Bekendtgørelse af overenskomst af 22. december 1981 med Sri Lanka til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

(1) Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats eller dens lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

(2) Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, såvel som skatter af formueforøgelse.

(3) De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er

a) I Sri Lanka

1) indkomstskatten, herunder indkomstskatten beregnet på grundlag af omsætningen i foretagender, autoriseret af "the Greater Colombo Economic Commission".

2) formueskatten.

(herefter omtalt som "Sri Lankas skat").

b) I Danmark

indkomstskatterne til staten og til kommunerne og formueskatten til staten;

(herefter omtalt som "dansk skat").

(4) Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om vigtige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

(1) Medmindre andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst

a) udtrykket "Sri Lanka" betyde Den demokratiske socialistiske Republik Sri Lanka, herunder ethvert område uden for Sri Lankas territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge Sri Lankas lovgivning om kontinentalsoklen er blevet eller måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Sri Lankas rettigheder med hensyn til havbunden og undergrunden og naturforekomsterne kan udøves;

b) udtrykket "Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk lovgivning er blevet eller måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve sine suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af havbundens eller dens undergrunds naturforekomster; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat" betyde Sri Lanka eller Danmark, alt efter sammenhængen, og, når det benyttes i geografisk betydning, det område inden for hvilket den pågældende stats skattelovgivning er i kraft;

d) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykkene "fortagende i en kontraherende stat" og "fortagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

h) udtrykket "statsborgere" betyde

1) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat,

2) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, hvis retlige stilling som sådanne har hjemmel i gældende lovgivning i en kontraherende stat;

i) udtrykket "kompetente myndighed" betyde

1) for så vidt angår Sri Lanka, "the Commissioner-General of Inland Revenue",

2) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

(2) Ved anvendelsen af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

(1) I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat" enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium.

(2) I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

(3) I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

(1) I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

(2) Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) en landbrugsejendom eller plantage;

h) et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde, der varer i mere end 6 måneder;

i) levering af tjenesteydelser, herunder rådgivningsvirksomhed, af et foretagende gennem ansatte eller andet personel, hvor aktiviteter af denne art fortsætter inden for landets grænser i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 6 måneder inden for en 12 måneders periode.

(3) Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring eller udstilling;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a)-e) nævnte virksomheder, forudsat, at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

(4) En person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6, og som i en kontraherende stat handler på et i den anden kontraherende stat hjemmehørende foretagendes vegne, og som har og sædvanligvis udøver i den førstnævnte kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal anses for at udgøre et fast driftssted i denne stat, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til indkøb af varer til foretagendet.

(5) Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal et forsikringsselskab i en kontraherende stat anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis det - bortset fra reassurancetilfælde - opkræver præmier på denne stats område eller dækker risici der gennem en person, som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6.

(6) Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler indenfor deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Hvor imidlertid en sådan repræsentants virksomhed helt eller i alt væsentligt er knyttet til dette foretagende, skal han ikke anses for en uafhængig repræsentant af foran nævnte art. I så fald skal bestemmelserne i stykke 4 i denne artikel finde anvendelse.

(7) Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

(1) Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

(3) Bestemmelsen i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

(4) Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

(1) Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til

a) dette faste driftssted;

b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som dem, der sælges gennem dette faste driftssted, eller

c) anden forretningsvirksomhed, der udøves i denne anden stat, og som er af samme eller lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.

Bestemmelserne under b) og c) skal ikke finde anvendelse, hvis foretagendet godtgør, at forannævnte salg eller virksomhed ikke kan henføres til det faste driftssted.

(2) Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

(3) Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssteds virksomhed, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder. Der kan imidlertid ikke gives fradrag for beløb (bortset fra godtgørelser for reelt afholdte udgifter), hvis sådanne findes, der er udbetalt af det faste driftssted til foretagendets hovedkontor eller til et af dets andre kontorer som royalties, honorarer eller andre lignende udbetalinger som vederlag for brugen af patenter eller andre rettigheder, eller i form af kommission, for nærmere angivne tjenesteydelser eller for ledelsesarbejde eller, bortset fra tilfælde af bankvirksomhed, som renter af beløb udlånt til det faste driftssted. På samme måde skal der, ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste, ikke tages hensyn til beløb (bortset fra godtgørelser for reelt afholdte udgifter), som af det faste driftssted er debiteret foretagendets hovedkontor eller et af dets andre kontorer som royalties, honorarer eller andre lignende udbetalinger som vederlag for brugen af patenter eller andre rettigheder, eller i form af kommission, for nærmere angivne tjenesteydelser eller for ledelsesarbejde eller, bortset fra tilfælde af bankvirksomhed, som renter af beløb udlånt til foretagendets hovedkontor eller til et af dets andre kontorer.

(4) Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 i denne artikel udelukke denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

(5) Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

(6) Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

(7) I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

(1) Fortjeneste oppebåret af et i en kontraherende stat hjemmehørende foretagende ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

(2) Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel kan fortjeneste, oppebåret af et i en kontraherende stat hjemmehørende foretagende i den anden kontraherende stat ved skibsfartsvirksomhed i international trafik, hvis sådan skibsfart er mere end lejlighedsvis, beskattes i begge kontraherende stater i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater.

For så vidt angår beregningen af skatten af sådan fortjeneste i den anden kontraherende stat er det herved forudsat,

a) at sådan fortjeneste skal anses at udgøre et beløb, der ikke overstiger 6 pct. af det fulde beløb, som er modtaget af foretagendet som betaling for transporten af passagerer eller gods indskibet i denne anden stat;

b) at den skat, der kan pålignes i denne anden stat, skal nedsættes med 50 pct.

(3) Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation af enhver art, af foretagender, der driver skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik.

(4) Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde ombord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, i hvilken skibets reder er hjemmehørende.

(5) Med hensyn til fortjeneste, hidrørende fra det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det danske Luftfartsselskab (DDL).

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

(1) I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

(2) I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

(1) Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

(3) Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

(4) Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

(5) I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

Artikel 11

Renter

(1) Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttorentebeløbet.

(3) Uanset bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel skal rente, der hidrører fra en kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne stat såfremt

a) rentebetaleren er denne kontraherende stats regering eller lokale myndighed, eller

b) renten betales til den anden kontraherende stats regering eller lokale myndighed eller til nogen institution eller virksomhed (herunder en finansieringsinstitution), der i det hele ejes af denne anden kontraherende stat eller dens lokale myndighed.

(4) Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

(5) Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted, og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

(6) Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en lokal myndighed, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og sådan rente afholdes af dette faste driftssted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

(7) I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renten, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

(1) Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålignes, må, såfremt modtageren er royaltybeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af bruttoroyaltybeløbet.

(3) Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, eller bånd til fjernsyns- eller radioudsendelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

(4) Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

(5) Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en lokal myndighed, eller af en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler royaltyydelsen, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, imidlertid har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at erlægge royaltyydelsen er knyttet, og sådan royalty afholdes af dette faste driftssted, skal sådan royalty anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

(6) I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

(1) Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, stykke 2, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan beskattes i denne anden stat.

(3) Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

(4) Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Offentlige hverv

(1)

a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat eller dens lokale myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne anden stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

1) er statsborger i denne stat; eller

2) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

(2)

a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller dens lokale myndighed - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne anden stat.

(3) Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller dens lokale myndighed.

Artikel 15

Personligt arbejde og frit erhverv

(1) Såfremt bestemmelserne i artiklerne 14, 16 og 18 ikke medfører andet, kan fortjeneste eller vederlag for frit erhverv eller for personligt arbejde oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i den anden kontraherende stat, såfremt arbejdet er udført i denne anden stat.

(2) Uanset bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat, og denne anden stat er

1) Sri Lanka, i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12 måneders periode; og

2) Danmark, i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i et kalenderår,

b) vederlaget betales af eller for en person, som ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted, som denne person har i den anden stat.

(3) Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

(4) I tilfælde, hvor en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag for personligt arbejde udført om bord på et af Scandinavien Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

(1) Uanset bestemmelserne i artikel 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller som musiker eller sportsmand, ved hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

(2) I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

Artikel 18

Pensioner, sociale ydelser og livrenter

(1) Enhver pension (undtagen en pension, på hvilken artikel 14 finder anvendelse), alle udbetalinger, der finder sted i henhold til den i en kontraherende stat gældende sociale sikringslovgivning, eller enhver livrente, der hidrører fra kilder i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

(2) Udtryket "livrente" betyder en fastsat sum, der udbetales periodisk til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et nærmere angivet eller forud beregneligt tidsrum, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger til gengæld for en fuldt tilsvarende modydelse i penge eller penges værdi.

Artikel 19

Studerende

(1) Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, som er, eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder udenfor denne stat.

(2) For så vidt angår stipendier, legater og arbejdsvederlag, som ikke er omfattet af stykke 1 i denne artikel, skal den studerende eller en erhvervspraktikant som omhandlet i stykke 1 i denne artikel, under sit studium eller uddannelse tillige være berettiget til de samme skattemæssige fritagelser, lempelser eller nedsættelser, som tilkommer personer, der er hjemmehørende i den stat, som han besøger.

Artikel 20

Andre indkomster

(1) Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

(2) Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhversvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

(3) Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel kan indkomster, oppebåret af den i en kontraherende stat hjemmehørende person, som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og som hidrører fra den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden stat.

Artikel 21

Formue

(1) Fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

(3) Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

(4) Al anden formue tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 22

Ophævelse af dobbeltbeskatning

(1) De love, der er i kraft i hver af de kontraherende stater, skal fortsat finde anvendelse ved beskatningen af indkomst og formue i de respektive kontraherende stater, medmindre særlige bestemmelser i denne overenskomst medfører andet. I tilfælde, hvor indkomst eller formue er genstand for beskatning i begge kontraherende stater, skal lempelse af dobbeltbeskatning indrømmes i overensstemmelse med de følgende stykker i denne artikel.

(2) I Sri Lanka skal dansk skat, der er betalt af indkomst, hidrørende fra Danmark, eller formue, ejet i Danmark, tillades fradraget i Sri Lankas skat, der skal betales af denne indkomst eller denne formue. I tilfælde, hvor sådan indkomst er udbytter, der er udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, der er hjemmehørende i Sri Lanka, og som ejer mindst 25 pct. af den stemmeberettigede aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbytterne, skal dette fradrag omfatte den danske skat, der er betalt af selskabet af den indkomst, hvoraf udbytterne er betalt. Fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af Sri Lankas skat beregnet før sådant fradrag er givet, som forholdsmæssigt svarer til sådan indkomst eller formue.

(3) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Sri Lanka, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i stykke 4 medfører andet, 1) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er betalt i Sri Lanka;

2) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er betalt i Sri Lanka.

Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag er givet, der svarer til den indkomst eller formue, som kan beskattes i Sri Lanka.

(4) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Sri Lanka, kan Danmark medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Sri Lanka, eller den formue, der ejes i Sri Lanka.

(5) Ved anvendelsen af stykke 3 i denne artikel skal - i tilfælde, hvor Sri Lankas skat på udbytter, som omhandlet i stykke 2 i artikel 10, eller på renter, som omhandlet i artikel 11, er blevet nedsat i henhold til Sri Lankas støttelovgivning med henblik på at fremme økonomisk udvikling i Sri Lanka, som er gældende på det tidspunkt, på hvilket denne overenskomst træder i kraft, eller som senere måtte blive vedtaget som ændring af eller tilføjelse til de gældende love - Sri Lankas skat anses at være blevet betalt med 15 pct. for så vidt angår sådanne udbytter og med 10 pct. for så vidt angår sådanne renter.

Artikel 23

Ikke-diskriminering

(1) Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

(2) Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mere byrdefuld i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

(3) Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

(4) Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

(5) Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 24

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

(1) I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 23, stykke 1, for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

(2) Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

(3) De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

(4) De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foranstående stykker.

Artikel 25

Udveksling af oplysninger

(1) De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten, særlig med henblik på at forhindre svig eller unddragelse vedrørende sådanne skatter. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kunne meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

(2) Bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 26

Personer ansat ved diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 27

Ikrafttræden

(1) De kontraherende staters regeringer skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

(2) Denne overenskomst skal træde i kraft på datoen for den seneste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning

a) I Sri Lanka

1) for så vidt angår indkomst, der opstår fra og med den 1. april 1980;

2) for så vidt angår formue, der ansættes for skatteåret, der begynder den 1. april 1980 og følgende år.

b) I Danmark

1) for så vidt angår indkomst, der opstår i kalenderåret 1980 og følgende år;

2) for så vidt angår formue, der ansættes for kalenderåret 1980 og følgende år.

(3) Overenskomsten mellem Ceylons regering og Kongeriget Danmarks regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, undertegnet den 16. februar 1963, skal ophøre med at have virkning for så vidt angår skatter af indkomst, på hvilke nærværende overenskomst finder anvendelse i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel.

(4) I tilfælde, hvor en bestemmelse i 1963-overenskomsten ville have givet en større skattebegunstigelse, skal enhver sådan bestemmelse fortsætte med at have virkning

a) I Sri Lanka,

for ethvert skatteår; og

b) i Danmark,

for ethvert skatteår,

der, i begge tilfælde, begynder før den 1. januar 1982.

Artikel 28

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten ved mindst seks måneder før udgangen af ethvert kalenderår, der begynder efter året 1985, at give meddelelse om opsigelsen. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning

a) I Sri Lanka,

1) for så vidt angår indkomst, der opstår fra og med den 1. april i det kalendeår, der følger efter det år, i hvilket sådan meddelelse er givet,

2) for så vidt angår formue, der ansættes fra og med den 1. april i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket sådan meddelelse er givet;

b) I Danmark,

1) for så vidt angår indkomst, der opstår i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelse er givet, og følgende år,

2) for så vidt angår formue, der ansættes for det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelse er givet, og følgende år.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede hertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Colombo den toogtyvende december 1981 på dansk, singalesisk og engelsk, således at alle tekster har lige gyldighed.

I tilfælde af uoverensstemmelser om fortolkningen skal den engelske tekst være afgørende.

For Kongeriget Danmarks Regering

Bjørn Olsen

For Den demokratiske socialistiske Republik Sri Lankas Regering

J. A. R. Felix

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af artikel 27. stk. 2, i kraft den 23. februar 1983.

Udenrigsministeriet, den 1. juli 1983

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Bekendtgørelse af overenskomst af 22. december 1981 med Sri Lanka til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Den 22. december 1981 undertegnedes i Colombo en overenskomst mellem Danmark og Sri Lanka til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter. Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Den demokratiske socialistiske Republik Sri Lanka til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Den demokratiske socialistiske Republik Sri Lanka, som ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter,

er blevet enige om følgende

Ingen