Bekendtgørelse af aftale af 19. juni 1978 om ændring af bilaget til vedtægten for Europaskolen

Artikel 1

Forordningen om den europæiske studentereksamen, der er fastsat den 15. juli 1957 i Luxembourg som et bilag til Vedtægten for Europaskolen, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilaget til den foreliggende aftale.

Artikel 2

Denne aftale skal ratificeres. Ratifikationsdokumenterne deponeres hos den luxembourgske regering.

Artikel 3

Denne aftale træder i kraft, når det femte ratifikationsdokument er deponeret.

Artikel 3, andet punktum, affattes således

»Derudover kan eksamenskommissionen ifølge de af Det øverste Råd fastsatte regler beslutte, at der skal afholdes en ekstraordinær eksamen, såfremt een eller flere elever på grund af force majeure ikke har kunnet gå op til den ordinære eksamen.«

Artikel II

Artikel 4

Den luxembourgske regering underretter de kontraherende parter, der har underskrevet Vedtægten om Europaskolen, om enhver underskrivelse, enhver deponering af et ratifikationsdokument og datoen for den foreliggende aftales ikrafttræden.

Denne aftale, der er udfærdiget i eet eksemplar på dansk, engelsk, fransk, italiensk, nederlandsk og tysk, hvilke seks tekster har samme gyldighed, deponeres i den luxembourgske regerings arkiver. Den luxembourgske regering sender bekræftede genparter af aftalen til alle de kontraherende parter, der har underskrevet den.

TIL BEKRÆFTELSE AF DETTE har de undertegnede befuldmægtigede sat deres underskrifter under denne aftale.

Udfærdiget i Luxembourg, den 19. juni 1978

Pour le Gouvernement du Royaume

de Belgique

Voor de Regering van het Koninkrijk Belgie

Joseph Michel

På Kongeriget Danmarks vegne

Vagn Ditlev Larsen

Fuer die Regierung der Bundesrepublik

Deutschland

Heinz-Werner Meyer-Lohse

Pour le Gouvernement de la Reepublique

Francaise

Camille d'Ornano

For the Government of Ireland

Valentin Iremonger

Per il Governo della Repubblica italiana

Pietro Calamia

Pour le Gouvernement du Grand-Duche de

Luxembourg

Gaston Thorn

Robert Krieps

Voor de Regering van het Koninkrijk der

Nederlanden

William Victor Cohen Stuart

For the Government of the United Kingdom

of Great Britain and Northern Ireland

Patrick R. H. Wright CMG

Artikel 5, stk. 1, 2 og 3, affattes således

»1) Prøverne til den europæiske studentereksamen vedrører de fag, i hvilke der i overensstemmelse med læseplanen for 7. skoleår i overbygningen er blevet undervist gennem dette skoleår.

2) Til bedømmelse af eksaminandernes resultater vil følgende faktorer blive taget i betragtning af eksamenskommissionen: - årskarakteren - prøverne til studentereksamen.

3) Prøverne til studentereksamen er dels skriftlige, dels mundtlige. Prøverne bedømmes med fra 1 til 10 points, hvor 10 er højeste karakter. Der tillægges hver prøve en koefficient.«

Artikel III

Artikel 6 affattes således

»De skriftlige prøver omfatter

1) For alle studiesektioner og med koefficienten 2,5: - en stil på elevens modersmål om et af eleven valgt emne ud af tre emner, denne har fået forelagt;

2) samt

a) for den klassisk-sproglige sektion

- og med koefficienten 3: en oversættelse fra latin

- og med koefficienten 2: en oversættelse fra græsk

- og med koefficienten 1,5: frit valg mellem eet af følgende tre emner

i) en opgave i filosofi om et af eleven valgt emne ud af tre emner, denne har fået forelagt,

ii) en opgave på 2. levende sprog,

iii) en prøve i matematik;

b) forden nysproglige sektion

- og med koefficienten 3: en oversættelse fra latin

- og med koefficienten 2: en opgave på 2. levende sprog

- og med koefficienten 1,5: frit valg mellem eet af følgende tre emner

i) en opgave i filosofi om et af eleven valgt emne ud af tre emner, denne har fået forelagt,

ii) en opgave på 3. levende sprog,

iii) en prøve i matematik;

c) for den matematisk-naturvidenskabelige sektion

- og med koefficienten 3: en prøve i matematik

- og med koefficienten 2: en prøve i naturfag

- og med koefficienten 1,5: frit valg mellem et af følgende tre emner

i) en oversættelse fra latin,

ii) en opgave i filosofi om et af eleven valgt emne ud af tre emner, denne har fået forelagt,

iii) en opgave på 2. levende sprog;

d) for den moderne sektion

- og med koefficienten 3: en prøve i matematik

- og med koefficienten 2: en prøve i naturfag

- og med koefficienten 1,5: frit valg mellem eet af følgende tre emner

i) en opgave på 2. levende sprog,

ii) en prøve i biologi,

iii) en opgave i filosofi om et af eleven valgt emne ud af tre emner, denne har fået forelagt;

e) for den socioøkonomiske sektion

- og med koefficienten 3: en prøve i økonomi

- og med koefficienten 2: en prøve i statistik

- og med koefficienten 1,5: frit valg mellem et af følgende tre emner

i) en opgave i filosofi om et af eleven valgt emne ud af tre emner, denne har fået forelagt,

ii) en opgave på 2. levende sprog,

iii) en prøve i sociologi.«

Artikel IV Artikel 7 affattes således

»De mundtlige prøver omfatter

- med koefficienten 1,5: eksamination på modersmålet;

- med koefficienten 1,5: eksamination på 2. levende sprog;

- med koefficienten 1,5: eksamination i historie eller geografi. Ved eksamensterminens begyndelse afgøres det ved lodtrækning, hvilket af de to emner der skal eksamineres i;

- med koefficienten 1,5: eksamination i et naturfagsemne, der ikke indgik i de skriftlige prøver.«

Artikel V

BILAG

I henhold til aftalens artikel 1 ændres artiklerne i forordningen om den europæiske studentereksamen som følger

Artikel I

Artikel 8 affattes således

»a) for hver elev forelægges for eksamenskommissionen en fortegnelse over de karakterer i de enkelte fag, som eleven har opnået i det sidste skoleår. Terminsopgaverne stilles ligeledes til eksamenskommissionens rådighed.

b) Årskarakteren, der er sammensat af to faktorer, som tillægges lige stor vægt

1) karakteren for det daglige arbejde

2) karakteren for terminsprøverne

medregnes i det endelige gennemsnit med 2/5.

1. Karakteren for det daglige arbejde gives for hvert fag i overensstemmelse med

a) elevens mundtlige og skriftlige præstation i klassen

b) elevens arbejde og fremskridt.

2. Karakteren for terminsprøverne gives på grundlag af skriftlige terminsopgaver og skriftlige eller mundtlige prøver, der afholdes i højst een eller to undervisningstimer.

De skriftlige terminsopgaver, der gives i begrænset antal i andet kvartal, harmoniseres i størst mulig udstrækning på hver skole.

I de fag, hvori der normalt ikke gives terminsopgaver, afholdes der prøver i de tre kvartaler i sidste skoleår.

Oversigt over de skriftlige terminsprøver i andet kvartal

Linje Fag I (LG) Modersmål - filosofi - 1. levende sprog - matematik II (LL) Modersmål - filosofi - 2. levende sprog - matematik III (LM) Modersmål - filosofi - latin - 1. levende sprog IV (MOD) Modersmål - filosofi - 1. levende sprog - kemi V (ECO) Modersmål - filosofi - 1. levende sprog - sociologi.«

Artikel VI

Artikel 9 affattes således

»1) Eksamenskommissionen er sammensat af

- formanden, næstformændene,

- censorer fra medlemsstaterne, der udnævnes af Det øverste Råd,

- Skolens rektor,

- de lærere, som har undervist i de i artikel 6 og 7 nævnte fag i sidste klasse.

2) De udgør tilsammen den eneste eksamenskommission for de forskellige sprogsektioner og studiesektioner i overbygningen.

3) Hver af de kontraherende parter har i princippet mindst to medlemmer i eksamenskommissionen.

4) De medlemmer af eksamenskommissionen, der ikke er ansat ved Europaskolerne, vælges på basis af deres særlige kompetence inden for eet eller flere af de fag, hvori der eksamineres skriftligt eller mundtligt. De skal opfylde de i deres hjemland fornødne betingelser for at kunne udnævnes til medlemmer af tilsvarende eksamenskommissioner. De skal have kendskab til mindst to af de sprog, der undervises i på Europaskolerne.

5) Formand for eksamenskommissionen er en lærer inden for den højere undervisning, der udnævnes af Det øverste Råd efter forslag fra de kompetente instanser i det land, hvis tur det er til at have formandskabet. De inspektører, der repræsenterer hvert land i Inspektionsrådet for overbygningen ved Europaskolerne, bistår formanden som næstformænd. Ved forfald afløses formanden af en af næstformændene.«

Artikel VII

Artikel 10 affattes således

»Alle skriftlige prøver til studentereksamen rettes to gange. De anonyme opgaver bedømmes af elevens egen lærer og en censor. Harmoniseringen af karaktergivningen sikres af formanden eller næstformændene for eksamenskommissionen.

De mundtlige prøver aflægges for en censor og en eksaminator, som er eksaminandens egen lærer. Efter valget af spørgsmålet får eksaminanden en rimelig tid til at forberede sig.«

Artikel VIII

Artikel 17 affattes således

»Medlemmerne af eksamenskommissionen, der skal rette de skriftlige opgaver eller foretage eksamination ved de mundtlige prøver, bedømmer hver for sig hver enkelt prøve. Efter voteringen fastlægges den endelige karakter for hver prøve på grundlag af den aritmetiske middelværdi af de givne karakterer. De således fastlagte karakterer overgives til formanden for eksamenskommissionen.«

Artikel IX

Artikel 18 affattes således

»1) Efter afslutningen af den skriftlige eller mundtlige eksamen sammenkalder formanden eksamenskommissionen til drøftelse af samtlige resultater.

2) De karakterer, hver enkelt elev har opnået ved de forskellige dele af studentereksamen, sammenstilles, idet de koefficienter, der er tillagt hvert fag, eleven er prøvet i, medregnes.

3) De forskellige dele af studentereksamen indgår i slutresultatet i følgende forhold

a) et maksimum på 100 points for årskarakteren som anført i artikel 8;

b) et maksimum på 90 points for alle karakterer under eet opnået ved de skriftlige prøver som anført i artikel 6;

c) et maksimum på 60 points for alle karakterer under eet opnået ved de mundtlige prøver som anført i artikel 7.

Såfremt en elev ikke har opnået det for modersmålet fastsatte minimum, kan han kun erklæres for dumpet efter forudgående drøftelser i eksamenskommissionen. Efter udtalelse fra den lærer, der har undervist eleven i dette fag, kan eksamenskommissionen beslutte, om eleven straks skal underkastes en ny prøve. Denne nye prøve skal aflægges for en særlig undereksamenskommission under forsæde af formanden for eksamenskommissionen eller dennes suppleant.«

Artikel X

Følgende nye artikler 19 og 20 indføjes

»Artikel 19

Eksamenskommissionen rådslår på grundlag af de forskellige bedømmelsesfaktorer, nemlig årskaraktererne og resultaterne af de skriftlige og mundtlige prøver. De eksaminander, der har opnået det i artikel 5, stk. 4, krævede gennemsnit, har bestået. For eksaminander, der har opnået et antal points, som udgør mindst 9/10 af det samlede antal, der kræves, iværksættes der en særlig undersøgelse. I denne forbindelse gennemser angår de 2 sidste skoleår.

Efter rådslagning om hvert enkelt tilfælde for sig træffer den sin endelige afgørelse. Eksamenskommissionens afgørelser kan ikke påklages, undtagen i tilfælde, hvor der som følge af urigtig anvendelse af reglerne er sket en overtrædelse af formforskrifterne.

Artikel 20

Når der i et bestemt tilfælde er delte meninger om en eksaminand, foretages der afstemning. I afstemningen deltager formanden, næstformændene, censorerne, Skolens rektor og de lærere(* 1), som i sidste klasse har undervist den pågældende elev i de fag, denne var oppe i til skriftlig eller mundtlig prøve. Ved stemmelighed har formanden den afgørende stemme.«

Artikel XI

På grund af den i artikel X nævnte indføjelse af nye artikler ændres nummereringen, såldes at artiklerne 19 til og med 23 bliver til artiklerne 21 til og med 25.

Artikel XII

Artikel 21 (tidligere artikel 19) affattes således

»Der optages en protokol over prøvernes afvikling og over rådslagningerne. Denne skal indeholde den karakter, der er givet i det enkelte fag, samt den udregnede opnåede procentandel af de mulige points for alle prøverne under eet. Den underskrives af formanden eller næstformanden.

Formanden for eksamenskommissionen tilstiller de hertil udpegede nationale myndigheder en bekræftet genpart af protokollen.«

Artikel XIII

Artikel 24 (tidligere artikel 22) affattes således

»a) Med henblik på anvendelsen af artikel 5, stk. 2, litra a) og b), i Vedtægten for Europaskolen er eksamensbeviset for den europæiske studentereksamen en garanti for en afsluttet højere undervisning, der - alt efter den fulgte studiesektion - er ækvivalent med de tilsvarende eksamensbeviser eller beviser for en tilsvarende afsluttet højere undervisning i medlemslandene. Det påhviler de kontraherende parters kompetente myndigheder at holde Det øverste Råd underrettet om de enkelte medlemslandes eksamensbeviser.

b) I tilfælde af ændringer i de i det enkelte medlemsland gældende benævnelser for eksamensbeviser, beviser eller karakterer i form af bemærkninger forpligter de kontraherende parter sig til hver for sit vedkommende at sikre eksamensbeviserne, for den europæiske studentereksamens ækvivalens med de eksamensbeviser, beviser og karakterer i form af bemærkninger, som nye nationale bestemmelser måtte resultere i.«

Protokol om foreløbig anvendelse af den i Luxembourg den 19. juni 1978 undertegnede aftale om ændring af bilaget til Vedtægten for Europaskolen om forordningen om den europæiske studentereksamen

De kontraherende parter, som den 12. april 1957 i Luxembourg underskrev Vedtægten for Europaskolen,

behørigt repræsenteret af

- Joseph Michel, undervisningsminister i Kongeriget Belgien

- Vagn Ditlev Larsen, chargee d'affaires a.i. for Kongeriget Danmark i Luxembourg

- Dr. Heinz-Werner Meyer-Lohse, Forbundsrepublikken Tysklands ambassadør i Luxembourg

- Camille d'Ornano, Den franske Republiks ambassadør i Luxembourg

- Valentin Iremonger, Irlands ambassadør i Luxembourg

- Pietro Calamia, befuldmægtiget minister, Den italienske Republiks stedfortrædende faste repræsentant ved De europæiske Fællesskaber

- Gaston Thorn, regeringschef, udenrigs- og udenrigshandelsminister i Storhertugdømmet Luxembourg

- Robert Krieps, undervisningsminister i Storhertugdømmet Luxembourg

- William Victor Cohen Stuart, Kongeriget Nederlandenes ambassadør i Luxembourg

- Patrick R. H. Wright CMG, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands ambassadør i Luxembourg

og som henviser til Vedtægten for Europaskolen, underskrevet den 12. april 1957 i Luxembourg,

og som ønsker en øjeblikkelig anvendelse i videst muligt omfang af den i Luxembourg den 19. juni 1978 undertegnede aftale om ændring af bilaget til Vedtægten for Europaskolen om forordningen om den europæiske studentereksamen før det tidspunkt, hvor deponeringen af det femte ratifikationsdokument finder sted, og hvor aftalen formelt træder i kraft,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE

Eneste artikel

Den i Luxembourg den 19. juni 1978 undertegnede aftale om ændring af bilaget til Vedtægten for Europaskolen om forordning om den europæiske studentereksamen anvendes midlertidigt fra den 1. september 1978 i det omfang, de kontraherende parters love og forfatninger tillader det.

TIL BEKRÆFTELSE AF DETTE har de undertegnede befuldmægtigede sat deres underskrifter under denne protokol.

Udfærdiget i Luxembourg, den 19. juni 1978

(samme underskrifter som på aftalen)

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos den luxembourgske regering den 17. maj 1979. Aftalen trådte i medfør af artikel 3 i kraft den 22. september 1980 for følgende

lande: Belgien, Danmark, Frankrig, Nederlandene og Storbritannien. Med virkning fra den 13. januar 1981 er den desuden trådt i kraft for Irland.

Udenrigsministeriet, den 11. marts 1983

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse af aftale af 19. juni 1978 om ændring af bilaget til vedtægten for Europaskolen

I henhold til kgl. resolution af 6. februar 1979 har Danmark ratificeret en i Luxembourg den 19. juni 1978 undertegnet aftale om ændring af bilaget til vedtægten for Europaskolen om forordningen om den europæiske studentereksamen, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 4. februar 1975, Lovtidende C.

Aftalen og en protokol om dens foreløbige anvendelse har følgende ordlyd: Aftale om ændring af bilaget til Vedtægten for Europaskolen om forordningen om den europæiske studentereksamen

De kontraherende parter, som den 12. april 1957 i Luxembourg underskrev Vedtægten for Europaskolen, behørigt repræsenteret af

- Joseph Michel, undervisningsminister i Kongeriget Belgien

- Vagn Ditlev Larsen, chargee d'affaires a.i. for Kongeriget Danmark i Luxembourg

- Dr. Heinz-Werner Meyer-Lohse, Forbundsrepublikken Tysklands ambassadør i Luxembourg

- Camille d'Ornano, Den franske Republiks ambassadør i Luxembourg

- Valentin Iremonger, Irlands ambassadør i Luxembourg

- Pietro Calamia, befuldmægtiget minister, Den italienske Republiks stedfortrædende faste repræsentant ved De europæiske Fællesskaber

- Gaston Thorn, regeringschef, udenrigs- og udenrigshandelsminister i Storhertugdømmet Luxembourg

- Robert Krieps, undervisningsminister i Storhertugdømmet Luxembourg

- William Victor Cohen Stuart, Kongeriget Nederlandenes ambassadør i Luxembourg

- Patrick R. H. Wright CMG, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands ambassadør i Luxembourg

SOM ØNSKER at ændre forordningen om den europæiske studentereksamen, der er fastsat den 15. juli 1957 i Luxembourg som et bilag til Vedtægten for Europaskolen,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE

(* 1) De lærere, som underviser i de andre fag i sidste klasse, kan deltage i rådslagningerne med rådgivende udtalelser.