den videre udvikling, og

b) svare så fyldestgørende som muligt, såfremt berørte lande anmoder om supplerende oplysninger om hændelsen.

PROTOKOL II

Voldgift

(i henhold til konventionens artikel 10)

Artikel I

Medmindre parterne i konflikten træffer anden bestemmelse, skal proceduren ved voldgift være overensstemmende med de regler, der er angivet i denne protokol.

Artikel II

1. Efter begæring herom fra en kontraherende part til en anden skal der nedsættes en voldgiftsdomstol i henhold til artikel 10 i denne konvention. Begæringen om voldgift skal bestå af en redegørelse for sagen sammen med eventuelle dokumenter til støtte herfor.

2. Den part, der begærer voldgift, skal underrette organisationens generalsekretær om, at den har begæret en domstol nedsat, samt meddele navnene på parterne i konflikten og de artikler i konventionen eller de regler, om hvis fortolkning eller anvendelse der efter dens opfattelse er uoverensstemmelse. Generalsekretæren skal videresende disse oplysninger til alle parter.

Artikel III

Domstolen skal bestå af tre medlemmer: en voldgiftsmand, udpeget af hver af parterne i konflikten, samt en tredje voldgiftsmand, som skal udpeges efter aftale mellem de to først udnævnte, og som skal fungere som dens formand.

Artikel IV

1. Hvis voldgiftsdomstolens formand ikke er blevet udnævnt ved afslutningen af en periode på tres dage fra udnævnelsen af den anden voldgiftsmand, skal organisationens generalsekretær efter begæring fra en af parterne inden for en yderligere periode på tres dage foretage en sådan udnævnelse og vælge ham fra en af organisationens råd i forvejen udfærdiget fortegnelse over kvalificerede personer.

2. Hvis den ene af parterne ikke inden for en periode af tres dage fra modtagelsen af anmodningen har udnævnt det medlem af domstolen, for hvis udnævnelse den er ansvarlig, kan den anden part umiddelbart underrette organisationens generalsekretær, som skal udnævne formanden for domstolen inden for en periode af tres dage og vælge ham fra den fortegnelse, der er foreskrevet i stk. 1 i denne artikel.

3. Efter udnævnelsen skal formanden for domstolen anmode den part, der ikke har stillet en voldgiftsmand, om at gøre dette på samme måde og på samme betingelser. Hvis den pågældende part ikke foretager den krævede udnævnelse, skal formanden for domstolen anmode organisationens generalsekretær om at foretage udnævnelsen på den måde og på de betingelser, der er foreskrevet i foregående stykke.

4. Hvis formanden for domstolen er udnævnt i henhold til bestemmelserne i denne artikel, må han ikke være eller have været af samme nationalitet som den ene af de pågældende parter, medmindre den anden part billiger dette.

5. Hvis en voldgiftsmand, for hvis udnævnelse en af parterne er ansvarlig, afgår ved døden eller får forfald, skal den pågældende part udnævne en stedfortræder inden for en periode på tres dage fra den dato, da den pågældende voldgiftsmand afgik ved døden eller fik forfald. Skulle nævnte part ikke foretage udnævnelsen, skal voldgiften fortsætte under de tilbageværende voldgiftsmænd. Hvis formanden for domstolen afgår ved døden eller får forfald, skal en stedfortræder udnævnes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel III ovenfor, eller hvis der ikke er enighed mellem domstolens medlemmer inden for en periode på tres dage fra den dato, da den pågældende formand afgik ved døden eller fik forfald, i henhold til bestemmelserne i denne artikel.

Artikel V

Domstolen kan behandle og træffe afgørelse vedrørende modkrav, der opstår direkte af konfliktens genstand.

Artikel VI

Hver part er ansvarlig for vederlag til sin voldgiftsmand og for udgifter i forbindelse med voldgiften samt for udgifter, der hidrører fra forberedelsen af dens egen sag. Vederlaget til formanden for domstolen og alle almindelige udgifter, der påløber som følge af voldgiften, skal bæres ligeligt af parterne. Domstolen skal føre regnskab over alle udgifter og skal afgive en endelig opgørelse over dem.

Artikel VII

Enhver kontraherende part, som har juridisk interesse i sagen, og som kunne blive berørt af dens afgørelse, kan efter at have givet skriftlig meddelelse til de parter, der oprindelig iværksatte proceduren, deltage i voldgiftsproceduren med domstolens billigelse.

Artikel VIII

Enhver voldgiftsdomstol, som er nedsat i henhold til bestemmelserne i denne protokol, fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel IX

1. Domstolens afgørelser både med hensyn til forretningsorden og mødested samt med hensyn til ethvert spørgsmål, der forelægges den, skal træffes ved flertalsafgørelse af dens medlemmer; at et af domstolens medlemmer, for hvis udnævnelse parterne var ansvarlige, er fraværende eller undlader at stemme er ikke til hinder for, at domstolen når en afgørelse. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

2. Parterne skal lette domstolens arbejde og i særdeleshed, i overensstemmelse med deres lovgivning, samt ved benyttelse af alle til deres rådighed stående midler

a) forsyne domstolen med de nødvendige dokumenter og oplysninger, b)

lade domstolen få adgang til deres territorium, til at afhøre vidner eller eksperter og til at bese stedet for hændelsen.

3. Hvis den ene part udebliver eller får forfald, er dette ikke til hinder for sagens gennemførelse.

Artikel X

1. Domstolen afsiger sin kendelse inden for en periode af fem måneder fra det tidspunkt, da den blev nedsat, medmindre den ser sig nødsaget til at forlænge tidsrummet for yderligere en periode på ikke over tre måneder. Domstolens kendelse skal være ledsaget af en redegørelse for dens begrundelser. Den skal være endelig og inappellabel og skal tilstilles Organisationens generalsekretær. Parterne skal straks rette sig efter kendelsen.

2. Enhver uoverensstemmelse, der måtte opstå mellem parterne med hensyn til fortolkning eller eksekution af kendelsen, kan af hver af parterne forelægges den domstol, som afsagde kendelsen, til afgørelse, eller hvis den ikke er til rådighed en anden domstol, som er nedsat til formålet på samme måde som den oprindelige domstol.

1978-PROTOKOL

til international konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973

DELTAGERNE I DENNE PROTOKOL,

SOM ERKENDER det betydelige bidrag, som den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, kan yde til beskyttelse af havmiljøet mod forurening fra skibe,

SOM OGSÅ ERKENDER behovet for yderligere at forbedre forebyggelsen af og kontrollen med havforurening fra skibe, især olietankskibe,

SOM ENDVIDERE ERKENDER behovet for at gennemføre reglerne til forebyggelse af olieforurening i konventionens bilag I så hurtigt og i så vidt omfang som muligt,

SOM IMIDLERTID ANERKENDER behovet for at udskyde iværksættelsen af den pågældende konventions Bilag II, indtil visse tekniske problemer er blevet løst tilfredsstillende,

SOM ER AF DEN OPFATTELSE, at disse mål bedst kan nås ved at udfærdige en protokol til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE

Artikel I

Almindelige forpligtelser

1. De kontraherende parter i denne protokol forpligter sig til at gennemføre bestemmelserne i

a) denne protokol og bilaget til den, som udgør en integrerende del af denne protokol, og

b) den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973 (i det følgende betegnet »konventionen«) med de ændringer og tilføjelser, som er anført i denne protokol.

2. Bestemmelserne i konventionen og denne protokol skal læses og fortolkes som et enkelt instrument.

3. Enhver henvisning til denne protokol er samtidig en henvisning til dens bilag.

Artikel II

Gennemførelse af konventionens bilag II

1. Uanset bestemmelserne i konventionens artikel 14 1), er deltagerne i denne protokol enige om, at de ikke skal være bundet af bestemmelserne i Bilag II til konventionen i en periode på tre år fra datoen for denne protokols ikrafttræden eller i en sådan længere periode, som i Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisations (i det følgende benævnt »organisationen«) komite vedrørende beskyttelse af Havmiljøet (i det følgende benævnt »komiteen«) besluttes af et flertal bestående af to tredjedele af deltagerne i denne protokol.

2. I den i denne artikels stk. 1 nærmere angivne periode er deltagerne i denne protokol ikke forpligtet af og (heller) ikke berettiget til at påberåbe sig rettigheder i henhold til konventionen for så vidt angår sager vedrørende Bilag II til konventionen, og alle henvisninger til »parter« i konventionen omfatter ikke deltagerne i denne protokol for så vidt angår sager vedrørende det pågældende bilag.

Artikel III

Kommunikationen af oplysninger

Teksten til artikel 11, stk. 1, pkt. b, i konventionen erstattes af følgende

»en fortegnelse over udnævnte synsmænd eller anerkendte organisationer, som er bemyndiget til at handle på deres vegne ved behandlingen af sager vedrørende udformning, konstruktion, udrustning og drift af skibe, som fører skadelige stoffer i overensstemmelse med reglerne. Fortegnelsen videresendes til parterne til underretning for deres embedsmænd. Administrationen skal derfor underrette organisationen om de konkrete opgaver og de beføjelser, som er delegeret til udnævnte synsmænd eller anerkendte organisationer«.

Artikel IV

Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse

1. Denne konvention skal stå åben for undertegnelse i organisationens hovedsæde fra 1. januar 1978 indtil 31. maj 1979 og skal derefter stå åben for tiltrædelse. Stater kan blive part i denne protokol ved

a) undertegnelse uden forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

b) undertegnelse under forbehold af ratifikation, accept eller godkendelse, efterfulgt af ratifikation, accept eller godkendelse, eller

c) tiltrædelse.

2. Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse skal ske ved deponering af et instrument herom hos organisationens generalsekretær.

Artikel V

Ikrafttræden

1. Denne protokol træder i kraft tolv måneder efter den dato, hvor mindst 15 stater, hvis handelsflåder tilsammen udgør mindst halvtreds procent af verdenshandelsflådens bruttotonnage, er blevet parter i overensstemmelse med denne protokols artikel IV.

2. Ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, som deponeres efter den dato, hvor denne protokol træder i kraft, skal have virkning fra tre måneder efter datoen for deponeringen.

3. Efter den dato, da en ændring til denne protokol anses for at være blevet accepteret i overensstemmelse med konventionens artikel 16, finder ethvert ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, som er deponeret, anvendelse på denne protokol som ændret.

Artikel VI

Ændringer

De i konventionens artikel 16 anførte fremgangsmåder ved ændringer af konventionens artikler, bilag og tillæg til bilag finder anvendelse på ændringer til henholdsvis denne protokols artikler, bilag og tillæg til bilag.

Artikel VII

Opsigelse

1. Denne protokol kan opsiges af enhver part når som helst efter udløbet af fem år fra den dato, hvor protokollen træder i kraft for den pågældende part.

2. Opsigelse sker ved deponering af et opsigelsesinstrument hos organisationens generalsekretær.

3. En opsigelse får virkning tolv måneder efter, at organisationens generalsekretær har modtaget opsigelsen, eller efter udløbet af ethvert andet længere tidsrum, som måtte være fastsat i meddelelsen.

Artikel VIII

Depositar

1. Denne protokol skal deponeres hos organisationens generalsekretær (i det følgende benævnt »depositaren«).

2. Depositaren skal

a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne protokol, om

1) hver ny undertegnelse eller deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument sammen med datoen herfor,

2) datoen for denne protokols ikrafttræden,

3) deponeringen af ethvert instrument til opsigelse af denne protokol sammen med datoen for modtagelsen og datoen, hvor opsigelsen får virkning,

4) enhver beslutning, der træffes i overensstemmelse med artikel II, stk. 1, i denne protokol,

b) fremsende bekræftede genparter af denne protokol til alle stater, der har undertegnet eller tiltrådt denne protokol.

3. Så snart denne protokol træder i kraft, skal en bekræftet genpart af den af depositaren tilstilles De forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.

Artikel IX

Sprog

Denne protokol er udfærdiget i et originaleksemplar på engelsk, fransk, russisk og spansk, hvis tekst er af lige gyldighed. Officielle oversættelser til arabisk, tysk, italiensk og japansk skal udarbejdes og deponeres sammen med det underskrevne originaleksemplar.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET I LONDON den syttende februar nittenhundrede og otteoghalvfjerds. Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeredes hos IMCO den 27. november 1980. Protokollen trådte i medfør af artikel 5, stk. 1, i kraft den 2. oktober 1983. I forbindelse med tiltrædelsen afgav Danmark en erklæring om, at protokollen indtil videre ikke vil blive bragt til anvendelse på Færøerne og Grønland. Foruden Danmark har følgende lande tiltrådt protokollen: Amerikas forenede Stater, Bahama-øerne, Belgien, Colombia, Finland, Frankrig, Gabon, Grækenland, Israel, Italien, Japan, Jugoslavien, Kina, Libanon, Liberia, Nederlandene, Norge, Oman, Peru, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Sverige, Tunesien, Forbundsrepublikken Tyskland, Uruguay samt St. Vincent og Grenadinerne. Der er afgivet følgende erklæringer og forbehold: Amerikas forenede Stater, Bahama-øerne, Belgien, Israel, Kina, Liberia, Nederlandene (incl. De nederlandske Antiller), De socialistiske Sovjetrepublikkers Union og Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har afgivet erklæring om, at man ikke er omfattet af konventionens bilag III, IV og V. Norge har afgivet erklæring om, at dets tiltrædelse ikke omfatter konventionens bilag IV. Belgien har afgivet erklæring om, at bestemmelserne i konventionens bilag I vil blive gennemført i overensstemmelse med rekommandationerne i rundskrivelserne fra Den internationale Søfartsorganisations komite vedrørende beskyttelse af havmiljøet (MEPC/Circ. 97 og MEPC/Circ. 99). Frankrig har erklæret, at i Middelhavsområdet kan bestemmelserne i konventionens bilag I, regel 10, stk. 2, kun finde anvendelse på olietankskibe, som besejler Middelhavet, såfremt de sejler videre til en havn, der er udstyret med de modtagefaciliteter, som er forlangt i henhold til konventionens regel 12. Nederlandene har afgivet erklæring om, at protokollen også finder anvendelse for De nederlandske Antiller, samt at bestemmelserne i konventionens bilag I vil blive gennemført i overensstemmelse med rekommandationerne i rundskrivelserne fra Den internationale Søfartsorganisations komite vedrørende beskyttelse af havmiljøet (MEPC/Circ. 97 og MEPC/Circ. 99). Herudover har den nederlandske regering ledsaget sin tiltrædelse med en erklæring om, at en konsekvent efterleven af udtømningsbestemmelserne i konventionens bilag I er betinget af tilstedeværelsen af de nødvendige oliemodtageanlæg, således som der stilles krav om i omhandlede bilag, og udtrykt sin dybeste bekymring med hensyn til den utilstrækkelighed, hvormed mange havne i verden er forsynet med sådanne faciliteter. Oman har afgivet følgende erklæring: 1) Betegnelsen »jurisdiktion« skal i denne konvention fortolkes som værende identisk med den jurisdiktion, som for tiden håndhæves af Omans regering i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet, 1974, og som strækker sig 50 sømil ud fra de basislinier, fra hvilke territorialfarvandets bredde måles. 2) Under henvisning til forpligtelsen indeholdt i regel 10, stk. 7, pkt. b 1, eller regel 12, stk. 4, i konventionens bilag I vedrørende de kontraherende landes etablering af modtageanlæg agter Omans regering at opfylde denne forpligtelse, men på grund af de meget store omkostninger forbundet hermed, er det usandsynligt, at den vil være i stand til at gennemføre denne bestemmelse førend om fire til fem år. Storbritannien har erklæret, at det forbeholder sig retten til ikke at anvende nærværende protokol for så vidt angår ethvert territorium, for hvis internationale relationer Storbritanniens regering er ansvarlig, indtil tre måneder efter den dato, hvor Storbritanniens regering har notificeret IMO's generalsekretær om, at nærværende protokol skal finde anvendelse herfor. Forbundsrepublikken Tyskland har afgivet erklæring om, at protokollen også finder anvendelse for Land Berlin. Japans tiltrædelsesinstrument var ledsaget af et forbehold af følgende indhold: Ved gennemførelsen af bestemmelserne i protokollen reserverer Japan sig retten til: 1) at opfylde sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i konventionens bilag I i overensstemmelse med de rekommandationer om gennemførelsen af nævnte bestemmelser, der er fremsat i rundskrivelserne fra Den internationale Søfartsorganisations omite vedrørende beskyttelse af havmiljøet (MEPC/Circ. 97 og MEPC/Circ. 99), 2) at opfylde sine forpligtelser i henhold til bestemmelserne i regel 13, stk. 3, tillæg II og V til konventionens bilag II i overensstemmelse med rekommandationerne i de dokumenter af samme art som de cirkulæreskrivelser, der henvises til i ovenstående pkt. 1), og som vil blive vedtaget af komiteen vedrørende beskyttelse af havmiljøet med henblik på gennemførelsen af nævnte bestemmelser og tillæg. Protokollens og konventionens bilag, hvoraf alene de til protokollen hørende bilag samt konventionens bilag I trådte i kraft ved protokollens ikrafttræden, bekendtgøres ved deres ikrafttræden i Skibstilsynets Meddelelser »B«, forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v.

8. oktober 1984

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse af konvention af 2. november 1973 med tilhørende protokol af 17. februar 1978 om forebyggelse af forurening fra skibe (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 19. november 1980 har Danmark tiltrådt en i London den 17. februar 1978 udfærdiget protokol om forebyggelse af forurening fra skibe. Ved at tiltræde protokollen forpligtede Danmark sig i henhold til protokollens artikel 1, stk. 1 b, til at gennemføre bestemmelserne i den internationale konvention af 2. november 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe.

Konventionens og protokollens ordlyd er som følger

INTERNATIONAL KONVENTION

om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973

DELTAGERNE I DENNE KONVENTION,

SOM ER KLARE OVER nødvendigheden af at bevare det menneskelige miljø i almindelighed og havmiljøet i særdeleshed,

SOM ERKENDER, at forsætlig, uagtsom eller hændelig udtømning af olie og andre skadelige stoffer fra skibe udgør en alvorlig kilde til forurening,

SOM OGSÅ ERKENDER betydningen af den internationale konvention til undgåelse af forurening af havet med olie, 1954, som den første multilaterale aftale, der er blevet indgået med det hovedmål at beskytte miljøet, og som er klare over det betydende bidrag, som den konvention har ydet til bevarelse af havene og kystmiljøet mod forurening,

SOM ØNSKER at nå til en fuldstændig eliminering af forsætlig forurening af havmiljøet med olie og andre skadelige stoffer og en begrænsning af hændelig udtømning af sådanne stoffer til det mindst mulige,

SOM ER AF DEN OPFATTELSE, at dette mål bedst kan nås ved at opstille regler, som har global gyldighed, og som ikke er begrænset til kun at omfatte olieforurening,

ER BLEVET ENIGE om følgende