Bekendtgørelse af overenskomst af 25. august 1981 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om godkendelse af erhvervsudøvelse for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet

Artikel 1

Denne overenskomst finder anvendelse på erhvervsudøvere, som

er statsborgere i en af de kontraherende stater eller i Island,

og som tilhører en af de nedenfor nævnte personalegrupper.

---------------------------------------------------------------------

Personalegruppens betegnelse --------------------------------------------------------------------- i Sverige i Danmark i Finland i Norge --------------------------------------------------------------------- 1. lækare læger laakarit/lakare leger 2. tandlækare tandlæger hammaslaakarit/ tannleger tandlakare 3. sjukskøterskor sygeplejersker sairaanhoitajat/ sykepleiere sjukskotare 4. apotekare provisoere proviisorit/ provisorer provisorer 5. sjukgymnaster fysiotera- laakintavomistelijat/ fysiotera- peuter fysioterapeuter peuter 6. arbetstera- ergotera- toimintaterapeutit/ ergotera- peuter peuter samhetsterapeuter peuter 7. barnmorskor jordemødre katilot/barmorskor jordmødre 8. distrikts- sundheds- terveydenhoitajat/ helsesøstre skøterskor plejersker halsovårdare 9. optiker optikere optikot/optiker optikere 10. psykologer psykologer psykologit/ psykologer psykologer 11. receptarier - farmaseutit/ reseptarer farmaceuter 12. røntgen- radiografer rontgenhoitajat/ radiografer assistenter rontgenskotare 13. skøtare i plejere mielisairaanhoitajat/ hjelpe- psykiatrisk rontgenskotare pleiere i vård rontgenskotare psykiatrisk sykepleie 14. tand- tandplejere erikoishammashoitajat tannpleiere hygienister specialtandskotare 15. tandskøterskor klinik- hammashoitajat/ tannlege- assistenter tandskotare assistenter 16. tandtekniker laboratorie- hammasteknikot/ tann- tandteknikere tandtekniker teknikere 17. under- sygehjælpere apuhoitajat/ hjelpepleiere skøterskor hjalpskotare i sykepleie 18. veterinærer dyrlæger elainlaakarit/ veterinærer veterinarer

---------------------------------------------------------------------

Almindelig regel om godkendelse af ehvervsudøvere i anden kontraherende stat

Artikel 2

Den, som i en af de kontraherende stater har legitimation, autorisation eller anden ligestillet form for retlig godkendelse som erhvervsudøver, som opregnet i artikel 1, skal have ret til på de i denne overenskomst fastsatte betingelser at få godkendelse i enhver af de øvrige stater, der har bestemmelser om sådan godkendelse.

Tilsvarende gælder dels for den, der har ansættelse som provisor eller er berettiget til at få ansættelse som sådan i nogen af staterne, dels for den, som uden at være provisor har ret til at ekspedere recept på apotek (d.v.s. farmaceut i Finland, reseptar i Norge og receptarie i Sverige).

Erhvervsudøvere, som er blevet uddannet i en kontraherende stat, som ikke har bestemmelse om godkendelse af det pågældende erhverv, skal i de tilfælde, som angives i artiklerne 10-19, have ret til at få godkendelse i de kontraherende stater, hvor en sådan godkendelse kræves.

I særligt bilag er opregnet, i hvilke stater og for hvilke personalegrupper der gælder bestemmelser om godkendelse ved overenskomstens ikrafttræden.

Særlige betingelser som kan kræves for godkendelse

Betingelser vedrørende samtlige personalegrupper

Artikel 3

En kontraherende stat kan som betingelse for godkendelse kræve, at ansøgeren har tilfredsstillende kendskab til lovgivning og administrative forskrifter af betydning for vedkommendes erhvervsudøvelse i staten.

Artikel 4

Danmark, Norge og Sverige kan som betingelse for godkendelse kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab til det danske, norske eller svenske sprog.

Finland kan som betingelse for godkendelse kræve, at en ansøger har tilfredsstillende kendskab til det finske sprog.

Betingelser vedrørende særlige personalegrupper

Artikel 5

En kontraherende stat kan som betingelse for godkendelse som læge kræve, at ansøgeren har gennemgået en klinisk uddannelse af tilsvarende længde, som kræves for at få adgang til selvstændigt virke som læge i denne stat.

Artikel 6

En kontraherende stat kan som betingelse for godkendelse som provisor eller receptarie kræve, at ansøgeren har gjort tjeneste i højst 3 måneder på apotek i staten.

Artikel 7

En kontraherende stat kan som betingelse for godkendelse som jordemoder kræve, at ansøgeren i højst 6 måneder har udført praktisk jordemodertjeneste i staten under ledelse af en der godkendt jordemoder.

Artikel 8

En kontraherende stat kan som betingelse for godkendelse som sundhedsplejerske kræve, at ansøgeren har udført højst 1 måneds praktisk sundhedsplejersketjeneste i staten.

Artikel 9

Danmark kan som betingelse for godkendelse som tandplejer kræve, at ansøgere, der mangler uddannelse i at bistå med at indsætte og borttage tandreguleringsapparatur, gennemgår sådan uddannelse.

Bestemmelser, der vedrører personalegrupper, for hvilke regler om godkendelse ikke gælder i alle de kontraherende stater

Betingelser for godkendelse i en anden stat

Artikel 10

Ret til at få godkendelse som ergoterapeut i Danmark og Norge og verksamhetsterapeut i Finland har den, der i Sverige har gennemgået en af skoloverstyrelsen godkendt uddannelse til arbetsterapeut af 3 eller 2 års varighed eller ældre af styrelsen godkendt uddannelse af et års varighed med kompletterende uddannelse af 1/2 års varighed.

Artikel 11

Ret til at få godkendelse som sundhedsplejerske i Danmark, helsesoster i Norge og distriktsskoterska i Sverige har den, der i Finland har gennnemgået sygeplejerskeuddannelse og specialutbildning i halsovård.

Artikel 12

Ret til at få godkendelse som optiker i Finland og Sverige har

a) den, der i Danmark har gennemgået 5-årig grunduddannelse for optikere ved en teknisk skole eller, som inden overenskomsten er trådt i kraft for så vidt angår optikere, har gennemgået en lærlingeuddannelse, og

b) den, der i Norge har gennemgået enten grundlæggende værkstedsuddannelse ved en ingeniørhøjskole med tillæg af linie for optometri, eller har gennemgået linien for optometri ved ingeniørskole og derefter praktiseret i faget i mindst 3 år, eller

har fået svendebrev i optikerfaget og derefter praktiseret i faget i mindst 3 år eller gennemgået tillægsuddannelse i refraktionering ved ingeniørhøjskolen.

Artikel 13

Ret til at få godkendelse som psykolog i Norge og Sverige har

a) den, der i Danmark har bestået psykologisk kandidateksamen (cand. psych.) eller psykologisk embedseksamen, og

b) den, der i Finland har bestået psykologisk kandidateksamen.

Artikel 14

Ret til at få godkendelse som rontgenskotare i Finland og radiograf i Norge har

a) den, der i Danmark har fået bevis som radiograf i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens retningslinier, og

b) den, der i Sverige har gennemgået en af universitets- och hogskoleambetet samt skoloverstyrelsen godkendt uddannelse af 2 1/2 års varighed til rontgenassistent eller tilsvarende ældre 2-årig uddannelse.

Artikel 15

Ret til at få godkendelse som sinnessjukvårdare i Finland og hjelpepleier inden for den psykiatriske sygepleje i Norge har

a) den, som i Danmark har fået bevis som plejer i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens retningslinier fra 1977 eller senere, og

b) den, som i Sverige har opfyldt de for skotare i psykiatrisk vård gældende krav til uddannelse og praktik eller gennemgået tilsvarende ældre 2-årig uddannelse.

Artikel 16

Ret til at få godkendelse som tandplejer i Danmark, tannpleier i Norge og tandhygienist i Sverige har den, som i Finland har gennemgået uddannelse til specialtandskotare. Inden godkendelse i Danmark kan der dog i overensstemmelse med artikel 9 kræves kompletterende uddannelse.

Artikel 17

Ret til at få godkendelse som tandskotare i Finland og tandskoterska i Sverige har den, som i Danmark eller Norge har gennemgået fastlagt uddannelse til klinikassistent, respektive tannlegeassistent.

Artikel 18

Ret til at få godkendelse som tandtekniker i Finland og Sverige har

a) den, som i Danmark har gennemgået en 4-årig laboratorietandteknikeruddannnelse ved teknisk skole eller ældre lærlingeuddannelse som laboratorietandtekniker, og

b) den, som i Norge har fået svendebrev i tandteknikerfaget.

Artikel 19

Ret til at få godkendelse som hjalpskotare i Finland og hjelpepleier inden for sygeplejeområdet i Norge har

a) den, som i Danmark har fået bevis som sygehjælper i overensstemmelse med sundhedsstyrelsens retningslinier fra 1973 eller senere, og

b) den, som i Sverige har opfyldt de for underskoterska gældende krav til uddannelse og praktik eller gennemgået tilsvarende ældre uddannelse på 32 uger.

Bestemmelser ved godkendelse af en ny personalegruppe

Artikel 20

Før en kontraherende stat indfører bestemmelser om godkendelse af en personalegruppe, som opregnet i artikel 1, og som ikke tidligere har været genstand for en sådan regulering i staten, skal staten optage forhandlinger om vilkårene for godkendelse med de øvrige stater, som overenskomsten efter artikel 31 gælder for med hensyn til denne personalegruppe.

Artikel 21

Såfremt regler om godkendelse af en personalegruppe, nævnt i artikel 1, indføres i en stat, hvor sådanne regler ikke gælder ved overenskomstens ikrafttræden, og overenskomsten efter bestemmelserne i artikel 31 har fundet anvendelse på personalegruppen, så ophører bestemmelserne om personalegruppen i artiklerne 10-19 med at gælde.

Meddelelse om vedtagne nyordninger skal i god tid før deres ikrafttræden sendes til det svenske udenrigsministerium.

Godkendelse af specialistkompetence

Artikel 22

Såfremt en læge eller tandlæge har fået specialistanerkendelse i en af de kontraherende stater, har vedkommende ret til tilsvarende anerkendelse i en anden kontraherende stat under forudsætning af,

at vedkommende har erhvervet og vedblivende har ret til selvstændigt virke som læge, respektive tandlæge i denne stat, og

at det pågældende område i modtagerstaten er godkendt som et speciale ifølge de bestemmelser, som i denne stat indeholder regler om lægers, respektive tandlægers ret til at betegne sig som speciallæger, respektive specialtandlæger.

Ansøgning om godkendelse og beslutningsprocedurer

Artikel 23

Den, som søger godkendelse i henhold til denne overenskomst, skal over for den centrale sundhedsmyndighed, respektive veterinærmyndighed godtgøre, at han opfylder vilkårene i overenskomsten.

Godkendelse skal gives ansøgere, som opfylder de ovenfor nævnte vilkår, medmindre der foreligger omstændigheder, som kan medføre tilbagekaldelse af godkendelsen.

De centrale myndigheder i de kontraherende stater skal gensidigt meddele hinanden de oplysninger, der er nødvendige for at godkende ansøgninger. De skal endvidere gensidigt underrette hinanden om godkendelser, som meddeles i henhold til denne overenskomst.

Tilbagekaldelse af godkendelse m.m.

Artikel 24

Er en godkendelse blevet tilbagekaldt af den stat, som oprindelig meddelte den, skal den af en anden kontraherende stat senere meddelte godkendelse tilbagekaldes. I øvrigt kan den senere godkendelse kun tilbagekaldes efter gældende regler i den stat, som har meddelt den, dog under hensyntagen til, om der i en anden tilsluttet stat er begået lovbrud eller udvist grov uduelighed eller åbenbar uegnethed ved udøvelsen af virksomheden.

Bliver der over for erhvervsudøvere, som har fået godkendelse i flere af de kontraherende stater, i nogen af disse taget juridiske eller disciplinære foranstaltninger i anledning af erhvervsudøvelsen der, eller tilbagekaldes en for erhvervsudøveren udfærdiget godkendelse, skal den berørte centrale myndighed i den eller de andre kontraherende stater underrettes om foranstaltningen eller tilbagekaldelsen samt om grundlaget herfor. Sådan underretning skal også ske, hvis der er foretaget begrænsning i erhvervsudøverens ret til fra apotek at ordinere lægemidler eller alkohol, eller hvis han frivilligt har givet afkald herpå eller på retten til at udøve sin virksomhed.

Almindelige principper

Artikel 25

Den, som i overensstemmelse med denne overenskomst har fået godkendelse, bør i princippet være berettiget til at søge og opnå stilling i en anden kontraherende stat, uanset at ansøgeren ikke er statsborger i denne stat.

Artikel 26

Ansættelse inden for et område, som reguleres af denne overenskomst, bør - med de undtagelser som følger af artiklerne 6, 7 og 8 - ved besættelse af en stilling i en anden kontraherende stat ligestilles med tilsvarende tjeneste udført i sidstnævnte stat.

Artikel 27

Den, som har fået ansættelse i en anden kontraherende stat end den, hvor vedkommende oprindelig har fået godkendelse, bør i princippet være ligestillet for så vidt angår ret til løn og pension samt øvrige med stillingen forbundne rettigheder.

Artikel 28

Enhver af de kontraherende stater skal, i det omfang det er muligt, gennemføre ændringer i gældende interne bestemmelser i overensstemmelse med de i artiklerne 25-27 angivne principper for så vidt angår statslige civile stillinger og medvirke til, at disse principper finder tilsvarende anvendelse også i ikke-statslige stillinger.

Artikel 29

Hvad angår ansættelse af personale, som omfattes af denne overenskomst, skal man følge bestemmelserne i overenskomsten af 22. maj 1954 om fælles nordisk arbejdsmarked samt de retningslinier for nordisk arbejdsformidling, som fastlagdes i forbindelse med dens gennemførelse.

De berørte centrale myndigheder i de kontraherende stater bør følge udviklingen på arbejdsmarkedet i de respektive stater, og såfremt særlige foranstaltninger findes påkrævet, give meddelelse herom til den kommission, som er nedsat i henhold til artikel 5 i ovennævnte overenskomst.

De centrale myndigheder bør til stadighed give hinanden de meddelelser og oplysninger, som er af betydning for bedømmelsen af udviklingen på arbejdsmarkedet i de kontraherende stater.

Artikel 30

De kontraherende stater skal i fællesskab følge overenskomstens gennemførelse og vedtage de ændringer og gøre de tilføjelser, som udviklingen kan give anledning til.

Ikrafttræden

Artikel 31

Denne overenskomst skal ratificeres og træder i kraft, når alle stater har deponeret deres ratifikationsdokumenter hos det svenske udenrigsministerium.

Såfremt en stat ikke er i stand til at lade overenskomsten finde anvendelse på alle de personalegrupper, som er opregnet i artikel 1, og for hvilke bestemmelser om godkendelse gælder i staten, skal staten skriftligt underrette det svenske udenrigsministerium herom i forbindelse med deponeringen af ratifikationsdokumentet. I meddelelsen skal angives de grupper, for hvilke staten er i stand til at lade overenskomsten finde anvendelse. Staten kan derefter når som helst på samme måde meddele, at den er klar til at lade overenskomsten finde anvendelse på een eller flere af de øvrige grupper, som er opregnet i artikel 1.

Overenskomsten sættes i kraft for hver særskilt personalegruppe, når alle de stater, der har bestemmelser om godkendelse af vedkommende gruppe, har anmeldt, at de er i stand til at lade overenskomsten finde anvendelse på gruppen. Hvis overenskomsten er trådt i kraft for en personalegruppe, som ikke er genstand for retlig regulering i alle de kontraherende stater, bibeholder den sin retskraft, uanset at en sådan regulering af gruppen indføres i yderligere en stat, og denne ikke giver meddelelse som nævnt ovenfor.

Artikel 32

Når denne overenskomst træder i kraft for så vidt angår læger, tandlæger, sygeplejersker eller fysioterapeuter, ophører de overenskomster om fælles nordisk arbejdsmarked for de respektive grupper, som tidligere er truffet mellem de kontraherende stater, med at gælde, d.v.s.

overenskomst af 18. juni 1965 om læger med de ændringer, som gælder i overenskomst af 19. august 1976*)1),

overenskomst af 16 december 1966 om tandlæger*)2),

overenskomst af 5. december 1968 om sygeplejersker med de ændringer, som er sket i overenskomst af 14. juni 1979**)3) og

overenskomst af 17. december 1976 vedrørende fysioterapeuter*)4).

Tilslutningsret for Island

Artikel 33

Efter forudgående forhandling skal Island kunne tilslutte sig denne overenskomst for så vidt angår een eller flere af de personalegrupper, som er angivet i artikel 1.

Såfremt Island tilslutter sig overenskomsten, kan Island kræve, at den, som søger godkendelse, har tilfredsstillende kundskaber i det islandske sprog.

Opsigelse m.v.

Artikel 34

Enhver af de kontraherende stater kan opsige denne overenskomst ved skriftligt at underrette det svenske udenrigsministerium. Hvis overenskomsten er blevet opsagt af en af staterne, ophører den med at gælde efter den frist, som er angivet i sidste stykke.

Efter at overenskomsten er trådt i kraft for en bestemt personalegruppe, kan enhver af de kontraherende stater meddele, at den ikke længere ønsker, at overenskomsten skal gælde for denne personalegruppe. Sådan meddelelse skal gives til det svenske udenrigsministerium. Såfremt nogen af staterne har givet en sådan meddelelse, så ophører overenskomsten med at gælde for den pågældende personalegruppe efter den frist, som er angivet nedenfor.

Såfremt Island i overensstemmelse med artikel 33 tilslutter sig overenskomsten for så vidt angår en bestemt personalegruppe, skal Island ved skriftlig underretning til det svenske udenrigsministerium kunne fratræde overenskomsten efter den nedenfor angivne frist, for så vidt angår denne gruppe.

Opsigelser og meddelelser i henhold til nærværende bestemmelse får virkning med et varsel på 6 måneder til ophør den 1. juli eller 1. januar.

Artikel 35

Enhver af de kontraherende stater kan med øjeblikkelig virkning sætte overenskomsten ud af kraft i forhold til een eller flere af de øvrige kontraherende stater i tilfælde af krig eller krigsfare, eller når andre særlige nationale eller internationale forhold gør det nødvendigt. Vedkommende staters regeringer skal straks underrettes om beslutningen.

Artikel 36

Det svenske udenrigsministerium skal underrette de øvrige kontraherende stater om

a) deponering af ratifikationsdokumenter,

b) tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden efter artikel 31,

c) andre i artikel 31 omhandlede forhold,

d) beslutninger, som træffes i henhold til artikel 21, stk. 2,

e) opsigelse i henhold til artiklerne 34 eller 35 samt det tidspunkt, hvorfra opsigelsen får virkning,

f) andre i artikel 34 omhandlede forhold.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede repræsentanter for de respektive stater undertegnet denne overenskomst.

Som sket den 25. august 1981 i Svendborg i et eksemplar på dansk, finsk, norsk og svensk af hvilket det svenske udenrigsministerium skal overlade bekræftede genparter til de øvrige kontraherende staters regeringer.

Stater, hvor bestemmelser om godkendelse af erhvervsudøvere, som omfattes af artikel 1, gælder ved overenskomstens ikrafttræden

Personalegrupper Stat Danmark Finland Norge Sverige 1. læger............ x x x x 2. tandlæger........ x x x x 3. sygeplejersker... x x x x 4. provisorer....... x x x x 5. fysioterapeuter.. x x x x 6. ergoterapeuter... x - x - 7. jordemødre....... x x x x 8. sundhedsplejersker x -(* 3) x x 9. optikere......... - x - x 10. psykologer....... - - x x 11. receptarer....... - x x x 12. radiografer...... - x x - 13. plejere.......... - x x - 14. tandplejere...... x - x x 15. klinikassistenter - x - (x)(* 4) 16. laboratorietand- teknikere........ - x (x)(* 4) (x)(* 4) 17. sygehjælpere..... - x x - 18. dyrlæger......... x x x x

Erklæring

Republikken Island har den 10. oktober 1979 tilsluttet sig overenskomsten af 18. juni 1965 om fælles nordisk arbejdsmarked for læger, som ændret ved overenskomst af 19. august 1976, og har den 16. marts 1970 ratificeret overenskomsten af 2. december 1969 om fælles nordisk arbejdsmarked for farmaceuter. Islands regering godkender, at disse overenskomster, for Island ligesom for øvrige nordiske stater, skal betragtes som erstattet af den i dag undertegnede overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om godkendelse af erhvervsudøvelse for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet, når denne overenskomst er trådt i kraft og har fundet anvendelse for så vidt angår læger, henholdsvis apotekere (provisorer).

Svendborg den 25. august 1981

For Republikken Islands regering

Svarar Gestsson

Signaturprotokol

Undertegnede repræsentanter for Danmark, Finland, Norge og Sverige, som i dag har underskrevet overenskomsten mellem disse stater om godkendelse af erhvervsudøvelse for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet, erklærer følgende, efter at være bemyndiget hertil

1. Overenskomsten af 18. juni 1965 om fælles nordisk arbejdsmarked for læger, som ændret ved overenskomst af 19. august 1976, skal for alle parter, inklusive Island, betragtes som erstattet af den i dag undertegnede overenskomst, når denne er trådt i kraft og har fundet anvendelse for så vidt angår læger.

2. Overenskomsten af 2. december 1969 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for farmaceuter5) skal betragtes som erstattet af den i dag undertegnede overenskomst, når denne er trådt i kraft og har fundet anvendelse for så vidt angår apotekere (provisorer).

Repræsentanterne har taget den på den islandske regerings vegne i dag afgivne erklæring til efterretning, ifølge hvilken der for Islands vedkommende meddeles godkendelse af ovenstående.

Svendborg, den 25 august 1981

For Danmark

Henning Rasmussen

For Finland

Sinikka Luja-Penttila

For Norge

Arne Nilsen

For Sverige

Karin Ahrland

Overenskomsten er ratificeret af samtlige signatarmagter. Det sidste ratifikationsinstrument (Finlands) blev deponeret den 3. august 1983, hvorefter overenskomsten i henhold til artikel 31 er trådt i kraft samme dato.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav den norske regering følgende forbehold

»Overenskomsten vil ikke bli gjort gjeldende for yrkesgrupperne psykologer og veterinærer inntil videre«.

Udenrigsministeriet, den 7. november 1983

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Bekendtgørelse af overenskomst af 25. august 1981 mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om godkendelse af erhvervsudøvelse for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet

I henhold til allerhøjeste resolution af 19. marts 1982 har Danmark ratificeret den i Svendborg den 25. august 1981 undertegnede overenskomst mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om godkendelse af erhvervsudøvelse for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet.

Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST MELLEM DANMARK, FINLAND, NORGE OG SVERIGE OM GODKENDELSE AF ERHVERVSUDØVELSE FOR VISSE PERSONALEGRUPPER INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET OG VETERINÆRVÆSENET

Danmark, Finland, Norge og Sverige, nedenfor benævnt som de kontraherende stater,

som den 22. maj 1954 har indgået overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked,

som finder, at muligheden for fri bevægelighed mellem de nordiske stater for de personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet, for hvilke der gælder særlige nationale krav om godkendelse, vil være til gavn for den medicinske og sociale udvikling i disse stater,

som finder, at de forskellige staters offentligt regulerede uddannelser af disse personalegrupper i de fleste tilfælde er ligeværdige, og

som vil tilstræbe en tilstrækkelig uddannelseskapacitet for de nævnte personalegrupper i hver kontraherende stat samt en så ensartet uddannelse og lovgivning som muligt for disse grupper,

har indgået overenskomst om følgende.

Anvendelsesområde

(* 1) Ratifikationsdokumenterne er deponeret i det svenske udenrigsministerium.

(* 2) Ratifikationsdokumenterne er deponeret i det norske udenrigsministerium.

(* 3) Retlig regulering gælder for grunduddannelsen af sundhedsplejersker.

(* 4) Gældende bestemmelser refererer til ansættelse inden for folketandplejen.

(* 5) Jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 11. april 1978, Lovtidende C.

(* 6) Jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 34 af 3. marts 1968, Lovtidende C.

(* 7) Jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 66 af 21. august 1980, Lovtidende C.

(* 8) Jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 68 af 31. august 1978, Lovtidende C.

(* 9) Jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 24 af 17. marts 1971, Lovtidende C.