Legislator Case Law & Legislation
L19820009964 DK

Bekendtgørelse af europæisk konvention af 10. maj 1979 om beskyttelse af dyr til slagtning

33 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (33)

Statutory Text (33 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 1

1) Denne konvention finder anvendelse ved flytning, opstaldning, immobilisering, bedøvelse og slagtning af følgende husdyr: enhovede dyr, drøvtyggere, svin, kaniner og fjerkræ.

2) I denne konvention skal der ved

Slagtehus forstås: Alle lokaler, som under sundhedskontrol er beregnet til professionel slagtning af dyr med henblik på kødproduktion til forbrug eller ethvert andet formål;

Flytning af dyr forstås: Aflæsning eller kørsel fra læsningsramper eller fra stalde eller båse ved slagtehusene til lokalerne eller stedet, hvor dyrene skal slagtes;

Opstaldning forstås: At holde dyrene i stalde, båse eller overdækkede arealer ved slagtehusene for at give dem den nødvendige pleje (vand, foder, hvile) før dyrene skal slagtes;

Immobilisering forstås: Enhver handlemåde mod dyr inden for bestemmelserne af denne konvention, som tilsigter at hæmme dyrets bevægelsesfrihed med henblik på at lette bedøvelse eller slagtning;

Bedøvelse forstås: enhver handlemåde inden for bestemmelserne af denne konvention, som, når de påføres dyret, forårsager en ufølsomhed, som vedvarer, indtil dyret er dødt, således at det, hvad der end sker, spares for enhver undgåelig lidelse;

Slagtning forstås: Enhver handlemåde, som forårsager et dyrs død efter immobilisering, bedøvelse og blødning med de undtagelser, der er nævnt i kapitel 3 i denne konvention.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 2

1) Hver kontraherende part skal tage de fornødne skridt til at sikre gennemførelsen af denne konventions bestemmelser.

2) Intet i denne konvention skal imidlertid hindre de kontraherende parter i at indføre strengere regler for at beskytte dyr.

3) Hver kontraherende part skal sikre, at slagtehusenes udformning, konstruktion og faciliteter og disses funktion er af sådan en beskaffenhed, at de kan sikre, at de efter denne konventions bestemmelser passende forhold imødekommes med henblik på at skåne dyrene for enhver undgåelig ophidselse, smerte eller lidelse.

4) For så vidt angår slagtning udenfor eller indenfor slagtehusene skal hver kontraherende part sikre, at dyrene skånes for enhver undgåelig smerte eller lidelse.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

KAPITEL II

Levering af dyr til slagtehuse og deres opstaldning, indtil de er

slagtet

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

KAPITEL IV

Afsluttende bestemmelser

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 3

1) Dyrene skal aflæsses så hurtigt som muligt. Medens de venter i transportmidlet, skal de beskyttes mod vejrligets ubehageligheder og gives passende ventilation.

2) Det ansvarlige personale for flytninger og opstaldninger af sådanne dyr skal have den nødvendige viden og færdighed og skal efterkomme de i denne konvention fastsatte bestemmelser.

Sektion I

Flytning af dyr indenfor slagtehusenes område

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 4

1) Dyrene skal aflæsses og flyttes med omsorg.

2) Passende udstyr såsom broer, ramper eller gangbroer skal bruges til aflæsningen af dyrene. Udstyret skal være konstrueret således, at gulvene giver tilstrækkelig fodfæste og om nødvendigt, skal der anbringes beskyttelse ved siderne. Broer, ramper og gangbroer skal have den mindst mulige hældning.

3) Dyrene må ikke skræmmes eller ophidses. Hvad der end sker, må der tages foranstaltninger med henblik på at sikre, at dyrene ikke vælter på broer, ramper og gangbroer, og at de ikke kan falde ned derfra. Specielt må dyrene ikke løftes ved hoved, ben og hale på en sådan måde, at de udsættes for smerte eller lidelse.

4) Når det er nødvendigt, skal dyrene føres enkeltvis. Gange, ad hvilke de flyttes, skal være

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 5

1) Når dyrene flyttes, skal deres floktendenser udnyttes. Instrumenter må kun bruges til at lede dem og må kun bruges i kortere perioder. Specielt må dyrene ikke slåes eller klemmes på særligt følsomme dele af kroppen. Elektriske chok må kun bruges til kvæg og svin, forudsat, at chokene ikke varer mere end to sekunder, at de er fordelt på passende vis, og at dyrene har plads til at bevæge sig; sådanne chok må kun påføres dertil egnede muskler.

2) Dyrenes haler må ikke mases, bøjes om eller brækkes, og der må ikke tages fat i deres øjne. Slag og spark må ikke påføres dyrene.

3) Bure, kurve eller tremmekasser, i hvilke dyrene bliver transporteret, skal behandles med forsigtighed. De må ikke kastes på jorden eller væltes omkuld.

4) Dyr, der leveres i bure, kurve eller tremmekasser med bevægelig eller perforeret bund, skal aflæsses med særlig forsigtighed for at undgå, at dyrenes lemmer kommer til skade. Når det er hensigtsmæssigt, skal de aflæsses enkeltvis.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 6

1) Dyr skal ikke bringes til et slagtested, med mindre de straks kan slagtes.

2) Dyr, som ikke slagtes umiddelbart efter ankomsten, skal opstaldes.

Sektion II

Opstaldning

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 7

1) Dyrene skal beskyttes mod ugunstige klimatiske vilkår. Slagtehusene skal være udstyret med et tilstrækkeligt antal stalde og båse til opstaldning af dyrene med henblik på beskyttelse mod ugunstigt vejrlig.

2) Gulvarealet, hvor dyrene bliver aflæsset, flyttet, står ventende eller er midlertidigt placeret, må ikke være glat. Det skal være således udformet, at det kan vaskes, desinficeres og tørres fuldstændigt.

3) Slagtehusene skal have overdækkede områder med drikke- og fodertrug og indretninger til at tøjre dyrene.

4) Dyr, som skal tilbringe natten i slagtehuset, skal være opstaldet således, og når det er hensigtsmæssigt, være bundet på sådan en måde, at de kan ligge ned.

5) Dyr, som fra naturens hånd er fjendtligt indstillet overfor hinanden, det være sig på grund af art, køn, alder eller oprindelse, skal være adskilt fra hverandre.

6) Dyr, som er blevet transporteret i bure, kurve eller tremmekasser, skal slagtes hurtigst muligt; sker dette ikke, skal de vandes og fodres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8.

7) Hvis dyr har været udsat for høje temperaturer i fugtigt vejr, skal de afkøles.

8) Hvor klimatiske betingelser gør det nødvendigt (f.eks. høj fugtighed, lave temperaturer) skal dyrene anbringes i vel ventilerede rum. Under fodringen skal staldene være passende oplyst.

Sektion III

Pasning

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 8

1) Med mindre dyrene straks ledes til slagtepladsen, skal de gives vand umiddelbart efter ankomsten til slagtehuset.

2) Med undtagelse af de dyr, der skal slagtes inden tolv timer efter deres ankomst, skal dyrene fodres og vandes med moderate kvanta med passende mellemrum.

3) Hvis dyrene ikke er tøjret, skal der tilvejebringes fodertrug, som gør dyrene i stand til at spise uforstyrret.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 9

1) Dyrenes vilkår og helbredstilstand skal tilses mindst hver morgen og hver aften.

2) Syge, svage eller skadede dyr skal straks slagtes. Hvis dette ikke er muligt, skal de udskilles fra de øvrige dyr med henblik på at blive slagtet hurtigst muligt.

Sektion IV

Andre bestemmelser

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 10

Med hensyn til rensdyr kan de kontraherende parter give bemyndigelse til afvigelser fra bestemmelserne i kapitel II i denne konvention. Artikel 11

Hver kontraherende part kan foreskrive, at bestemmelserne i kapitel II i denne konvention med de nødvendige ændringer skal gælde for flytning og opstaldning af dyr udenfor slagtehusene.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 12

Når det er nødvendigt, skal dyrene immobiliseres umiddelbart før slagtningen, og med de i artikel 17 anførte undtagelser skal dyrene bedøves ved en passende metode.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 13

I tilfælde af rituelle slagtninger af dyr af kvægrace skal de på mekanisk vis immobiliseres før slagtningen med henblik på at skåne dyrene for al undgåelig smerte, lidelse, ophidselse, skade eller kvæstelse.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 14

Der må ikke anvendes sådanne former for immobilisering, der påfører dyrene undgåelige smerter; dyrenes bagben må ikke bindes, og dyrene må heller ikke ophænges før bedøvelsen eller, i tilfælde af rituel slagtning, før blødningen er ophørt. Fjerkræ og kaniner kan imidlertid ophænges før slagtningen, forudsat at bedøvelse finder sted umiddelbart efter ophængningen.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 15

Andre end de i artikel 1, stk. 2, nævnte slagteprocesser må kun påbegyndes efter dyrets død.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 16

1) De af de kontraherende parter autoriserede bedøvelsesmetoder skal bringe dyrene i en tilstand af ufølsomhed, som vedvarer, indtil de er slagtede, og således, hvad der end sker, sparer dem for alle undgåelige smerter.

2) Brug af kort dolk, hammer eller slagterøkse er forbudt.

3) For så vidt angår enhovede dyr, drøvtyggere og svin er kun følgende bedøvelsesmetoder tilladte;

- mekaniske metoder, hvorved anvendes instrumenter, der påfører slag eller gennemtrænger hovedet ved hjernen;

- elektronarkose;

- bedøvelse ved gas.

4) Hver kontraherende part kan bemyndige afvigelser fra bestemmelserne i stk. 2 og stk. 3 i denne artikel i de tilfælde, hvor slagtningen af dyret foregår på det sted, hvor producenten har opdrættet dyret med henblik på eget forbrug.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 17

1) Hver kontraherende part kan bemyndige afvigelser fra bestemmelserne vedrørende forudgående bedøvelse i følgende tilfælde

- slagtning i overensstemmelse med religiøse ritualer;

- slagtning i nødstilfælde, når bedøvelse ikke er mulig;

- slagtning af fjerkræ og kaniner ved autoriserede metoder, som forårsager øjeblikkelig død;

- aflivning af dyr med henblik på sundhedskontrol, når særlige årsager gør dette nødvendigt.

2) Hver kontraherende part, som gør brug af bestemmelserne i stk. 1 i denne artikel skal imidlertid sikre sig, at dyrene ved sådanne slagtninger eller aflivninger bliver skånet for enhver undgåelig smerte eller lidelse.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 18

1) Hver kontraherende part skal forvisse sig om dygtigheden hos de personer, som professionelt er beskæftiget med immobilisering, bedøvelse og slagtning af dyr.

2) Hver kontraherende part skal sikre sig, at de instrumenter, apparater eller installationer, der er nødvendige for immobilisering og bedøvelse af dyr, er i overensstemmelse med denne konventions krav.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 19

Hver kontraherende part, som tillader slagtning i overensstemmelse med religiøse ritualer, skal, når parten ikke selv udsteder de nødvendige bemyndigelser, sikre sig, at de personer, som foretager slagtning, er behørigt bemyndigede af de pågældende religiøse organer.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 20

1) Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater og af Det europæiske økonomiske Fællesskab. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenter skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2) Denne konvention træder i kraft seks måneder efter den dato, på hvilken den fjerde medlemsstat af Europarådet har deponeret sit ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

3) For enhver part, der har undertegnet konventionen, og som ratificerer, accepterer eller godkender den efter den i stk. 2 i denne artikel omhandlede dato, træder konventionen i kraft seks måneder efter datoen for deponeringen af partens ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 21

1) Efter at denne konvention er trådt i kraft , kan Europarådets ministerkomite opfordre enhver stat, som ikke er medlem af Europarådet, til at tiltræde konventionen på sådanne vilkår og betingelser, som ministerkomiteen anser for passende.

2) En sådan tiltrædelse skal ske ved deponering hos Europarådets generalsekretær af et tiltrædelsesinstrument. Tiltrædelsen træder i kraft seks måneder efter datoen for deponeringen.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 22

1) Enhver medlemsstat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument nærmere angive, på hvilket territorium eller hvilke territorier konventionen skal finde anvendelse.

2) Enhver medlemsstat kan ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring stilet til Europarådets generalsekretær udstrække denne konventions anvendelsesområde til et hvilket som helst andet territorium eller hvilke som helst andre territorier, som er nærmere angivet i erklæringen, og for hvis internationale forbindelser medlemsstaten er ansvarlig, eller på hvis vegne medlemsstaten er bemyndiget til at indgå forpligtelser.

3) Enhver erklæring, der er afgivet i medfør af det foregående stk., kan, for så vidt angår ethvert i erklæringen angivet territorium, tilbagekaldes ved en meddelelse stilet til generalsekretæren. En sådan tilbagekaldelse skal træde i kraft seks måneder efter generalsekretærens modtagelse af en sådan meddelse.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 23

1) Enhver kontraherende part kan for sit eget vedkommende opsige konventionen ved en meddelelse stilet til Europarådets generalsekretær.

2) En sådan opsigelse træder i kraft seks måneder efter den dato, på hvilken generalsekretæren har modtaget meddelelsen.

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Artikel 24

Europarådets generalsekretær skal underrette Rådets medlemsstater og enhver kontraherende part, som ikke er medlem af Europarådet, om

a. enhver undertegnelse;

b. enhver deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument;

c. enhver dato for ikrafttræden af denne konvention i overensstemmelse med artikel 20 og artikel 21;

d. enhver erklæring, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 22, stk. 2;

e. enhver meddelelse, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 22, stk. 3;

f. enhver meddelelse, der er modtaget i henhold til bestemmelserne i art. 23 og datoen for opsigelsens ikrafttræden.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 10. maj 1979 på engelsk og fransk i et eksemplar, som skal deponeres i Europarådets arkiv; begge tekster har samme gyldighed. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter til hver af de parter, der undertegner eller tiltræder konventionen.

I medfør af artikel 20, stk. 2, trådte konventionen i kraft den 11. juni 1982 for Danmark, Irland, Luxembourg og Portugal.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 23. februar 1981 hos Europarådets generalsekretær, og der blev ved deponeringen under henvisning til artikel 22, stk. 1, afgivet en skriftlig erklæring fra dansk side om, at konventionen ikke finder anvendelse på Færøerne og i Grønland.

Desuden har Sverige i medfør af artikel 20, stk. 3, ratificeret konventionen med virkning fra den 27. august 1982.

Udenrigsministeriet, den 5. oktober 1982

Uffe Ellemann-Jensen

Bekendtgørelse (international) 1982 99 Valid

Bekendtgørelse af europæisk konvention af 10. maj 1979 om beskyttelse af dyr til slagtning

I henhold til kgl. resolution af 20. januar 1981 har Danmark ratificeret en i Strasbourg den 10. maj 1979 undertegnet europæisk konvention om beskyttelse af dyr til slagtning.

Konventionen har følgende ordlyd

EUROPÆISK KONVENTION OM BESKYTTELSE AF DYR TIL SLAGTNING

Undertegnede medlemsstater af Europarådet er,

i betragtning af, at det er ønskeligt at beskytte dyr, som skal slagtes,

i betragtning af, at slagtemetoder, som i videst muligt omfang skåner dyrene for lidelse og smerte, bør anvendes på ensartet vis i medlemslandene,

i betragtning af, at frygt, uro, lidelse og smerte, som er påført dyret under slagtningen, kan påvirke kvaliteten af kødet,

blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →