Bekendtgørelse af overenskomst af 19. marts 1981 med Jugoslavien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en af eller i begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der udskrives på hver af de kontraherende staters, deres politiske underafdelingers eller deres lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves. Overenskomsten skal tillige finde anvendelse på bidrag, som opkræves i Jugoslavien med undtagelse af socialforsikringsbidrag.

2. Som indkomst- og formueskatter anses alle skatter, der pålignes på grundlag af hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller af formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, skatter på det samlede beløb af gager eller lønninger eller på en del af gager eller lønninger, såvel som skatter på formueforøgelse. I denne overenskomst skal udtrykket skatter også omfatte de i stykke 1 omhandlede bidrag.

3. De pågældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er

a) I Den Socialistiske Folkerepublik Jugoslavien

1) Skat og bidrag på indkomst fra organisationer af fællesarbejde (porez i doprinosi iz dohotka organizacije udruzenog rada); 2) Skat og bidrag vedrørende fysiske personers indkomst hidrørende fra personlige tjenesteydelser (porez i doprinosi iz licnog dohotka iz radnog odnosa); 3) Skat og bidrag vedrørende fysiske personers indkomst hidrørende fra landbrugsvirksomhed (porez i doprinosi iz licnog dohotka od poljoprivredne delatnosti); 4) Skat og bidrag vedrørende fysiske personers indkomst af frit erhverv, økonomisk såvel som ikke-økonomisk (porez i doprinosi licnog dohotka od samostalnog obavljanja privrednih i neprivednih delatnosti); 5) Skat af fyske personers indkomst hidrørende fra litterær eller kunstnerisk ejendomsret, patenter eller tekniske fremskridt (porez iz licnog dohotka od autorskih prava, patenata i tehnickih unapredjenja); 6) Skat af indkomst hidrørende fra formue eller formuerettigheder (porez na prihod od imovine i imovinskih prava); 7) Formueskatten (porez na imovinu); 8) Skat af borgernes totalindkomst (porez iz ukupnog prihoda gradjana); 9) Skat af udlændinges fortjeneste hidrørende fra investeringer i en indenlandsk organisation af fællesarbejde for så vidt angår et "joint venture" (porez na dobit stranih lica ostvarenu ulaganjem u domacu organizaciju udruzenog rada za svrhe zajednickog poslovanja);

10) Skat af udlændinges fortjeneste hidrørende fra "investment works" (porez na dobit stranih lica ostvarenu izvodjenjem investicionih radova);

11) Skat af udlændinges indkomst hidrørende fra befordring af passagerer og gods (porez na prihod stranih lica ostvaren od prevoza putnika i robe),

(herefter omtalt som "jugoslavisk skat").

b) I Kongeriget Danmark

1) Indkmstskatten til staten; 2) Den kommunale indkomstskat; 3) Den amtskommunale indkomstskat; 4) Folkepensionsbidragene; 5) Sømandsskatten; 6) Den særlige indkomstskat; 7) Kirkeskatten; 8) Udbytteskatten; 9) Bidrag til dagpengefonden og 10) Formueskatten til staten;

(herefter omtalt som "dansk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter aftalens underskrivelse måtte blive pålagt som tillæg til eller i stedet for de pågældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om alle væsentlige ændringer, som er blevet foretaget i deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. I denne overenskomst skal

a) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat" betyde Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien eller Kongeriget Danmark, alt efter sammenhængen; udtrykket "Kongeriget Danmark" omfatter ikke Færøerne og Grønland;

b) udtrykket "statsborger" betyde

i) for Jugoslaviens vedkommende, en jugoslavisk borger samt enhver anden fysisk person, som har status som sådan i medfør af den gældende lovgivning i Jugoslavien;

ii) for Danmarks vedkommende, enhver fysisk person, som er dansk statsborger samt enhver juridisk person, ethvert interessentskab og enhver sammenslutning, der består i kraft af den gældende lovgivning i Danmark;

c) udtrykket "person" betyde

i) for så vidt angår Jugoslavien, en fysisk person og enhver juridisk person;

ii) for så vidt angår Danmark, en fysisk person, et selskab samt enhver anden sammenslutning af personer;

d) udtrykket "selskab" betyde

i) for så vidt angår Jugoslavien, en organisation af fællesarbejde (organizacij udruzenog rada) og enhver anden juridisk person, der er skattepligtig;

ii) for så vidt angår Danmark, enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

e) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde, alt efter sammenhængen, for så vidt angår Jugoslavien en organisation af fællesarbejde og andre selvstyrende organisationer og samfund, arbejdere, som hver for sig udfører uafhængig virksomhed samt et foretagende, som er oprettet i Danmark, og som drives af en person hjemmehørende i Jugoslavien, og, for så vidt angår Danmark, et foretagende, som drives af en person hjemmehørende i Danmark;

f) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med et skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor transporten med et skib eller fly, foretages udelukkende mellem pladser i den anden kontraherende stat

g) udtrykket "kompetent myndighed" betyde

i) for Jugoslaviens vedkommende, forbundsfinansministeriet eller dets befuldmægtigede stedfortræder;

ii) for Danmarks vedkommende, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelse af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke på anden måde er defineret, tillægges den betydning, som det har i henhold til de i denne kontraherende stat gældende love om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en kontraherende stat" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium.

2. Hvor en fysisk person efter bestemmelserne i styke 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, fastsættes hans status efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han har en fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han sædvanligvis opholder sig;

c) opholder han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af den, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han er statsborger;

d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori den virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" skal navnlig indbefatte

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stedbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;

g) et bygnings-, anlægs eller nonteringsarbejde af mere end 12 måneders varighed.

3. Udtrykket "fast driftssted" skal ikke indbefatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdensen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til indsamling af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende art.

4. En person, som udfører virksomhed i en kontraherende stat for et foretagende i den anden kontraherende stat - og som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 5 - skal anses for at være et fast driftssted i den førtsnævnte stat, såfremt han i denne stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en kontraherende stat anses ikke for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, såfremt disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige forretningsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab hjemmehørende i en kontraherende stat behersker eller beherskes af et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i den anden stat, skal ikke i sig selv bevirke, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted af det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst af fast ejendom, heri indbefattet indkomst af land- eller skovbrug, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, hvori den omhandlede ejendom er beliggende. Skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelsen i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelse af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted.

Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til det faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelsen i stykke 3, skal der, når et foretagende i en kontraherende stat driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver af de kontraherende stater til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende betingelser, og som under fuldstændig frie forhold handlede med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage udgifter, som er afholdt til gavn for det faste driftssted,herunder udgifter til ledelse og almindelig administration i øvrigt, hvad enten de afholdes i den stat, hvori det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Den fortjeneste, som skal henføres til et fast driftssted, skal opgøres på grundlag af forretningsbøger ført af det faste driftssted. Hvis sådanne bøger ikke udgør et fyldestgørende grundlag for at fastsætte det faste driftssteds fortjeneste, vil sådan fortjeneste kunne fastsættes på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem virksomhedens forskellige afdelinger. Den anvendte fordelingsmetode skal imidlertid være af en sådan art, at resultatet er i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel. Om nødvendigt skal de kontraherende staters kompetente myndigheder søge at opnå enighed om den metode, der skal anvendes ved fordelingen af foretagendets fortjeneste.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Bestemmelserne i denne artikel skal finde anvendelse på fortjeneste, der oppebæres i Jugoslavien af en person hjemmehørende i Danmark som følge af deltagelse i et "joint venture" sammen med et jugoslavisk foretagende.

7. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for en anden fremgangsmåde.

8. Hvor en fortjeneste indeholder indkomstarter, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste ved driften af skibe og luftfartøjer i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfatsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, hvori det pågældende skib har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, hvori rederen er hjemmehørende.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste opnået ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

4. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stykke 1 og 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

Artikel 9

Indbyrdes afhængige foretagender

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en af de kontraherende stater direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen, kontrollen eller finansieringen af såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller financielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytter

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvori det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat, der pålægges, må ikke overstige

a) 5 pct. af bruttoudbyttet, hvis modtageren er et selskab (bortset fra et interessentselskab), som direkte ejer mindst 25 pct. af stemmerne i det selskab, som udbetaler udbyttet

b) i alle andre tilfælde 15 pct. af bruttoudbyttet.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte regler for praktiseringen af denne begrænsning.

Dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier eller - bortset fra gældsfordringer - andre rettigheder til andel i fortjeneste, såvel som indkomst fra andre selskabsrettigheder, der sidestilles med indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvori det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor udbyttet oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, som i den anden kontraherende stat, hvori det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, har et fast driftssted, hvormed de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Hvor et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, der oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, kan denne anden stat ikke pålægge nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, eller underkaste selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og havd enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, samt fordringer af enhver art, såvel som enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, sidestilles med indkomst af pengelån.

3. Bestemmelsen i stykke 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor renten oppebæres af en person hjemmehørende i en kontraherende stat, som i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, har et fast driftssted, hvormed den fordring, der ligger til grund for renten, har direkte forbindelse. I såfald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager renten, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at den erlagte rente set i forhold til den gældsfording, hvorfor den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidsnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person hjemmerørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; såfremt sådan beskatning finder sted, må den skat, som pålægges i den stat, hvorfra de omhandlede royalties hidrører, ikke overstige 10 pct. af royalty-bruttobeløbene.

2. Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, film og bånd for fjernsyn og radio, ethvert patent, varemærke, mønsker eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at benytte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

4. Bestemmelserne i styke 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor royalties oppebæres af en person, hjemmehørende i en kontraherende stat, som i den anden kontraherende stat, hvorfra de nævnte royalties hidrører, har et fast driftssted, hvormed den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de nævnte royalties, har direkte forbindelse. I så fald skal bestemmelserne i artikel 7 finde anvendelse.

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en af de kontraherende stater, såfremt de betales af den pågældende stat selv, en politisk underafdeling, en lokal myndighed deri eller af en i den pågældende stat hjemmehørende person.

6. Såfremt den person, der betaler royalties - hvad enten den pågældende er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej - i en kontraherende stat har et fast driftssted, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er påtaget, og sådan royalty-udgift afholdes af den pågældende faste driftssted, skal, uanset bestemmelserne i stykke 5, sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger, og den, der modtager nævnte royalties, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de betales, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13

Fortjeneste ved afståelse af formuegenstande

1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom kan beskattes i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende.

2. Fortjeneste ved afståelse af aktiver, der ikke består i fast ejendom, og som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af aktiver, der betår af løsøre, og som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en kontraherende stat anvender ved udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i den anden stat.

3. Fortjeneste ved afståelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af aktiver, der består af løsøre, og som hører til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Fortjeneste ved afståelse af alle andre aktiver end de, der er nævnt i stykke 1, 2 og 3 i denne artikel, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre den pågældende til udøvelse af sin virksomhed har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende stat, eller han opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i det pågældende skatteår. Såfremt han har et sådant fast sted eller tager ophold som nævnt, kan indkomsten beskattes i den anden kontraherende stat, men kun i det omfang, den kan henføres til det faste sted eller til hans ophold.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed, samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

Personlige tjenesteydelser

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 17, stykke 3, 18 og 19 ikke finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan vederlaget herfor beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for tjenesteydelser udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for vedkommende kalenderår, og

b) vederlaget betales af eller for en person, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som den pågældende person har i den anden stat.

3a) Gage og løn udbetalt af en kontraherende stat eller af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person kan kun beskattes i denne stat.

b) Gage og løn udbetalt af en kontraherende stat eller af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person kan kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren, som udførte arbejde i denne anden stat, er hjemmehørende i denne stat, og

i) er statsborger i denne stat, eller

ii) ikke har taget bopæl i denne stat alene med det formål at udføre arbejdet.

4. Bestemmelserne i stykke 3 finder anvendelse på gage og løn som udbetales til en fysisk person som medarbejder ved Jugoslaviens Repræsentation for "Joint Economic" og Jugoslaviens Turist Forbund.

5. Gage og løn, der erhverves af en fysisk person for arbejde udført i forbindelse med forretningsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 1 og 2 i denne artikel.

6. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde. Når en i Danmark hjemmehørende person modtager vederlag for personligt arbejde udført om bord på et af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Artikel 16

Honorarer for deltagelse i virksomhedsledelse (Bestyrelseshnorarer)

1. Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Jugoslavien, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, kan beskattes i Danmark.

2. Honorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Danmark, i hans egenskab af medlem af ledelsen for en virksomhed, der er hjemmehørende i Jugoslavien, kan beskattes i Jugoslavien.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på vederlag, der betales for normalt arbejde i et selskab eller en virksomhed i egenskab af arbejdstager, rådgiver, konsulent og lignende. I sådanne tilfælde skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 14 eller 15 finde anvendelse.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af professionelle kunstnere, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstnere og musikere samt af sportsfolk, for deres i denne egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, hvori sådan virksomhed er udøvet.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved virksomhed udøvet af en kunstner eller en sportsmand som omhandlet i denne artikels stykke 1 ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 i denne overenskomst, beskattes i den kontraherende stat, hvori kunstnerens eller sportsmandens virksomhed er udøvet.

3. Uanset bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og 2 kan indkomst, som er erhvervet i forbindelse med en i en kontraherende stat hjemmehørende kunstners eller sportsmands for dennes i denne egenskab udøvede virksomhed, kun beskattes i denne stat, såfremt virksomheden er udøvet i den anden kontraherende stat inden for rammerne af et kultur- eller sportsudvekslingsprogram godkendt af begge de kontraherende stater.

Artikel 18

Pensioner og sociale ydelser

1. Pensioner og andre lignende vederlag, der udbetales til en person hjemmehørende i en kontraherende stat som vederlag for tidligere beskæftigelse, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori modtageren af sådant vederlag er hjemmehørende.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan udbetalinger, som finder sted i medfør af en kontraherende stats socialforsikringslovgivning, beskattes i denne stat.

3. a) Uanset stykke 1 og 2 i denne artikel kan enhver pension, udbetalt til fysiske personer, af en kontraherende stat eller af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder af midler fra statsbudgettet eller særlige fonds, kun beskattes af denne stat.

b) Dog kan sådan pension kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er statsborger og hjemmehørende i denne stat.

4. Enhver pension, som hidrører fra et arbejde, som en fysisk person har udført i forbindelse med forretningsvirksomhed drevet af en af de kontraherende stater eller af en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor personen er hjemmehørende.

Artikel 19

Studerende

1. En studerende, praktikant eller lærling, som opholder sig i en kontraherende stat udelukkende for sin undervisning eller uddannelse, og som har eller umiddelbart før opholdet i denne stat havde bopæl i den anden kontraherende stat, beskattes ikke i den førstnævnte stat af beløb, som han modtager til sit underhold, sin undervisning eller uddannelse, under forudsætning af, at beløbene betales til ham fra kilder uden for denne førstnævnte stat.

2. En studerende ved et universitet eller anden undervisningsanstalt i Jugoslavien, som under et midlertidigt ophold i Danmark har beskæftigelse i Danmark i højst 100 dage inden for et kalenderår for at opnå praktisk erfaring i tilslutning til studierne, beskattes i Danmark kun af den del af indkomsten ved beskæftigelsen, som overstiger 1.500 danske kroner pr. kalendermåned. Fra beskatning undtages ifølge dette stykke dog sammenlagt højst 4.500 danske kr. Ethvert beløb fritaget for skat i medfør af dette stykke skal omfatte de for det pågældende kalenderår gældende personfradrag.

3. En studerende ved et universitet eller anden undervisningsanstalt i Danmark, som under et midlertidigt ophold i Jugoslavien har beskæftigelse i Jugoslavien i højst 100 dage inden for et kalenderår for at opnå praktisk erfaring i tilslutning til studierne, beskattes i Jugoslavien kun af den del af indkomsten ved beskæftigelsen, som overstiger den personlige minimalindkomst pr. kalendermåned. Ethvert beløb fritaget for skat i medfør af dette stykke skal omfatte de for det pågældende kalenderår gældende personfradrag.

4. En studerende, praktikant eller lærling, som opholder sig i en kontraherende stat for sin undervisning eller uddannelse, og som har eller umiddelbart før opholdet i denne stat havde bopæl i den anden kontraherende stat, beskattes ikke i en førstnævnte stat af beløb, som han modtager for personlige tjenesteydelser udført i den førstnævnte stat, forudsat at vederlaget ikke overstiger 18.000 danske kroner eller modværdien heraf i jugoslavisk valuta inden for et kalenderår. Skattelettelsen i henhold til dette stykke skal kun gælde for et sådant tidsrum, som med rimelighed eller efter sædvane kræves for at fuldføre den påbegyndte undervisning eller uddannelse, men skal i intet tilfælde overstige en periode på tre år i sammenhæng. Ethvert beløb fritaget for skat i medfør af dette stykke skal omfatte de for det pågældende kalenderår gældende personfradrag.

5. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal ved gensidig aftale fastsætte regler for praktiseringen af bestemmelserne i stykke 2, 3 og 4. De kompetente myndigheder kan også træffe aftale om sådan ændring af de der nævnte beløb, som findes rimelig under hensyn til forandring i pengeværdi, ændret lovgivning i en kontraherende stat eller andre lignende årsager.

Artikel 20

Anden indkomst

Indkomster, der oppebæres af en i en konraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er omhandlet i de foregående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra indkomsten hidrører, kun beskattes i denne stat.

Artikel 21

Formue

1. Formue bestående i fast ejendom kan beskattes i den kontraherende stat, hvori ejendommen er beliggende.

2. Formue bestående i aktiver, der udgør en del af erhvervsformuen i et foretagendes faste driftssted, eller i aktiver, der hører til et fast sted anvendt til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori det faste driftssted eller det faste sted er beliggende.

3. Skibe og luftfartøjer, der benyttes i international trafik, og løsøre som anvendes i sådan skibs- og luftfartsvirksomhed, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Alle andre arter af formue tilhørende en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 22

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. Hvor en person hjemmehørende i Danmark oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Jugoslavien, skal Danmark, såfremt stykke 4 ikke medfører andet,

a) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er betalt i Jugoslavien;

b) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er betalt i Jugoslavien.

2. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag, der svarer til den indkomst eller formue, som kan beskattes i Jugoslavien.

3. Hvor der i medfør af jugoslavisk lovgivning er indrømmet fritagelse for eller nedsættelse af jugoslavisk skat, der i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 7 i denne overenskomst skal betales af fortjeneste, som et dansk foretagende har oppebåret fra et fast driftssted eller et "joint venture" beliggende i Jugoslavien, skal der i henhold til stykke 1 a) og stykke 2 indrømmes fradrag i dansk skat for jugoslavisk skat, som om sådan fritagelse eller nedsættelse ikke var blevet indrømmet.

Bestemmelserne i dette stykke skal finde anvendelse i de første 10 år, i hvilke denne overenskomst har virkning. De kompetente myndigheder skal rådføre sig med hinanden med henblik på at bestemme, om denne periode skal forlænges.

4. Hvor en person hjemmehørende i Danmark oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Jugoslavien, kan Danmark medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten respektive formueskatten, som den indkomst, der hidrører fra - eller den formue, som ejes i - Jugoslavien, udgør af hele indkomsten eller formuen.

5. Hvor en person hjemmehørende i Jugoslavien oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Jugoslavien med forbehold af bestemmelserne i stykke 6 fritage sådan indkomst eller formue for beskatning, men kan ved beregningen af skatten af den pågældende persons øvrige indkomst eller formue anvende den skattesats, som ville være bragt i anvendelse, hvis den fritagne indkomst eller formue ikke var blevet fritaget som anført.

6. Hvor en person hjemehørende i Jugoslavien oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i artiklerne 10 og 12 kan beskattes i Danmark, skal Jugoslavien indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstkat med et beløb svarende til den skat, som er betalt i Danmark. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af skatten - beregnet før sådant fradrag - der svarer til den indkomst, som hidrører fra Danmark.

Artikel 23

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal, hvad enten de er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller ej, ikke i den anden kontraherende stat kunne underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den anden stat under samme forhold er eller måtte blive underkastet. For så vidt angår Jugoslavien, skal dette stykke også finde anvendelse på juridiske personer.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, skal ikke i denne anden stat være mindre gunstig end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at tilstå personer, som er hjemmehørende i den anden konraherende stat, sådanne personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser på grund af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie, som indrømmes de personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, artikel 11, stykke 4 eller artikel 12, stykke 7, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger fra et foretagende i en kontraherende stat til en person, hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et sådant foretagende under samme betingelser, som ville finde anvendelse, hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat.

Tilsvarende skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige formue for et sådant foretagende på samme måde, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person hjemmehørende i en førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere i den anden kontraherende stat hjemmehørende personer, skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat underkastes nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere tyngende end den beskatning eller dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive underkastet.

5. Udtrykket "beskatning" betyder i denne artikel skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 24

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Såfremt en i en kontraherende stat hjemmehørende person mener, at foranstaltninger, truffet af en af de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters nationale lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den konraherende stat, hvori han er hjemmehørende eller, hvis hans sag omfattes af artikel 23, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvori han er statsborger. Klagen skal indgives inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke omhandles i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte kontakt med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der findes en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 25

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst og den interne lovgivning i de kontraherende stater vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det omfang den stedfindende beskatning er i overensstemmelse med denne overenskomst. Enhver oplysning, der således udveksles, skal behandles som hemmelig og må ikke meddeles til andre personer eller myndigheder end dem, der er beskæftiget med påligningen eller opkrævningen af de skatter, som omfattes af overenskomsten.

2. Bestemmelserne i styke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges nogen af de kontraherende stater pligt til

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod dens eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan fremskaffes ifølge dens eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen forretningsmæssig eller officiel hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 26

Diplomatiske og konsulære embedsmænd

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster tilkommer diplomatiske eller konsulære embedsmænd.

Artikel 27

Ikrafttræden

1. De kontraherende stater skal give hinanden meddelelse om, at samtlige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft på datoen for den sidste af de meddelelser, som er omhandlet i stykke 1 i denne artikel, og dens bestemmelser skal have virkning

a) i Danmark

i) for så vidt angår indkomst erhvervet i det kalenderår, som følger efter det år, hvori den sidste af de meddelelser, som er omhandlet i stykke 1 i denne artikel, er givet, og følgende år;

ii) for så vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, som følger efter det år, hvori den sidste af de meddelelser, som er omhandlet i stykke 1 i denne artikel er givet, og følgende år.

b) i Jugoslavien

for så vidt angår indkomst hidrørende fra og formuer ejet i det kalenderår, der begynder den første dag i januar eller senere i det år, som følger efter det år, hvori den sidste meddelelse er udvekslet.

Artikel 28

Opsigelse

1. Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan senest den 30. juni i et kalenderår, fra det femte år efter datoen for denne overenskomsts ikrafttræden, ad diplomatisk vej give den anden kontraherende stat skriftlig meddelelse om opsigelse. I så fald skal denne overenskomst ophøre at have virkning

a) i Danmark

i) for så vidt angår indkomst erhvervet i det kalenderår, som følger efter det år, hvori meddelelsen om opsigelse er givet, samt følgende år;

ii) for så vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, som følger efter det år, hvori meddelelse om opsigelse er givet, og følgende år.

b) i Jugoslavien

for så vidt angår indkomst hidrørende fra og formue ejet i hvert kalenderår, der begynder den eller efter den først januar i det år, som følger det år, hvori meddelelse om opsigelse er givet.

2. Den overenskomst mellem Den socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien og Kongeriget Danmark om gensidig fritagelse for indkomstbeskatning af fortjeneste hidrørende fra skibs- og luftfartsvirksomhed, der er indgået ved noteveksling af 26. marts og 11. april 1968, skal ophøre at have virkning, når nærværende overenskomst har fået virkning.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i Beograd den 19. marts 1981 i to originale eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmark

Hans Julius Christensen

For Den socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien

Petar Kostic

Protokol

Ved undertegnelse af den i dag mellem Kongeriget Danmark og Den socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst g formue hos de undertegnede befuldmægtigede aftalt, at følgende bestemmelse skal udgøre en integrerende del af overenskomsten

Ad Artikel 11

Det er ved skattebestemmelserne i denne artikel taget i betragtning, at ingen af de kontraherende stater ved undertegnelsen af denne overenskomst i medfør af deres interne lovgivning m.v. kan opkræve kildeskat af renter udbetalt til ikke-hjemmehørende personer. Det er en aftale, at såfremt en af de kontraherende stater indfører en sådan mulighed, skal der afholdes forhandlinger med henblik på en revision af artikel 11 og 22.

Til ekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, undertegnet denne protokol.

Udfærdiget i Beograd den 19. marts 1981 i to originale eksemplarer på engelsk.

For Kongeriget Danmark

Hans Julius Christensen

For Den socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien

Petar Kostic

Overenskomsten, der ikke omfatter Grønland og Færøerne, trådte i medfør af artikel 27 i kraft den 10. januar 1982.

Udenrigsministeriet, den 30. juni 1982

KJELD OLESEN

Bekendtgørelse af overenskomst af 19. marts 1981 med Jugoslavien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Den 19. marts 1981 undertegnedes i Beograd en overenskomst mellem Danmark og Jugoslavien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskater. Overenskomsten har følgende ordlyd

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmark og Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Kongeriget Danmark og Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien, der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter er blevet enige om følgende

Ingen