Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 107 af 11. november 1968 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 7 af 23. februar 1981, Lovtidende C, meddeles det, at følgende lande med virkning fra de vedføjede datoer har tiltrådt den i Wien den 18. april 1961 undertegnede konvention om diplomatiske forbindelser
Saudi Arabien ....................... 12. marts 1981 Sudan ............................... 13. maj 1981 Mozambique .......................... 18. december 1981.
Saudi Arabien har taget forbehold med hensyn til bestemmelserne i artikel 27, stk. 3, idet myndighederne kan anmode om, at diplomatpost åbnes i overværelse af en repræsentant for vedkommende repræsentation, såfremt der foreligger mistanke om, at forsendelsen indeholder andet end hvad der er tilladt, jfr. artikel 27, stk. 4. Hvis denne anmodning afslås, skal forsendelsen returneres. Bulgarien og Forbundsrepublikken Tyskland har gjort indsigelse mod forbeholdet, og Bulgarien føler sig ikke bundet af det.
Sudan har taget forbehold med hensyn til bestemmelserne i artikel 37, stk. 2, idet de i artiklen omhandlede forrettigheder og immuniteter kun på basis af gensidighed kan tilstås andre end repræsentationernes chefer og diplomatiske personale. Med hensyn til artikel 38 forbeholder Sudan sig ret til ikke at tilstå immunitet og ukrænkelighed for så vidt angår tjenstlige handlinger foretaget i embeds medfør af en diplomatisk repræsentant af sudanesisk nationalitet eller med fast bopæl i Sudan.
Forbundsrepublikken Tyskland har gjort indsigelse mod disse forbehold.
Udenrigsministeriet, den 26. marts 1982
F. M.
Eigil Jørgensen
Ingen