Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 28. juli 1951 og den dertil hørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 28. juli 1951 og den dertil hørende protokol af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 55 af 24. november 1954 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 109 af 19. december 1980, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer har tiltrådt konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling

Angola.......... 21. september 1981 Chad............ 17. november 1981 Japan ........... 1. januar 1982 Lesotho ......... 12. august 1981 Philippinerne... 20. oktober 1981 Sierra Leone .... 20. august 1981 Ægypten......... 20. august 1981 Zimbabwe ........ 25. august 1981

Ovennævnte lande har i forbindelse med tiltrædelsen af konventionen afgivet erklæring i henhold til dennes artikel 1 B (1) om, at ordene »begivenheder, indtrådt inden 1. januar 1951« i artikel 1, afsnit A, skal forstås som »begivenheder indtrådt i Europa eller andetsteds inden 1. januar 1951«.

Endvidere har følgende lande med virkning fra de anførte datoer tiltrådt protokollen af 31. januar 1967 vedrørende flygtninges retsstilling, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 21 af 12. februar 1968 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 109 af 19. december 1980, Lovtidende C

Angola.......... 23. juni 1981 Chad............ 19. august 1981 Kenya ........... 13. november 1981 Lesotho ......... 14. maj 1981 Philippinerne ... 22. juli 1981 Sierra Leone .... 22. maj 1981 Ægypten ......... 22. maj 1981 Zimbabwe........ 25. august 1981

Angolas regering erklærer, at konventionens bestemmelser vil blive anvendt i Angola, forudsat at de ikke er i modstrid med folkerepublikkens love og retslige forordninger, specielt hvad angår konventionens artikler 7, 13, 15, 18 og 24. Disse bestemmelser skal ikke fortolkes således, at udenlandske borgere i Angola kommer til at nyde større rettigheder end angolanske borgere.

Angolas regering finder endvidere, at konventionens bestemmelser i artiklerne 8 og 9 ikke skal fortolkes som en begrænsning i dens ret til, når som helst omstændighederne kræver det, over for en flygtning eller en flygtningegruppe at tage sådanne forholdsregler, som den finder nødvendige for at beskytte nationale interesser og sikre landets suverænitet.

Angola har i øvrigt taget følgende forbehold

ad artikel 17: Angolas regering anerkender forpligtelser sat i kraft ved artikel 17, forudsat

at stk. 1 i denne artikel ikke skal fortolkes således, at flygtninge skal nyde samme privilegier som statsborgere i lande, med hvilke Angola har undertegnet særlige samarbejdsaftaler, og

at stk. 2 i denne artikel skal fortolkes som en henstilling og ikke som en forpligtelse.

ad artikel 26: Angolas regering forbeholder sig ret til at fastlægge, flytte eller indskrænke beboelsesområdet for visse flygtninge eller flygtningegrupper, når hensynet til national eller international orden gør dette tilrådeligt.

Sierra Leone har taget forbehold over for artikel 17 (2), hvori det udtales, at Sierra Leone ikke betragter sig bundet til at indrømme flygtninge de rettigheder, der er fastsat heri. Yderligere udtales det angående artikel 7 som helhed, at indholdet betragtes som værende en henstilling og ikke en bindende forpligtelse.

Sierra Leones regering ønsker yderligere at udtale, at man ikke betragter sig som bundet af bestemmelserne i artikel 29, og at man forbeholder sig ret til at pålægge udlændinge særlige skatter, således som det er forudsat i forfatningen.

Ægypten tiltræder konventionen med forbehold for så vidt angår artikel 12 (1), artikel 20, artikel 22 (1) og artiklerne 23 og 24.

1. Zimbabwes regering erklærer, at den ikke anser sig for bundet af nogen af de forbehold til konventionen vedrørende flygtninges status, som har fundet anvendelse på landets territorium før opnåelse af uafhængighed.

2. Zimbabwes regering ønsker med hensyn til artikel 17 (2) at meddele, at man ikke anser sig for bundet til at give en flygtning, som opfylder betingelserne i pkt. a-c, automatisk fritagelse for forpligtelse til at opnå arbejdstilladelse. Derudover, for så vidt angår artikel 17 i sin helhed, påtager Zimbabwe sig ikke at give flygtninge mere favorabelt lønarbejde end sådant som tilbydes til udlændinge i al almindelighed.

3. Zimbabwes regering ønsker at udtale, at man anser artikel 22 (1) for kun at være en henstilling og ikke en forpligtelse til at tilstå flygtninge samme behandling, som gives indfødte borgere med hensyn til elementær uddannelse.

4. Zimbabwes regering anser artikel 23 og 24 som værende henstillinger.

5. Zimbabwes regering ønsker med hensyn til artikel 26 at udtale, at man forbeholder sig ret til at udpege beboelsesområde(r) for flygtninge.

Udenrigsministeriet, den 26. marts 1982

F.M.

Eigil Jørgensen

Ingen