Bekendtgørelse om endelig ikrafttræden af den internationale naturgummioverenskomst 1979 (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om endelig ikrafttræden af den internationale naturgummioverenskomst 1979 (* 1)
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 53 af 30. april 1981, Lovtidende C, meddeles det, at den internationale naturgummioverenskomst 1979 er trådt endeligt i kraft den 15. april 1982, efter at de i dens artikel 61, stk. 1, indeholdte vilkår er blevet opfyldt.
Nedennævnte lande og Det europæiske økonomiske Fællesskab har ratificeret, accepteret, godkendt eller tiltrådt overenskomsten eller givet meddelelse om at have påtaget sig de fulde finansielle forpligtelser i henhold til overenskomsten i overensstemmelse med dennes artikel 61
Eksportlande: Elfenbenskysten, Indonesien, Malaysia, Nigeria, Papua Ny Guinea, Sri Lanka og Thailand.
Importlande: Amerikas forenede Stater, Australien, Belgien, Brasilien, Canada, Danmark, Frankrig, Irak, Irland, Italien, Japan, Kina, Luxembourg, Mexico, Nederlandene, Norge, Peru, Sovjetunionen, Storbritannien, Sverige, Tjekkoslovakiet, Tyrkiet og Forbundsrepublikken Tyskland.
Udenrigsministeriet, den 30. juni 1982
Kjeld Olesen