Bekendtgørelse af administrativ aftale af 25. oktober 1982 til den nordiske konvention om social tryghed
Table of Provisions (13)
Statutory Text (13 Articles)
Artikel 1
ad konventionens artikel 1
Definitioner
I de følgende bestemmelser bliver de ord og udtryk, som er defineret i artikel 1 i konventionen, anvendt i den betydning, som er fastlagt der.
Artikel 2
ad konventionens artikel 28
1. Forbindelsesorganer og øvrige organer
A. Forbindelsesorganer i henhold til artikel 28 i konventionen er
I Danmark: Sikringsstyrelsen
I Finland: Social- och halsovårdsministeriet
I Island: Tryggingastofnun rikisins
I Norge: Rikstrygdeverket
I Sverige: Riksforsakringsverket
B. Forbindelsesorganerne kan på begrænsede områder delegere deres opgaver. De skal underrette hinanden om dette.
C. Fortegnelse over forbindelsesorganerne og de organer, som der er delegeret opgaver til efter bogstav B, følger som bilag nr. 1 til denne aftale.
2. Gensidig bistand
Myndigheder og organer skal yde hinanden al nødvendig bistand ved gennemførelsen af konventionens bestemmelser, også udover det som udtrykkelig er nævnt i denne aftale.
3. Kontrol og lægeundersøgelser
Udbetales der en ydelse fra et nordisk land til en person, som er bosat i et andet nordisk land, skal det lokale organ i bopælslandet på forespørgsel fra det organ, der udbetaler ydelsen, indhente de oplysninger, som er af betydning for retten til en sådan ydelse og for ydelsens størrelse. Det lokale organ i bopælslandet skal på forespørgsel sørge for, at en person som modtager invalidepension, dagpenge ved sygdom eller ydelser i anledning af arbejdsskade bliver lægeundersøgt.
4. Administrationsomkostninger
Administrationsomkostninger, som opstår ved gennemførelsen af konventionen og denne aftale, skal betales af de organer, som gennemførelsen påhviler.
5. Fortolkningsspørgsmål
Opstår der meningsforskelle ved gennemførelsen og fortolkningen af konventionen eller denne aftale, skal disse drøftes af vedkommende myndigheder i de berørte lande, dersom de underliggende organer ikke kan komme til enighed. Når det viser sig nødvendigt, kan sagen drøftes af en gruppe bestående af repræsentanter fra samtlige nordiske lande, udpeget af de enkelte landes vedkommende myndigheder. En sådan gruppe skal også kunne sammenkaldes efter behov for at drøfte generelle fortolknings- og gennemførelsesspørgsmål i tilknytning til konventionen og denne aftale.
Artikel 3
ad konventionens artikel 5
Nedsættelse af ydelser
1. I de tilfælde, hvor en ydelse kan nedsættes ifølge konventionens artikel 5, kan en sådan nedsættelse i første omgang kun foretages af det udbetalende organ i sikredes bopælsland i henhold til dette lands lovgivning.
2. Nedsættelse som nævnt i stk. 1 kan først foretages af et udbetalende organ i et andet land end bopælslandet i henhold til det andet lands lovgivning, efter at dette organ har sikret sig, at en sådan nedsættelse ikke vil finde sted i bopælslandet.
Artikel 4
ad konventionens artikel 8
Udsendte arbejdstagere
1. I de tilfælde, som konventionens artikel 8, stk. 1, handler om, skal udsendelseslandets forbindelsesorgan efter anmodning fra arbejdstager og/eller arbejdsgiver attestere, at den udsendte arbejdstager fortsat er omfattet af udsendelseslandets lovgivning.
2. Den attestation, som nævnes i stk. 1, gives på en særlig blanket.
Attesten skal i forbindelse med arbejdets begyndelse sendes af arbejdstager eller arbejdsgiver til det organ i beskæftigelseslandet, som er angivet i udsendelsesblanketten. Forbindelsesorganet i udsendelseslandet skal sende kopi af attesten til forbindelsesorganet i beskæftigelseslandet i den udstrækning det fremgår af udsendelsesblanketten.
3. Varer udsendelsestiden længere end det tidsrum på 12 måneder, der er angivet i konventionens artikel 8, stk. 1, må arbejdsgiver og arbejdstager før udløbet af denne periode sende eventuel ansøgning om forlængelse i henhold til konventionens artikel 8, stk. 2, til forbindelsesorganet i udsendelseslandet. Hvis dette lands myndigheder er enige i en sådan forlængelse, sendes ansøgningen straks til forbindelsesorganet i beskæftigelseslandet med henblik på indhentning af samtykke.
Artikel 5
ad konventionens artikel 12 og 13
Bekræftelse af forsikringstid m.m. for ydelser ved sygdom, svangerskab og fødsel
I de tilfælde, som nævnes i konventionens artikel 12 og 13, skal det organ, som vedkommende hørte til i fraflytningslandet, eller det organ, som hidtil har udbetalt dagpenge, på forespørgsel bekræfte det tidsrum, den sikrede har været omfattet af lovgivningen om ydelser ved sygdom, svangerskab og fødsel, sikredes arbejdsindtægt og modtagne dagpenge.
2. Den bekræftelse, som er nævnt i stk. 1, skal gives på en særlig blanket.
Artikel 6
ad konventionens artikel 19 og 21
Bekræftelse af forsikringstid m.m. ved pensioner
1. I de tilfælde, hvor det efter konventionens artikel 19 er aktuelt at sammenlægge bopælstider for beregning af grundpension, bekræfter forbindelsesorganet i et nordisk land på forespørgsel den bopælstid, ansøgeren har efter dette lands lovgivning.
2. I de tilfælde, hvor det efter konventionens artikel 21 er aktuelt at sammenlægge optjeningstid for at opnå ret til tillægspension, bekræfter forbindelsesorganet i et nordisk land på forespørgsel de år, ansøgeren har optjent ret til tillægspension efter dette lands lovgivning.
3. Bekræftelse efter stk. 1 og 2 gives på en særlig blanket.
Artikel 7
ad konventionens artikel 18, 19 og 20
Meddelelse om ret til og tillæggelse af grundpension
1. Når der i henhold til konventionens artikel 20, stk. 1-3, ydes grundpension fra et nordisk land til personer, som er bosat i et andet nordisk land, må det førstnævnte lands organ snarest muligt give meddelelse om grundpensionens størrelse og om, på hvilket tidspunkt udbetalingen eventuelt vil ophøre. En sådan meddelelse gives til det organ i bopælslandet, som er ansvarlig for udbetaling af grundpension.
2. Organet i bopælslandet giver melding til organet i det nordiske land, som udbetaler grundpension om, hvornår retten til en sådan pension vil indtræde i bopælslandet. Ved tillæggelse eller forskudsudbetaling af grundpension i bopælslandet giver organet i dette land meddelelse til organet i det nordiske land, som udbetaler en sådan pension. Meddelelsen skal angive pensionens størrelse og det grundlag, bopælstiden er beregnet på.
3. Et organ i et nordisk land, som ikke er bopælsland, men udbetaler pension i henhold til konventionens artikel 19, stk. 5, eller artikel 20, stk. 4, skal hvert år den 1. januar regulere pensionsudbetalingen på baggrund af indhentede oplysninger fra organet i bopælslandet om det pensionsbeløb, som udbetales fra dette organ.
4. Meddelelse efter stk. 1 og 2 gives på en særlig blanket.
Artikel 8
ad konventionens artikel 23
Meddelelse om tillæggelse af tillægspension beregnet på grundlag af godskrivningstid
1. Når vilkårene for at tillægge tillægspension på grundlag af godskrivningstid som nævnt i konventionens artikel 23 er til stede i et nordisk land, skal organet i dette land give meddelelse om en sådan tillæggelse til organet i et andet nordisk land hvor vedkommende har været i arbejde inden for de sidste fire år, før pensionstilfældet indtraf.
2. Den meddelelse, som nævnes i stk. 1, skal indeholde oplysninger om tillæggelsestidspunktet, størrelsen af den tillægspension som er beregnet på grundlag af godskrivningstid, og om der er optjent ret til tillægspension i de to sidste år forud for pensionstilfældet. Det organ, som modtager en sådan meddelelse, skal på tilsvarende måde give de samme oplysninger til det organ, som har sendt meddelelsen.
3. Meddelelse efter denne artikel skal ikke gives til eller fra organer i Danmark.
4. Melding efter denne artikel gives på en særlig blanket.
Artikel 9
Meddelelse om ansøgning om pension
Et organ i bopælslandet, som modtager en ansøgning om pension, skal straks give meddelelse om ansøgningen til organet i et andet nordisk land, hvor vedkommende på grund af erhvervsarbejde må antages at have ret til pension.
Meddelelsen gives på en særlig blanket.
Artikel 10
Blanketter
1. De blanketter, som er forudsat i denne aftale, udformes af de enkelte lande efter samråd mellem forbindelsesorganerne. De udformes på de respektive landes nationale sprog. For Islands vedkommende udformes blanketterne også på dansk, norsk eller svensk.
2. Fortegnelse over de blanketter, som er nævnt i stk. 1, følger som bilag nr. 2 til denne aftale.
Artikel 11
Ikrafttræden og opsigelse
1. Denne aftale træder i kraft ved undertegnelsen.
2. Denne aftale har gyldighed i samme tidsrum som konventionen, medmindre den opsiges af et af landenes vedkommende myndighed. Opsigelsen skal meddeles skriftligt til vedkommende myndigheder i de øvrige lande. Opsigelsen gælder kun for det land, som har givet meddelelse om det, og får virkning fra og med begyndelsen af det kalenderår, som indtræder mindst 6 måneder efter at alle kompetente myndigheder har modtaget meddelelse om opsigelsen.
Undertegnet i København den 25. oktober 1982 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk og svensk, hvilke tekster skal have samme gyldighed.
For det danske socialministerium
Adam Trier
For det finske social- og sundhedsministerium
Yrjo Vaananen
For det islandske sundheds- og socialforsikringsministerium
Einar Agustsson
For det norske socialdepartement
Ole Ålgård
For Sveriges Regering
Claes I. Wollin
Bilag nr. 1
Forbindelsesorganer og organer, som der er delegeret opgaver til i henhold til den administrative aftales artikel 2, stk. 1, bogstav B.
I Danmark
Forbindelsesorgan
Sikringsstyrelsen
Æbeløgade 1
DK-2100 København Ø.
Tlf. 01 29 95 33
Opgaver vedrørende tillægspension er delegeret til
Arbejdsmarkedets Tillægspension
Kongens Vænge 8
DK-3400 Hillerød
Tlf. 02 25 00 25
I Finland
Forbindelsesorgan
Social- och halsovårdsministeriet
Bulevarden 28
00120 Helsingfors 12
Tlf. 901601
Opgaver vedrørende sygeforsikring er delegeret til
Folkpensionsanstalten
Olofsgatan 1B
00100 Helsingfors 10
Tlf. 90694 1011
Vedrørende grundpension til
Folkpensionsanstalten
Nordenskioldsgatan 12
00 250 Helsingfors 25
Tlf. 90413 011
Vedrørende tillægspension og udsendte arbejdstagere ifølge aftalens artikel 4, stk. 1 og stk. 2, til
Pensionsskyddscentralen
Semaforbron 7
00520 Helsingfors 52
Tlf. 901511
Vedrørende arbejdsskadeforsikring til
Olycksfallsforsakringsanstalternas Forbund
Bulevarden 28
00120 Helsingfors 12
Tlf. 90192 51
I Island
Forbindelsesorgan
Tryggingastofnun rikisins
Laugavegur 114
IS-101 Reykjavik
Tlf. 193 000
I Norge
Forbindelsesorgan
Rikstrygdeverket
Drammensveien 60
Oslo 2
Tlf. 02 56 70 70
Opgaver tillagt forbindelsesorganet i aftalens artikel 4 og 6 er delegeret til
Folketrygdkontoret for utenlandssaker
Postboks 8138 Dep.
Oslo 1
Tlf. 02 22 47 70
I Sverige
Forbindelsesorgan
Riksforsakringsverket
S-10351 Stockholm
Tlf. 08 22 10 60
Opgaver efter aftalens artikel 4, stk. 1 og 2, er delegeret til
Riksforsakringsverket eller allman forsakringskassa
Opgaver tillagt forbindelsesorganet i aftalens artikel 6 er delegeret til
Stockholms lans allmanna forsakringskassa
Utlandsavdelningen
S-10511 Stockholm
Tlf. 08 24 25 00
Bilag nr. 2
Fortegnelse over blanketter, jfr. den administrative aftales artikel 10.
N-1. Udsendelse. Attestation af udsendelse (artikel 8 i konventionen, artikel 4 i den administrative aftale).
N-2. Dagpenge. Forespørgsel om/bekræftelse af forsikringsforhold, udbetalte dagpenge i et andet nordisk land. (Artikel 12 og 13 i konventionen, artikel 5 i den administrative aftale).
N-3. Grundpension. Forespørgsel om/bekræftelse af bopælstid m.m. i et andet nordisk land. (Artikel 19 i konventionen, artikel 6, stk. 1, i den administrative aftale).
N-4. Tillægspension. Forespørgsel om/bekræftelse af optjeningstid m.m. i et andet nordisk land. (Artikel 21 i konventionen, artikel 6, stk. 2, i den administrative aftale).
N-5. Grundpension. Meddelelse/forespørgsel om grundpension (Artikel 18, 19 og 20 i konventionen, artikel 7 i den administrative aftale).
N-6. Tillægspension. Meddelelse om tillægspension beregnet på grundlag af godskrivningstid. (Artikel 23 i konventionen, artikel 8 i den administrative aftale).
N-7. Pension. Meddelelse om ansøgning om pension. (Artikel 9 i den administrative aftale).
Aftalen er trådt i kraft den 25. oktober 1982, jfr. art. 11, stk. 1.
Udenrigsministeriet, den 31. maj 1983
Uffe Ellemann-Jensen
Bekendtgørelse af administrativ aftale af 25. oktober 1982 til den nordiske konvention om social tryghed
I henhold til art. 27 i konventionen af 5. marts 1981 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om social tryghed er der den 25. oktober 1982 i København mellem vedkommende myndigheder i de respektive lande undertegnet en administrativ aftale med følgende ordlyd
ADMINISTRATIV
AFTALE
til den nordiske konvention om social tryghed, undertegnet den 5. marts 1981
I henhold til artikel 27 i den nordiske konvention om social tryghed af 5. marts 1981, herefter kaldet konventionen, indgået mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, er vedkommende myndigheder i de respektive lande blevet enige om følgende bestemmelser
Ingen