Bekendtgørelse af nordisk konvention af 5. marts 1981 om social tryghed (* 1)

artikel 1

I denne konvention betyder udtrykket

a) »nordisk land« ethvert af de kontraherende lande,

b) »nordisk statsborger« statsborger i et nordisk land,

c) »lovgivning« love, bekendtgørelser og andre retsforskrifter om de grene af social tryghed der er angivet i artikel 2, første stykke, dog ikke i den udstrækning forholdet mellem på den ene side et eller flere nordiske lande og på den anden side et eller flere lande uden for Norden derigennem er reguleret,

d) »vedkommende myndighed« i Danmark socialministeriet, i Finland social- og sundhedsministeriet, i Island sundheds- og socialforsikringsministeriet, i Norge socialdepartementet, i Sverige regeringen, eller den myndighed som de nævnte myndigheder bestemmer dertil,

e)»organ« myndighed eller institution, som stiller en ydelse til rådighed,

f) »naturalydelse« dels fritagelse for betaling, nedsat betaling eller refusion, for sygehjælp, herunder tandlægehjælp, fødselshjælp, medicin, proteser og andre hjælpemidler, dels erstatning for rejser som foretages i forbindelse med en sådan sygehjælp,

g) »dagpenge« kontantydelse, som beregnes for en dag eller for en uge og som ydes ved sygdom, fødsel eller adoption,

h) »grundpension« offentlig pension, som ikke beregnes på grundlag af tilbagelagte beskæftigelsesperioder, tidligere erhvervsindtægt eller betalte bidrag, samt tillægsydelser til en sådan pension,

i) »Tillægspension« offentlig pension, som beregnes på grundlag af tilbagelagte beskæftigelsesperioder, tidligere erhvervsindtægt eller betalte bidrag, samt tillægsydelser til en sådan pension,

j) »bidrag« bidrag for et år eller en anden bestemt periode fra en person, som omfattes af denne konvention, eller hans arbejdsgiver til finansiering af de ydelser, som denne konvention angår,

k) »bopæl«, at en person har bopæl i et land efter landets folkeregister, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat.

Kapitel 1. Ydelser ved sygdom, fødsel eller adoption

Artikel 2

1. Denne konvention finder anvendelse for al lovgivning i de nordiske lande, der til enhver tid gælder inden for følgende grene af social tryghed

a) ydelser ved sygdom, fødsel eller adoption,

b) ydelser ved invaliditet, alderdom eller dødsfald,

c) ydelser ved arbejdsskade,

d) ydelser ved arbejdsløshed,

e) offentlig kontantydelser til børn,

f) social bistand.

2. Ved ratifikation af denne konvention afleverer hvert nordisk land en fortegnelse over den gældende lovgivning for de grene af social tryghed, der er nævnt i første stykke. Derefter giver hvert land een gang om året inden udgangen af februar måned det danske udenrigsministerium meddelelse om de ændringer i fortegnelsen, som skyldes lovgivning, der er gennemført i det forudgående kalenderår.

3. I bilaget til denne konvention findes særlige bestemmelser for hvert land om anvendelsen af konventionen i særlige tilfælde.

Kapitel 2. Ydelser ved invaliditet, alderdom og dødsfald

Grundpension

Artikel 3

Denne konvention finder anvendelse på

a) nordiske statsborgere,

b) flygtninge som omfattes af artikel 1 i konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og protokollen af 31. januar 1967 til nævnte konvention,

c) statsløse som omfattes af artikel 1 i konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers retsstilling,

d) andre personer som er eller har været omfattet af lovgivningen i et nordisk land,

e) personer hvis ret hidrører fra en person der er nævnt under a) - d).

Kapitel 3. Ydelser ved arbejdsskade

Artikel 4

Ved anvendelsen af lovgivningen i et nordisk land ligestilles statsborgere i et andet nordisk land med landets egne statsborgere i den udstrækning andet ikke følger af bestemmelserne i afsnit III i denne konvention.

Kapitel 4. Ydelser ved arbejdsløshed

Artikel 5

Skal en ydelse nedsættes efter et nordisk lands lovgivning, når den falder sammen med andre ydelser, skal ydelsen kunne nedsættes også når den falder sammen med tilsvarende ydelser efter et andet nordisk lands lovgivning.

AFSNIT II

BESTEMMELSER OM HVILKEN LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES

Artikel 6

1. Den der har bopæl i et nordisk land, er omfattet af lovgivningen i bopælslandet i den udstrækning, andet ikke følger af andre bestemmelser i dette afsnit.

2. En nordisk statsborger, der er ansat ombord på et skib, som fører et nordisk lands flag, anses for at have bopæl og være ansat i det land hvis flag skibet fører.

3. Udlejes et skib, som fører et nordisk lands flag, hovedsagelig ubemandet til en reder i et andet nordisk land, gælder bestemmelsen i andet stykke kun for den, der er ansat af skibets ejer eller af en person, der repræsenterer denne. En nordisk statsborger, der er ansat om bord af rederen eller af en person, der repræsenterer denne, anses for at have bopæl og være ansat i sidstnævnte land.

Artikel 7

1. Den der er antaget til arbejde i et andet nordisk land end det, hvori han har sin bopæl, er omfattet af lovgivningen i beskæftigelseslandet for så vidt angår dette arbejde med hensyn til ret til ydelser, som afhænger af erhvervsarbejde eller indtægt fra sådant arbejde.

2. Den som er antaget til arbejde i to eller flere nordiske lande, anses for at have sit beskæftigelsesland der hvor arbejdsgiveren har sin bopæl eller virksomheden har sit sæde.

3. Den som tilhører det rejsende personale ved fly- eller landtransportvirksomhed, anses for beskæftiget der hvor han har sit faste stationeringssted.

4. Som arbejde i et nordisk land anses også arbejde med udforskning og udvinding af naturforekomster på et nordisk lands kontinentalsokkel, således som denne er bestemt i Genevekonventionen af 29. april 1958 om den kontinentale sokkel.

Artikel 8

1. Udsender en arbejdsgiver en arbejdstager fra et nordisk land til et andet nordisk land for der for arbejdsgiverens regning at udføre arbejde, som påregnes at vare højst tolv måneder, er vedkommende fortsat omfattet af det førstnævnte lands lovgivning med hensyn til retten til de ydelser, der er nævnt i artikel 7.

2. Hvis arbejdet i det land, hvortil arbejdstageren er udsendt, varer i længere tid end påregnet og i mere end tolv måneder, kan bestemmelsen i første stykke udstrækkes til at gælde indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at vedkommende myndigheder i de pågældende lande giver samtykke hertil.

3. Ved anvendelse af bestemmelserne i denne artikel gælder bestemmelsen i artikel 7, fjerde stykke.

Artikel 9

Denne konvention berører ikke de bestemmelser i Wienerkonventionen af den 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser eller Wienerkonventionen af den 24. april 1963 om konsulære forbindelser, som angår den lovgivning, der er nævnt i artikel 2, første stykke. Særlige regler om ret til naturalydelser er fastsat i afsnit III, kapitel 1.

Artikel 10

Bidrag til ydelser, som er omfattet af denne konvention, skal betales i det land, hvis lovgivning gælder med hensyn til retten til ydelser, som afhænger af erhvervsarbejde eller indtægt fra sådant arbejde. Sådanne bidrag må ikke opkræves i et andet land.

Artikel 11

Vedkommende myndigheder i to eller flere nordiske lande kan for særlige persongrupper eller personer indgå overenskomst om undtagelser fra bestemmelserne i dette afsnit. Underretning om en sådan overenskomst skal gives til det danske udenrigsministerium, som derefter skal underrette vedkommende myndighed i de lande, der ikke har deltaget i overenskomsten.

AFSNIT III

SÆRLIGE BESTEMMELSER OM RETTEN TIL YDELSER

Artikel 12

1. Den som flytter fra et nordisk land til et andet, kan med hensyn til retten til ydelser ved sygdom, fødsel eller adoption i tilflytningslandet påberåbe sig forholdene i det tidsrum han har været omfattet af lovgivningen i fraflytningslandet. Ved bevilling af ydelser i tilflytningslandet tages der hensyn til ydelser, som er modtaget i fraflytningslandet.

2. Ret til ydelser efter denne artikel foreligger også for sygdom, svangerskab eller fødsel, der er indtruffet inden bosættelsen i tilflytningslandet. Konventionen giver dog ikke ret til ydelser, hvis hensigten med flytningen til landet kan antages at være der at modtage sådanne ydelser.

3. Hvis der ved flytningen ydes dagpenge fra fraflytningslandet, udbetales fortsatte dagpenge fra tilflytningslandet efter dette lands lovgivning. Om nødvendigt tages der hensyn til arbejdsindtægt i fraflytningslandet.

4. Bestemmelserne i denne artikel finder tilsvarende anvendelse for den som af anden grund end flytning efter bestemmelserne i afsnit II i denne konvention har ret til ydelser ved sygdom, fødsel eller adoption fra et andet nordisk land end det, hvis lovgivning han tidligere har været omfattet af.

Artikel 13

Den som udfører arbejde som ansat i et andet nordisk land end det, hvor han har bopæl, har ved sygdom ret til dagpenge fra beskæftigelseslandet sålænge ansættelsen består, dog mindst i 90 dage. Derefter ydes fortsatte dagpenge fra bopælslandet hvorved bestemmelserne i artikel 12 finder anvendelse.

Artikel 14

1. Den som har bopæl i et nordisk land og er sikret naturalydelser der har, hvis han under ophold i et andet nordisk land får behov for sygebehandling, ret til naturalydelser fra opholdslandet efter dette lands lovgivning. Det samme gælder for den som uden at være nordisk statsborger har ret til naturalydelser i et nordisk land på grund af ansættelse ombord på et skib, som fører et nordisk lands flag.

2. Ret til ydelser efter denne artikel foreligger ikke, hvis hensigten med opholdet i landet kan antages at være der at modtage naturalydelser. Den som opholder sig i et land af andre årsager end arbejde eller studier har kun ret til naturalydelser ved fødsel, hvis det ikke med rimelighed kunne forudses, at fødslen ville finde sted under opholdet i det andet land.

3. Ret til ydelser efter denne artikel foreligger ikke efter det tidspunkt, da den syges tilstand tillader rejse til det land, hvor han har bopæl. Fortsatte ydelser bør dog alligevel gives når det efter omstændighederne ikke er rimeligt at henvise den syge til behandling i bopælslandet.

4. Ved hjemrejse til bopælslandet dækker opholdslandet de merudgifter, som opstår fordi vedkommende som følge af sygdommen må benytte en rejseform, der er dyrere end den han ellers ville have anvendt.

Artikel 15

Personer, som efter de konventioner, der er nævnt i artikel 9, ikke omfattes af lovgivningen i det land hvori de gør tjeneste, er dog berettigede til naturalydelser ved sygdom og fødsel efter lovgivningen i det land hvori de gør tjeneste. Der opkræves ikke bidrag i dette land.

Artikel 16

Bestemmelser i et nordisk lands lovgivning om begrænsning af udbetaling af dagpenge til den, der opholder sig i udlandet, finder ikke anvendelse når den, der har ret til dagpenge, opholder sig et andet nordisk land.

Artikel 17

Udbetaler en arbejdsgiver i et nordisk land løn ved fravær fra arbejdet på grund af sygdom, fødsel eller adoption til en arbejdstager, som for samme tid og på grundlag af samme indtægt modtager dagpenge fra et andet nordisk land, har arbejdsgiveren ret til at modtage de nævnte dagpenge i arbejdstagerens sted som om dagpengene blev udbetalt fra beskæftigelseslandet.

Artikel 18

1. En statsborger i et nordisk land er, sålænge han har bopæl i et andet sådant land, berettiget til grundpension fra bopælslandet under de forudsætninger, der gælder for landets egne statsborgere, og på de betingelser, der i øvrigt angives i denne artikel.

2. I de tilfælde som er anført i første stykke ydes grundpension

1) for så vidt angår alderspension, når den som søger pension har opholdt sig landet uafbrudt i mindst de sidste tre år,

2) for så vidt angår invalidepension, når den som søger pension

a) har opholdt sig i landet uafbrudt i mindst de sidste 3 år eller

b) har opholdt sig i landet uafbrudt i mindst det sidste år og herunder i en sammenhængende periode på mindst et år har været fysisk og psysisk i stand til at udøve normal erhvervsvirksomhed,

3) for så vidt angår efterladtepension,

a) Når den efterlevende har opholdt sig i landet uafbrudt i mindst de sidste tre år eller

b) når den afdøde ved dødsfaldet modtog invalidepension fra dette land eller opfyldte de krav som er anført i nr. 2 a eller b, alt på betingelse af at den efterlevende ved dødsfaldet havde bopæl i landet.

3. Modtager nogen invalidepension eller efterladtepension efter denne artikel afløses pensionen uden hensyn til længden af opholdstiden af alderpension, når den som modtager pension opnår den almindelige pensionsalder, der gælder i bopælslandet.

4. Ved bedømmelsen af, hvorvidt kravet i andet stykke om en vis tids uafbrudt ophold er opfyldt, ses der bort fra er midlertidigt fravær. Fravær, der hver gang ikke overstiger 4 måneder, eller for så vidt angår kravet om et års uafbrudt ophold fravær, der ikke overstiger en måned, regnes i alle tilfælde for midlertidigt fravær. Perioder af midlertidigt fravær regnes ikke som bopælstid.

Artikel 19

1. Grundpension efter artikel 18 beregnes i forhold til den pensionsberettigedes samlede bopælstid i et eller flere nordiske lande.

2. Udgør bopælstiden efter første stykke mindst 40 år ydes grundpensionen uden nedsættelse på grund af bopælstid. I andre tilfælde ydes grundpensionen med mindst 1/40 for hvert bopælsår. Ved beregningen ses der bort fra tiden før det fyldte 16. år og tiden efter den almindelige pensionsalder, der gælder for bopælslandet. Begynder pensionen at løbe inden den berettigede opnår den almindelige pensionsalder medregnes tillige tiden indtil tidspunktet for opnåelse af pensionsalderen.

3. Efterladtepension til ægtefælle beregnes på tilsvarende måde på grundlag af den afdødes bopælstid, såfremt denne er længere end den pensionsberettigedes bopælstid. Det samme gælder ved beregning af alderspension til en efterlevende ægtefælle, som ville have været berettiget til efterladtepension, hvis pensionsalderen ikke allerede var opnået. Efterladtepension til børn ydes nedsættelse på grund af bopælstidens længde.

4. Beregnes grundpension efter et nordisk lands lovgivning på grundlag af bopælstid i landet skal bopælstid for landets statsborgere i et andet nordisk land regnes som bopælstid i hjemlandet.

5. Har en nordisk statsborger, som modtager grundpension fra bopælslandet, samtidig ret til grundpension fra et andet nordisk land efter dets lovgivning, ydes pensionen fra sidstnævnte land kun med beløb hvormed den overstiger pensionen fra bopælslandet. Dette gælder dog ikke hvis begge pensioner beregnes udelukkende på grundlag af bopælstid i vedkommende land, og den bopælstid, som ligger til grund for beregning af pensionen fra bopælslandet, udgør mindre end 40 år.

Artikel 20

1. Flytter en statsborger i et nordisk land fra et sådant land til et andet, og indtræder pensionsbegivenheden inden der er forløbet så lang tid, at der kan ydes grundpension fra tilflytningslandet, skal pensionen ydes fra det land, hvori tidsbetingelsen for ret til grundpension senest har været opfyldt som om han stadig havde bopæl der. Dette gælder på betingelse af at ansøgning om pension indgives inden tre år efter at han forlod sidstnævnte land.

2. Flytter en statsborger i et nordisk land, som modtager grundpension fra et sådant land, derfra til et andet nordisk land, beholder han retten til grundpension fra det land som yder pensionen.

3. Grundpension efter første eller andet stykke ydes indtil den pensionsberettigede modtager grundpension fra tilflytningslandet eller har opholdt sig der i så lang tid at han opfylder kravet om en vis tids ophold i landet for at få ret til en sådan grundpension som den foreliggende, dog længst i tre år. For den som flytter til sit hjemland ophører retten til den pension, der omhandles her, i alle tilfælde når han opnår den pensionsalder, der gælder i hjemlandet.

4. Har nogen efter lovgivningen i tilflytningslandet ret til grundpension beregnet udelukkende på grundlag af bopælstid i dette land, skal denne pension ikke hindre at der ydes pension fra fraflytningslandet efter bestemmelserne i denne artikel. Pensionen fra fraflytningslandet skal dog kun ydes med det beløb, hvormed den overstiger pensionen fra tilflytningslandet.

Tillægspension

Artikel 21

Forsikringsperioder som nogen har tilbagelagt efter flere nordiske landes lovgivninger sammenlægges i den udstrækning de ikke er sammenfaldende med henblik på at opfylde betingelser for retten til tillægspension fra et af disse lande.

Artikel 21 kan ikke anvendes for sømandspension efter svensk lovgivning.

Ifølge noteveksling mellem udenrigsministeriet og Finlands, Islands, Norges og Sveriges ambassader i København er konventionen, uanset dens artikel 37, stk. 2, sat i kraft mellem de fem regeringer fra og med den 1. januar 1982.

Udenrigsministeriet, den 21. april 1982

KJELD OLESEN

Artikel 22

Tillægspension må ikke i andre tilfælde end angivet i artikel 23 påvirkes af at pågældende tillige har ret til tillægspension fra et andet nordisk land.

Artikel 23

1. Er de betingelser, som gælder for at få beregnet tillægspension tillige på grundlag af en antagelse om forsikringsperioder som ville være blevet tilbagelagt hvis pensionstilfældet ikke var indtruffet, opfyldt i mere end et nordisk land, skal en sådan beregning kun foretages i det land, hvor den forhøjelse som følger af beregningen bliver størst.

2. Træffes der en ny eller ændret afgørelse i den enkelte pensionssag i et af landene, skal der påny træffes afgørelse om fra hvilket land der skal ydes en tillægspension, der er beregnet på grundlag af en sådan antagelse som er nævnt i første stykke.

Bestemmelser i denne artikel skal ikke finde anvendelse i tilfælde af at pågældende har indtjent pensionsret i flere lande samtidigt i de to år, som ligger umiddelbart inden pensionstilfældet.

Artikel 24

1. Retten til ydelser ved arbejdsskade må ikke påvirkes af at den berettigede er bosat eller opholder sig i et andet nordisk land end det efter hvis lovgivning skaden skal dækkes efter afsnit II i denne konvention.

2. Bestemmelserne i denne konvention om ret til naturalydelser i bopæls- eller opholdslandet gælder tillige ved arbejdsskade.

Artikel 25

1. Kan ydelser ved erhvervssygdom udbetales efter mere end et nordisk lands lovgivning, udbetales ydelser kun efter lovgivningen i det land, hvori den virksomhed som indebar fare for sygdommen senest er udøvet forud for det tidspunkt, hvor erhvervssygdommen kom til udbrud.

2. Ved forværring af en erhvervssygdom, som har medført erstatning efter et nordisk lands lovgivning skal dette land tillige dække forværringen, såfremt denne ikke kan henføres til arbejde i et andet nordisk land.

Artikel 26

Nærmere bestemmelser om ret til ydelser ved arbejdsløshed findes i overenskomst af 28. juli 1976 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om regler for godskrivning af kvalifikationsperioder m.m. i forbindelse med ret til dagpenge for arbejdsløshedsforsikrede.

AFSNIT IV

ØVRIGE BESTEMMELSER

Artikel 27

Vedkommende myndigheder skal sammen fastsætte de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre en ensartet nordisk anvendelse af denne konvention.

Artikel 28

Ved gennemførelsen af denne konvention skal myndigheder og organer i fornøden udstrækning bistå hinanden. I hvert nordisk land skal der findes et særligt forbindelsesorgan, som udpeges af vedkommende myndighed.

Artikel 29

1. Hvis nogen hos et organ i et nordisk land ansøger om en ydelse efter et andet nordisk lands lovgivning, skal organet uden ophold sende ansøgningen til vedkommende organ i det pågældende land. Ansøgning anses indgivet den dag den blev indgivet i det førstnævnte land.

2. Skal en klage eller en anden begæring end den, der er nævnt i første stykke, efter lovgivningen i et nordisk land indgives inden en vis frist for at blive taget i betragtning, skal begæringen anses for modtaget i rette tid, hvis den inden fristens udløb er indgivet til et organ i et andet nordisk land. Dette organ skal uden ophold sende begæringen til vedkommende organ.

Artikel 30

1. Har et organ i et nordisk land udbetalt en ydelse under sådanne omstændigheder, at der er opstået pligt til at betale tilbage, kan det for meget udbetalte holdes tilbage i en ydelse fra et andet nordisk land i den udstrækning retsreglerne i dette land tillader det.

2. Har et organ i et nordisk land udbetalt forskud på en ydelse inden den endelige afgørelse og viser det sig derefter, at modtageren ikke har ret til ydelsen eller har ret til ydelsen med et lavere beløb, kan en tilsvarende ydelse fra et andet nordisk land for det samme tidsrum helt eller delvist holdes tilbage. Det samme gælder når en ydelse udbetales uden at bestemmelserne i denne konvention er iagttaget, eller når en senere anvendelse af konventionen fører til at en ydelse i det førstnævnte land ikke burde være udbetalt eller burde være udbetalt med et lavere beløb.

3. Beløb, som holdes tilbage i medfør af første eller andet stykke, skal sendes til det organ, som burde have undladt at udbetale en ydelse eller burde have udbetalt en ydelse med et lavere beløb.

Artikel 31

1. Et dokument om ret til underholdsbidrag, der er udstedt i et nordisk land, skal anses som gyldigt grundlag for bidragsforskud også i et andet nordisk land. Består dokumentet ikke i en beslutning af en domstol eller en anden offentlig myndighed, skal dokumentet være forsynet med attestation for at det i det land hvor det er udstedt kan danne grundlag for inddrivelse hos den bidragsskyldige.

2. Bidragsforskud kan nedsættes i den udstrækning bidragsforskud er udbetalt fra et andet nordisk land for samme tidsrum.

Artikel 32

Et nordisk land, som yder vedvarende hjælp til forsørgelse eller anden social bistand til en statsborger i et andet nordisk land, kan ikke af den grund kræve, at den pågældende modtages i hjemlandet, såfremt hans familieforhold, tilknytning til bopælslandet eller omstændighederne i øvrigt taler for, at han bør forblive der, og i alle tilfælde ikke såfremt han de sidste 5 år har haft bopæl i landet.

Artikel 33

Denne konvention giver ikke ret til udbetaling af grundpension til den, der ikke har bopæl i et nordisk land. Konventionen giver heller ikke ret til optjening af rettigheder uden for de nordiske lande.

Artikel 34

1. Denne konvention gælder ikke for ydelser og bidrag for tiden før den træder i kraft.

2. Ved afgørelser af retten til ydelser efter denne konvention medregnes også forsikrings-, beskæftigelses- og bopælsperioder inden konventionen trådte i kraft.

3. Artikel 23 i denne konvention finder også anvendelse for pension, som ved konventionens ikrafttrædelse udbetales med anvendelse af artikel 5 b) i konventionen af 15. september 1955.

Artikel 35

Denne konvention medfører ikke nedsættelse af ydelser som løber når konventionen træder i kraft.

Artikel 36

1. Ønsker et land at opsige konventionen skal skriftlig meddelelse herom tilstilles det danske udenrigsministerium, som underretter de øvrige nordiske landes regeringer herom.

2. Opsigelsen gælder alene for det land, som har meddelt den, og har gyldighed fra begyndelsen af det kalenderår, som indtræder mindst 6 måneder efter at det danske udenrigsministerium har modtaget meddelelse om opsigelsen.

3. Opsiges konventionen, bevares rettigheder som er erhvervet efter konventionen fortsat.

Artikel 37

1. Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos det danske udenrigsministerium.

2. Konventionen træder i kraft den første dag i den måned, som ligger to fulde kalendermåneder efter den dag, da samtlige landes ratifikationsinstrumenter er deponeret.

Artikel 38

Når denne konvention træder i kraft, ophører konventionen af 15. september 1955 mellem Danmark, Finland, Island. Norge og Sverige om social tryghed med senere ændringer og tillæg (* 1) at gælde tillige med overenskomsten af 6. februar 1975 mellem de nævnte lande om ydelser ved sygdom, svangerskab og fødsel (* 2).

Til bekræftelse heraf har undertegnede, der er befuldmægtigede af deres regeringer, undertegnet denne overenskomst.

Udfærdiget i København den 5. marts 1981 i eet eksemplar på det finske, det islandske, det norske og det svenske sprog, hvilke samtlige tekster har lige gyldighed.

For DANMARK

Lise Østergaard

For FINLAND

Katri-Helena Eskelinen

For ISLAND

Svavari Gestssyni

For NORGE

Arne Nilsen

For SVERIGE

Karin Søder

bilag

til konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om social tryghed.

BESTEMMELSER VEDRØRENDE ANVENDELSE AF NATIONAL LOVGIVNING

A. DANMARK

1. Til artikel 6.

Retten til naturalydelser i Danmark ved sygdom eller fødsel for den som er bosat i Danmark, påvirkes ikke af bestemmelserne i artikel 6, andet og tredje stykke.

2. Til artikel 14.

Begravelseshjælp efter lov om offentlig sygesikring omfattes ikke af bestemmelserne om naturalydelser ved sygdom.

Til artikel 18.

Når betingelserne for at opnå efterladtepension er opfyldt efter artikel 18, andet stykke, nr. 3 b, ligestilles bopælstid i et andet nordisk land med bopælstid i Danmark ved afgørelsen af om betingelsen om mindst et års bopælstid i Danmark efter opnåelsen af den laveste aldersgrænse for indtjening af ret til pension på grundlag af bopælstid er opfyldt. Denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse for danske statsborgere.

4. Til artikel 19.

a) Statsborgere fra de andre nordiske lande har ret til fuld dansk alderspension efter bestemmelserne i folkepensionsloven om ret til fuld pension for den som har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10 år inden for de aldersgrænser, der gælder for optjening af ret til pension på grundlag af bopælstid, heraf mindst 5 år umiddelbart før den normale pensionsalder. Bopælstid i de øvrige nordiske lande medregnes ikke ved afgørelsen af om fuld pension kan ydes efter den nævnte bestemmelse.

b) Ved anvendelsen af artikel 19, andet stykke, tredje punktum, medregnes bopælstid i de nordiske lande efter opnåelse af den laveste aldersgrænse i dansk pensionslovgivning for optjening af ret til pension på grundlag af bopælstid ved beregning af pension til en person, som efter konventionen skal have pension fra Danmark.

c) Bestemmelserne i artikel 19, tredje stykke, finder tilsvarende anvendelse på invalidepension efter den danske lov om invalidepension m.v. på de betingelser, der er angivet i denne lov.

d) Ved beregningen af enkepension, invalidepension og folkepension efter dansk lovgivning til den, hvis ægtefælle er afgået ved døden, på grundlag af den afdøde ægtefælles bopælstid i de nordiske lande, skal betingelserne herfor efter invalide-, enke- og folkepensionsloven være opfyldt. Ved beregning af bopælstid fra det tidspunkt hvor pensionen begynder, og frem til den pensionsalder der gælder i bopælslandet, lægges den efterlevende ægtefælles alder ved pensionstilfældets indtræden til grund.

5. Til artikel 20.

a) Nordiske statsborgere, som har bopæl i et andet nordisk land end Danmark, kan ikke efter artikel 20, første stykke, opnå dansk førtidig folkepension ved dispensation fra aldersbetingelserne på grund af arbejdsløshed eller lignende manglende mulighed for beskæftigelse.

b) Til enlige kvinder, som er fyldt 62 år, ydes folkepension fra Danmark efter artikel 20, andet stykke, udover 3-årsfristen fra flytningen efter artiklens tredje stykke, sålænge pensionsmodtageren ikke har opnået den almindelige pensionsalder i bopælslandet.

c) Til personer som ved dispensation fra aldersbetingelserne modtager førtidig folkepension fra Danmark efter flytning til et andet nordisk land inden den 1. januar 1978, ydes pensionen udover 3-årsfristen fra flytningen efter artikel 20, tredje stykke, sålænge pensionsmodtageren ikke har opnået den almindelige pensionsalder i bopælslandet.

6. Til artikel 21.

Ved anvendelsen af artikel 21 skal medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension for hvem der i et kalenderår er indbetalt det antal bidrag, som kræves for at opnå fuld anciennitet, anses for at have tilbagelagt en forsikringsperiode på et helt år. Medlemmer for hvem der er indbetalt et mindre antal bidrag, anses for at have tilbagelagt en forsikringsperiode på så stor en del af et år, som svarer til forholdet mellem antallet af indbetalte bidrag og det antal som kræves for at opnå fuld anciennitet.

B. FINLAND

1. Til artikel 5.

Ved fastsættelse af retten til dagpenge ved fødsel efter lovgivningen i Finland skal der tages hensyn til tilsvarende dagpenge, som ydes efter lovgivningen i et andet nordisk land på grundlag af samme forældreforhold til den anden af forældrene.

2. Til artiklerne 18-20.

a) Ved ydelse af grundpension til den som har bopæl i et andet nordisk land end Finland, skal pensionen og dertil hørende tillæg beregnes efter de regler, som gælder for pensionsmodtagere bosat i en kommune, der tilhører den billigste kommunegruppe som er omhandlet i § 27 i folkepensionsloven.

b) Ved fastsættelse af retten til boligydelse efter loven om boligydelse for pensionsmodtagere skal alene boligudgifter i Finland tages i betragtning.

c) Arbejdsløshedspension efter §§ 20 og 22 i folkepensionsloven anses som invalidepension ved anvendelse af artikel 18.

d) Bestemmelserne i artikel 20 finder ikke anvendelse på arbejdsløshedspension efter §§ 20 og 22 i folkepensionsloven.

3. Til artikel 21.

Ved anvendelsen af artikel 21 skal den, som har været forsikret efter lov om pension for arbejdstagere i kortvarige arbejdsforhold, tilgoderegnes en forsikringsperiode på en måned for hver kalendermåned for hvilken der er indbetalt bidrag for ham til arbejdspensionskassen.

C. ISLAND

1. Til artiklerne 18-20.

Når den opholdstid, der er angivet i andet stykke i artikel 18 er tilbagelagt, skal bopælstid i et andet nordisk land ved bestemmelse af forsikringstid sidestilles med bopælstid i Island. Dette gælder hvad enten den, der bosætter sig i Island, er islandsk statsborger eller statsborger i et andet nordisk land. For islandske statsborgere, som bosætter sig i Island, sidestilles bopælstid i et andet nordisk land med bopælstid i Island, når de har opnået den gældende pensionsalder, selv om det krav om bopælstid, der er angivet i andet stykke i artikel 18, ikke er opfyldt.

Til artikel 19.

Ved anvendelsen af artikel 19 skal børnetillæg til alders- og invalidepensionister efter bestemmelserne i den islandske folkeforsikringslov artikel 14 ydes med uafkortet beløb uanset bopælstidens længde.

3. Til artikel 21.

Ved anvendelsen af artikel 21 skal medlemmer af islandske pensionskasser, som er oprettet i henhold til lov eller godkendt af finansministeriet, anses for at have tilbagelagt en forsikringsperiode på et helt år såfremt der for dem i løbet af et kalenderår er indbetalt bidrag, som svarer til mindst 10 procent af 6 månedslønninger efter den løntarif, der er bestemmende for arbejdsløshedsforsikringens dagpengesatser.

4. Til artikel 22.

Ved beregning af pension efter lov om pension til ældre skal tillægspension fra et andet nordisk land fradrages på samme måde som pension fra en islandsk pensionskasse.

D. NORGE

1. Til artikel 5.

Ved fastsættelsen af den ene af forældrenes ret til dagpenge ved fødsel efter norsk lovgivning skal der tages hensyn til dagpenge, der ydes til den anden af forældrene efter et andet nordisk lands lovgivning.

2. Til artikel 6.

Uanset bestemmelsen i artikel 6 skal statsborgere fra Danmark, Finland, Island og Sverige, som er ansat på et norsk skib i udenrigsfart, kun omfattes af loven om pensionsforsikring for sømænd, hvis de faktisk er bosat i Norge.

Til artikel 10.

Bestemmelsen i lov om folketrygd om at arbejdsgiverafgift kun skal betales for godtgørelse til en udenlandsk statsborger for arbejde udført i udlandet, hvis denne er bosat i Norge eller ansat på norsk skiv i udenrigsfart, gælder ikke ved anvendelse af artiklerne 7 og 8.

Til artiklerne 12-17.

Bestemmelserne i artiklerne 12-17 gælder ikke for ydelser til ugifte, fraskilte eller fraseparerede forsørgere i henhold til kapitel 12 i lov om folketrygd.

5. Til artiklerne 18-20.

Når en sådan bopælstid som angivet i artikel 18, andet stykke, er gået, skal bopælstid i et andet nordisk land ligestilles med bopælstid i Norge ved fastsættelse af forsikringstid der. Dette gælder uanset om den, som bosætter sig i Norge, er norsk statsborger eller statsborger fra et andet nordisk land. For norske statsborgere, som bosætter sig i Norge, sidestilles bopælstid i et andet nordisk land med bopælstid i Norge, når de har opnået den gældende pensionsalder, selv om det krav om bopælstid, der er angivet i andet stykke i artikel 18, ikke er opfyldt.

6. Til artikel 19.

a) Følgende ydelser fra folketrygden skal ikke nedsættes på grundlag af bopælstid

1. Børnetillæg til pension fra folketrygden.

2. Grundydelse efter lov om folketrygd § 8-2, første stykke, litra a.

3. Hjælpeydelse efter lov om folketrydg, § 8-2, første stykke, litra b.

4. Bidrag til børnepasning efter lov om folketrygd, § 10-2.

b) Ved anvendelse af artikel 19, andet stykke, medregnes også som bopælstid kalenderår, hvori vedkommende fylder 67, 68 eller 69 år og har optjent pensionspoints.

c) Børnepension som ydes til det første barn når begge forældre er afgået ved døden, og som udgør samme beløb som efterladtepension til den af forældrene, som i givet fald ville have fået den største af en sådan pension, beregnes efter reglerne i artikel 19, første stykke, sammenholdt med andet til fjerde stykke.

7. Til artikel 20.

a) Kompensationstillæg til ydelser fra folketrygden efter lov af 19. december 1969 udbetales kun til personer, der er bosat i Norge.

b) Grundydelse, hjælpeydelse og bidrag til børnepasning ydes kun til en nordisk statsborger, der er bosat i et andet nordisk land end Norge, i det omfang dette følger af norsk lovgivning.

Til artiklerne 21-23.

For så vidt angår ret til tillægspension for en nordisk statsborger skal ophold eller bopæl i et andet nordisk land ligestilles med ophold eller bopæl i Norge.

E. SVERIGE

1. Til artikel 5.

Ved fastsættelse af forældres ret til forældrepenge efter svensk lovgivning skal dagpenge i anledning af forældreforhold efter et andet nordisk lands lovgivning fradrages på samme måde som forældrepenge, som udbetales til den anden af forældrene.

2. Til artikel 6.

a) Den som efter bestemmelserne i artikel 6. andet stykke, skal omfattes af svensk lovgivning om forældrepenge på grundlag af ansættelse på svensk skib, skal kunne modtage forældrepenge også for børn, der er bosat i et andet nordisk land end Sverige.

b) Retten til naturalydelser ved sygdom, som tilkommer den, som er indskrevet i det svenske sømandsregister, påvirkes ikke af reglerne i artikel 6.

3. Til artikel 7.

Den som efter bestemmelserne i artikel 7 omfattes af svensk lovgivning om forældrepenge uden at være bosat i Sverige, skal kunne modtage disse også for børn, der er bosat i samme land som den forsikrede person selv.

Til artikel 12.

Forældrepenge efter svensk lovgivning som ikke overstiger garantiniveauet, skal udbetales hvis den tilflyttede umiddelbart inden barnets fødsel eller det beregnede tidspunkt for denne har haft ret til naturalydelser i de nordiske lande i sammenlagt mindst 180 dage.

Til artikel 15.

Naturalydelser efter artikel 15 skal for Sveriges vedkommende ydes til alle personer, som ikke omfattes af den svenske sygeforsikring på grund af deres tilknytning til et nordisk lands ambassade eller konsulat i Sverige.

Til artikel 18.

Førtidspension efter svensk lovgivning skal ved anvendelse af artikel 18 anses som invalidepension.

Til artikel 19.

a) Bestemmelserne i artikel 19 anvendes ikke med hensyn til nordiske statsborgere, som er bosat i Sverige og som opfylder den svenske lovgivnings betingelser for ret til svensk grundpension.

b) Børnetillæg til grundpension, plejebidrag samt invaliditetsydelse (som ikke udbetales som tillæg til grundpension) ydes med det fulde beløb uanset bopælstid.

Til artikel 20.

Til nordiske statsborgere, som er bosat i et andet nordisk land end Sverige, kan der ikke under henvisning til artikel 20 udbetales alderspension for tiden før den almindeligt gældende pensionsalder i Sverige, plejeydelse eller en invaliditetsydelse, som ikke udbetales som tillæg til en grundpension.

Til artikel 21.

Bekendtgørelse af nordisk konvention af 5. marts 1981 om social tryghed (* 1)

I henhold til kgl. resolution af 10. september 1981 har Danmark ratificeret en i København den 5. marts 1981 undertegnet konvention om social tryghed mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Konventionen har følgende ordlyd

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL TRYGHED

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som ønsker, at nordiske statsborgere, der arbejder eller opholder sig i et andet nordisk land end deres eget, skal have samme sociale tryghed som landets egne statsborgere,

som konstaterer, at de nordiske landes lovgivning i stor udstrækning garanterer en sådan ligestilling,

som alligevel finder, at der på visse områder er behov for mere udbyggede regler, dels for at give en tilfredsstillende beskyttelse for de personer, der arbejder eller opholder sig i et andet land end hjemlandet, dels for at samordne de forskellige landes lovgivninger,

som finder, at den nordiske konvention om social tryghed fra 1955 har været af stor betydning i så henseende, men at den på grund af udviklingen nu bør erstattes af nye regler,

er blevet enige om at indgå en ny nordisk konvention om social tryghed, som affattes således

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

(* 1) Jfr. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 60 af 2. oktober 1956 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 107 af 25. november 1977, samt Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 1975, Lovtidende C.

(* 2) Jfr. Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 82 af 18. juli 1975, Lovtidende C.