Legislator Case Law & Legislation
L19840005964 DK

Bekendtgørelse af ændringer i bilag I og II til den internationale konvention af 2. december 1972 (CSC) om sikre containere

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1984 59 Valid

Bekendtgørelse af ændringer i bilag I og II til den internationale konvention af 2. december 1972 (CSC) om sikre containere

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 17. januar 1980 samt nr. 125 af 16. december 1982, Lovtidende C, meddeles det, at der på et møde den 13. juni 1983 i IMO's komite for sikkerhed på søen blev vedtaget følgende ændringer i bilag I og II til konventionen af 2. december 1972 om sikre containere

ÆNDRINGER AF 1983 I BILAG I OG II TIL DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM SIKRE CONTAINERE (CSC)

1

Angivelse af maksimal bruttocontainermasse

Bilag I, § 1, stk. 1

Plade for sikkerhedsgodkendelse

Eksisterende stk. 1 betegnes 1 (a) og følgende nye stk. tilføjes: »b)

På enhver container, hvis fabrikation er påbegyndt på eller efter den 1. januar 1984, skal alle angivelser på containeren af maksimal bruttomasse være i overensstemmelse med oplysningerne om maksimal bruttomasse på pladen for sikkerhedsgodkendelse.

c) På enhver container, hvis fabrikation er påbegyndt før den 1. januar 1984, skal alle angivelser på containeren af maksimal bruttomasse senest den 1. januar 1989 bringes i overensstemmelse med oplysningerne om maksimal bruttomasse på pladen for sikkerhedsgodkendelse.«

2

Angivelser for håndtering af tomme containere

Bilag II - Konstruktion

Stk. 3 udgår.

3

Stablingsafprøvning for tankcontainere

Bilag II, afprøvning nr. 2 »Stabling«

Under overskriften »Indvendig belastning« og efter ordene »... lig 1,8 R« tilføjes følgende nye sætning

»Tankcontainere kan afprøves i taratilstand.«

4

Indspænding på langs (statisk prøve) for tankcontainere

Bilag II, afprøvning nr. 5

Under »Indvendig belastning« og efter »..., R« tilføjes følgende nye sætning

»Såfremt det drejer sig om en tankcontainer, skal containeren, når den indvendige belastning plus tara er mindre end den maksimale bruttomasse eller R, udsættes for en ekstra belastning.«

5

Godkendt program for løbende eftersyn

Bilag I, § 2

Eksisterende stk. 2, 3 og 4 erstattes af følgende

»2 a) Ejeren af en godkendt container skal efterse den eller lade den efterse i overensstemmelse med de regler, der er foreskrevet eller godkendt af den pågældende kontraherende part, med passende mellemrum under hensyntagen til driftsforholdene.

b) Den dato (måned og år), inden hvilken en ny container skal underkastes det første eftersyn, skal være angivet på pladen for sikkerhedsgodkendelse.

c) Den dato (måned og år) ... (der fortsættes som i tidligere stk. 3).

d) (Som tidligere stk. 4 med undtagelse af »24 måneder« der ændres til »30 måneder«). 3 a) Som et alternativ til stk. 2 kan den pågældende kontraherende part godkende et program for løbende eftersyn, hvis den på grundlag af dokumentation fremlagt af ejeren finder det godtgjort, at et sådant program giver en sikkerhedsstandard, der ikke ligger under den i ovenstående stk. 2 anførte standard.

b) Til angivelse af at containeren er i drift under et godkendt program for løbende eftersyn, skal der på containeren på pladen for sikkerhedsgodkendelse eller så tæt ved denne som muligt være anbragt et mærke, der viser bogstaverne »ACEP« og identifikationen for den kontraherende part, der har meddelt godkendelse af programmet.

c) Det skal ved alle eftersyn, der foretages i henhold til et sådant program, konstateres, om containeren har mangler, der kan frembyde fare for personer. Eftersyn skal foretages i forbindelse med en større reparation, rekonditionering eller ved påbegyndelse/afslutning af udlejning og under alle omstændigheder mindst en gang for hver 30. måned.

d) Som en overgangsbestemmelse frafaldes indtil den 1. januar 1987 ethvert krav om angivelse af, at containeren er i drift i henhold til et godkendt program for løbende eftersyn. En administration kan dog fastsætte strengere krav for containere, der ejes af det pågældende lands egne statsborgere.'

Eksisterende stk. 5 ændres til stk. 4. I henhold til bestemmelserne i konventionens artikel X er ændringerne trådt i kraft den 1. januar 1984. For så vidt angår selve konventionen bemærkes, at Danmark ved sin tiltrædelse af denne har taget forbehold med hensyn til dens anvendelse for Færøernes og Grønlands vedkommende.

Udenrigsministeriet, den 17. august 1984

Uffe Ellemann-Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →