Bekendtgørelse af overenskomst af 26. februar 1980 med Italien om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse.

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst finder anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på en kontraherende stats, dens politiske eller administrative underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller af formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, skatter beregnet af den samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er

a) for Danmarks vedkommende

1) indkomstskatten til staten;

2) den kommunale indkomstskat;

3) den amtskommunale indkomstskat;

4) folkepensionsbidragene;

5) sømandsskatten;

6) den særlige indkomstskat;

7) kirkeskatten;

8) udbytteskatten;

9) bidrag til dagpengefonden og

10) formueskatten til staten

(herefter omtalt som "dansk skat").

b) For Italiens vedkommende

1) den personlige indkomstskat (l'imposta sul reddito delle persone fisiche);

2) selskabsskatten (l'imposta sul reddito delle persone giuridiche);

3) den lokale indkomstskat (l'imposta locale sui redditi);

selv om de indeholdes som skat ved kilden (herefter omtalt som "italiensk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for denne overenskomsts underskrivelse måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de eksisterende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om enhver væsentlig ændring i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst

a) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med folkeretten er blevet eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

b) udtrykket "Italien" betyde Den Italienske Republik og omfatter ethvert område uden for Italiens territorialfarvand, som i overensstemmelse med Italiens lovgivning om udforskning og udnyttelse af naturforekomster måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Italiens rettigheder med hensyn til havbunden, dens undergrund og naturforekomster må udøves;

c) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat" betyde Danmark eller Italien, alt efter sammenhængen;

d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g, udtrykket "statsborgere" betyde

1) alle fysiske personer, der har statsborgerskab i en kontraherende stat;

2) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, hvis retslige stilling som sådanne har hjemmel i gældende lovgivning i en kontraherende stat;

h) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende drives mellem pladser i den anden kontraherende stat.

i) udtrykket "kompetente myndighed" betyde

1) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

2) for så vidt angår Italien, finansministeriet.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, et hvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eler et andet lignende kriterium. Men udtrykket omfatter ikke en person, som er skatteligtig i denne kontraherende stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller formue anbragt der.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, fastsættes hans status efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) kan det ikke afgøres, i hvilken kontraherende stat han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis opholder sig;

c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompentente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte

a) et sted, hvorfra foretagendes ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stedbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde af mere end tolv måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal anses ikke at indbefatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted, udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en kontraherende stat for et foretagende i den anden kontraherende stat - og som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stk. 5 - skal anses for at være et fast driftssted i den førstnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en kontraherende stat anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant som handler inden for rammerne af sin sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab, hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- og skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken den omtalte ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, samt rettigheder, på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse. Brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster skal også anses for "fast ejendom". Skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 3 skal der, når et foretagende i en kontraherende stat driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelig administration, hvad enten de afholdes i den stat, hvor det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. For så vidt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stk. 2 udelukke den pågældende kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at resultatet er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en anden fremgangsmåde.

7. Hvor en fortjeneste indeholder indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde ombord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken det pågældende skib har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken skibets reder er hjemmehørende.

3. Bestemmelserne i stk. 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

4. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stk. 1 og 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af såvel et foretagende i den ene kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i et af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, der ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfældet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet det, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, må den skat, der pålægges, ikke overstige 15 pct. af udbyttet. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af denne begrænsning.

Dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller -rettigheder, mineaktier, stiftelsesandele eller andre rettigheder, bortset fra gældsfordringer, til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er genstand for samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en kontraherende stat hjemmehørende retmæssige ejer af udbyttet i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald kan udbyttet beskattes i denne anden kontraherende stat i overensstemmelse med dens egen lovgivning.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet undtagen i tilfælde, hvor sådant udbytte udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller i tilfælde, hvor de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted beliggende i denne anden stat, og heller ikke underkaste selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men såfremt modtageren er rentebeløbets retmæssige ejer, må den skat, der pålægges, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet. De kontraherende staters kompentente myndigheder fastsætter ved gensidig aftale de nærmere regler for anvendelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 skal rente, der hidrører fra en kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne stat, såfremt

a) den, der betaler renten, er regeringen i denne kontraherende stat eller en af dens lokale myndigheder, eller

b) renten betales til regeringen i den anden kontraherende stat eller en af dens lokale myndigheder eller en organisation eller virksomhed (herunder et finansieringsinstitut), der ejes helt af den anden kontraherende stat eller en af dens lokale myndigheder, eller

c) renten betales til nogen anden organisation eller virksomhed (herunder et finansieringsinstitut) i forbindelse med lån, der er givet ifølge en aftale, som er indgået mellem regeringerne i de kontraherende stater.

4. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikret ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt gældsfordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, sidestilles med renteindkomst.

5. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en kontraherende stat hjemmehørende retmæssige ejer af rentebeløbet i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, der ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald kan renten beskattes i denne anden kontraherende stat i overensstemmelse med dens egen lovgivning.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en politisk eller administrativ underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. Såfremt den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men såfremt modtageren er den retmæssige ejer af royaltybeløbet, må den skat, der pålægges, ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet. De kontraherende staters kompetente myndigheder fastsætter ved gensidig aftale de nærmere regler for anvendelsen af denne begrænsning.

3. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af og retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd til fjernsyn eller radio, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor den i en kontraherende stat hjemmehørende retmæssige ejer af royaltybeløbet i den anden kontraherende stat, hvorfra nævnte royalties hidrører, udøver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald kan royaltybeløbet beskattes i denne anden kontraherende stat i overensstemmelse med dens egen lovgivning.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne kontraherende stat selv, af en politisk eller administrativ underafdeling deraf, af en lokal myndighed deri eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. Såfremt den person, der betaler royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er stiftet, og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem den, der erlægger royalties, og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af det erlagte beløb kunne beskattes i overensstemelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en kontraherende stat anvender til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved salg af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afståelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik eller løsøre, der hører til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre den pågældende har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden kontraherende stat, men kun i det omfang, den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Medmindre bestemmelsrne i artiklerne 16, 18, 19, 20 og 21 finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personlige tjenesteydelser oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, der hidrører derfra, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for tjenesteydelser udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag erhvervet ved personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller et luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonoraerer og andre lignende vederlag, som oppebøres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan besktates i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af professionel kunstner såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker eller sportsmand, for hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomsten ved den virksomhed, som udføres af en kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed er udøvet.

Artikel 18

Pensioner

Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stk. 2, finder anvendelse, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

Artikel 19

Offentlige hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, af en af dens politiske eller administrative underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for varetagelsen af hverv for denne stat eller dens underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet udføres i denne stat, og modtageren er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at varetage hvervet.

2. a) Enhver pension, som betales direkte af - eller af fonds oprettet af - en kontraherende stat eller af en af dens politiske eller administrative underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for varetagelsen af hverv for denne stat eller dens underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er statsborger og hjemmehørende i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 finder anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller af en af dens politiske eller administrative underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 20

Professorer og lærere

Vederlag, som en professor eller lærer, der med henblik på at undervise eller at forske ved et universitet eller anden tilsvarende læreanstalt i en periode, der er kortere end et år, midlertidigt opholder sig i en kontraherende stat, og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, modtager for sådan undervisning eller forskning, kan kun beskattes i denne anden stat.

Artikel 21

Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, som er eller som, umiddelbart før han aflægger besøg i en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som udelukkende opholder sig i den førstnævnte stat i uddannelses- eller oplæringsøjemed, modtager til sit underhold, sin uddannelse eller sin oplæring, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 22

Andre indkomster

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er omtalt i de foregående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stk. 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende erhverver af indkomsten udøver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, hvorfra indkomsten hidrører, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald kan indkomsten beskattes i denne anden kontraherende stat i overensstemmelse med dens egen lovgivning.

Artikel 23

Formue

1. Formue bestående af fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Rørlig formue, der udgør et del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller som hører til et fast sted, som står til rådighed for en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, og som anvendes til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i denne anden stat.

3. Formue, der består i skibe og luftfartøjer, der benyttes i international trafik, og aktiver bortset fra fast ejendom, som anvendes ved driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Alle andre arter af formue tilhørende en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 24

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Det er aftalt, at dobbeltbeskatning skal undgås i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser i denne artikel.

2. Såfremt en person, der er hjemmehørende i Italien, ejer indkomster, der kan beskattes i Danmark, kan Italien ved fastsættelsen af de indkomstskatter, der er opregnet i denne overenskomsts artikel 2, medtage disse indkomster i grundlaget for disse skatters beregning, medmindre særlige bestemmelser i denne overenskomst foreskriver andet.

I så fald skal Italien i de således beregnede skatter fradrage den indkomstskat, der er betalt i Danmark, men højst med et beløb, der svarer til den del af den ovennævnte italienske skat, som falder på disse indkomster i forhold til hele indkomsten.

Der skal dog ikke gives noget fradrag, såfremt indkomsten i Italien er undergivet en endelig kildebeskatning i overensstemmelse med den italienske lovgivning efter anmodning fra modtageren af den nævnte indkomst.

3. a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Italien, skal Danmark

1) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Italien;

2) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Italien.

b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag er givet, der kan henføres til den indkomst henholdsvis formue, som kan beskattes i Italien.

4. Hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan besktates i den anden kontraherende stat, kan den førstnævnte stat medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten eller formueskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra eller den formue, der ejes i denne anden stat.

5. Når skatter, der er omfattet af denne overenskomst, i overensstemmelse med lovgivningen i en kontraherende stat ikke opkræves, eller hvis de nedsættes for en begrænset periode, skal sådanne skatter, som ikke er opkrævet, eller som er nedsat, ved anvendelse af de foregående bestemmelser i denne artikel, anses for at være betalt.

Artikel 25

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også gælde for personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre gunstig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den indrømmer de personer, der er bosat inden for dens eget område som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, artikel 11, stk. 7, eller artikel 12, stk. 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger fra et foretagende i en kontraherende stat til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et sådant foretagende under samme betingelser, som ville finde anvendelse, hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige formue for et sådant foretagende under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i denne førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 26

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i en kontraherende stat hjemmehørende person mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters nationale lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hilken han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 25, stk. 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvori han er statsborger. Sagen skal forelægges inden to år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til forældelsesfrister i de kontraherende staters nationale lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 27

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst eller den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning ikke strider mod denne overenskomst, og for at forhindre skatteunddragelse. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning eller opkrævning af, retsforfølgelse vedrørende eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til nævnte formål. De omhandlede personer eller myndigheder kan meddele oplysningerne under offentlige domstolsforhandlinger eller i retslige afgørelser.

2. Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens egen eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville kunne stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 28

Diplomatiske og konsulære embedsmænd

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster til kommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

Artikel 29

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af de kontraherende staters territorium, der særligt er blevet holdt uden for overenskomstens anvendelse, og som pålægger skatter af væsentlig samme karakter som de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre begge kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 32 også - på den måde som er angivet i nævnte artikel - gælde anvendelsen af overenskomsten på enhver del af de kontraherende staters territorium, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Artikel 30

Tilbagebetalinger

1. Skatter, der i en kontraherende stat er indeholdt ved kilden, vil blive tilbagebetalt efter anmodning fra skatteyderen eller fra den stat, hvor han er hjemmehørende, hvis retten til at opkræve disse skatter berøres af bestemmelserne i denne overenskomst.

2. Ansøgninger om tilbagebetaling, som skal indgives inden for den forældelsesfrist, der er fastsat i lovgivningen i den kontraherende stat, der er forpligtet til at foretage tilbagebetalingen, skal være ledsaget af en officiel attestation fra den kontraherende stat, hvor skatteyderen er hjemmehørende, der bekræfter, at de betingelser, som kræves for at være berettiget til de indrømmelser, der er bestemt i denne overenskomst, er til stede.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for anvendelsen af denne artikel i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomstens artikel 26.

Artikel 31

Ikrafttræden

1. Denne overenskomst skal ratificeres eller godkendes i overensstemmelse med de forfatningsmæssige regler i hver af de kontraherende stater. De kontraherende stater skal udveksle ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter i København så hurtigt som muligt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft på dagen for udvekslingen af ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne, og dens bestemmelser skal have virkning

a) for så vidt angår Danmark på indkomst, der erhverves den 1. januar 1978 eller senere og på formue, der ansættes for kalenderåret 1978 og følgende år

b) for så vidt angår Italien på indkomst, der skal ansættes for skatteår, der begynder den 1. januar 1978 eller senere.

3. Krav på tilbagebetaling eller skattenedslag, der opstår i overensstemmelse med denne overenskomst med hensyn til enhver skat, som skal betales af personer, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, og som vedrører perioden fra den 1. januar 1978 og indtil denne overenskomsts ikrafttræden, skal indgives inden to år fra det seneste af de følgende tidspunkter: enten den dato, hvor denne overenskomst trådte i kraft, eller den dato, hvor skatten er pålignet. Intet i denne bestemmelse skal formindske en eventuel længere forældelsesfrist, som sådanne personer har krav på til dette formål efter lovgivningen i den kontraherende stat, som er forpligtet til at foretage tilbagebetalingen eller at give nedslaget.

4. Den bestående overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, undertegnet i København den 10. marts 1966, skal ophøre med at have virkning fra tidspunktet for denne overenskomsts ikrafttræden.

Artikel 32

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft indtil videre, men enhver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej give skriftlig meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af et kalenderår. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår indkomst, der ansættes for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket opsigelsen er givet, eller senere, og for så vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, der følger umiddelbart efter det, i hvilket opsigelsen er givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 26. februar 1980 i to eksemplarer på dansk, italiensk og engelsk, således at alle tekster har samme gyldighed, undtagen i tvivlstilfælde, hvor den engelske tekst skal være afgørende.

For Kongeriget Danmarks regering

Kjeld Olesen

For Den Italienske Republiks regering

Attilio Ruffini

TILLÆGSPROTOKOL

til overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Italienske Republiks regering om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse.

Ved undertegnelsen af den i dag mellem Kongeriget Danmarks regering og den Italienske Republiks regering afsluttede overenskomst om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse har de undertegnede opnået enighed om følgende tillægsbestemmelser, der skal udgøre en integrerende del af den nævnte overenskomst.

Det er aftalt

a) i forbindelse med bestemmelserne i artikel 2, at overenskomsten, såfremt der senere indføres formueskat i Italien, også skal finde anvendelse på en sådan skat;

b) med hensyn til artikel 7, stk. 3, at udtrykket "udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted" betyder de udgifter, der har direkte forbindelse med det faste driftssteds virksomhed;

c) med hensyn til artikel 15, stk. 3, at vederlag erhvervet af en person, der er hjemmehørende i Danmark for arbejde, udført om bord på et luftfartøj, der drives i international trafik af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), fortsat skal kunne beskattes i overensstemmelse med artikel 15, stk. 1;

d) at dansk formueskat, der opkræves i overensstemmelse med overenskomsten, skal modregnes i enhver senere i Italien indført formueskat på den måde, der er bestemt i artikel 24, stk. 2 og 4;

e) med hensyn til artikel 26, stk. 1, at udtrykket "uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters nationale lovgivning" betyder, at indgåelse af en gensidig aftale ikke træder i stedet for den i den nationale lovgivning fastlagte klageprocedure, der i alle tilfælde skal indledes foreløbigt, når kravet har forbindelse med en italiensk skatteansættelse, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst;

f) at bestemmelsen i artikel 30, stk. 3, ikke skal forhindre de kontraherende staters kompetente myndigheder i, efter gensidig aftale, at følge andre fremgangsmåder ved indrømmelse af de skattenedsættelser, der er bestemt i denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 26. februar 1980 i to eksemplarer på dansk, italiensk og engelsk, således at alle tekster har samme gyldighed, undtagen i tvivlstilfælde, hvor den engelske tekst skal være afgørende.

For Kongeriget Danmarks regering

Kjeld Olesen

For Den Italienske Republiks regering

Attilio Ruffini

I medfør af artikel 31, stk. 2, trådte overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, i kraft den 25. marts 1983. Teksten til den i samme artikels stk. 4 omhandlede overenskomst af 10. marts 1966, som herved træder ud af kraft, er gengivet i udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 82 af 30. juli 1968, Lovtidende C.

Udenrigsministeriet, den 1. juli 1983

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Bekendtgørelse af overenskomst af 26. februar 1980 med Italien om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse.

Den 26. februar 1980 undertegnedes i København en overenskomst mellem Danmark og Italien om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse. Overenskomsten og en dertil knyttet tillægsprotokol har følgende ordlyd

Overenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Italienske Republiks regering om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse.

Kongeriget Danmarks regering og Den Italienske Republiks regering,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og til forhindring af skatteunddragelse,

er blevet enige om følgende bestemmelser

Ingen