Legislator Case Law & Legislation
L19830008764 DK

Bekendtgørelse om andre landes stilling til konvention af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1983 87 Valid

Bekendtgørelse om andre landes stilling til konvention af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 13. februar 1970 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 119 af 1. december 1981, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra de anførte datoer har tiltrådt eller ratificeret konventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål

Italien ......................................... 24. januar 1982 Tjekkoslovakiet ................................. 1. juni 1982 Cypern .......................................... 15. maj 1983

Der er endvidere afgivet følgende erklæringer

Finland

Med virkning fra den 1. juni 1982 er det finske justitsministerium blevet udpeget som central myndighed i henhold til konventionens art. 2 og som kompetent myndighed efter art. 9.

Italien

Som central myndighed efter konventionens art. 2 er udpeget

»I'Ufficio unico degli ufficiali giudiziari presso la corte d'appello di Roma«.

Erklæring efter konventionens art. 6 afgives af justitskontorerne ved appeldomstolene og visse andre domstole, »tribunali«, eller af stævningsmændene ved underretterne.

Kompetente til at modtage anmodning om forkyndelse efter art. 9 fra en fremmed konsulær eller diplomatisk repræsentant er justitskontorerne ved appeldomstolene og »tribunali« samt stævningsmændene ved underretterne.

Omkostningerne i forbindelse med forkyndelse i medfør af art. 5, stk. 1, litra a) og b), hvortil udkræves medvirken af stævningsmand, betales med 6.000 lire. Dette beløb betales forud, og der kan ved tilbagesendelsen af det forkyndte dokument foretages regulering af beløbet i forhold til de faktiske omkostninger.

Er forkyndelsen udført af stævningsmand eller ved en særlig fremgangsmåde, jfr. konventionens art. 12, stk. 2, kan omkostningerne efter stævningsmandens nærmere bestemmelse betales efter tilbagesendelsen af det forkyndte dokument.

Der vil ikke blive krævet forudbetaling eller refusion af omkostninger over for lande, herunder Danmark, der ikke opkræver gebyr for forkyndelse af italienske dokumenter.

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

har afgivet erklæringer som følger vedrørende visse territorier, jfr. konventionens art. 29, stk. 2

Anguilla

Konventionen træder i kraft for Anguilla den 2. oktober 1982.

Som central myndighed efter art. 2 og kompetent myndighed efter art. 6 og 9 er udpeget The Registrar of the Supreme Court of Anguilla.

Med henvisning til bestemmelserne i konventionens art. 10, litra b) og c), vil forkyndelse af retslige dokumenter ad officielle kanaler kun blive modtaget af den udpegede myndighed og kun fra judicielle, konsulære eller diplomatiske embedsmænd i de øvrige kontraherende stater.

Gyldigheden af Det forenede Kongeriges anerkendelse af bestemmelserne i art. 15, stk. 2, udstrækkes til Anguilla.

Alle dokumenter skal fremsendes in duplo og være affattet på eller oversat til engelsk under henvisning til art. 5, stk. 3.

Britisk Virgin Islands og Turks and Caicos Islands

Som supplerende myndigheder efter art. 2, 6 og 9 var efter art. 18 ud over den centrale myndighed udpeget »The Administrator« for hvert af disse territorier. Disse er med virkning fra 25. august 1982 afløst af The Registrar of the Supreme Court, British Virgin Islands, henholdsvis The Registrar of the Supreme Court, Turks and Caicos Islands.

Saint Christopher and Nevis

Konventionen træder i kraft for Saint Christopher and Nevis den 1. maj 1983.

Som central myndighed efter art. 2 og kompetent myndighed efter art. 6 og 9 er udpeget The Registrar of the West Indies Associated State Supreme Court, Saint Christopher and Nevis Circuit.

Med henvisning til bestemmelserne i konventionens art. 10, litra b) og c), vil forkyndelse af retslige dokumenter ad officielle kanaler kun blive modtaget af den udpegede myndighed og kun fra judicielle, konsulære eller diplomatiske embedsmænd i de øvrige kontraherende stater.

Gyldigheden af Det forenede Kongeriges anerkendelse af bestemmelserne i art. 15, stk. 2, udstrækkes til Saint Christopher and Nevis.

Alle dokumenter skal fremsendes in duplo og være affattet på eller oversat til engelsk under henvisning til art. 5, stk. 3.

Tjekkoslovakiet

Som centrale myndigheder efter art. 2 og kompetente myndigheder efter art. 6 og 9 er udpeget

for Den tjekkiske socialistiske Republik

Ministerstvo Stravedlnosti Ceske socialisticke republiky (det tjekkiske justitsministerium) 128 10 Praha 2, Vysehradka 16.

For Den slovakiske socialistiske Republik

Ministerstvo Stravedlnosti Slovenskej socialistickej republiky (det slovakiske justitsministerium) 883 11 Bratislava, Suvorovova 12.

Med henvisning til konventionens art. 8 modsætter Tjekkoslovakiet sig, at diplomatiske eller konsulære embedsmænd inden for dets territorium forkynder retslige dokumenter over for andre end statsborgere i den stat, hvorfra dokumentet stammer.

Med henvisning til konventionens art. 10 modsætter Tjekkoslovakiet sig, at en anden kontraherende stat inden for tjekkoslovakisk territorium forkynder retslige dokumenter direkte ad postvejen eller lader forkyndelse foretage direkte ved stævningsmænd, embedsmænd eller andre kompetente personer.

Med henvisning til art. 15, stk. 2, meddeles, at en tjekkoslovakisk domstol, uanset bestemmelserne i art. 15, stk. 1, kan afgøre sagen, selv om erklæring om forkyndelse eller aflevering ikke er modtaget, hvis følgende betingelser er opfyldt

a) dokumentet er blevet fremsendt på en af de måder, der har hjemmel i konventionen,

b) et tidsrum, som dommeren anser for tilstrækkeligt i den enkelte sag, dog mindst 6 måneder, er forløbet siden datoen for dokumentets fremsendelse,

c) ingen erklæring har kunnet opnås til trods for, at ethvert rimeligt forsøg er blevet gjort for at opnå den gennem de kompetente myndigheder i modtagerstaten.

Udenrigsministeriet, den 9. september 1983

F.M.

EIGIL JØRGENSEN

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →