Bekendtgørelse af den europæiske rammekonvention af 21. maj 1980 om samarbejde over landegrænser mellem kommuner eller andre lokale myndigheder

Artikel 1

Hver kontraherende part forpligter sig til at lette og fremme samarbejdet over grænserne mellem kommuner eller andre lokale myndigheder inden for sin jurisdiktion og kommuner eller andre lokale myndigheder inden for andre kontraherende parters jurisdiktion. Den skal søge at fremme, at der træffes aftaler eller dispositioner, som kan vise sig nødvendige til dette formål med behørig hensyntagen til hver parts særlige forfatningsmæssige regler.

Artikel 2

1. I denne konvention betyder samarbejde over grænserne enhver fælles aktivitet, som har til formål at styrke og fremme naboforbindelserne mellem kommuner eller andre lokale myndigheder inden for to eller flere kontraherende parters jurisdiktion og at træffe sådanne aftaler og dispositioner, som er nødvendige til dette formål. Samarbejde over grænserne skal finde sted inden for rammerne af kommuners eller andre lokale myndigheders beføjelser ifølge national lovgivning. Sådanne beføjelsers omfang og karakter påvirkes ikke af denne konvention.

2. I denne konvention forstås ved udtrykket »kommuner eller andre lokale myndigheder« kommuner, myndigheder eller organer, der løser opgaver på lokalt og regionalt plan og anses som sådanne ifølge den enkelte stats nationale lovgivning. Imidlertid kan hver kontraherende part ved undertegnelsen af denne konvention eller ved senere underretning til Europarådets generalsekretær angive de kommuner, lokale myndigheder eller organer, emner og samarbejdsformer, til hvilke de har til hensigt at begrænse konventionens anvendelse, eller som de har til hensigt at udelukke fra dens anvendelsesområde.

Artikel 3

1. Ved anvendelsen af denne konvention skal de kontraherende parter med forbehold af bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, søge at fremme ethvert initiativ fra kommuner eller andre lokale myndigheder, som er inspireret af de forslag til aftaler mellem kommuner eller andre lokale myndigheder, som er udarbejdet i Europarådet. Hvis de finder det nødvendigt, kan de tage hensyn til de i Europarådet udarbejdede modeller til bilaterale eller multilaterale mellemstatlige aftaler, som har til formål at lette samarbejdet mellem kommuner og andre lokale myndigheder.

De aftaler og dispositioner, der træffes, kan som grundlag have de til denne konvention føjede modeller og forslag til aftaler, statutter og kontrakter med numrene 1.1 - 1.5 og 2.1 - 2.6 med de ændringer, som er fornødne under hensyntagen til hver kontraherende parts særlige forhold. Disse modeller og forslag til aftaler, statutter og kontrakter er udelukkende vejledende og har ikke traktats kraft.

2. Såfremt de kontraherende parter finder det nødvendigt at indgå mellemstatlige aftaler, kan disse bl.a. fastlægge de områder, former og begrænsninger, inden for hvilke kommuner eller andre lokale myndigheder, som beskæftiger sig med samarbejde over grænserne, må handle. Den enkelte aftale kan også fastsætte de myndigheder eller organer, på hvilke den finder anvendelse.

3. Ovenstående bestemmelser forhindrer ikke de kontraherende parter i efter indbyrdes aftale at udøve samarbejde over grænserne i andre former. Denne konventions bestemmelser skal heller ikke forstås således, at de ophæver eksisterende aftaler om samarbejde.

4. Aftaler og dispositioner skal træffes med passende hensyntagen til hver kontraherende parts beføjelser ifølge national lovgivning for så vidt angår internationale forbindelser og almindelige politiske hensyn og til de kontrol- og tilsynsbestemmelser, som kommuner eller andre lokale myndigheder er undergivet.

5. Enhver kontraherende part kan derfor ved undertegnelsen af denne konvention eller ved senere underretning til Europarådets generalsekretær anføre de myndigheder, som ifølge national lovgivning har beføjelser til at udøve kontrol eller tilsyn for så vidt angår vedkommende kommuner eller andre lokale myndigheder.

Artikel 4

Hver kontraherende part skal søge at løse alle juridiske, administrative eller tekniske problemer, som kan tænkes at vanskeliggøre udbygningen og en smidig gennemførelse af samarbejdet over grænserne, og skal rådføre sig med den eller de andre berørte parter i nødvendigt omfang.

Artikel 5

De kontraherende parter skal overveje, om det er tilrådeligt at give de kommuner eller andre lokale myndigheder, som deltager i samarbejdet over grænserne ifølge denne konvention, samme beføjelser, som hvis de samarbejdede på nationalt plan.

Artikel 6

Hver kontraherende part skal i størst muligt omfang meddele alle oplysninger, som ønskes af en anden kontraherende part, for at gøre det lettere for denne at opfylde sine forpligtelser ifølge denne konvention.

Artikel 7

Hver kontraherende part skal drage omsorg for, at vedkommende kommuner eller andre lokale myndigheder gøres bekendt med de aktionsmuligheder, som er tilgængelige for dem i medfør af denne konvention.

Artikel 8

1. De kontraherende parter skal til Europarådets generalsekretær fremsende alle relevante oplysninger vedrørende aftaler og dispositioner, som træffes i medfør af artikel 3.

2. Ethvert forslag, som er fremsat af een eller flere kontraherende parter med henblik på tilføjelse til eller udvidelse af denne konvention eller af modellerne til aftaler og dispositoner, skal fremsendes til Europarådets generalsekretær. Generalsekretæren skal derefter forelægge forslaget for Europarådets ministerkomitee, som træffer beslutning om, hvilke foranstaltninger der skal træffes.

Artikel 9

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Konventionen træder i kraft tre måneder efter datoen for deponering af det fjerde ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument, under forudsætning af, at mindst to af de stater, som har opfyldt denne formalitet, har fælles grænse.

3. For enhver signatarstat, som senere ratificerer, accepterer eller godkender konventionen, træder den i kraft tre måneder efter datoen for deponering af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 10

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets ministerkomitee enstemmigt beslutte at opfordre enhver europæisk ikke-medlemsstat til at tiltræde den. Denne opfordring skal være udtrykkeligt godkendt af hver af de stater, som har ratificeret konventionen.

2. En sådan tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær og får virkning tre måneder efter datoen for deponeringen.

Artikel 11

1. Enhver kontraherende part kan for sit vedkommende opsige denne konvention ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse træder i kraft seks måneder efter den dato, på hvilken generalsekretæren har modtaget sådan underretning.

Artikel 12

Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater og enhver stat, som har tiltrådt denne konvention, om

a. enhver undertegnelse,

b. enhver deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument,

c. enhver dato for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 9,

d. enhver underretning modtaget i medfør af bestemmelserne i artikel 2, stk. 2, eller artikel 3, stk. 5,

e. enhver meddelelse modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 11 og den dato, på hvilken opsigelsen får virkning.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt bemyndigede dertil, underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Madrid den 21. maj 1980 på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal sende bekræftede genparter til hver af Europarådets medlemsstater og til enhver stat, som er opfordret til at tiltræde denne konvention.

(Underskrifter) I medfør af artikel 9, stk, 2, trådte konventionen i kraft den 22. december 1981, efter at fire stater, deriblandt Danmark, var blevet deltagere i den. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 2. april 1981 hos Europarådets generalsekretær, idet der samtidig blev afgivet en erklæring om, at konventionen i Danmark alene finder anvendelse på kommunale og amtskommunale myndigheder. Foruden Danmark er følgende stater deltagere i konventionen: Irland, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Schweiz, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland og Østrig. I forbindelse med deponeringen af sit ratifikationsinstrument har Sverige afgivet erklæring om, at konventionen i Sverige begrænses til at finde anvendelse på kommuner, landstingskommuner og kommunalfoerbund. I forbindelse med deponeringen af sit ratifikationsinstrument har Forbundsrepublikken Tyskland afgivet erklæring om, at konventionen fra sin ikrafttræden tillige omfatter Land Berlin.

12. december 1983

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse af den europæiske rammekonvention af 21. maj 1980 om samarbejde over landegrænser mellem kommuner eller andre lokale myndigheder

I henhold til kgl. resolution af 3. marts 1981 har Danmark ratificeret den europæiske rammekonvention, udfærdiget i Madrid den 21. maj 1980, om samarbejde over landegrænser mellem kommuner eller andre lokale myndigheder.

Konventionen har følgende ordlyd

Europæisk rammekonvention om samarbejde over landegrænser mellem kommuner eller andre lokale myndigheder

Præambel

Europarådets medlemsstater, som har underskrevet denne konvention,

som tager i betragtning, at Europarådets formål er at knytte sine medlemmer nærmere sammen og at fremme samarbejdet mellem dem,

som tager i betragtning, at dette formål ifølge artikel 1 i Europarådets statut især vil blive fremmet gennem aftaler på det administrative område,

som tager i betragtning, at Europarådet skal sikre Europas kommuners og lokale myndigheders medvirken til en virkeliggørelse af dets formål,

som tager hensyn til den betydning, som grænsekommunalt samarbejde kan have for forfølgelsen af dette mål på sådanne områder som regional og bymæssig udvikling samt udvikling i landdistrikter, miljøbeskyttelse, forbedring af offentlige faciliteter og tjenester samt gensidig hjælp i nødsituationer,

som tager hensyn til tidligere erfaringer, der viser, at samarbejdet mellem lokale og regionale myndigheder i Europa gør det lettere for dem at udføre deres opgaver effektivt og i særdeleshed bidrager til at opnå fremskridt og udvikling i grænseområder,

som er fast besluttede på i videst muligt omfang at fremme et sådant samarbejde og på denne måde bidrage til økonomiske og sociale fremskridt i grænseområderne og til den følelse af samhørighed, som forener Europas folk,

er blevet enige om følgende

Ingen