Legislator Case Law & Legislation
L19830003564 DK

Bekendtgørelse af kulturoverenskomst af 21. juli 1982 med Portugal (* 1) (Kulturaftalen med Portugal)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1983 35 Valid

Bilag

Resume

Program for videnskabeligt, uddannelsesmæssigt og kulturelt samarbejde mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Portugals regering

I henhold til kulturaftalen med Portugal af 21. juli 1982 er der efter forhandlinger i København i dagene 10. - 12. februar 1987 mellem en dansk og en portugisisk delegation vedtaget et nyt samarbejdsprogram for perioden 1. marts 1987 - 28. februar 1990.

Programmet indeholder bestemmelser om en videreførelse af samarbejdet mellem de to lande inden for uddannelse, videnskab og kultur, bl.a. ved udveksling af stipendier og støtte til studie- og forskningsbesøg de respektive lande såvel som besøg af kunstnere og andre repræsentanter for kulturlivet, udveksling af udstillinger m.v. samt samarbejde i øvrigt mellem uddannelsesmæssige og kulturelle institutioner i de to lande.

Den fulde ordlyd af programmet, som foreligger på engelsk, kan fås ved henvendelse til Kulturministeriet eller Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse (international) 1983 35 Valid

Bekendtgørelse af kulturoverenskomst af 21. juli 1982 med Portugal (* 1)

(Kulturaftalen med Portugal)

Den 21. juli 1982 undertegnedes i Lissabon en overenskomst mellem Danmark og Portugal om kulturelt samarbejde.

Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST

om kulturelt samarbejde mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Portugals regering

Kongeriget Danmarks regering og Republikken Portugals regering,

som ønsker at opretholde og styrke de venskabsbånd, som består mellem de to lande, og at udvikle det videst mulige kendskab til hinandens kultur og derved bidrage til at fremme gensidig forståelse mellem de to folk,

er blevet enige om følgende

Artikel I

Parterne vil tilskynde til samarbejde mellem videnskabelige, uddannelsesmæssige, kulturelle og kunstneriske institutioner og organisationer i de to lande under hensyntagen til gensidige fordele og interesser.

Artikel II

I denne forbindelse vil parterne på gensidighedsbasis

1. tilskynde til udveksling af studerende og kandidater til studier og specialisering på uddannelsens, videnskabens og kulturens områder;

2. fremme besøg af gæsteprofessorer, forskere eller andre, som er beskæftiget inden for uddannelse, videnskab og kultur;

3. så vidt muligt yde stipendier og tilskud til de under pkt. 1 og 2 nævnte personer samt til deltagere i sommerkurser i det andet land;

4. tilskynde til deltagelse af repræsentanter fra det andet land i kongresser, seminarer o.s.v. af international karakter, som måtte finde sted inden for deres respektive territorier;

5. udveksle oplysninger om vigtige resultater inden for forskning, uddannelse og kultur og tilskynde til eventuel samordnet forskning;

6. udveksle bøger, tidsskrifter og andre publikationer såvel som undervisnings- og informationsmateriale;

7. tilskynde til studier af den anden parts sprog, litteratur, kultur og historie;

8. tilskynde til gensidige arrangementer af kulturelle manifestationer;

9. fremme samarbejdet mellem ungdomsorganisationer eller -grupper såvel som mellem organisationer inden for områderne sport og fysisk uddannelse i de to lande;

10. tilskynde til samarbejde inden for presse, radio og TV.

Artikel III

Inden for rammerne af de inden for deres område gældende love og bestemmelser og i overensstemmelse med de vilkår, som vedtages af den blandede kommission, skal hver af parterne yde den anden part alle rimelige lettelser i forbindelse med personers indrejse, ophold og udrejse og med indførsel af sådant materiale og udstyr, som er nødvendigt for at gennemføre de programmer eller udvekslinger, som måtte blive iværksat i overensstemmelse med denne overenskomst.

Artikel IV

Med henblik på gennemførelsen af denne overenskomst vil parterne udpege repræsentanter, som vil mødes periodisk i en blandet kommission. Møderne skal afholdes skiftevis i Portugal og Danmark. Den blandede kommission skal overvåge gennemførelsen af overenskomstens bestemmelser og fastlægge de organisatoriske og finansielle vilkår for gennemførelsen af de i overenskomsten omhandlede udvekslinger.

Artikel V

Denne overenskomst skal træde i kraft på den dato, på hvilken parterne har underrettet hinanden om opfyldelsen af alle nødvendige lovmæssige foranstaltninger.

Efter udløbet af en periode på 5 år fra datoen for overenskomstens ikrafttræden kan hver af parterne opsige den med 6 måneders skriftligt varsel til den anden part.

Opsigelse af overenskomsten skal ikke påvirke igangværende programmer.

Udfærdiget i Lissabon den 21. juli 1982 i to eksemplarer på engelsk, idet begge tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

Kjeld Olesen

For Republikken Portugals regering

Vasco Futscher Pereira

Overenskomsten trådte i medfør af artikel V i kraft den 24. januar 1983.

Udenrigsministeriet, den 12. april 1983

Uffe Ellemann-Jensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →