Bekendtgørelse af ændringsprotokol af 21. december 1979 til den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer med ændringer ifølge protokol af 23. februar 1968 (* 1)

Bekendtgørelse af ændringsprotokol af 21. december 1979 til den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer med ændringer ifølge protokol af 23. februar 1968 (* 1)

Bekendtgørelse af ændringsprotokol af 21. december 1979 til den

internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse af visse

ensartede regler om konnossementer med ændringer ifølge protokol af

23. februar 1968

I henhold til kgl. resolution af 21. oktober 1983 har Danmark tiltrådt ændringsprotokol af 21. december 1979 til den internationale konvention af 25. august 1924 om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer med ændringer ifølge protokol af 23. februar 1968, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 96 af 20. oktober 1977, Lovtidende C.

Protokollen har følgende ordlyd

ÆNDRINGSPROTOKOL

til den internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer af 25. august 1924 med ændringer ifølge protokol af 23. februar 1968

DE VED NÆRVÆRENDE PROTOKOL, KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ER DELTAGERE i den internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer udfærdiget i Bruxelles den 25. august 1924 med ændringer ifølge protokol til ændring af nævnte konvention udfærdiget i Bruxelles den 23. februar 1968,

HAR BESLUTTET følgende

Artikel I

I denne protokol betyder »konvention« den internationale konvention om indførelse af visse ensartede regler om konnossementer og dennes undertegnelsesprotokol udfærdiget i Bruxelles den 25. august 1924 med ændringer ifølge protokol udfærdiget i Bruxelles den 23. februar 1968.

Artikel II

1) Konventionens artikel 4, stk. 5, pkt. a) erstattes af følgende

»a) Såfremt afladeren ikke før indlastningen har angivet godsets art og værdi, og dette er blevet optaget i konnossementet, skal hverken bortfragteren eller skibet i noget tilfælde være eller blive ansvarlig for tab af eller skade på eller i forbindelse med godset for et større beløb end 666,67 regningsenheder pr. kollo eller enhed eller 2 regningsenheder pr. kilo bruttovægt af det tabte eller skadede gods, afhængigt af hvad der giver det højeste beløb.«

2) Konventionens artikel 4, stk. 5, pkt. d), erstattes af følgende

»d) Den i denne artikel omtalte regningsenhed er den særlige trækningsrettighed, således som denne er defineret af Den internationale Valutafond. De i dette stykke, pkt. a) nævnte beløb konverteres til national valuta på basis af værdien af den pågældende valuta på en dato, der fastsættes af domstolslandets ret.

For en stat, der er medlem af Den internationale Valutafond, skal værdien af den nationale valuta, udtrykt i den særlige trækningsrettighed, udregnes i overensstemmelse med den metode til værdifastsættelse, der på den pågældende dato er i kraft og anvendes af Den internationale Valutafond i dennes virksomhed og transaktioner. For en stat, der ikke er medlem af den internationale Valutafond, skal værdien af den nationale valuta, udtrykt i den særlige trækningsrettighed, udregnes på en måde, der fastsættes af den pågældende stat.

En stat, der ikke er medlem af Den internationale Valutafond, og hvis lovgivning ikke tillader anvendelse af bestemmelserne i de foranstående sætninger, kan dog på tidspunktet for ratifikation eller tiltrædelse af protokollen af 1979 eller når som helst derefter erklære, at de i denne konvention fastlagte ansvarsbegrænsninger, når de anvendes på denne stats territorium, skal fastsættes som følger

i) hvad angår det i denne artikel, stk. 5, pkt. a) nævnte beløb på 666,67 regningsenheder, 10.000 monetære enheder;

ii) hvad angår det i denne artikel, stk. 5, pkt. a) nævnte beløb på 2 regningsenheder, 30 monetære enheder.

Den i foranstående sætning omhandlede monetære enhed svarer til 65,5 milligram guld af en nihundredetusindedels finhed. Konverteringen af de i nævnte sætning anførte beløb til national valuta skal foretages i overensstemmelse med den pågældende stats lovgivning.

Den i foranstående sætninger nævnte udregning og konvertering skal foretages på en sådan måde, at der i statens nationale valuta, så vidt det er muligt, udtrykkes den samme reelle værdi for de i denne artikel, stk. 5, pkt. a) nævnte beløb, som den, der er udtrykt i regningsenheder.

Staterne skal alt efter omstændighederne give meddelelse til depositaren om udregningsmåden eller om resultatet af konverteringen ved deponeringen af et ratifikationsdokument af protokollen af 1979 eller tiltrædelse deraf, og når som helst der måtte ske en ændring af udregningsmåden eller konverteringen.«

Artikel III

Enhver tvist, som måtte opstå mellem to eller flere kontraherende parter vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af nærværende protokol, og som ikke kan løses ved forhandling, skal på begæring af en af parterne henskydes til voldgiftsafgørelse. Såfremt parterne ikke opnår enighed om voldgiftsrettens sammensætning inden et halvt år efter datoen for begæringen om voldgift, kan enhver af parterne henvise tvisten til Den internationale Domstol ved begæring i overensstemmelse med domstolens statutter.

Artikel IV

1) Enhver kontraherende part kan på tidspunktet for undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen af denne protokol erklære, at den ikke anser sig for bundet af artikel III.

2) Enhver kontraherende part, der har taget forbehold i henhold til stk. 1, kan når som helst tilbagekalde dette forbehold ved meddelelse herom til den belgiske regering.

Artikel V

Denne protokol skal være åben for undertegnelse af de stater, der har undertegnet konventionen af 25. august 1924 eller protokollen af 23. februar 1968, eller som er deltagere i konventionen.

Artikel VI

1) Denne protokol skal ratificeres.

2) Ratifikationen af denne protokol af en stat, som ikke er deltager i konventionen, skal have virkning som ratifikation af konventionen.

3) Ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos den belgiske regering.

Artikel VII

1) Stater, der ikke er omhandlet i artikel V, kan tiltræde denne protokol.

2) Tiltrædelse af denne protokol skal have virkning som tiltrædelse af konventionen.

3) Tiltrædelsesdokumenterne skal deponeres hos den belgiske regering.

Artikel VIII

1) Denne protokol træder i kraft tre måneder efter den dato, på hvilken der er deponeret fem ratifikations- eller tiltrædelsesdokumenter.

2) For hver stat, der ratificerer eller tiltræder denne protokol efter den femte deponering, træder protokollen i kraft tre måneder efter, at dens ratifikations- eller tiltrædelsesdokument er deponeret.

Artikel IX

1) Enhver kontraherende part kan opsige denne protokol ved meddelelse herom til den belgiske regering.

2) Opsigelsen får virkning et år efter den dato, på hvilken meddelelsen herom er modtaget af den belgiske regering.

Artikel X

1) Enhver stat kan på tidspunktet for undertegnelse, ratifikation eller tiltrædelse eller når som helst derefter ved skriftlig meddelelse herom til den belgiske regering erklære, på hvilke af de territorier, for hvis internationale forhold staten er ansvarlig, den nærværende protokol skal finde anvendelse. Protokollen skal tre måneder efter datoen for den belgiske regerings modtagelse af sådan meddelelse finde anvendelse på de deri nævnte territorier, dog ikke før datoen for protokollens ikrafttræden for den pågældende stat.

2) Denne udvidelse skal også gælde konventionen, hvis denne ikke allerede finder anvendelse på disse territorier.

3) Enhver kontraherende part, som har afgivet en erklæring i henhold til denne artikel, stk. 1, kan når som helst derefter ved meddelelse til den belgiske regering erklære, at protokollen skal ophøre med at gælde for de pågældende territorier. Denne opsigelse får virkning et år efter datoen for den belgiske regerings modtagelse af sådan meddelelse.

Artikel XI

Den belgiske regering skal give de undertegnende og tiltrædende stater meddelelse om følgende

1) Undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser, som er modtaget i henhold til artikel V, VI og VII.

2) Datoen for nærværende protokols ikrafttræden i henhold til artikel VIII.

3) Meddelelser vedrørende anvendelsen på visse territorier i henhold til artikel X.

4) Erklæringer og meddelelser, der er afgivet i henhold til artikel II.

5) Erklæringer, der er afgivet i henhold til artikel IV.

6) Opsigelser, der er modtaget i henhold til artikel IX.

TIL BEKRÆFTELSE heraf har undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede dertil, underskrevet denne protokol.

UDFÆRDIGET i Bruxelles den 21. december 1979 på engelsk og fransk, hvilke tekster har samme gyldighed, og i et enkelt eksemplar, der skal forblive deponeret i arkivet hos den belgiske regering, som skal udstede bekræftede genparter. I medfør af artikel VIII, stk. 1, trådte protokollen i kraft den 14. februar 1984 for Danmark og for følgende lande: Belgien, Spanien, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Sverige.

I forbindelse med Danmarks deponering af tiltrædelsesinstrumentet til konventionen den 25. august 1924 hos den belgiske regering blev der afgivet erklæring om, at tiltrædelsen, indtil andet måtte blive besluttet, ikke omfatter Færøerne og Grønland.

Storbritannien har meddelt, at protokollens bestemmelser er udstrakt til Bermuda, Det britiske antarktiske territorium, De britiske Jomfruøer, Cayman-øerne, Falklands-øerne med tilhørende områder, Gibraltar, Hongkong, øen Man, Montserrat, Turks- og Caicos-øerne.

Norge har tiltrådt protokollen med virkning fra den 1. marts 1984.

4. oktober 1984

Uffe Ellemann-Jensen