Legislator Case Law & Legislation
L19840005264 DK

Bekendtgørelse af aftale af 29. december 1983 med Italien om visse former for ikke-regelmæssig lufttrafik (humanitære, nødhjælps- og taxaflyvninger)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1984 52 Valid

Bekendtgørelse af aftale af 29. december 1983 med Italien om visse former for ikke-regelmæssig lufttrafik (humanitære, nødhjælps- og taxaflyvninger)

Ved noteveksling i Rom er der den 29. december 1983 indgået en aftale mellem Danmark og Italien om visse former for ikke-regelmæssig lufttrafik (humanitære, nødhjælps- og taxaflyvninger).

Ordlyden af noterne er som følger

Udenrigsministeriet

Rom, den 10. december 1983.

Hr. Ambassadør,

Jeg har den ære at meddele Deres Excellence, at de kompetente italienske myndigheder har fundet det ønskeligt at lette de tekniske procedurer for beflyvninger mellem vore to lande med humanitære flyvninger, katastrofeflyvninger, taxaflyvninger og ambulanceflyvninger. Idet man har noteret sig disse luftoperationers særlige karakter, og idet man ikke finder, at disse har nogen skadelig indflydelse på den normale rutetrafik, foreslås det, at følgende procedureregler anvendes

1. Humanitære flyvninger, katastrofeflyvninger, taxaflyvninger og ambulanceflyvninger har fri adgang til de to landes territorier ved anmeldelse af ICAO-flyvningsplan uden pålæggelse af »reglerne, betingelserne eller begrænsningerne«, indeholdt i artikel 5, afsnit 2, i Chicago-konventionen.

2. Til dette formål

a) Defineres en humanitær flyvning og en katastrofeflyvning som beflyvninger, der har til formål at imødekomme humanitære behov og katastrofesituationer;

b) Defineres en taxaflyvning og herunder ambulanceflyvninger som beflyvninger af lejlighedsvis karakter med en fly-type, hvis passagerkapacitet ikke overstiger 10 personer, og hvor hele kapaciteten er lejet af en enkelt person (personligt, firma, selskab eller institution), og i hvilken ingen del af pladsen er videresolgt til offentligheden.

3. Denne aftale omfatter alene humanitære flyvninger, katastrofeflyvninger, taxaflyvninger og ambulanceflyvninger, der drives af flyselskaber der af hvert af de to landes luftfartsmyndigheder har fået behørig godkendelse, og under forudsætning af, at hovedparten af selskabet ejes i, og den effektive kontrol udøves i de respektive lande, samt at selskabet drives i overensstemmelse med de love og bestemmelser, der i hvert af de to lande regulerer luftfarten og lufthavnene.

4. Under flyvninger, der gennemføres i henhold til denne aftale, er kaptajnen forpligtet til om bord at medbringe flyets flyve-godkendelse.

5. Den ubegrænsede adgang som angivet i afsnit 1 omfatter internationale civile lufthavne og sådanne militære lufthavne, der gensidigt i de to lande er åbne for international kommerciel lufttrafik.

6. For så vidt angår taxaflyvninger omfatter denne aftale, ud over flyvninger ind og ud af landet, ligeledes flyvninger mellem to eller flere punkter inden for de respektive territorierunder forudsætning af, at flyvningerne gennemføres med de samme passagerer, inden for 36 timer fra flyets ankomst til landet, samt at ingen nye passagerer tages op, eller nogen sættes af.

7. Denne aftale gælder for en periode af to kalenderår og vil stiltiende blive fornyet for yderligere to-årsperioder derudover, såfremt ingen af parterne tre måneder før hver udløbsdato meddeler, at man har besluttet at ophæve aftalen eller ændre denne.

Hvis den danske regering er enig i ovenstående, vil nærværende note og den relevante svarnote blive anset for en aftale mellem vore to regeringer og træde i kraft den første dag i den anden måned efter denne noteveksling.

Modtag, hr. ambassadør, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For Republikken Italiens regering

Maurizio Bucci

Ambassadør

Udenrigsministeriet

Hans Excellence

Troels Munksgaard Munk

Danmarks ambassadør

Rom

Rom, den 29. december 1983.

Hr. ambassadør,

Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres note af 10. december 1983, der lyder som følger

(Her følger teksten til ovenstående note)

Jeg har den ære at meddele Dem, at min regering er enig i det foregående.

Modtag, hr. ambassadør, forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For Danmarks regering

Troels Munk

Hr. ambassadør

Maurizio Bucci

Generaldirektør

Udenrigsministeriet

Rom

Aftalen trådte i kraft den 1. februar 1984 og gælder i to år med forlængelse for yderligere to-årsperioder, såfremt ingen af parterne bringer den til ophør.

Udenrigsministeriet, den 23. juli 1984

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →