Bekendtgørelse af aftale af 22. april 1982 med Colombia om økonomisk, industrielt og teknologisk samarbejde
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse af aftale af 22. april 1982 med Colombia om økonomisk, industrielt og teknologisk samarbejde
Den 22. april 1982 undertegnedes i Bogota en aftale mellem Danmark og Colombia om økonomisk, indutrielt og teknologisk samarbejde.
Aftalen har følgende ordlyd
Aftale vedrørende økonomisk, industrielt og teknologisk samarbejde
mellem Danmarks regering og Colombias regering
Kongeriget Danmarks regering og Republikken Colombias regering i ønsket om at forstærke de traditionelle, venskabelige forbindelser mellem de to lande og under hensyn til den væsentlige betydning, der må tillægges økonomisk, industrielt og teknologisk samarbejde med henblik på den økonomiske udvikling af begge lande, på ligeligt grundlag og til gensidig fordel, har indgået følgende aftale
Artikel I
De kontraherende parter vil bestræbe sig på at fremme det økonomiske, industrielle og teknologiske samarbejde mellem de to lande.
Artikel II Samarbejdets former, beskaffenhed og betingelser fastsættes i enkeltheder inden for rammerne af nærværende aftale gennem specifikke programmer, der aftales ad diplomatisk vej og i overensstemmelse med gældenderetsregler i hvert af de to lande.
Artikel III
I overensstemmelse med deres respektive lovgivninger vil de kontraherende parter bestræbe sig for at fremme forberedelse, kontrahering og gennemførelse af de samarbejdsprojekter, der måtte resultere af nærværende aftale.
Artikel IV
Den danske og den colombianske regering nedsætter en blandet kommission for økonomisk, industrielt og teknologisk samarbejde.
Den blandede kommission vil mødes skiftevis i Danmark og i Colombia på tidspunkter, der fastsættes ved fælles overenskomst.
Artikel V
Den blandede kommissions hovedformål skal være at undersøge de økonomiske, industrielle og teknologiske forbindelser mellem Danmark og Colombia. Med dette formål for øje skal kommissionen søge at fastlægge de sektorer, der er af fælles interesse, og den skal træffe foranstaltninger til gennemførelse af bestemte projekter og programmer inden for sådanne sektorer. Kommissionen skal ligeledes udgøre et organ for udveksling af informationer og gensidig rådgivning vedrørende forhold inden for dens kompetenceområde, og det er også kommissionens opgave at fremme kontakter mellem handels- og industrivirksomheder i de to lande.
Artikel VI
Nærværende aftale skal godkendes af hver af de to kontraherende parter i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser, og den skal træde i kraft på den dato, hvor udvekslingen af den sidste af de noter finder sted, hvori det bekræftes, at begge parter har opfyldt disse bestemmelser.Fra denne dato kan aftalen opsiges på et hvilket som helst tidspunkt af en af de kontraherende parter. En opsigelse har virkning seks måneder efter at den anden part har modtaget meddelelse om opsigelsen.
Artikel VII
Nærværende aftale er gyldig i fem (5) år, og den forlænges automatisk for perioder af eet år, medmindre en af de kontraherende parter med seks (6) måneders varsel skriftligt meddeler den anden part, at aftalen ønskes ændret eller bragt til ophør.
Ændring eller ophør af aftalen har ikke indflydelse på supplerende aftaler, der måtte være under gennemførelse, og som er indgået i nærværende aftales gyldighedsperiode, medmindre parterne har aftalt det modsatte.
Udfærdiget i Bogota den 22. april 1982 på dansk og på spansk, idet begge tekster har samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks regering
C. U. Haxthausen
For republikken Colombias regering
Carlos Lemos Simmonds
I medfør af artikel VI trådte aftalen i kraft den 5. marts 1984.
Udenrigsministeriet, den 14. august 1984
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen