Bekendtgørelse om aftale af 12. august 1981 med Sverige om udledning af næringssalte m.v. i Øresund
Statutory Text (2 Articles)
Bekendtgørelse om aftale af 12. august 1981 med Sverige om udledning af næringssalte m.v. i Øresund
Ved noteveksling den 28. juli og 12. august 1981 er der indgået en aftale mellem Danmark og Sverige, ifølge hvilken den danske og den svenske regering i fællesskab instruerer den i henhold til overenskomsten af 5. april 1974 mellem Danmark og Sverige om beskyttelse af Øresund mod forurening nedsatte kommission om fortsat at følge udviklingen i næringssaltforholdene i Øresundsområdet. Endvidere instrueres kommissionen om at kortlægge udledningen af toksiske stoffer og om snarest at udarbejde en plan for overvågning i Øresund vedrørende forurening m.v. Endelig instrueres kommissionen om inden udgangen af 1984 at foretage en nyvurdering af miljøforholdene i Øresund og rapportere herom til de to regeringer.
Den ovenfor omtalte overenskomst af 5. april 1974 er offentliggjort ved udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 8 af 16. januar 1975, Lovtidende C.
Udenrigsministeriet, den 3. december 1981
KJELD OLESEN
Ingen