Bekendtgørelse af konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (* 1)

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne konvention og de til den knyttede protokoller skal finde anvendelse i de situationer, som er beskrevet i den fælles artikel 2 i Geneve-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre, herunder enhver situation som beskrevet i artikel 1, stk. 4, i tillægsprotokol I til disse konventioner.

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne protokol vedrører anvendelse på landjorden af miner, lureminer og andre mekanismer defineret i protokollen, herunder miner lagt for at afskære adgangen til strande og overgange over vandløb og floder, men gælder ikke anvendelse af søminer på havet eller i indre sejlbare farvande.

Artikel 1

Definitioner

I denne protokol betyder

1. Brandvåben' ethvert våben eller enhver ammunitionsgenstand, som primært er konstrueret med henblik på at antænde objekter eller at påføre personer brandskader ved udløsning af flammer, varme elller en kombination heraf frembragt ved en kemisk reaktion af et stof fremført på målet.

a) Brandvåben kan f. eks. have form af flammekastere, springminer, granater, raketter, hånd- og geværgranater, miner, bomber og andre beholdere med et brandstiftende indhold.

b) Brandvåben omfatter ikke

(i) ammunitionsgenstande, som kan have en tilfældig brandstiftende virkning, såsom lys-, lysspor-, røg- eller signaleringssystemer;

(ii) ammunitionsgenstande konstrueret med henblik på gennemtrængning, tryk- eller sprængstykkevirkning, som desuden har en brandstiftende virkning, såsom panserbrydende projektiler, granater med sprængstykkevirkning, sprængbomber eller lignende ammunitionsgenstande med kombineret virkning, for hvilke den brandstiftende virkning ikke er specielt udformet med henblik på at påføre personer forbrændinger, men til anvendelse mod militære mål, såsom pansrede køretøjer, fly, installationer eller udstyr.

2. Koncentration af civile' enhver koncentration af civile, det være sig permanent eller midlertidig, såsom i beboede dele af storbyer eller beboede købstæder eller landsbyer, eller i lejre eller kolonner af flygtninge, evakuerede eller grupper af nomader.

3. Militære mål' for så vidt angår genstande enhver genstand, som ved sin natur, beliggenhed, formål eller anvendelse yder et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre en klar militær fordel.

4. Civile genstande' alle genstande, der ikke er militære mål som defineret i stk. 3.

5. Gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger' sådanne foranstaltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når alle på det pågældende tidspunkt foreliggende omstændigheder, herunder humanitære og militære hensyn, tages i betragtning.

Artikel 2

Forholdet til andre internationale aftaler

Intet i denne konvention eller de til den knyttede protokoller må fortolkes som en indskrænkning i andre forpligtelser, som påhviler de høje kontraherende parter i medfør af den humanitære folkeret gældende under væbnet konflikt.

Artikel 2

Definitioner

I denne protokol betyder

1. Mine' enhver ammunitionsgenstand anbragt under, på eller umiddelbart over jordoverfladen eller anden overflade og bestemt til at blive udløst eller eksplodere ved tilstedeværelse, nærhed eller berøring af en person eller et køretøj, og »fjernleveret mine« enhver således defineret mine udlagt ved udskydning med kanon, raket, morter eller tilsvarende våben eller nedkastet fra fly.

2. Luremine' enhver indretning, der er bestemt, konstrueret eller tilpasset til at dræbe eller såre, og som uventet udløses, når en person berører eller nærmer sig en tilsyneladende harmløs genstand eller udfører en tilsyneladende sikker handling.

3. Andre mekanismer' manuelt anbragte ammunitionsgenstande og mekanismer, der er bestemt til at dræbe, såre eller beskadige, og som udløses ved fjernstyring eller automatisk efter en vis tids forløb.

4. Militære mål' for så vidt angår genstande enhver genstand, som ved sin natur, beliggenhed, formål eller anvendelse yder et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de givne forhold vil udgøre en klar militær fordel.

5. Civile genstande' alle genstande, der ikke er militære mål som defineret i stk. 4.

6. Registrering' en fysisk, administrativ eller teknisk handling med det formål at indføre i officielle rapporter alle tilgængelige oplysninger, der kan lette lokaliseringen af minefelter, miner og lureminer.

Artikel 2

Beskyttelse af civile og civile genstande

1. Det er forbudt under alle omstændigheder at gøre civilbefolkningen som sådan, enkelte civile eller civile genstande til genstand for angreb med brandvåben.

2. Der er forbudt under alle omstændigheder at gøre noget militært mål placeret i en koncentration af civile til genstand for angreb med luftleverede brandvåben.

3. Det er endvidere forbudt at gøre noget militært mål placeret i en koncentration af civile til genstand for angreb med andre brandvåben end luftleverede brandvåben, medmindre et sådant militært mål klart er adskilt fra den pågældende koncentration af civile og alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger er truffet med henblik på at begrænse brandvirkningerne til det militære mål og undgå og under alle omstændigheder begrænse til det mindst mulige eller i alle tilfælde formindske tilfældige tab af civile liv, lemlæstelse på civile og beskadigelse af civile genstande.

4. Det er forbudt at gøre skove eller andre vækstlag til genstand for angreb med brandvåben, undtagen hvor sådanne naturforekomster benyttes til at dække, skjule eller camouflere kombattanter eller andre militære mål eller i sig selv er militære mål. I medfør af artikel 5 trådte konventionen og de til denne knyttede tre protokoller i kraft den 2. december 1983, dvs. 6 måneder efter deponeringen den 2. juni 1983 af det 20. ratifikationsinstrument (Polen); Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 7. juli 1982. De første 20 ratifikationer omfatter følgende lande: Bulgarien, Danmark, Ecuador, Finland, Den hviderussiske socialistiske Sovjetrepublik, Japan, Jugoslavien, Kina, Laos, Mexico, Mongoliet, Polen, Schweiz, Sovjetunionen, Sverige, Tjekkoslovakiet, Den tyske demokratiske Republik, Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn og Østrig. Endvidere har Norge den 7. juni 1983 ratificeret og Guatemala den 21. juli 1983 tiltrådt konventionen og de tre protokoller, der i medfør af artikel 5 vil træde i kraft for disse landes vedkommende henholdsvis den 7. december 1983 og den 21. januar 1984.

Udenrigsministeriet, den 12. december 1983

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Artikel 3

Undertegnelse

Denne konvention skal være åben for undertegnelse af alle stater i De forenede Nationers hovedsæde i New York i en tolv måneders periode fra den 10. april 1981.

Artikel 3

Generelle begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer

1. Denne artikel finder anvendelse på

a) miner,

b) lureminer og

c) andre mekanismer.

2. Det er forbud under alle omstændigheder at benytte våben, på hvilke denne artikel finder anvendelse, mod civilbefolkningen som sådan eller mod enkelte civilpersoner, det være sig offensivt, defensivt eller som repressalier.

3. Den vilkårlige anvendelse af våben, på hvilke denne artikel finder anvendelse, er forbudt. Vilkårlig anvendelse er enhver placering af sådanne våben

a) som ikke er placeret på eller rettet imod et militært mål eller

b) som benytter en fremgangsmåde eller fremføringsmidler, der ikke kan rettes mod et specifikt militært mål eller

c) som må forventes at medføre tilfældige tab af civilpersoners liv, skade på civile, ødelæggelse af civile genstande eller en kombination heraf, som betydeligt vil overstige den konkrete og direkte militære fordel, der var påregnet.

4. Alle gennemførlige forsigtighedsforanstaltninger skal tages for at beskytte civile mod virkningerne af våben, på hvilke denne artikel finder anvendelse. Gennemførlige forsigtighedforanstaltninger er sådanne foranstaltninger, som er gennemførlige eller praktisk mulige, når alle på det pågældende tidspunkt foreliggende omstændigheder, herunder humanitære og militære hensyn, tages i betragtning.

Artikel 4

Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

1. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes af signatarerne. Enhver stat, som ikke har undertegnet denne konvention, kan tiltræde den.

2. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos depositaren.

3. Det er valgfrit for hver stat at give udtryk for samtykke til at være bundet af nogen af de til konventionen knyttede protokoller, forudsat at vedkommende stat på tidspunktet for deponeringen af sit instrument om ratifikation, accept eller godkendelse af konventionen eller for tiltrædelsen heraf notificerer depositaren om sit samtykke til at være bundet af to eller flere af disse protokoller.

4. En stat kan til enhver tid efter deponeringen af sit instrument om ratifikation, accept eller godkendelse af denne konvention eller om tiltrædelse heraf notificere depositaren om sit samtykke til at være bundet af en hvilken som helst af de tilknyttede protokoller, som staten ikke allerede er bundet af.

5. En hvilken som helst protokol, som en høj kontraherende part er bundet af, skal for denne part udgøre en integreret del af denne konvention.

Artikel 4

Begrænsinger i anvendelsen af andre miner end fjernleverede miner, lureminer og andre mekanismer i befolkede områder

1. Denne artikel finder anvendelse på

a) andre miner end fjernleverede miner,

b) lureminer og

c) andre mekanismer.

2. Det er forbudt at anvende våben, på hvilke denne artikel finder anvendelse, i enhver storby, købstad, landsby eller mod andet område, der rummer en tilsvarende koncentration af civile, i hvilke kamp mellem hærstyrker ikke finder sted eller synes umiddelbart forestående, medmindre de pågældende våben enten

a) er placeret på eller i umiddelbar nærhed af et militært mål, som tilhører eller er under kontrol af en modstander, eller

b) der er taget forholdregler til beskyttelse af civile mod deres virkninger, for eksempel ved opsætning af advarselsskilte, postering af vagter, udsendelse af advarsler eller opsætning af hegn.

Artikel 5

Ikrafttræden

1. Denne konvention skal træde i kraft seks måneder efter deponeringen af det tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2. For enhver stat, som deponerer sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument efter deponeringen af det tyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstument, skal denne konvention træde i kraft seks måneder efter at den pågældende stat har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

3. Hver af de til denne konvention knyttede protokoller skal træde i kraft seks måneder efter at tyve stater har notificeret deres samtykke til at være bundet af den i overensstemmelse med art. 4, stk. 3 eller 4, i denne konvention.

4. For enhver stat, som notificerer sit samtykke til at være bundet af en til denne konvention knyttet protokol, efter at tyve stater har notificeret deres samtykke til at være bundet af den, skal protokollen træde i kraft seks måneder efter at den pågældende stat har notificeret sit samtykke til at være bundet deraf.

Artikel 5

Begrænsninger i anvendelsen af fjernleverede miner

1. Anvendelse af fjernleverede miner er forbudt, medmindre sådanne miner alene anvendes inden for et område, som i sig selv er et militært mål, eller som rummer militære mål, og medmindre

a) deres placering nøjagtigt kan registreres i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1 a), eller

b) en effektiv neutraliseringsmekanisme anvendes på enhver sådan mine, d.v.s. en selvudløsende mekanisme, som er beregnet på at uskadeliggøre en mine eller få den til at destruere sig selv, når det forudses, at minen ikke længere tjener det militære formål, for hvilket den var udlagt, eller en fjernkontrolleret mekanisme anvendes, som er beregnet på at uskadeliggøre eller destruere en mine, når denne ikke længere tjener det militære formål, for hvilket den var udlagt.

2. Effektivt forudgående varsel skal gives om enhver levering eller nedkastning af fjernleverede miner, som kan berøre den civile befolkning, medmindre omstændighederne ikke tillader det.

Artikel 6

Udbredelse af oplysning

De høje kontraherende parter forpligter sig til i fredstid såvel som under væbnet konflikt i videst muligt omfang at udbrede kendskabet til denne konvention og de til den knyttede protokoller, som parterne er bundet af, i deres respektive lande og i særdeleshed til at lade studiet deraf indgå i deres militære instruktionsprogrammer, således at disse dokumenter bliver kendt af deres væbnede styrker.

Artikel 6

Forbud mod anvendelse af visse lureminer

1. Uden præjudice for de folkeretlige regler gældende for væbnede konflikter med hensyn til forræderi og svig er det under alle omstændigheder forbudt at anvende

a) enhver luremine i form af en tilsyneladende uskadelig, transportabel genstand, som er særlig bestemt eller konstrueret til at indeholde eksplosivt materiale og til at detonere, når den berøres, eller når nogen nærmer sig den, eller

b) lureminer, som på nogen måde er fæstnet til eller forbundet med

(i) internationalt anerkendte beskyttelseskendemærker, -tegn eller -signaler

(ii) syge, sårede eller døde personer;

(iii) begravelsesteder eller krematorier eller grave;

(iv) medicinske indretninger, medicinsk udstyr, medicinske forsyninger eller medicinske transportmider;

(v) legetøj eller andre transportable genstande eller produkter, som specielt er beregnet på børns bespisning, helbred, hygiejne, beklædning eller uddannelse;

(vi) mad- eller drikkevarer;

(vii) køkkenredskaber eller -apparater undtagen i militære etablissementer, militære lokaliteter eller militære forsyningsdepoter;

(viii) genstande, der klart er af religiøs art;

(ix) historiske monumenter, kunstværker eller helligsteder, som repræsenterer et folks kulturelle eller åndelige arv;

(x) dyr eller deres ådsler.

2. Det er forbudt under alle omstændigheder at anvende nogen form for lureminer, som er beregnet på at forårsage overflødig skade eller unødig lidelse.

Artikel 7

Traktatretlige forbindelser ved denne konventions ikrafttræden

1. Når en af parterne i en konflikt ikke er bundet af en tilknyttet protokol, skal de parter, som er bundet af denne konvention og den pågældende protokol, forblive bundet deraf i deres indbyrdes forhold.

2. Enhver høj kontraherende part skal, i enhver situation forudset i artikel 1, være bundet af denne konvention og en hvilken som helst dertil knyttet protokol, som er i kraft for parten, i forhold til enhver stat, som ikke er deltager i denne konvention eller bundet af den pågældende tilknyttede protokol, hvis sidstnævnte anerkender og anvender denne konvention eller den pågældende protokol og notificerer depositaren herom.

3. Depositaren skal straks give meddelse til de berørte høje kontraherende parter om enhver notifikation, som modtages i medfør af denne artikels stk. 2.

4. Denne konvention og de til den knyttede protokoller, som en høj kontraherende part er bundet af, skal finde anvendelse med hensyn til en væbnet konflikt imod denne høje kontraherende part af den karakter, som er nævnt i artikel 1, stk. 4, i tillægprotokol I til Geneve-konventionerne af 12. august 1949 om beskyttelse af krigens ofre

a) når den høje kontraherende part også er deltager i tillægsprotokol I og en myndighed nævnt i den pågældende protokols art. 96, stk. 3, har forpligtet sig til at anvende Geneve-konventionerne og tillægsprotokol I i overensstemmelse med den nævnte protokols art. 96, stk. 3, og forpligter sig til at anvende denne konvention og de pågældende tilknyttede protokoller i forhold til denne konflikt, eller

b) når den høje kontraherende part ikke er deltager i tillægsprotokol og en myndighed af den karakter, som er nævnt ovenfor under a), anerkender kender og anvender påbudene i Geneve-konventionerne og i denne konvention og de repektive tilknyttede protokoller i forhold til denne konflikt. En sådan anerkendelse og anvendelse skal have følgende virkning med hensyn til konflikten

(i) Geneve-konventionerne og denne konvention samt de til den knyttede respektive protokoller træder med øjeblikkelig virkning i kraft for parterne i konflikten;

(ii) den pågældende myndighed erhverver de samme rettigheder og forpligtelser, som er erhvervet af en høj kontraherende part, som er deltager i Geneve-konventionerne, denne konvention og de til den knyttede respektive protokoller og

(iii) Geneve-konventionerne, denne konvention og de til den knyttede respektive protokoller er i lige grad bindende for alle parter i konflikten.

Den høje kontraherende part og myndigheden kan også aftale at anerkende og anvende, på grundlag af gensidighed, påbudene i tillægsprotokol I til Geneve-konventionerne.

Artikel 7

Registrering og offentliggørelse af placeringen af minefelter, miner og lureminer

1. Parterne i en konflikt skal registrere placeringen af

a) alle forud planlagte minefelter, som de har udlagt, og

b) alle områder, i hvilke de har gjort omfattende og forud planlagt brug af lureminer.

2. Parterne skal bestræbe sig på at sikre registreringen af placeringen af alle andre minefelter, miner og lureminer, som de har udlagt eller bragt i stilling.

3. Alle sådanne registreringer skal opbevares af parterne, som,

a) umiddelbart efter ophør af aktive fjendtligheder skal

(i) tage alle nødvendige og passende forholdsregler, herunder anvendelsen af sådanne registreringer, for at beskytte civile mod virkningerne af minefelter, miner og lureminer, og enten

(ii) i tilfælde, hvor ingen af parternes styrker er på modpartens territorium, stille til rådighed for hinanden og for FNs generalsekretær alle oplysninger i deres besiddelse vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer på modpartens territorium, eller

(iii) så snart den fulde tilbagetrækning af styrkerne fra modpartens territorium har fundet sted, stille til rådighed for modparten og for FNs generalsekretær alle oplysninger i deres besiddelse vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer på modpartens territorium,

b) når en FN-styrke eller -mission udfører funktioner i et hvilket som helst område, skal stille til rådighed for den i art. 8 nævnte myndighed sådanne oplysninger, som kræves efter denne artikel,

c) hvor det er muligt, gennem gensidig aftale skal sørge for frigivelse af oplysninger vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer, især i aftaler, der regulerer fjendtlighedernes ophør.

Artikel 8

Gennemgang og ændringer

1. a) Enhver høj kontraherende part kan når som helst efter ikrafttrædelsen af denne konvention stille ændringsforslag til konventionen eller en til den knyttet protokol, som parten er bundet af. Ethvert ændringsforslag skal fremsendes til depositaren, som skal notificere alle de høje kontraherende parter om forslaget og indhente deres bemærkninger til spørgsmålet om, hvorvidt en konference bør sammenkaldes for at tage stilling til forslaget. Hvis et flertal, som ikke må udgøre mindre end atten af de høje kontraherende parter, er enige herom, skal depositaren straks sammenkalde en konference, hvortil alle høje kontraherende parter skal indbydes. Stater, som ikke er deltagere i denne konvention, skal indbydes til konferencen som observatører.

b) En sådan konference kan aftale ændringer, som skal vedtages og træde i kraft på samme måde som denne konvention og de til den knyttede protokoller, dog således at ændringer til konventionen kun kan vedtages af de høje kontraherende parter og at ændringer til en specifik tilknyttet protokol kun kan vedtages af de høje kontraherende parter, som er bundet af den pågældende protokol.

2. a) Enhver høj kontraherende part kan når som helst efter ikrafttrædelsen af denne konvention stille forslag om yderligere protokoller vedrørende andre kategorier af konventionelle våben, som ikke er omfattet af de eksisterende tilknyttede protokoller. Ethvert sådant forslag om en yderligere protokol skal fremsendes til depositaren, som skal notificere alle de høje kontraherende parter om forslaget i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 a). Hvis et flertal, som ikke må udgøre mindre end atten af de høje kontraherende parter, er enige herom, skal depositaren straks sammenkalde en konference, hvortil alle stater skal indbydes.

b) En sådan konference kan, med fuld deltagelse af alle stater repræsenteret på konferencen, aftale yderligere protokoller, som skal vedtages på samme måde som denne konvention, tilknyttes denne og træde i kraft som foreskrevet i denne konventions art. 5, stk. 3 og 4.

3. a) Hvis der efter et tidsrum af ti år efter ikrafttrædelsen af denne konvention ikke har været indkaldt nogen konference i medfør af denne artikels stk. 1 a) eller stk. 2 a), kan enhver høj kontraherende part anmode depositaren om at sammenkalde en konference, hvortil alle høje kontraherende parter skal indbydes, til gennemgang af denne konventions og de til den knyttede protokollers omfang og virkemåde og til behandling af ethvert forslag om ændringer af denne konvention eller de eksisterende protokoller. Stater, som ikke er deltagere i denne konvention, skal indbydes til konferencen som observatører. Konferencen kan aftale ændringer, som skal vedtages og træde i kraft i overensstemmelse med stk. 1 b) ovenfor.

b) På en sådan konference kan også behandles ethvert forslag om yderligere protokoller vedrørende andre kategorier af konventionelle våben, som ikke er omfattet af de eksisterende tilknyttede protokoller. Alle stater, som er repræsenteret på konferencen, kan deltage fuldt ud i sådanne forhandlinger. Enhver yderligere protokol skal vedtages på samme måde som denne konvention, tilknyttes denne og træde i kraft som foreskrevet i denne konventions art. 5, stk. 3 og 4.

c) En sådan konference kan overveje, om der bør træffes bestemmelse om indkaldelse af en yderligere konference efter anmodning fra en høj kontraherende part, såfremt der, efter et tilsvarende tidsrum som nævnt i denne artikels stk. 3 a), ikke har være indkaldt nogen konference i medfør af denne artikels stk. 1 a) eller stk. 2 a).

Artikel 8

Beskyttelse af FN-styrker og -missioner mod virkningerne af minefelter, miner og lureminer

1. Når en FN-styrke eller -mission udfører fredsbevarende funktioner, observation eller lignede funktioner i et område, skal enhver part i konflikten, såfremt det kræves af chefen for FN-styrken eller -missionen i det pågældende område, i muligt omfang

a) fjerne eller uskadeliggøre alle miner eller lureminer i det pågældende område;

b) tage sådanne forholdsregler, som måtte være nødvendige for at beskytte styrken eller missionen mod virkningerne af minefelter, miner og lureminer, medens den udfører sine pligter, og

c) stille til rådighed for chefen for FN-styrken eller -missionen i området alle oplysninger i partens besiddelse vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer i det pågældende område.

2. Når en FN-undersøgelsesmission udfører funktioner i et område, skal enhver part i den pågældende konflikt sørge for beskyttelse af denne mission, undtagen hvor den på grund af en sådan missions størrelse ikke i tilstrækkeligt omfang er i stand til at yde sådan beskyttelse. I det tilfælde skal den stille de oplysninger, som er i dens besiddelse vedrørende placeringen af minefelter, miner og lureminer i dette område, til rådighed for missionens chef.

Artikel 9

Opsigelse

1. Enhver høj kontraherende part kan opsige denne konvention eller en hvilken som helst af de til den knyttede protokoller ved notifikation herom til depositaren.

2. Enhver sådan opsigelse skal først have virkning et år efter at depositaren har modtaget notifikationen om opsigelse. Hvis imidlertid ved udgangen af dette år den opsigende høje kontraherende part tager del i en af de situationer, som er nævnt i art. 1, skal parten fortsat være bundet af forpligtelserne efter denne konvention og de i betragtning kommende tilknyttede protokoller indtil ophøret af den væbnede konflikt eller besættelsen og i alle tilfælde indtil afslutningen af handlinger i forbindelse med den endelige frigivelse, hjemsendelse eller genanbringelse af personer, der er beskyttet af folkerettens regler gældende under væbnet konflikt, og i tilfælde, hvor en tilknyttet protokol indeholder bestemmelser om situationer, hvorunder fredsbevarende, overvågnings- eller lignende funktioner udføres af FN-styrker eller FN-missioner i det pågældende område, indtil afslutningen af disse funktioner.

3. Enhver opsigelse af denne konvention skal anses for også at gælde alle tilknyttede protokoller, som den opsigende høje kontraherende part er bundet af.

4. Enhver opsigelse skal kun have virkning for den opsigende høje kontraherende part.

5. Ingen opsigelse skal have indflydelse på de forpligtelser, der som følge af en væbnet konflikt allerede er pålagt en opsigende høj kontraherende part i medfør af denne konvention og de til den knyttede protokoller med hensyn til en hvilken som helst handling begået før denne opsigelse får virkning.

Artikel 9

Internationalt samarbejde ved fjernelse af minefelter, miner og lureminer

Efter ophøret af aktive fjendtligheder skal parterne bestræbe sig på at opnå enighed, både med hinanden og, hvor det er hensigtsmæssigt, med andre stater og med internationale organisationer, om tilvejebringelse af oplysninger og teknisk og materielmæssig bistand - efter omstændighederne indbefattet fælles operationer - som er nødvendige for at fjerne eller på anden måde uskadeliggøre minefelter, miner og lureminer, der er bragt i stilling under konflikten.

TEKNISK BILAG

til protokollen vedrørende forbud mod eller begrænsinger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer

(Protokol II)

Retningslinier for registrering

Når som helst pligten til at registrere placeringen af minefelter, miner og lureminer indtræder i henhold til protokollen, skal følgende retningslinier tages i betragtning

1. Hvad angår forud planlagte minefelter og omfattende og forud planlagt brug af lureminer bør

a) kort, skitser eller andre optegnelser udføres således, at udstrækningen af minefeltet eller området med lureminering angives, og

b) placeringen af minefeltet eller området med lureminering nærmere beskrives ved relation til et enkelt referencepunkts koordinater og ved den skønnede udstrækning af området indeholdende miner og lureminer set i relation til dette ene referencepunkt.

2. Hvad angår andre minefelter, miner og lureminer, som er udlagt eller bragt i stilling

Så vidt muligt bør de i stk. 1 angivne relevante oplysninger optegnes med henblik på at muliggøre identifikation af de områder, som indeholder minefelter, miner og lureminer.

PROTOKOL

vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af brandvåben

(Protokol III)

Artikel 10

Depositar

1. De forenede Nationers generalsekretær skal være depositar for denne konvention og de til den knyttede protokoller.

2. Ud over sine sædvanlige funktioner skal depositaren give meddelelse til alle stater om

a) undertegnelser af denne konvention i medfør af art. 3;

b) deponering af instrumenter om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af denne konvention i medfør af art. 4;

c) notifikationer om samtykke til at være bundet af tilknyttede protokoller i medfør af art. 4;

d) datoerne for ikrafttræden af denne konvention og af hver af de til den knyttede protokoller i medfør af art. 5 og

e) notifikationer om opsigelser modtaget i medfør af art. 9 og om den dato, på hvilken de får virkning.

Artikel 11

Autentiske tekster

Originalteksten til denne konvention med de til den knyttede protokoller, hvis arabiske, kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal deponeres hos depositaren, som skal fremsende bekræftede kopier deraf til alle stater.

PROTOKOL

vedrørende ikke-påviselige sprængstykker

(Protokol I)

Det er forbudt at anvende ethvert våben, hvis primære virkning er at skade ved sprængstykker, der ikke lader sig påvise i det meneskelige legeme ved hjælp af røntgenstråler.

PROTOKOL

vedrørende forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af miner, lureminer og andre mekanismer

(Protokol II)

Bekendtgørelse af konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 18. juni 1982 har Danmark, efter at folketinget den 2. april 1982 havde meddelt sit samtykke dertil, ratificeret den på De forenede Nationers konference i Geneve 1979-1980 vedtagne konvention af 10. oktober 1980 om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng, samt meddelt sit samtykke til at være bundet af de til konventionen knyttede tre protokoller.

Konventionen og de dertil knyttede protokoller, hvis franske og engelske tekst gengives tillige med en oversættelse til dansk, har følgende ordlyd

KONVENTION

om forbud mod eller begrænsninger i anvendelsen af visse konventionelle våben, som må anses for at være unødigt skadevoldende eller for at ramme i flæng

De høje kontraherende parter, der

erindrer om, at enhver stat er forpligtet til, i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt, i deres internationale forhold at afholde sig fra trussel om eller anvendelse af magt mod en anden stats suverænitet, territoriale ukrænkelighed eller politiske uafhængighed eller på en hvilken som helst anden måde, som er uforenelig med De forenede Nationers formål;

endvidere erindrer om det almindelige princip om beskyttelse af civilbefolkningen imod følgerne af fjendtligheder;

går ud fra det folkeretlige princip, at retten for de stridende parter i en væbnet konflikt til at vælge metoder og midler i krigsførelsen ikke er ubegrænset, og fra princippet om forbud mod anvendelse i væbnede konflikter af våben, projektiler samt materiel til og metoder i krigsførelse af en art, som forårsager overflødig skade eller unødige lidelser;

desuden erindrer om, at det er forbudt at benytte metoder eller midler i krigsførelsen, som tilsigter eller som må forventes at forårsage udbredt, langvarig og alvorlig skade på det naturlige miljø;

bekræfter deres faste beslutning om, at i alle tilfælde, som ikke falder ind under denne konvention og de til den knyttede protokoller eller under andre internationale aftaler, skal civilbefolkningen og kombattanterne til enhver tid forblive under den beskyttelse og autoritet, som følger af folkerettens grundsætninger, således som disse fremgår af almindeligt anerkendte sædvaneregler, af principperne om menneskelighed samt af den offentlige samvittigheds bud;

nærer ønske om at bidrage til international afspænding, til standsning af våbenkapløbet og til skabelsen af tillid mellem staterne og derigennem til virkeliggørelsen af alle folkeslags stræben efter at leve i fred;

anerkender vigtigheden af at fortsætte enhver bestræbelse, som kan bidrage til fremskridt i retning af almindelig og fuldstændig nedrustning under nøje og effektiv international kontrol;

bekræfter behovet for at fortsætte kodifikationen og den fremadskridende udvikling af de folkeretlige regler gældende under væbnet konflikt;

ønsker at forbyde eller yderligere begrænse anvendelsen af visse konventionelle våben, og som mener, at de positive resultater, der er opnået på dette område, kan lette de centrale nedrustningsdrøftelser om standsning af fremstillingen, oplagringen og spredningen af sådanne våben;

understreger ønskeligeheden af, at alle stater bliver deltagere i denne konvention og de til den knyttede protokoller, særlig de militært betydende stater;

tager i betragtning, at De forenede Nationers generalforsamling og De forenede Nationers nedrustningskommission kan træffe beslutning om at undersøge spørgsmålet om en mulig udvidelse af anvendelsesområdet for de forbud og begrænsninger, som er indeholdt i denne konvention og de til den knyttede protokoller;

endvidere tager i betragtning, at nedrustningsudvalget kan træffe beslutning om at undersøge spørgsmålet om vedtagelse af yderligere foranstaltninger for at forbyde eller begrænse anvendelsen af visse konventionelle våben;

er blevet enige om følgende