Bekendtgørelse af tillægsaftale af 11. juni 1981 til aftalen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bistand i skattesager

Artikel 1

Artikel 1 i aftalen får følgende ændrede ordlyd

»Artikel 1

De kontraherende stater forpligter sig til at yde hinanden bistand i skattesager på den nedenfor angivne måde.

Bistand ifølge denne aftale omfatter

a) forkyndelse af dokumenter,

b) oplysning i skattesager, såsom tilvejebringelse af selvangivelser eller andre meddelelser og udveksling af oplysninger uden særlig begæring eller efter anmodning i det enkelte tilfælde,

c) fremskaffelse af selvangivelsesblanketter og andre skatteblanketter,

d) opkrævning af skat, herunder foranstaltninger til at hindre, at forskudsskat trækkes i mere end een stat, samt

e) inddrivelse af skat og sikkerhedsstillelse for betaling af skattekrav.«

Artikel 2

Artikel 2 i aftalen får følgende ændrede ordlyd

»Artikel 2

Som skat anses i denne aftale

a) skat, på hvilken aftale mellem de kontraherende stater til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår skatter på indkomst, formue, arv eller efterladenskaber iøvrigt finder anvendelse,

b) gaveafgifter;

c) motorafgifter i det omfang, som angives i en i henhold til artikel 20 truffen aftale;

d) merværdiafgift og anden almindelig omsætningsafgift i det omfang, som angives i en i henhold til artikel 20 truffen aftale;

e) punktskatter i det omfang, som angives i en i henhold til artikel 20 truffen aftale;

f) socialforsikringsbidrag og andre bidrag til det offentlige i det omfang, som angives i en i henhold til artikel 20 truffen aftale.

Med skat ligestilles forskud på sådan skat og afgift, som omfattes af denne artikels første stykke.«

Artikel 3

Artikel 3 i aftalen får følgende ændrede ordlyd

»Artikel 3

En kontraherende stat er pligtig at yde bistand i henhold til artikel 1 i alle de skattesager og med hensyn til alle de skattekrav, som er opstået i en anden kontraherende stat i overensstemmelse med dennes lovgivning vedrørende de skatter, afgifter og bidrag, som omfattes af artikel 2. I sager vedrørende skatter, som omfattes af artikel 2 a), foreligger sådan pligt dog kun, såfremt skatten omfattes af en aftale til undgåelse af dobbeltbeskatning med den kontraherende stat, som begærer bistanden.

Bistanden kan omfatte foranstaltninger ikke blot overfor skattepligtige, men tillige overfor arbejdsgivere og andre, som har været pligtige at tilbageholde skat ved udbetaling af løn eller anden ydelse, og overfor andre, som ifølge lovgivningen i den stat, som begærer bistanden, er ansvarlige for skat.

Anmodning om bistand må kun fremsættes, såfremt de begærede foranstaltninger ikke kan foretages i egen stat uden væsentlige vanskeligheder og såfremt den stat, som fremsætter anmodningen, ifølge sin egen lovgivning kan yde tilsvarende bistand på begæring af den stat, til hvilken anmodningen er rettet.«

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6

I aftalen indføjes efter artikel 17 en ny artikel 17 A med følgende overskrift og ordlyd

»Sikkerhedsstillelse for betaling af skattekrav.

Artikel 7

Artikel 8

Denne tillægsaftale træder i kraft tredive dage efter den dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det svenske udenrigsdepartement, at de foranstaltninger, som er nødvendige for tillægsaftalens ikrafttrædelse, er gennemført. Det svenske udenrigsdepartement underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser.

Efter at denne tillægsaftale er trådt i kraft, anvendes dens bestemmelser på sager, som er indkommet efter ikrafttrædelsen til den kompetente myndighed i den stat, til hvilken anmodningen er rettet.

Artikel 9

Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen er i kraft.

Tillægsaftalen skal deponeres i det svenske udenrigsdepartement, og bekræftede afskrifter skal af det svenske udenrigsdepartement tilstilles hver af de kontraherende staters regeringer.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede, undertegnet denne tillægsaftale.

Udfærdiget i Stockholm den 11. juni 1981, i et eksemplar på det danske, det finske, det islandske, det norske og det svenske sprog, idet der på det svenske sprog er udfærdiget to tekster, en for Finland og en for Sverige, hvilke samtlige tekster har lige gyldighed.

H. Hjorth-Nielsen

Paul Gustafsson

Hjaelmar W. Hannesson

G. Rogstad

Ola Ullsten

Tillægsaftalen trådte i medfør af artikel 8 i kraft den 23. juni 1982.

9. september 1983

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Artikel 12 i aftalen får følgende ændrede ordlyd

»Artikel 12

Den kompente myndighed i en kontraherende stat skal i det omfang, det kan ske på grundlag af tilgængelige kontroloplysninger eller tilsvarende oplysninger, snarest muligt efter udløbet af hvert kalenderår, uden særlig anmodning, tilstille den kompetente myndighed i enhver af de andre kontraherende stater oplysninger vedrørende i denne stat bosatte fysiske personer eller deer hjemmehørende juridiske personer for så vidt angår

a) udlodninger fra aktieselskaber og lignende juridiske personer,

b) renter af obligationer og lignende værdipapirer,

c) tilgodehavender hos banker, sparekasser og lignende institutioner samt renter af sådanne tilgodehavender,

d) besiddelse af fast ejendom,

e) royalties og andre periodisk betalbare afgifter for udnyttelse af ophavsret, patent, mønster, varemærke eller anden sådan rettighed eller ejendom,

f) lønninger, honorarer, pensioner og livrenter,

g) skades-, forsikrings- og anden sådan erstatning, som er oppebåret i forbindelse med næringsvirksomhed samt

h) andre indkomster eller aktiver, i det omfang overenskomst herom træffes i henhold til artikel 20.

Den kompetente myndighed i en kontraherende stat skal virke for at oplysninger, som fremkommer ved en undersøgelse i denne stat i en sag vedrørende beskatning, og som kan antages at vedrøre en sådan (tilsvarende) sag i en anden kontraherende stat, snarest fremsendes til den kompetente myndighed i denne anden stat.

Såfremt det i den stat, som har modtaget oplysningerne, viser sig, at oplysningerne ikke er i overensstemmelse med de virkelige forhold, skal den kompetente myndighed i denne stat på passende måde underrette den kompetente myndighed i den stat, som har afgivet oplysningerne, om forholdet.

I tilfælde, hvor en i en af de kontraherende stater bosat person er afgået ved døden og har efterladt sig fast ejendom i en anden af de kontraherende stater eller aktiver anbragt i en virksomhed deer, skal den kompetente myndighed i den førstnævnte stat, så snart kendskab til forholdet er erhvervet, underrette den kompetente myndighed i den anden stat herom.«

Artikel 14 i aftalen får følgende ændrede ordlyd

»Artikel 14

Er en skattepligtig eller en anden person, som omfattes af artikel 3, stk. 2, afgået ved døden, må inddrivelse ikke ske med beløb, som overstiger værdien af aktiverne i dødsboet. Er boet skiftet, må hos arvinger eller andre, som har erhvervet aktiver på grund af dødsfaldet, ikke inddrives mere, end hvad der modsvarer værdien af aktiverne på tidspunktet for erhvervelsen.«

Artikel 17 A

Sikkerhedsstillelse for betaling af skattekrav i henhold til denne aftale skal ske i overensstemmelse med gældende lovgivning eller administrativ praksis i den stat, hos hvilken sikkerhedsstillelse begæres.

Såfremt et skattekrav helt eller delvis bortfalder, efter at foranstaltninger med henblik på sikkerhedsstillelse i henhold til denne aftale er truffet, skal de kompetente myndigheder i den stat, som har fremsat begæringen, snarest muligt anmelde det indtrufne til den kompetente myndighed i den anden stat.

Bestemmelserne i artiklerne 13-17 skal i det omfang, det er muligt, finde anvendelse også for så vidt angår sikkerhedsstillelse for betaling af skattekrav i henhold til denne aftale.«

Artikel 20 i aftalen får følgende ændrede ordlyd

»Artikel 20

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan indgå yderligere overenskomst for at gennemføre bestemmelserne i denne aftale. De kan særligt indgå overenskomst om udveksling af oplysninger i henhold til artikel 12 h) om mindstebeløb, som anmodning om inddrivelse skal angå, om bistand vedrørende skatter og afgifter i henhold til artikel 2 c), d), e) og f), og om opkrævning af skat i særlige tilfælde, f.eks. vedrørende såkaldte grænsegængere, eller om regler for forskudsskattetræk med henblik på at undgå, at forskudsskat trækkes i mere end een stat, samt vedrørende renter, søgsmålsomkostninger, bøder og andre lignende beløb, som pålægges i forbindelse med beskatning eller inddrivelse, om fastsættelse af kurs for omregning af beløb, som skal inddrives, samt om afregning af inddrevne beløb.

Såfremt vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål opstår mellem to eller flere af de kontraherende stater vedrørende fortolkning eller anvendelse af denne aftale, skal de kompetente myndigheder i disse stater forhandle med henblik på at løse spørgsmålet gennem særlig overenskomst. Resultatet af sådanne forhandlinger skal snarest meddeles de kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater.

Såfremt den kompetente myndighed i en af de kontraherende stater finder, at forhandlinger vedrørende spørgsmål om fortolkning eller anvendelse af denne aftale bør ske mellem de kompetente myndigheder i samtlige de kontraherende stater, skal sådanne forhandlinger finde sted på begæring af denne stat.«

Bekendtgørelse af tillægsaftale af 11. juni 1981 til aftalen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bistand i skattesager

Den 11. juni 1981 undertegnedes i Stockholm en tillægsaftale til aftalen af 9. november 1972 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bistand i skattesager, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 49 af 28. maj 1973, Lovtidende C.

Tillægsaftalen har følgende ordlyd

Tillægsaftale til aftalen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bistand i skattesager

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er, foranlediget af ønsket om at indgå en tillægsaftale til aftalen af 9. november 1972 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om bistand i skattesager, som ændret ved tillægsaftalen af 21. juli 1976 (nedenfor kaldet »aftalen«), blevet enige om følgende.

INGEN