Bekendtgørelse af europæisk overenskomst af 6. maj 1969 om personer, der deltager i procesførelse ved den europæiske kommission og domstol for menneskerettigheder

Artikel 1

1. Denne overenskomst omfatter følgende personer

a) procesagenter for de kontraherende parter samt rådgivere og advokater, der bistår disse; b) personer, der deltager i procesførelse iværksat ved kommissionen efter artikel 25 i konventionen, enten i eget navn eller som repræsentant for en af ansøgerne, som er omtalt i den nævnte artikel 25;

c) advokater eller professorer i retsvidenskab, der deltager i procesførelsen for at bistå en af personerne anført i punkt b);.

d) personer, der er udpeget af medlemmer af kommissionen til at bistå dem i procesførelsen ved domstolen;

e) vidner, sagkyndige og andre personer, som kommissionen eller domstolen har anmodet om at deltage i procesførelsen ved kommissionen eller domstolen.

2. I denne overenskomst omfatter udtrykkene »kommission« og »domstol« også en underkommission eller afdeling eller medlemmer af et af disse organer, der udfører deres opgaver efter konventionen eller efter forretningsordenerne for kommissionen eller domstolen. Begrebet »deltage i procesførelsen« omfatter også henvendelser med henblik på klage over en stat, som har anerkendt den individuelle klageret efter konventionens artikel 25.

3. Bestemmelserne i denne overenskomst finder anvendelse på enhver af de i artikel 1, stk. 1, nævnte personer, der indkaldes til at møde for eller til at indgive skriftlige udtalelser til ministerudvalget under udøvelse af dettes opgaver ifølge konventionens artikel 32.

Artikel 2

1. De personer, der er nævnt i art. 1, stk. 1, har immunitet for retsforfølgning vedrørende mundtlige eller skriftlige erklæringer eller dokumenter eller andre bevismidler, som de har afgivet til kommissionen eller domstolen.

2. Immuniteten omfatter ikke hel eller delvis videregivelse af sådanne erklæringer, dokumenter eller bevismidler uden for kommissionen eller domstolen foretaget af eller for personer, som har krav på immunitet efter stk. 1.

Artikel 3

1. De kontraherende parter skal respektere retten for personer omfattet af art. 1, stk. 1, til frit at korrespondere med kommissionen og domstolen.

2. For så vidt angår personer, der er undergivet frihedsberøvelse, indebærer udøvelsen af denne rettighed især, at

a) såfremt deres korrespondance undersøges af de kompetente myndigheder, skal afsendelse og aflevering ske uden unødig forsinkelse og uden ændringer;

b) sådanne personer ikke skal udsættes for nogen form for disciplinær forfølgning på grund af nogen henvendelse til kommissionen eller domstolen ad de foreskrevne kanaler;

c) sådanne personer skal have ret til at korrespondere med og til, uden andres påhør, at rådføre sig med en advokat, der er mødeberettiget for domstolene i det land, hvor de er undergivet frihedsberøvelse, angående en ansøgning til kommissionen eller processskridt afledt heraf.

3. Ved anvendelsen af bestemmelserne i de forudgående stykker må en offentlig myndighed ikke gribe ind, undtagen hvor dette er i overensstemmelse med lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, opklaring og forfølgning af strafbare handlinger eller til at beskytte sundheden.

Artikel 4

1. a) De kontraherende parter forpligter sig til ikke at hindre fri bevægelse og rejse med det formål at deltage i og vende tilbage fra procesførelse ved kommissionen eller domstolen for personer, der er omfattet af art. 1, stk. 1, og hvis tilstedeværelse i forvejen er godkendt af kommissionen eller domstolen. b) Der må ikke iværksættes nogen hindringer for disse personers bevægelser og rejser, undtagen sådanne, som er i overensstemmelse med lov og nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige orden (»ordre public«), for at forebygge strafbare handlinger, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

2. a) I lande, hvor sådanne personer opholder sig på gennemrejse, og i det land, hvor procesførelsen finder sted, må de ikke sættes under tiltale, frihedsberøves eller underkastes andre begrænsninger i deres personlige frihed på grund af handlinger eller domfældelser fra før rejsens begyndelse. b) Enhver kontraherende stat kan ved undertegnelsen eller ratifikationen af denne overenskomst erklære, at bestemmelserne i dette stykke ikke finder anvendelse på dens egne statsborgere. En sådan erklæring kan trækkes tilbage på et hvilket som helst tidspunkt ved en meddelelse derom til Europarådets generalsekretær.

3. De kontraherende parter forpligter sig til at lade enhver sådan person vende tilbage til deres territorium fra en rejse, der er begyndt på dette territorium.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke længere anvendelse, når personen i 15 sammenhængende dage har haft lejlighed til at vende tilbage til det land, hvorfra rejsen begyndte, efter at hans tilstedeværelse ikke længere er påkrævet af kommissionen eller domstolen.

5. Hvor der er konflikt mellem en kontraherende parts forpligtelser ifølge stk. 2 og efter en Europaråds-konvention, en udleveringstraktat eller en anden traktat med andre kontraherende parter om gensidig bistand i straffesager, har bestemmelserne i stk. 2 forrang.

Artikel 5

1. Immuniteter og lettelser tilkommer de personer, som er nævnt i art. 1, stk. 1, alene med det formål at sikre dem den ytringsfrihed og uafhængighed, der er nødvendig for udførelsen af deres funktioner, opgaver eller forpligtelser eller for udøvelsen af deres rettigheder i forhold til kommissionen og domstolen.

2. a) Alene kommissionen henholdsvis domstolen er kompetent til helt eller delvis at ophæve den immunitet, som foreskrives i art. 2, stk. 1; de har ikke blot ret, men også en forpligtelse til at ophæve immuniteten i ethvert tilfælde, hvor en sådan immunitet efter deres opfattelse vil hindre retshåndhævelse, og hvor hel eller delvis ophævelse af immuniteten ikke er til skade for det formål, der er anført i stk. 1. b) Kommissionen eller domstolen kan ophæve immuniteten enten på eget initiativ eller efter anmodning stilet til Europarådets generalsekretær fra enhver kontraherende part eller enhver berørt person. c) Beslutninger om at ophæve eller at undlade at ophæve immunitet skal ledsages af en begrundelse.

3. Hvis en kontraherende part afgiver erklæring om, at ophævelse af den immunitet, der foreskrives i art. 2, stk. 1, er nødvendig af hensyn til forfølgning af en forbrydelse mod den nationale sikkerhed, skal kommissionen eller domstolen ophæve immuniteten i det omfang, der er angivet i erklæringen.

4. Hvis der opdages kendsgerninger, der er af afgørende betydning, og som på det tidspunkt, hvor det blev besluttet at undlade at ophæve immuniteten, var ubekendte for ansøgeren, kan denne fremsætte en ny ansøgning til kommissionen eller domstolen.

Artikel 6

Intet i denne overenskomst skal kunne fortolkes som en begrænsning af eller fravigelse fra de forpligtelser, som de kontraherende parter har påtaget sig efter konventionen.

Artikel 7

1. Denne overenskomst er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater, der kan blive parter enten ved

a) undertegnelse uden forbehold om ratifikation eller accept; eller

b) undertegnelse med forbehold om ratifikation eller accept efterfulgt af ratifikation eller accept.

2. Instrumenter om ratifikation eller accept skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 8

1. Denne overenskomst træder i kraft en måned efter den dato, hvor fem af Europarådets medlemsstater er blevet deltagere i overenskomsten i overensstemmelse med artikel 7.

2. For enhver medlemsstat, som derefter undertegner overenskomsten uden forbehold om ratifikation eller accept, eller som ratificerer eller accepterer den, træder overenskomsten i kraft en måned efter datoen for undertegnelse eller efter datoen for deponeringen af instrumentet om ratifikation eller accept.

Artikel 9

1. Hver kontraherende part kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit instrument om ratifikation eller accept nærmere angive, på hvilket territorium eller hvilke territorier overenskomsten skal finde anvendelse.

2. Hver kontraherende part kan ved deponeringen af sit instrument om ratifikation eller accept eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring til Europarådets generalsekretær udstrække overenskomstens anvendelsesområde til et hvilket som helst andet territorium eller territorier, som er nærmere angivet i erklæringen, og for hvis internationale forbindelser den kontraherende part er ansvarlig, eller på hvis vegne den kontraherende part er bemyndiget til at indgå aftaler.

3. Enhver erklæring, der er afgivet i medfør af stk. 2, kan for så vidt angår ethvert i erklæringen nærmere angivet territorium tilbagekaldes på den i artikel 10 i denne overenskomst anførte måde.

Artikel 10

1. Denne overenskomst forbliver i kraft for ubegrænset tid.

2. Hver kontraherende part kan opsige overenskomsten for sit eget vedkommende ved en meddelelse til Europarådets generalsekretær.

3. En sådan opsigelse træder i kraft seks måneder efter den dato, på hvilken generalsekretæren har modtaget meddelelsen. En sådan opsigelse fritager ikke vedkommende kontraherende part fra nogen forpligtelse, som måtte være opstået i medfør af overenskomsten i relation til en person omfattet af art. 1, stk. 1.

Artikel 11

Europarådets generalsekretær skal underrette rådets medlemsstater om

a) enhver undertegnelse uden forbehold om ratifikation eller accept;

b) enhver undertegnelse med forbehold om ratifikation eller accept;

c) enhver deponering af et instrument om ratifikation eller accept;

d) enhver dato for ikrafttrædelse af overenskomsten i overensstemmelse med artikel 8;

e) enhver erklæring, der er modtaget i henhold til artikel 4, stk. 2, og artikel 9, stk. 2 og 3;

f) enhver meddelelse om tilbagekaldelse af en erklæring ifølge bestemmelserne i art. 4, stk. 2, og enhver meddelelse, der er modtaget i henhold til artikel 10, og datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, behørigt bemyndigede dertil, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i London den 6. maj 1969 på engelsk og fransk, således at begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, som vedblivende skal være deponeret i Europarådets arkiver. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til hver af signatarstaterne. I medfør af artikel 8, stk. 1, trådte overenskomsten i kraft den 17. april 1971. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos Europarådets generalsekretær i Strasbourg den 7. marts 1984, og overenskomsten trådte i henhold til artikel 8, stk. 2, i kraft for Danmarks vedkommende den 8. april 1984. Overenskomsten er foruden af Danmark ratificeret eller tiltrådt af: Belgien, Cypern, Frankrig, Irland, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Portugal, Schweiz, Storbritannien, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland og Østrig. Følgende lande har taget forbehold i forbindelse med ratifikationen/tiltrædelsen: Frankrig: artikel 4, stk. 1 a) Italien: artikel 4, stk. 2 a) Liechtenstein: artikel 4, stk. 2 a) Forbundsrepublikken Tyskland: artikel 3, stk. 3, og artikel 4, stk. 2 a) Schweiz: artikel 4. Storbritannien har i medfør af artikel 9, stk. 2, udstrakt overenskomstens anvendelse til følgende områder: Jersey, Guernsey og Øen Man.

Udenrigsministeriet, den 17. august 1984

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse af europæisk overenskomst af 6. maj 1969 om personer, der deltager i procesførelse ved den europæiske kommission og domstol for menneskerettigheder

I henhold til kgl. resolution af 23. februar 1984 har Danmark ratificeret en i London den 6. maj 1969 udfærdiget europæisk overenskomst om personer, der deltager i procesførelse ved den europæiske kommission og domstol for menneskerettigheder.

Overenskomsten har følgende ordlyd

EUROPÆISK OVERENSKOMST

om personer, der deltager i procesførelse ved den europæiske kommission og domstol for menneskerettigheder

Undertegnede medlemsstater af Europarådet er

under henvisning til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, (herefter omtalt som »konventionen«);

i betragtning af, at det er hensigtsmæssigt for en bedre opfyldelse af konventionens formål, at personer, der deltager i procesførelse ved den europæiske kommission for menneskerettigheder (herefter omtalt som »kommissionen«) eller den europæiske domstol for menneskerettigheder (herefter omtalt som »domstolen«), tilkendes visse immuniteter og lettelser;

idet de ønsker at indgå en overenskomst med dette formål;

blevet enige om følgende

Ingen