Legislator Case Law & Legislation
L19812163657 DK

Ændringer til de internationale søvejsregler, 1972. (* 1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Traktat 1981 21636 Valid

Bilag 2

Ændringer til de internationale søvejsregler, 1972.

Vedtaget på den 12. forsamling i den internationale maritime

organisation (IMO) den 19. november 1981

1. Regel 1 (c)

Affattes således

» (c) Intet i disse regler skal være til hinder for anvendelsen af særlige regler, der fastsættes af en stats regering med hensyn til yderligere positions- eller signallys, signalfigurer eller fløjtesignaler for krigsskibe og skibe, der sejler i konvoj, eller med hensyn til yderligere positions- eller signallys eller signalfigurer for fiskeskibe, der fisker som en flåde. Disse yderligere positions- eller signallys, signalfigurer eller fløjtesignaler skal så vidt muligt være af en sådan art, at de ikke kan forveksles med lys, signalfigurer eller signaler, der er hjemlet andetsteds i disse regler.«

2. Regel 3 (g)

Sætningen umiddelbart før punkterne (i) til (vi) erstattes med

følgende

»Skibe, der er begrænset i deres evne til at manøvrere, omfatter, men er ikke begrænset til:»

3. Regel 3 (g) (v)

Ordet »minestrygning« erstattes med ordet »minerydning.«

4. Regel 10 (b) (iii)

Ordene »hvis det sejler ind i eller forlader ruten fra siden« erstattes med ordene »hvis det sejler ind i eller forlader ruten fra en af siderne.«

5. Regel 10 (d)

Følgende sætning tilføjes eksisterende tekst: »Skibe under 20 m i længde og sejlskibe kan dog under alle omstændigheder benytte kysttrafikzoner.«

6. Regel 10 (e)

Indledningen affattes således

»(e) Medmindre der er tale om et skib, der krydser en trafikrute eller et skib, der sejler ind i eller forlader en trafikrute, må et skib normalt ikke sejle ind i en skillezone eller krydse en skillelinie undtagen«

7. Regel 10 (k)

Som nyt stykke indsættes

»(k) Et skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere, når det er beskæftiget med arbejde til opretholdelse af sejladssikkerheden i et trafiksepareringssystem, er fritaget for at overholde denne regel i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af arbejdet.«

8. Regel 10 (l)

Som nyt stykke indsættes

»(l) Et skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere, når det er beskæftiget med at udlægge, tilse eller optage et undersøisk kabel i et trafiksepareringssystem, er fritaget for at overholde denne regel i det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af arbejdet.«

9. Regel 13 (a)

Den indledende sætning ændres til

»(a) Uanset hvad der indeholdes i reglerne i kapital B, afsnit I og II ....«

10. Regel 22 (d)

Som nyt stykke indsættes

»(d) I skibe eller genstande, der slæbes og er delvis nedsænkede og vanskelige at se: - hvidt lys synligt hele horisonten rundt, 3 sømil.«

11. Regel 23 (c)

Affattes således

»(c)

(i) Et maskindrevet skib under 12 m i længde kan i stedet for de i stk. (a) i denne regel foreskrevne lys vise et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt, samt sidelys;

(ii) et maskindrevet skib under 7 m i længde, hvis største fart ikke overstiger 7 knob, kan i stedet for de i stk. (a) i denne regel foreskrevne lys vise et hvidt lys, der er synligt hele horisonten rundt, og skal, hvis det er praktisk muligt, også vise sidelys;

(iii) i et maskindrevet skib under 12 m i længde kan toplyset eller det hvide lys, der er synligt hele horisonten rundt, hvis anbringelse i diametralplanet ikke er praktisk mulig, anbringes uden for skibets diametralplan, forudsat at sidelysene føres i en sammensat lanterne, der skal være placeret i skibets diametralplan eller så nær, som det er praktisk muligt, i samme langskibs lodrette plan som toplyset eller det hvide lys, der er synligt hele horisonten rundt.«

12. Regel 24 (a) (i) og (c) (i)

Indsæt ordene »eller (a) (ii)» efter ordene »i regel 23 (a) (i)» og lad ordet »forude« udgå.

13. Regel 24 (d)

Ordene »stykkerne (a) og (c)» i første linie erstattes med ordene »stk. (a) eller (c).«

14. Regel 24 (e)

Den indledende sætning affattes således

»Et skib eller en genstand, der slæbes, bortset fra de i stk. (g) i denne regel omhandlede, skal vise:»

15. Regel 24 (g)

Som nyt stykke (g) indsættes

»(g) Et skib eller en genstand, der slæbes og er delvis nedsænket og vanskelig at se, eller en gruppe af sådanne skibe eller genstande skal vise

(i) såfremt bredden af det slæbte er under 25 m, et hvidt lys synligt hele horisonten rundt på eller nær forenden og et tilsvarende lys på eller nær agterenden. Draconer behøver dog ikke at vise et lys på eller nær forenden.

(ii) såfremt bredden af det slæbte er 25 m eller derover, yderligere to hvide lys synlige hele horisonten rundt på eller nær det sted i hver side, hvor bredden af det slæbte er størst;

(iii) såfremt længden af det slæbte overstiger 100 m, yderligere et antal hvide lys synlige hele horisonten rundt mellem de i pkt. (i) og pkt. (ii) foreskrevne lys, idet afstanden mellem lysene ikke må overstige 100 m;

(iv) en diamant på eller nær det agterste sted i sidste skib eller genstand, der slæbes, og hvis længden af slæbet overstiger 200 m endnu en diamant på det sted, hvor den bedst kan ses og anbragt så langt forude på det slæbte som praktisk muligt.«

16. Regel 24 (h)

Teksten i eksisterende stk. (g), der bliver stk. (h), affattes således

»(h) Når det af en eller anden gyldig grund ikke er praktisk muligt for et skib eller en genstand, der slæbes, at vise de i stk. (e) eller (g) i denne regel foreskrevne lys eller signalfigurer, skal der gøres alt for at belyse skibet eller genstanden, der slæbes, eller for i det mindste at tilkendegive tilstedeværelsen af skib eller genstand.«

17. Regel 24 (I)

Som nyt stykke indsættes

»(i) Når det af en eller anden gyldig grund ikke er praktisk muligt for et skib, der ikke normalt er beskæftiget med slæbearbejde, at vise de i stk. (a) eller (c) i denne regel foreskrevne lys, er et sådant skib ikke forpligtet til at vise disse lys, når det slæber et andet skib, der er i nød eller i øvrigt har behov for assistance. Der skal gøres alt for at henlede opmærksomheden på beskaffenheden af forbindelsen mellem det slæbende og det slæbte skib, som regel 36 giver mulighed for, især ved at belyse slæbetrossen.«

18. Regel 25 (b)

»12 m« ændres til »20 m«.

19. Regel 27 (b)

I indledningen erstattes ordet »minestrygning« med ordet »minerydning«.

20. Regel 27 (b) (iii)

Ordet »toplys« erstattes af ordene »et eller to toplys«.

21. Regel 27 (c)

Affattes således

»(c) Et maskindrevet skib, der er beskæftiget med slæbearbejde af en sådan art, at det gør det meget vanskeligt for det slæbende skib og slæbet at afvige fra deres sejlretning, skal foruden de i regel 24 (a) foreskrevne lys eller signalfigurer vise de i pkt. (b)(i) og (ii) i denne regel foreskrevne lys eller signalfigurer.«

22. Regel 27 (d)

Ordene »stk. (b)» erstattes med ordene »pkt. (b),(i) (ii) og (iii)»: nuværende pkt. (iii) udgår;

nuværende pkt. (iv), der bliver pkt. (iii), affattes således

»(iii) når det ligger til ankers, de i dette stykke foreskrevne lys eller signalfigurer i stedet for de lys eller den signalfigur, der er foreskrevet i regel 30.«

23. -Regel 27 (e)-

Affattes således

»(e) Såfremt et skib, der er beskæftiget med dykkerarbejde, har en sådan størrelse, at det ikke er praktisk muligt at vise alle de i stk. (d) i denne regel foreskrevne lys og signalfigurer, skal følgende vises

(i) 3 lys, hvor de bedst kan ses, lodret over hinanden og synlige hele horisonten rundt. Det øverste og det nederste af disse lys skal være røde og det mellemste hvidt

(ii) en mindst 1 m høj stiv gengivelse af det internationale signalflag »A«. Der skal træffes foranstaltning til at sikre synligheden heraf hele horisonten rundt.'

24. Regel 27 (f)

Affattes således

»(f) Et skib der er beskæftiget med minerydning, skal foruden de i regel 23 foreskrevne lys for et maskindrevet skib eller efter omstændighederne det eller de lys eller den signalfigur, der er foreskrevet i regel 30 for et skib til ankers, vise 3 grønne lys, der er synlige hele horisonten rundt, eller 3 kugler. Et af disse lys skal føres på eller nær toppen af formasten og et på hver ende af forråen; signalfigurerne skal føres på samme steder. Disse lys eller signalfigurer betyder, at det er farligt for et andet skib at komme minerydningsskibet nærmere end 1000 m.«

25. Regel 27 (g)

Affattes således

»(g) Skibe under 12 m i længde, bortset fra skibe, der er beskæftiget med dykkerarbejde, er ikke forpligtet til at vise de i denne regel foreskrevne lys og signalfigurer.«

26. Regel 29 (a) (iii)

Affattes således

»(iii) når det ligger til ankers, foruden de i pkt. (i) foreskrevne lys, det eller de lys eller den signalfigur, der er foreskrevet i regel 30 for et skib til ankers.«

27. Regel 30 (e)

Ordene »eller er grundstødt« udgår og ordene »de i stykkerne (a), (b) eller (d) i denne regel foreskrevne lys eller signalfigurer« erstattes af

»De lys eller den signalfigur, der er foreskrevet i stk. (a) og (b) i denne regel.

28. Regel 30 (f)

Som nyt stykke indsættes

»(f) Et skib under 12 m i længde, der er grundstødt, er ikke forpligtet til at vise de i pkt. (d) (i) og (ii) i denne regel foreskrevne lys eller signalfigurer.«

29. Regel 33 (a)

I sidste sætning erstattes ordet »påbudte« med ordet »foreskrevne«.

30. Regel 35 (d)

Nyt stk. (d) indsættes, og eksisterende stykker (d) til (i) gives bogstaverne (e) til (j)

»(d) Et skib, der er i færd med at fiske, og som ligger til ankers, og et skib, der er begrænset i sin evne til at manøvrere, når det udfører sit arbejde til ankers, skal i stedet for de i stk. (g) i denne regel foreskrevne signaler give det i stk. (c) i denne regel foreskrevne signal.«

I eksisterende stk. (g) og (i) (nu ændret til (h) og (j) ændres referencen til stk. »(f)» til »(g)».

31. Regel 36

Følgende tilføjes efter eksisterende tekst

»Ethvert lys, der anvendes for at påkalde et andet skibs opmærksomhed, skal være af en sådan art, at det ikke kan forveksles med noget hjælpemiddel for navigeringen. Ved anvendelsen af denne regel skal brug af blinklys eller roterende lys med stor lysstyrke, såsom blitzlys (på engelsk strobe lights), undgås.«

32. Regel 37

Ordet »foreskrevne« erstattes med ordet »beskrevne«.

33. Regel 38

Indsæt ordene »til nærværende søvejsregler« efter ordene »tillæg I« i stk. (d) (i); (d) (ii), (e) og (f) og efter ordene »tillæg III« i stk. (g).

34. Regel 38 (h)

Som nyt stykke indsættes

»(h) Omplacering af lys, der er synlige hele horisonten rundt, som følge af forskrifterne i stk. 9 (b) i tillæg I til nærværende søvejsregler, uden tidsbegrænsning.«

35. -Tillæg I, stk. 1-

Følgende sætning tilføjes efter definitionens eksisterende tekst

»Denne højde skal måles fra det sted, der er lodret under lysets anbringelsessted.«

36. -Tillæg I, stk. 2 (e)-

Affattes således

»(e) Det ene af de to eller tre toplys, der er foreskrevet for et maskindrevet skib, som er beskæftiget med at slæbe eller skubbe et andet skib, skal være anbragt på samme sted som enten det forreste toplys eller det agterste toplys. Såfremt lysene føres på agtermasten, skal det nederste, agterste toplys dog føres mindst 4,5 m lodret højere end det forreste toplys.«

37. -Tillæg I, stk. 2 (f)-

Affattes således

»(f)

(i) Toplyset eller toplysene, der er foreskrevet i regel 23 (a), skal være anbragt over og klar af alle andre lys og hindringer undtagen som beskrevet i pkt. (ii);

(ii) når det ikke er praktisk muligt at føre de i regel 27 (b) (i) eller regel 28 foreskrevne lys, der er synlige hele horisonten rundt, lavere end toplysene, kan de føres højere end agterste toplys eller lodret mellem forreste og agterste toplys. I sidstnævnte tilfælde skal kravet i stk. 3 (c) i dette tillæg dog være opfyldt.«

38. -Tillæg I, stk. 2 (i) (i)-

Alle ord i dette pkt. efter ordet »påbudt« udgår og erstattes med: »være anbragt i en højde af mindst 4 m over skroget.«

39. -Tillæg I, stk. 2 (i) (ii)-

Alle ord i dette pkt. efter ordet »påbudt« udgår og erstattes med: »være anbragt i en højde af mindst 2 m over skroget.«

40. -Tillæg I, stk. 2 (j)-

Ordet »fiskeskib« udgår og erstattes af ordet »skib«.

41. -Tillæg I, stk. 2 (k)-

Første sætning affattes således

»(k) Når to ankerlys føres, skal det i regel 30 (a) (i) foreskrevne ankerlys være anbragt mindst 4,5 m højere end det agterste.«

Alle ord efter ordet »ankerlys« i sidste punktum i den eksisterende tekst udgår og erstattes med

»være anbragt i en højde af mindst 6 m over skroget.«

42. -Tillæg I, stk. 3 (b)-

I første linie erstattes ordene »I et skib« med ordene »I et maskindrevet skib«

43. -Tillæg I, stk. 3 (c)-

Som nyt stykke indsættes

»(c) Når de i regel 27 (b) (i) eller regel 28 foreskrevne lys, der er synlige hele horisonten rundt, er anbragt lodret mellem forreste og agterste toplys, skal de være anbragt i en vandret afstand af mindst 2 m i tværskibs retning fra skibets diametralplan.«

44. -Tillæg I, stk. 5-

Indsæt i første linie efter ordet »Sidelysene« ordene »i skibe på 20 m eller derover i længde« og indsæt følgende sætning efter første sætning

»Sidelysene i skibe under 20 m i længde skal om nødvendigt for at opfylde kravene i stk. 9 i dette tillæg ind mod skibet være forsynet med matsorte skærme.«

45. -Tillæg I, stk. 8-

Følgende sætning tilføjes efter anmærkningen

»Denne begrænsning må ikke tilvejebringes ved variabel regulering af lysstyrken.«

46. -Tillæg I, stk. 9 (a) (ii), sidste ord-

Ordet »grænser« erstattes af ordet »sektorer«.

47. -Tillæg I, stk. 9 (b)-

I sidste sætning indføjes efter ordet »for« ordene »de i regel 30 foreskrevne«.

48. -Tillæg I, stk. 10 (a) og (b)-

I indledningen til 10 (a) indføjes efter ordet »skal« ordene »fra det sted, hvor lysene er anbragt,».

I indledningen til 10 (b) indføjes efter ordene »elektriske lys« ordene »fra det sted, hvor lysene er anbragt,».

49. -Tillæg I, stk. 13-

Affattes således

»Konstruktion af lys og signalfigurer og installation af lys om bord i skibet skal være i overensstemmelse med de krav, der er fastsat af vedkommende myndighed i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre.«

50. Tillæg III, stk. 1 (d)

Ordene »4 dB under lydtrykniveauet« erstattes med ordene »4 dB under det foreskrevne lydtrykniveau«, og ordene »10 dB under lydtrykniveauet« erstattes med ordene »10 dB under det foreskrevne lydtrykniveau«.

51. Tillæg III, stk. 2 (a)

Ordene »i 1 m afstand« erstattes med ordene »i en afstand af 1 m fra lydgiveren.«

52. Tillæg III, stk. 2 (b)

2. punktum affattes således

»For skibe på 20 m eller derover i længde skal diameteren af klokkens åbning være mindst 300 mm, og for skibe på 12 m eller derover, men under 20 m i længde, mindst 200 mm.«

53. Tillæg III, stk. 3

Ordene »den stat, hvor skibet er registreret« erstattes med ordene »den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre.«

Traktat 1981 21636 Valid

Ændringer til de internationale søvejsregler, 1972. (* 1)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →