Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 149 af 21. juni 1977 om sygeplejepersonales beskæftigelse samt arbejds- og levevilkår (* 1)

Artikel 1

1) I denne konvention omfatter udtrykket »sygeplejepersonale« alle kategorier af personer, der udøver sygeplejegerning.

2) Denne konvention gælder for alt sygeplejepersonale, uanset dets arbejdssted.

3) Den kompetente myndighed kan - efter samråd med de pågældende arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, hvor sådanne organisationer findes - fastsætte særlige regler for sygeplejepersonale, der udøver sin gerning på frivillig basis; disse regler må ikke afvige fra bestemmelserne i denne konventions artikel 2, stk. 2 a), samt artiklerne 3, 4 og 7.

Artikel 2

1) Hvert medlem, som ratificerer denne konvention, skal i overensstemmelse med nationale forhold vedtage og gennemføre en politik for sygepleje og sygeplejepersonale, der inden for rammerne af et alment sundhedsprogram, hvor et sådant program eksisterer, og inden for de ressourcer, der står til rådighed for den almindelige sundhedspleje, skal tage sigte på at sikre sygepleje på et sådant niveau kvantitativt og kvalitativt, at befolkningen kan opnå den bedst mulige sundhedstilstand.

2) Medlemmet skal især træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre sygeplejepersonalet -

a) tilstrækkelig teoretisk og praktisk uddannelse til varetagelse af dets funktioner og

b) ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder karrieremæssige muligheder og lønninger,

som vil kunne tiltrække og fastholde personer inden for dette erhverv.

3) Den politik, der omtales i denne artikels stk. 1, skal, hvor der eksisterer arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer inden for området, udformes i samråd med disse organisationer.

4) Denne politik skal koordineres med den politik, der føres på andre områder af sundhedsplejen og med hensyn til andet personale inden for sundhedssektoren i samråd med de pågældende arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

Artikel 3

1) De grundlæggende krav til sygeplejeuddannelsen og kontrollen med denne uddannelse skal fastsættes gennem de nationale love eller bestemmelser eller af den kompetente myndighed eller de kompetente faglige organer, der gennem sådan lovgivning er blevet bemyndiget hertil.

2) Sygeplejeuddannelsen skal koordineres med uddannelse af andet personale inden for sundhedssektoren.

Artikel 4

Nationale love eller bestemmelser skal fastsætte kravene til udøvelsen af sygeplejegerningen og begrænse udøvelsen til de personer, der opfylder disse krav.

Artikel 5

1) Der skal træffes foranstaltninger til at øge sygeplejepersonalets deltagelse i planlægning af sygeplejetjenesten og i drøftelser angående beslutninger, der vedrører dette personale, under en form, som er i overensstemmelse med nationale forhold.

2) Fastsættelsen af beskæftigelses- og arbejdsvilkår skal fortrinsvis ske ved forhandlinger mellem de pågældende arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer.

3) Afgørelse af tvister i forbindelse med fastsættelsen af beskæftigelsesvilkår og -forhold skal søges bilagt ved forhandling mellem parterne eller - under en form, som nyder de implicerede parters tillid - gennem et uafhængigt og upartisk system, såsom mægling og frivillig voldgift.

Artikel 6

Sygeplejepersonalets vilkår skal som et minimum modsvare vilkårene for det pågældende lands øvrige arbejdstagere inden for følgende områder

a) arbejdstid, herunder regler om og kompensation for overarbejde, arbejde på ubekvemme tidspunkter og skifteholdsarbejde,

b) ugentlige hvileperioder,

c) årlig ferie med løn,

d) uddannelsesorlov,

e) barselorlov,

f) sygeorlov,

g) social sikring.

Artikel 7

Hvert medlem skal, hvor det er nødvendigt, forsøge at forbedre eksisterende love og bestemmelser om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen ved at tilpasse dem de særlige forhold, der gælder for sygeplejearbejde og det miljø, hvori det udføres.

Artikel 8

Denne konventions bestemmelser skal, hvor de ikke på anden måde er gennemført ved kollektive overenskomster, interne reglementer, voldgiftskendelser, domstolskendelser eller på en sådan anden måde i overensstemmelse med national praksis, som måtte være passende under hensyn til landets særlige forhold, gennemføres ved nationale love eller bestemmelser.

Artikel 9

De formelle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør med henblik på registrering.

Artikel 10

1) Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet registreret hos generaldirektøren.

2) Den træder i kraft tolv måneder efter den dato, da to medlemmers ratifikationer er blevet registreret hos generaldirektøren.

3) Derefter træder konventionen i kraft for hvert medlem tolv måneder efter, at dets ratifikation er blevet registreret.

Artikel 11

1) Et medlem, som har ratificeret denne konvention, kan opsige den efter ti års forløb fra datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til registrering. Opsigelsen får først virkning et år efter datoen for registreringen.

2) Hvert medlem, som har ratificeret denne konvention, og som ikke inden et år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede tiårsperiode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er bundet i yderligere ti år og kan derefter opsige denne konvention ved udløbet af hver tiårsperiode på de i denne artikel fastsatte betingelser.

Artikel 12

1) Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation om registreringen af alle ratifikationer og opsigelser, som han modtager fra organisationens medlemmer.

2) Samtidig med at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om registreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre organisationens medlemmer opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 13

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i henhold til artikel 102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om alle ratifikationer og opsigelser, som han har registreret i medfør af bestemmelserne i de foranstående artikler, til De forenede Nationers generalsekretær til registrering.

Artikel 14

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis revision af den på konferencens dagsorden.

Artikel 15

1) Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis reviderer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,

a) et medlems ratifikation af den nye, reviderende konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i artikel 11, såfremt og så snart den nye, reviderende konvention træder i kraft;

b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemmerne fra den dato at regne, da den nye, reviderende konvention træder i kraft.

2) Denne konvention forbliver under alle omstændigheder i kraft i sin foreliggende form og med det foreliggende indhold for de medlemmer, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den reviderende konvention.

Artikel 16

De engelske og franske versioner af denne konventions tekst har samme gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens treogtresindstyvende møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den toogtyvende juni 1977.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har vi påført vore underskrifter idag den treogtyvende juni 1977.

(Underskrifter)

Konventionen trådte i kraft den 11. juli 1979.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 5. juni 1981, hvorefter konventionen i medfør af artikel 10, stk. 3, for Danmarks vedkommende vil træde i kraft den 5. juni 1982. Ved deponeringen er der taget forbehold med hensyn til konventionens anvendelse for Færøerne og Grønland.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af: Bangladesh, Ecuador, Finland, Den hviderussiske socialistiske Sovjetrepublik, Irak, Philippinerne, Polen, Sovjetunionen, Sverige, Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik, Uruguay og Zambia.

Udenrigsministeriet, den 2. juni 1982

Kjeld Olesen

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 149 af 21. juni 1977 om sygeplejepersonales beskæftigelse samt arbejds- og levevilkår (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 20. maj 1981 har Danmark ratificeret den af Den internationale Arbejdskonference i Geneve den 21. juni 1977 vedtagne konvention nr. 149 om sygeplejepersonales beskæftigelse samt arbejds- og levevilkår. Konventionen har følgende ordlyd

Oversættelse

KONVENTION

nr. 149 om sygeplejepersonales beskæftigelse samt arbejds- og levevilkår

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference,

som er sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 1. juni 1977 er trådt sammen til sin treogtresindstyvende samling, og

som erkender den betydelige rolle, som sygeplejepersonale - i samarbejde med andet personale inden for sundhedssektoren - spiller for beskyttelse og forbedring af befolkningens sundhed og velfærd, og

som erkender, at især den offentlige sektor, som beskæftiger sygeplejepersonale, bør gå aktivt ind for forbedringen af dette personales beskæftigelses- og arbejdsvilkår, og

som bemærker, at sygeplejepersonalets nuværende situation i mange lande, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft og hvor de eksisterende personaleressourcer ikke altid udnyttes bedst muligt, er en hindring for udviklingen af en effektiv sundhedstjeneste, og

som henviser til, at sygeplejepersonale er omfattet af adskillige ILO-konventioner og -henstillinger, der fastsætter generelle normer for beskæftigelse og arbejdsvilkår, såsom instrumenter vedrørende diskrimination, foreningsfrihed og retten til at føre kollektive forhandlinger, om frivillig mægling og voldgift, arbejdstid, ferie med løn samt betalt frihed til uddannelse, social sikring og andre forsorgsforanstaltninger samt om beskyttelse i tilfælde af graviditet og beskyttelse af arbejdstageres sundhed, og

som mener, at de særlige omstændigheder, der knytter sig til sygeplejegerningen, gør det ønskeligt at supplere de ovenfor nævnte generelle normer med særlige retningslinier for sygeplejepersonale, udformet således, at de sikrer dette personale vilkår, der svarer til dets rolle på sundhedsområdet og er acceptable for det, og

som bemærker, at de følgende normer er blevet udarbejdet i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen, og at der fortsat vil finde et samarbejde sted med denne organisation med henblik på at fremme og sikre anvendelsen af disse normer, og

som har besluttet at vedtage visse forslag med hensyn til sygeplejepersonales beskæftigelse, arbejds- og levevilkår, hvilket spørgsmål er optaget som 6. punkt på samlingens dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 21. juni 1977 følgende konvention, der benævnes konventionen om sygeplejepersonale, 1977