Bekendtgørelse om finansieringsoverenskomst af 29. februar 1984 med Mali (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om finansieringsoverenskomst af 29. februar 1984 med Mali (* 1)
Den 29. februar 1984 undertegnedes i Bonn en finansieringsoverenskomst mellem Danmark og Mali, i medfør af hvilken den danske regering yder Mali bunden gavebistand til et beløb af 50 millioner kroner.
Ifølge overenskomsten, som trådte i kraft på datoen for undertegnelsen, vil beløbet blive anvendt til finansiering af leverancer fra Danmark i forbindelse med et vandboringsprogram i to områder i det sydlige Mali samt en udbygning af vandforsyningen i hovedstaden Bamako.
Udover leverancerne fra Danmark til de to nævnte projekter vil der være behov for finansiering af lokale omkostninger på ca. 10 millioner kroner, som forventes at kunne dækkes inden for bistandsbeløbets rammer.
Udenrigsministeriet, den 28. maj 1984
Uffe Ellemann-Jensen