Bekendtgørelse om overenskomst af 24. september 1982 med Indien om et projekt vedrørende udbygning af landbrugskonsulenttjenesten i Karnataka
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 24. september 1982 med Indien om et projekt vedrørende udbygning af landbrugskonsulenttjenesten i Karnataka
Den 24. september 1982 undertegnedes i New Delhi en overenskomst mellem Danmark og Indien, ifølge hvilken den danske regering inden for en beløbsramme på 35.500.000 kroner over en femårig periode yder Indien bistand til udbygning af landbrugskonsulenttjenesten i 11 distrikter i delstaten Karnataka.
Det omhandlede projekt har til formål at fremme uddannelsen af landbokvinder og landboungdom gennem ansættelse af kvindelige landbrugskonsulenter.
Der gennemføres desuden en forbedring af undervisningsmulighederne på en række udvalgte landbrugsskoler ved ansættelse af lærere, levering af udstyr, opførelse af undervisningslokaler samt lærer- og elevboliger m.v.
Herudover oprettes enheder for undervisning i husdyrbrug samt værksteder med henblik på praktisk uddannelse af landboungdom.
Udenrigsministeriet, den 11. november 1982
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen