Bekendtgørelse af overenskomst af 14. april 1981 med Finland om en kulturfond for Danmark og Finland
Table of Provisions (17)
Statutory Text (17 Articles)
Artikel 1
Kulturfonden for Danmark og Finland har til formål at fremme venskabs- og kulturforbindelserne mellem de to lande og folk ved at anvende fondskapitalens afkast som bidrag til støtte for virksomhed og initiativer, der fremmer større kendskab til og øgede kontakter mellem de to folks kultur- og samfundsliv.
Artikel 2
Ved oprettelsen af fonden udgør kapitalen 4.000.000 - fire millioner - danske kroner 2.650.000 - to millioner seks hundrede og femti tusinde - finske mark.
Fonden kan modtage donationer til forøgelse af kapitalen under forudsætning af, at der ikke opstilles vilkår, som er uforenelige med dens formål.
Fondens kapital i kroner anbringes i Danmark og den modsvarende kapital i finske mark i Finland.
Kapitalen skal anbringes på sikrest mulig måde og således, at den giver det bedst mulige afkast.
Artikel 3
Kapitalens afkast kan anvendes til støtte for sådanne initiativer og sådan virksomhed, som er angivet i artikel 1, herunder også sådanne foranstaltninger, som foreslås af fondens bestyrelse.
Artikel 4
Fonden og afkastet af dens kapital forvaltes af en bestyrelse, der har sit sæde i København og i Helsingfors.
Bestyrelsen består af otte medlemmer og deres personlige suppleanter.
Regeringerne i Danmark og Finland, eller den som de bemyndiger, udpeger hver fire bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for tre kalenderår ad gangen. Udtræder et bestyrelsesmedlem inden mandattidens udløb, udpeges et nyt medlem (suppleant) for resten af mandattiden.
Regeringerne i de to lande, eller den, som de bemyndiger, udpeger blandt bestyrelsesmedlemmerne en formand og en næstformand for et kalenderår ad gangen. Formanden og næstformanden skal være fra samme land, og stillingerne besættes hvert andet år af Danmark og hvert andet år af Finland. Under fondens første virksomhedsår skal formand og næstformand udpeges blandt bestyrelsens danske medlemmer.
Artikel 5
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst seks medlemmer er til stede. Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed.
I tilfælde af stemmelighed bliver formandens stemmeafgivning afgørende.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Artikel 6
Bestyrelsen kan antage lønnet medhjælp i hvert af landene.
Artikel 7
Bestyrelsens medlemmer modtager for rejser på fondens vegne dækning af rejse- og opholdsudgifter i overensstemmelse med hjemlandets officielle regler.
Artikel 8
Bestyrelsen kan - i det omfang den finder det fornødent - søge sagkyndig bistand samt indhente udtalelser fra rådgivende organer og organisationer.
Artikel 9
Udgifter i forbindelse med bestyrelsens virksomhed afholdes af fondens indtægter.
Artikel 10
Fondens regnskabsår er kalenderåret. Indtægter, der ikke er taget i anvendelse i løbet af et regnskabsår, kan overføres til et følgende regnskabsår.
Artikel 11
Det påhviler regeringerne i Danmark og Finland eller den, som de bemyndiger, at drage omsorg for behørig revision af bestyrelsens forvaltning af fonden og dens afkast samt at fastsætte eventuelt honorar til revisorerne.
Artikel 12
Bestyrelsen skal afgive årsberetning og regnskab for fondens virksomhed til revisorerne inden udgangen af februar måned.
Revisorernes bemærkninger skal afgives til bestyrelsen inden udgangen af marts måned.
Artikel 13
Bestyrelsens årsberetning og revisorernes bemærkninger skal hvert år inden den 15. april indsendes til regeringerne i Danmark og Finland.
Artikel 14
Bestyrelsen kan, når mindst seks medlemmer er enige derom, foreslå regeringerne i Danmark og Finland ændringer i denne overenskomst. Sådanne ændringer må ikke stride mod fondens formål.
Artikel 15
Såfremt regeringerne i Danmark og Finland måtte blive enige om, at fonden skal ophøre, hjemfalder hvert lands kapitalandel, eventuelle donationer samt uanvendt afkast til vedkommende land.
Denne overenskomst træder i kraft tredive dage efter den dag, hvor de kontraherende parter ved noteveksling har meddelt hinanden, at de forfatningsmæssige betingelser for ikrafttrædelsen er opfyldt.
Udfærdiget i Helsingfors den 14. april 1981 i to eksemplarer på de danske, finske og svenske sprog, idet samtlige tekster skal have samme gyldighed.
For Kongeriget Danmarks regering
Kjeld Mortensen
For Republikken Finlands regering
Matti Tuovinen
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 15 i kraft den 1. juli 1982.
Udenrigsministeren, den 5. oktober 1982
Uffe Ellemann-Jensen
Bekendtgørelse af overenskomst af 14. april 1981 med Finland om en kulturfond for Danmark og Finland
Den 14. april 1981 undertegnedes i Helsingfors en overenskomst mellem Danmark og Finland om en kulturfond for Danmark og Finland.
Overenskomstens ordlyd er som følger
OVERENSKOMST
mellem Danmark og Finland om en kulturfond for Danmark og Finland
Kongeriget Danmarks regering og Republikken Finlands regering,
som ønsker at styrke samarbejdet og kontakterne mellem de to lande,
har besluttet at oprette en fælles kulturfond for Danmark og Finland og er enedes om følgende
Ingen