Overenskomst af 26. august 1983 med Canada om samarbejde vedrørende havmiljøet
Table of Provisions (19)
Statutory Text (19 Articles)
§ 1
1.1 I dette bilag betyder »ansvarsområde« med hensyn til Canada områderne Nares Stræde, Baffin Bugt og Davisstrædet beliggende mellem Canada og Grønland vest for skillelinien etableret ved overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Canadas regering om afgrænsningen af den kontinentale sokkel mellem Grønland og Canada, underskrevet i Ottawa den 17. december 1973, og med hensyn til Danmark områderne Nares Stræde, Baffin Bugt og Davisstrædet øst for ovennævnte skillelinie, og skal endvidere omfatte de områder af Labrador Havet, inden for hvilke, i overenssstemmelse med folkeretten, respektive Canada og Danmark indehaver højhedsretten.
1.2. Den part, inden for hvis ansvarsområde en forureningsbegivenhed indtræffer, skal foretage en vurdering af forureningsbegivenhedens karakter og omfang eller, hvis tilfældet tilsiger dette, af type og omtrentlig kvantitet af skadelige stoffer, der flyder på eller er opslæmmet i havet, og retning og hastighed for disse stoffers udbredelse.
1.3. Inden for sit ansvarsområde skal hver part reagere hurtigt og efter bedste evne på en forureningsbegivenhed, som påvirker eller truer med at påvirke den anden parts ansvarsområde.
1.4. Når der indtræffer en forureningsbegivenhed, skal hver part reagere hurtigt og efter bedste evne på en anmodning fra den anden part om assistance.
1.5. Når en part træder i aktion i henhold til denne paragraf, skal det ske i overensstemmelse med de relevante love og bestemmelser og under iagttagelse af de operationelle krav eller andre forpligtelser, som hver af parternes vedkommende instanser er underkastede.
§ 1
1.1. Med henblik på forbedring af skibsfartens sikkerhed og beskyttelse af havmiljøet skal parterne bestræbe sig på kontinuerligt at udveksle oplysninger i passende omfang om arten af og bevægelserne i skibstrafikken i det af denne overenskomst omfattede område.
1.2. Parterne skal udveksle oplysninger om status for og gennemførelsen af deres respektive beredskabsplaner vedrørende skibsbaseret forurening.
1.3. Udveksling af oplysninger mellem parterne i henhold til denne paragraf sker under iagttagelse af deres respektive love eller nogen gældende fortrolighedsforpligtelse.
1.4. Parterne skal holde hinanden underrettede om
I) de instanser, der er ansvarlige for at koordinere modforanstaltningsoperationerne i tilfælde af en skibsbaseret forureningsbegivenhed,
II) de organisationer og embedsmænd, der har ansvaret inden for de forannævnte operationelle enheder,
III) de fremgangsmåder, hvorved beredskabsplanerne for de pågældende områder kan sættes i værk,
IV) hvilket personel, materiel og andre ressourcer, som måtte kunne sættes ind.
Bilag
1. Ethvert bilag til denne overenskomst udgør en integrerende del af denne overenskomst.
2. Parterne kan træffe aftale om yderligere bilag, der træder i kraft som fastsat i en noteveksling parterne imellem.
Artikel XII
Ændringer
1. Denne overenskomst kan ændres ved en noteveksling parterne imellem.
2. Ethvert bilag til denne overenskomst kan ændres som foreskrevet deri.
3. Yderligere kan et hvilket som helst supplement til et bilag aftales og ændres som foreskrevet i bilaget.
Artikel XIII
Bilæggelse af tvister
1. I tilfælde af en tvist mellem parterne vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst, bør de søge en løsning ved forhandling.
2. Hvis det ikke har været muligt for parterne at finde en løsning på deres tvist ved forhandlinger inden for et tidsrum af 6 måneder, skal en sådan tvist indbringes for en ad hoc voldgiftsret efter anmodning fra en af parterne.
3. Ad hoc voldgiftsretten består af tre medlemmer. Hver af parterne udpeger et medlem. De to medlemmer udpeger i forening voldgiftsrettens formand. Hvis formanden for voldgiftsretten ikke er udpeget i løbet af seks måneder, kan hver part anmode præsidenten for Den internationale Domstol om at foretage udpegelsen. Ad hoc voldgiftsretten kan selv fastsætte retningslinierne for sin virksomhed.
Artikel XIV
Ikrafttræden og ophør
Denne overenskomst træder i kraft ved undertegnelse af parternes behørigt bemyndigede repræsentanter og forbliver i kraft, indtil den opsiges med seks måneders skriftligt varsel fra en af parterne over for den anden.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, dertil behørigt bemyndigede, underskrevet denne overenskomst.
UDFÆRDIGET i to eksemplarer i København, den seksogtyvende dag i august nittenhundredetreogfirs på dansk, engelsk og fransk, idet hver tekst har samme gyldighed.
FOR Kongeriget Danmarks regering
Tom Høyem
FOR Canadas regering
John C. Munro
BILAG A
Fælles beredskabsplan vedrørende forureningsbegivenheder hidrørende fra kulbrinteefterforskning og -udvinding til havs
§ 2
2.1. Der skal udveksles oplysninger vedrørende boreoperationer og dertil knyttede forhold. Sådanne oplysninger skal udveksles, når planer overvejes med henblik på godkendelse, under boreoperationer og i de faser, som følger efter afslutningen af boringer.
2.2. Parterne skal udveksle oplysninger om status for og gennemførelsen af deres respektive forureningsberedskabsplaner, herunder koncesssionshaveres/operatørers beredskabsplaner.
2.3. Udveksling af oplysninger mellem parterne i henhold til denne paragraf sker under iagttagelse af deres respektive love eller nogen gældende fortrolighedsforpligtelse.
2.4. Parterne skal holde hinanden underrettede om
I) de instanser, der er ansvarlige for at koordinere modforanstaltningsoperationer i tilfælde af en forureningsbegivenhed,
II) de organisationer og embedsmænd, der har ansvaret inden for de forannævnte instanser,
III) de fremgangsmåder, hvorved beredskabsplanerne for de pågældende områder kan sættes i værk,
IV) hvilket personel, materiel og andre ressourcer, som måtte kunne sættes ind.
§ 2
2.1. Parterne påtager sig at sørge for, at førere af alle skibe og piloter på alle luftfartøjer i det af denne overenskomst omfattede område bliver anmodet om uopholdeligt at indrapportere gennem de kanaler, der efter omstændighederne måtte være mest praktiske og hensigtsmæssige, om
I) ethvert uheld, der har medført eller indebærer sandsynlighed for at medføre en forureningsbegivenhed,
II) tilstedeværelsen, karakteren og omfanget af skadelige stoffer, der må formodes at udgøre en alvorlig trussel mod den ene af parternes kyst eller dermed forbundne interesser.
§ 3
3.1. I tilfælde af en forureningsbegivenhed, som påvirker eller truer med at påvirke begge parters ansvarsområder, skal den part, i hvis ansvarsområde forureningsbegivenheden er indtruffet, omgående underrette den anden part. Underretningen skal om muligt omfatte
I) forureningsbegivenhedens geografiske position,
II) forureningsbegivenhedens kilde,
III) en beskrivelse af forureningsbegivenhedens karakter og af de skadelige stoffers type og mængde,
IV) andre relevante enkeltheder og sådanne yderligere oplysninger, som der med rimelighed kan blive anmodet om fra den anden part.
3.2. Den underrettende part og den part, der modtager underretningen, skal holde hinanden fuldt informerede om udviklinger vedrørende forureningsbegivenheden og om enhver aktion, de måtte foretage eller måtte planlægge med henblik på at bekæmpe forureningsbegivenheden.
§ 3
3.1. I tilfælde af en forureningsbegivenhed skal den part, i hvis ansvarsområde begivenheden indtræffer, foretage en vurdering af forureningsbegivenhedens karakter og omfang, for at denne part kan blive i stand til at træffe afgørelse om eventuel iværksættelse af en modforanstaltningsoperation til bekæmpelse af forureningsbegivenheden. Ved gennemførelsen af sådanne vurderinger skal parterne tage de skadelige stoffers type og kvantitet og deres udbredelsesretning og -hastighed med i betragtning.
§ 4
4.1. Den part, i hvis ansvarsområde forureningsbegivenheden indtræffer, skal efter anmodning fra den anden part stille faciliteter til rådighed for en repræsentant eller repræsentanter for den anden part til at iagttage planlægningen, vurderingen og gennemførelsen af modforanstaltningsoperationer til bekæmpelse af forureningsbegivenheden.
§ 4
4.1. I tilfælde af en forureningsbegivenhed, som påvirker eller truer med at påvirke begge parters ansvarsområder, skal den part, i hvis ansvarsområde forureningsbegivenheden er indtruffet, omgående underrette den anden part, for at sidstnævnte part kan blive i stand til at træffe afgørelse om eventuel iværksættelse af en modforanstaltningsoperation til bekæmpelse af forureningsbegivenheden. Underretningen skal om muligt omfatte
I) forureningsbegivenhedens geografiske position,
II) forureningsbegivenhedens kilde,
III) en beskrivelse af forureningsbegivenhedens karakter og af de skadelige stoffers type og mængde,
IV) andre relevante enkeltheder og sådanne yderligere oplysninger, som der med rimelighed kan blive anmodet om fra den anden part.
4.2. Den underrettende part og den part, der modtager underretningen, skal holde hinanden fuldt informerede om udviklinger vedrørende forureningbegivenheden og om enhver aktion, de måtte foretage eller planlægge at foretage med henblik på at bekæmpe forureningsbegivenheden.
§ 5
5.1. Den part, i hvis ansvarsområde en forureningsbegivenhed indtræffer, skal have ledelsen og kommandoen over modforanstaltningsoperationer inden for sådant område ved indsættelse af en »On-Scene Commander« (OSC), der ikke i denne forbindelse nødvendigvis behøver at være placeret på den geografiske position for begivenheden.
5.2. I tilfælde af en forureningsbegivenhed, som påvirker eller truer med at påvirke begge parters ansvarsområder, eller i tilfælde af en anmodning om assistance til den anden part skal OSC'en assisteres af en »Deputy On-Scene Commander« (DOSC) udpeget af den part, der ikke stiller OSC'en til rådighed. DOSC'en skal også fungere som det direkte forbindelsesled mellem OSC'en og instanserne under den regering, som DOSC'en repræsenterer.
5.3. I tilfælde af en forureningsbegivenhed, som nødvendiggør en udvidelse af modforanstaltningsoperationerne til den anden parts ansvarsområde, skal parterne træffe beslutning om, hvorvidt og i givet fald hvornår et skift af ledelse og kommando fra den ene part til den anden part måtte tilsiges af omstændighederne ved forureningsbegivenheden; i tilfælde heraf skal DOSC'en træffe passende forberedelser til et sådant skift af ledelse og kommando eller til koordineringen af begge parters modforanstaltningsoperationer.
§ 5
5.1. Når der indtræffer en forureningsbegivenhed, skal hver part reagere hurtigt og efter bedste evne på en anmodning fra den anden part om assistance.
5.2. Når en part træder i aktion i henhold til denne paragraf, skal det ske i overensstemmelse med dens relevante love og bestemmelser og under iagttagelse af de operationelle krav eller andre forpligtelser, som hver af parternes vedkommende instanser er underkastede.
§ 6
6.1. Den part, i hvis ansvarsområde en forureningsbegivenhed indtræffer, skal bære alle direkte omkostninger ved de modforanstaltningsoperationer,
I) der foretages af den anden part efter anmodning fra OSC'en,
II) der foretages af den anden part efter aftale mellem OSC'en og DOSC'en,
III) der foretages af den anden part inden for dennes ansvarsområde, i det omfang dette måtte være nødvendigt og rimeligt som en øjeblikkelig indsats, mens udpegelsen af OSC'en og DOSC'en afventes, i tilfælde af, at en sådan forureningsbegivenhed påvirker eller truer med at påvirke denne parts ansvarsområder.
6.2. Bestemmelserne i denne paragraf skal regulere forholdet de to parter imellem uden præjudice for rettighederne til regres over for tredjeparter. Den part, som får refunderet omkostninger ved modforanstaltningsoperationer, vil på passende måde skulle bistå den anden part ved dennes udøvelse af regresret imod en tredjepart, herunder tilvejebringelse af dokumentation og vidner.
§ 6
6.1. Den part, i hvis ansvarsområde forureningsbegivenheden indtræffer, skal efter anmodning fra den anden part stille faciliteter til rådighed for en repræsentant eller repræsentanter for den anden part til at iagttage planlægningen, vurderingen og gennemførelsen af modforanstaltningsoperationer til bekæmpelse af forureningsbegivenheden.
§ 7
7.1. Instanser udpeget dertil af de respektive parter kan indgå aftaler om ændringer i dette bilag. Sådanne ændringer skal træde i kraft ved underskrivelsen.
7.2. Parternes behørige instanser kan indgå aftaler om og ændre ethvert supplement vedrørende operationel gennemførelse af dette bilag.
Fælles beredskabsplan vedrørende forureningsbegivenheder hidrørende fra skibsaktiviteter
§ 7
7.1. Modforanstaltningsoperationer til bekæmpelse af en forureningsbegivenhed skal forestås af den part, som iværksætter modforanstaltningsoperationen, og som skal indsætte en »On-Scene Commander« (OSC), der ikke i denne forbindelse nødvendigvis behøver at være placeret på den geografiske position for begivenheden.
7.2. Når en part retter anmodning til den anden part om assistance til imødegåelse af en forureningsbegivenhed, skal førstnævnte part bibeholde kommandoen over den kombinerede operation, og den anden part kan udpege en »Deputy On-Scene Commander« (DOSC).
7.3. Parterne kan træffe beslutning om skift af ledelse og kommando over kombinerede operationer fra den ene part til den anden i lyset af udviklingen i modforanstaltningsoperationen.
§ 8
8.1. Omkostningerne ved en modforanstaltningsoperation skal bæres af den part, der iværksætter operationen.
8.2. Hvis en part imidlertid retter opfordring til den anden part om assistance, skal den førstnævnte part bære alle direkte omkostninger ved sådanne operationer, som den anden part har foretaget efter anmodning.
8.3. Uanset bestemmelsen i § 8, stk. 1, skal ingen forholdsregel, der tages af en part, og som er nødvendig og rimelig som øjeblikkelig modforanstaltning i afventen af indsættelsen af en OSC, anses for at betyde iværksættelse af en modforanstaltningsoperation i denne aftales forstand.
8.4. Efter et skift af ledelse og kommando fra en part til en anden i medfør af bestemmelsen i § 7, stk. 3, skal omkostningerne ved en modforanstaltningsoperation bæres af den sidstnævnte part.
8.5. Bestemmelserne i denne paragraf skal regulere forholdet de to parter imellem, uden præjudice for rettighederne til regres over for tredjeparter. Den part, som får refunderet omkostninger ved modforanstaltningsoperationer, vil på passende måde skulle bistå den anden part ved dennes udøvelse af regresret imod en tredjepart, herunder tilvejebringelse af dokumentation og vidner.
§ 9
9.1. Instanser udpeget dertil af de respektive parter kan indgå aftaler om ændringer i dette bilag. Sådanne ændringer skal træde i kraft ved underskrivelsen.
9.2. Parternes behørige instanser kan indgå aftaler om og ændre ethvert supplement vedrørende operationel gennemførelse af dette bilag.
Konventionen trådte i medfør af artikel XIV i kraft ved undertegnelsen den 26. august 1983.
12. december 1983
Uffe Ellemann-Jensen
Overenskomst af 26. august 1983 med Canada om samarbejde vedrørende havmiljøet
Den 26. august 1983 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Canada om samarbejde vedrørende havmiljøet.
Overenskomsten har følgende ordlyd
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmarks regering og Canadas regering om samarbejde vedrørende havmiljøet
Kongeriget Danmarks regering og Canadas regering,
SOM ER KLARE OVER den økonomiske og sociale betydning af havmiljøet i farvandene beliggende mellem Canada og Grønland og af dets levende ressourcer,
SOM ER KLARE OVER deres ansvar for at beskytte og forbedre dette enestående havmiljø til gavn for deres befolkninger,
SOM TAGER HENSYN TIL udviklingen under De forenede Nationers tredje havretskonference, i særdeleshed teksten angående »isdækkede områder«,
SOM ER KLARE OVER faren for forureningsbegivenheder som følge af tiltagende økonomiske aktiviteter i de omtalte farvande,
SOM ER OVERBEVISTE OM nødvendigheden af et nært samarbejde for at forebygge og træffe foranstaltninger vedrørende forureningsbegivenheder, som sådanne aktiviteter måtte føre med sig,
SOM ØNSKER at videreudvikle det bilaterale samarbejde med hensyn til beskyttelsen af havmiljøet, særligt med henblik på beredskabsforanstaltninger til imødegåelse af forureningsbegivenheder, som måtte indvirke på havmiljøet i disse farvande,
ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE
Artikel I
Definitioner
I denne overenskomst
a) Betyder »ansvarsområder«, medmindre andet er foreskrevet i noget bilag til denne overenskomst og med dette bilag for øje: Med hensyn til Canada områderne Nares Stræde, Baffin Bugt og Davisstrædet beliggende mellem Canada og Grønland vest for skillelinien etableret ved overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Canadas regering angående afgrænsningen af den kontinentale sokkel mellem Grønland og Canada, underskrevet i Ottawa den 17. december 1973; med hensyn til Danmark områderne Nares Stræde, Baffin Bugt og Davisstrædet øst for ovennævnte skillelinie; og områder, der måtte følge af enhver efterfølgende afgrænsning, som måtte blive aftalt mellem de to regeringer.
b) Betyder »det af denne overenskomst omfattede område« begge parters ansvarsområder.
c) Betyder »skadeligt stof« et hvilket som helst stof, herunder kulbrinter, som enten ved udflydning eller udtømning kan tænkes at skabe fare for menneskelig sundhed, som kan skade levende ressourcer og liv i havet, som kan ødelægge områdernes skønhedsværdier eller være til hinder for anden legitim udnyttelse af havet og tilstødende kystområder.
d) Betyder »forureningsbegivenhed« en begivenhed eller en række begivenheder, der har samme oprindelse, hvori der er impliceret en faktisk eller sandsynlig udflydning eller udtømning i havet af et hvilket som helst skadeligt stof eller udstrømninger indeholdende sådanne stoffer.
e) Betyder »parterne« Canadas regering og Kongeriget Danmarks regering.
Artikel II
Anvendelse
Denne overenskomst finder anvendelse på forebyggelse, mindskelse og kontrol af forurening af havmiljøet som følge af aktiviteter inden for det af denne overenskomst omfattede område.
Artikel III
Forebyggelse af forurening
1. Ved gennemførelsen af denne overenskomst skal parterne samarbejde fuldt ud for at beskytte havmiljøet inden for deres ansvarsområder.
2. Hver part skal, alt efter forholdene og i overensstemmelse med folkeretten, efterkomme en anmodning fra den anden part om at undersøge brud på lovgivningen vedrørende forebyggelse, mindskelse og kontrol af forurening, som hævdes at være forekommet i førstnævntes ansvarsområde.
Artikel IV
Underretning og konsultation
1. Forud for påbegyndelse af ethvert arbejde eller forehavende i den pågældendes ansvarsområde, der måtte kunne skabe væsentlig fare for forurening i den anden parts ansvarsområde, skal hver part på eget initiativ eller efter anmodning fra den anden part forsyne den anden part med alle relevante oplysninger og data, hvis videregivelse ikke forhindres af landenes respektive love eller er undergivet nogen fortrolighedsforpligtelse, og skal anmode om den anden parts bemærkninger.
2. Hver part skal indgå i konsultationer efter anmodning fra den anden part vedrørende ethvert af de i stk. 1 omtalte arbejder eller forehavender og skal videreføre sådanne konsultationer i et rimeligt tidsrum. Sådanne konsultationer, der finder sted i samarbejdets og det gode naboskabs bedste ånd, må ikke udnyttes af en part til urimeligt at forsinke eller besværliggøre de arbejder eller forehavender, hvorom konsultationerne finder sted.
Artikel V
Installationer
Parterne skal træffe foranstaltninger til at sikre, at installationer, som bruges til udforskning eller udnyttelse af havbundens og undergrundens naturlige ressourcer i deres respektive ansvarsområder planlægges, bygges, placeres, udstyres, afmærkes, drives og vedligeholdes på en sådan måde, at risikoen for forurening af havmiljøet begrænses til et minimum.
Artikel VI
Udveksling af videnskabelige og andre oplysninger
1. Under iagttagelse af deres respektive love eller forhold, som måtte påbyde nogen fortrolighedsforpligtelse, skal parterne samarbejde med henblik på at fremme undersøgelser, iværksætte videnskabelige forskningsprogrammer og tilskynde til udveksling af fremkomne oplysninger og data, der vedrører forurening af havmiljøet. I særdeleshed skal parterne, alt efter forholdene, samarbejde om
a) komplementære eller fælles videnskabelige forskningsprogrammer til observation af havmiljøets kvalitet;
b) udvikling af indbyrdes overensstemmende metoder til måling af havforurening;
c) udvikling af metoder til at vurdere risikoen for og omfanget af skader forbundet med en hvilken som helst tilførsel af skadelige stoffer til havmiljøet.
2. Efter anmodning fra den ene part, og når det findes hensigtsmæssigt, skal den anden part stille oplysninger til rådighed vedrørende eksisterende eller påtænkte lovgivningsmæssige, regulerende eller andre regeringskontrolforanstaltninger, der måtte kunne indvirke på havmiljøet i førstnævnte parts ansvarsområde.
3. Parterne skal efter anmodning fra en af parterne, eller med rimelige intervaller, som passer begge parter, afholde konsultationer angående ethvert af denne artikel omfattet emne.
Artikel VII
Skibstrafik
1. Parterne skal samarbejde og yde hinanden bistand med hensyn til deres respektive skibstrafikledelse eller skibsmeldetjeneste for så vidt angår skibe, som besejler det af denne overenskomst omfattede område.
2. i) Parterne skal samarbejde om i nødvendigt omfang at fastlægge, overvåge og kontrollere hensigtsmæssige ruteområder for skibe i det af denne overenskomst omfattede område uden for territorialfarvandene med henblik på undgåelse af skadevirkninger på havmiljøet og på de økonomiske og sociale forhold i det af denne overenskomst omfattede område.
ii) Ved vurdering af behovet for et sådant samarbejde skal parterne tage hensyn til skibstyperne, gennemsejlingshyppigheden, ladningernes art, fremdrivningsmetoden, isforholdene samt sådanne andre faktorer, som måtte kunne frembyde særlig fare for havmiljøet.
Artikel VIII
Erstatning
Parterne skal bestræbe sig på at sikre, at der kan opnås passende erstatning for skader og dertil knyttede oprydningsomkostninger forårsaget af forurening af havmiljøet fra installationer, som bruges til udforskning eller udnyttelse af havbundens og undergrundens naturlige ressourcer i deres respektive ansvarsområder.
Artikel IX
Lempelse af adgangen
Hver part skal i overensstemmelse med sine love og bestemmelser lempe adgangen til sit ansvarsområde for den anden parts skibe, luftfartøjer, personel eller materiel, som indsættes i de i bilagene til denne overenskomst omhandlede modforanstaltningsoperationer.
Artikel X
Forholdet til andre overenskomster
1. Intet i denne overenskomst skal præjudicere nogen af parternes stilling med hensyn til forhold, der ikke direkte er omfattet af denne overenskomst, i andre bilaterale forbindelser eller i multilaterale forbindelser.
2. Intet i denne overenskomst skal præjudicere kodifikationen og udviklingen af havretten i medfør af De forenede Nationers tredje havretskonference eller i denne forbindelse begge parters nuværende eller fremtidige krav og retlige opfattelser med hensyn til karakteren og udstrækningen af kyststats- og flagstatsjurisdiktion.
Artikel XI
Ingen