Bekendtgørelse af protokol af 10. december 1981 om Spaniens tiltrædelse af Den nordatlantiske Traktat.
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse af protokol af 10. december 1981 om Spaniens tiltrædelse af Den nordatlantiske Traktat.
I henhold til kgl. resolution af 7. april 1982, og efter at folketinget den 2. april 1982 havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret en i Bruxelles den 10. december 1981 udfærdiget protokol om Spaniens tiltrædelse af Den nordatlantiske Traktat.
Protokollen har følgende ordlyd: PROTOKOL
om Spaniens tiltrædelse af Den nordatlantiske Traktat
Deltagerne i Den nordatlantiske Traktat, undertegnet i Washington den 4. april 1949,
som er forvisset om, at Kongeriget Spaniens tiltrædelse af denne traktat vil forøge det nordatlantiske områdes sikkerhed,
er enige om følgende
Artikel I
Ved nærværende protokols ikrafttræden skal Den nordatlantiske Traktats Organisations Generalsekretær på alle deltagernes vegne overbringe Kongeriget Spaniens regering en opfordring til at tiltræde Den nordatlantiske Traktat. I henhold til traktatens artikel 10 bliver Kongeriget Spanien deltager på datoen for deponeringen af sit tiltrædelsesinstrument hos Amerikas forenede Staters regering.
Artikel II
Nærværende protokol træder i kraft, når hver af deltagerne i Den nordatlantiske Traktat har meddelt Amerikas forenede Staters regering sin godkendelse deraf. Amerikas forenede Staters regering skal underrette samtlige deltagere i Den nordatlantiske Traktat om datoen for modtagelsen af enhver sådan meddelelse og om datoen for nærværende protokols ikrafttræden.
Artikel III
Nærværende protokol, hvis engelske og franske tekst har samme gyldighed, skal deponeres i Amerikas forenede Staters regerings arkiv. Behørigt bekræftede genparter deraf skal af nævnte regering sendes til samtlige deltagerlandes regeringer.
Til bekræftelse heraf har de nedenfor anførte befuldmægtigede undertegnet nærværende protokol.
Åbnet for undertegnelse i Bruxelles den 10. december 1981.
For kongeriget
Belgien
Charles F. Nothomb
For Canada
Mark MacGuigan
For kongeriget
Danmark
Anker Svart
For Frankrig
C. Cheysson
For forbundsrepublikken
Tyskland
Hans-Dietrich Genscher
For Grækenland
Yiannis Haralambopoulos
For Island
Henrik Sv. Bjornsson
For Italien
Emilio Colombo
For Storhertugdømmet
Luxembourg
Flesch
For kongeriget
Nederlandene
M. v.d. Stoel
For kongeriget
Norge
Svenn Stray
For Portugal
Andre Concalves Pereira
For republikken
Tyrkiet
Ilter Turkmen
For Det forenede
Kongerige Storbritannien
og Nordirland
Carrington
For Amerikas forenede
Stater
A. M. Haig, jr. Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 20. april 1982 hos Amerikas forenede Staters regering. Protokollen trådte i medfør af artikel II i kraft den 29. maj 1982 for Danmark og følgende andre lande: Amerikas forenede Stater, Belgien, Canada, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Portugal, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, Tyrkiet og Forbundsrepublikken Tyskland. I henhold til protokollens artikel I har Den nordatlantiske Traktats Organisations generalsekretær på samtlige deltagerlandes vegne derefter opfordret Kongeriget Spaniens regering til at tiltræde Den nordatlantiske Traktat. Kongeriget Spanien har den 30. maj 1982 deponeret sit tiltrædelsesinstrument hos Amerikas forenede Staters regering og er herefter i henhold til artikel 10 i Den nordatlantiske Traktat samme dag blevet deltager i traktaten.
Udenrigsministeriet, den 5. oktober 1982
Uffe Ellemann-Jensen
Ingen