Bekendtgørelse af overenskomst af 11. oktober 1982 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den nordiske konvention af 7. november 1933 om konkurs (* 1)

Artikel 4

Spørgsmål om, hvorvidt tinglysning eller indførelse i grundbog er en betingelse for, at retshandler, som skyldneren før konkursen har indgået om fast ejendom med tilbehør, skal have gyldighed overfor konkursboet, og spørgsmål om afkræftelse af sådanne retshandler afgøres efter loven i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Det samme gælder spørgsmål om, hvorvidt tinglysning af konkursen er nødvendig for at hindre, at retshandler, som skyldneren under konkursen foretager vedrørende sådan ejendom, skal få virkning for boet. De tilsvarende spørgsmål vedrørende registreret skib, skib under bygning eller luftfartøj eller part i sådanne afgøres efter loven i den stat, hvor skibet, skibsbygningen eller luftfartøjet er registreret.

Er efter loven i en af staterne tinglysning, registrering eller anden kundgørelse betingelse for, at overdragelse eller underpantsætning af andet løsøre end det i første stykke omhandlede skal have gyldighed overfor konkursboet, skal loven i denne stat anvendes på spørgsmål om en sådan retshandels ugyldighed eller afkræftelse, såfremt genstanden findes der ved konkursens indtræden.

Spørgsmål om konkursens indvirkning på en ret, som er erhvervet ved udlæg eller udpantning, afgøres efter loven i den stat, hvor forretningen er foretaget.

Artikel 7

Spørgsmål om, hvorvidt en fordring har fortrinsret til dækning af bestemte genstande, der ved konkursens indtræden findes i en anden af staterne, og spørgsmål om rækkefølgen mellem særlige fortrinsrettigheder, panterettigheder og andre sikkerhedsrettigheder i sådanne genstande afgøres efter loven i den stat, hvor genstandene findes ved konkursens indtræden. De her nævnte særlige rettigheder går forud for almindelige fortrinsrettigheder.

For så vidt angår spørgsmålet om fortrinsrettigheder i skibe eller skibe under bygning gælder uanset de i første stykke indeholdte bestemmelser i Danmark, Finland, Norge og Sverige lovvalgsreglerne i de respektive landes sølove. Det samme gælder om anden virkning i forhold til tredjemand.

Spørgsmål, om fortrinsret tilkommer skatter og andre offentlige afgifter, som er pålagt i en anden af staterne end den, hvor konkursen er erklæret, afgøres efter loven i den stat, hvor de er pålagt. Er fortrinsretten særlig, bestemmes rækkefølgen efter første stykke; er den almindelig, fyldestgøres fordringen af formuen i den stat, hvor skatten eller afgiften er pålagt, med fradrag af en del af summen af konkursboets samlede massefordringer og konkursfordringer med almindelig fortrinsret bortset fra skatter og afgifter. Den del, som skal fratrækkes, bestemmes af forholdet mellem formuen i den stat, hvor skatten og afgiften er pålagt, og konkursboets samlede formue. Om rækkefølgen mellem almindelig fortrinsret for skat og de særlige rettigheder, som omhandles i første stykke, gælder, uanset den der indeholdte bestemmelse, loven i den stat, hvor skatten er pålagt.

Artikel 8

Forsåvidt anvendelsen af foranstående bestemmelser afhænger af, hvor en formuegenstand befinder sig, skal en fordring, der tilhører konkursskyldneren, anses for at være i den stat, hvor konkursen er erklæret. Er fordringen knyttet til et gældsbrev eller andet dokument, hvis forevisning er nødvendig for at gøre den gældende, anses den dog for at være i den stat, hvor dokumentet findes.

Registreret skib, skib under bygning eller luftfartøj anses for at befinde sig i den stat, hvor det er registreret, dog ikke ved anvendelsen af artikel 6.

Artikel 11

Bestemmelserne i denne konvention om skib eller skib under bygning gælder også for andre genstande, som uden at være skib eller skib under bygning er registreret i skibsregistret eller skibsbygningsregistret i en aftalestat.

Bestemmelserne i denne konvention om luftfartøj gælder også for reservedele, som er behæftet sammen med luftfartøjet.

Artikel 13

Erklæres der i en aftalestat konkurs over en skyldner, som ikke har eller ved sin død havde bopæl i staten, eller over en juridisk person, som ikke har sit sæde der, skal dette oplyses i konkursbeslutningen. I så fald finder konventionen ikke anvendelse på konkursen. Denne vil kunne fortsættes, uanset om konkurs senere erklæres i en anden af staterne.

Artikel 15

En tvangsakkordforhandling udenfor konkurs, som er begyndt i en af staterne, udelukker åbning af konkurs og tvangsakkordforhandling i de andre stater og medfører der de samme indskrænkninger i adgangen til tvangsfuldbyrdelse som en indenlandsk akkordforhandling.

Leder akkordforhandlingen til stadfæstelse af akkord, skal denne være bindende også i de andre stater. De regler om omstødelse (afkræftelse) ved offentlig akkordforhandling, som gælder i den stat, hvor akkorden blev stadfæstet, finder anvendelse for så vidt angår formue i de andre stater. For så vidt angår fast ejendom og løsøre som nævnt i artikel 4, finder de i denne artikel indeholdte bestemmelser dog tilsvarende anvendelse.

Bestemmelserne i artiklerne 2, 10 og 13 finder tilsvarende anvendelse.

De kontraherende stater kan tiltræde denne overenskomst ved at

a) undertegne uden forbehold for ratifikation eller

b) undertegne med forbehold for ratifikation sammen med efterfølgende ratifikation.

Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres i det danske udenrigsministerium.

Overenskomsten træder i kraft den første dag i den måned, der følger 2 måneder efter, at overenskomsten er tiltrådt af tre stater, og den finder anvendelse på konkurs og offentlig akkordforhandling udenfor konkurs, der er indtrådt efter ikrafttrædelsen. For så vidt angår en kontraherende stat, som tiltræder overenskomsten på et senere tidspunkt, træder den i kraft 2 måneder efter, at staten har tiltrådt overenskomsten.

Det danske justitsministerium kan efter forhandling med de øvrige kontraherende staters justitsministerier bestemme, at konventionen af 7. november 1933 med senere ændringer skal gælde for Færøerne og Grønland. For konventionens anvendelse kan det danske justitsministerium efter at have iagttaget samme fremgangsmåde fastsætte sådanne afvigelser, som de specielle færøske eller grønlandske forhold måtte tilsige.

Til bekræftelse heraf har de respektive befuldmægtigede undertegnet nærværende overenskomst.

Udfærdiget i København den 11. oktober 1982 i et eksemplar på hvert af følgende sprog: dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, og for det svenske sprogs vedkommende i 2 tekster, en for Finland og en for Sverige.

Uffe Ellemann-Jensen

Med forbehold for ratifikation

Yrjo Væænænen

Med forbehold for ratifikation

P. Thorlacius

Med forbehold for ratifikation

Odvar Mosnesset

Claes I. Wollin

I henhold til art. 15 træder ændringsoverenskomsten, efter at Finland den 8. februar 1983 havde deponeret sit ratifikationsinstrument, i kraft for Danmark, Finland og Sverige med virkning fra den 1. maj 1983.

Udenrigsministeriet, den 19. august 1983

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse af overenskomst af 11. oktober 1982 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den nordiske konvention af 7. november 1933 om konkurs (* 1)

Den 11. oktober 1982 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den nordiske konvention af 7. november 1933 om konkurs, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 249 af 1. september 1934, Lovtidende A, samt udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 7. juni 1978, Lovtidende C.

Ændringsoverenskomsten har følgende ordlyd

Overenskomst mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om ændring af den nordiske konvention af 7. november 1933 om konkurs

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har aftalt, at artiklerne 4, 7, 8, 11, 13 og 15 skal have følgende ordlyd