Legislator Case Law & Legislation
L19810011964 DK

Bekendtgørelse om Seychellernes tiltrædelse af konventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1981 119 Valid

Bekendtgørelse om Seychellernes tiltrædelse af konventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål.

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 13. februar 1970 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 85 af 9. oktober 1980, Lovtidende C, meddeles det, at Seychellerne med virkning fra den 1. juli 1981 har tiltrådt konventionen af 15. november 1965 om forkyndelse i udlandet af retslige og udenretslige dokumenter i sager om civile eller kommercielle spørgsmål.

I forbindelse med tiltrædelsen har Seychellerne afgivet følgende erklæringer

Som central myndighed efter konventionens art. 2 er udpeget

The Registrar,

Supreme Court,

Victoria, Mahe

Republic of Seychelles.

Med henvisning til konventionens art. 8 modsætter Seychellerne sig, at diplomatiske og konsulære embedsmænd inden for dets territorium forkynder retslige dokumenter over for andre end statsborgere i den stat, hvorfra dokumentet hidrører.

Med henvisning til bestemmelserne i konventionens art. 10, stk. b) og c), meddeles, at forkyndelse af retslige dokumenter ad officielle kanaler kun vil blive modtaget i Seychellerne af den centrale myndighed og kun fra judicielle, konsulære eller diplomatiske embedsmænd i de øvrige kontraherende stater.

Med henvisning til art. 15 meddeles, at en domstol, uanset bestemmelserne i art. 15, stk. 1, kan afsige dom, selv om erklæring om forkyndelse eller aflevering ikke er modtaget, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt

a) at dokumentet er blevet fremsendt på en af de måder, der er hjemlet i konventionen,

b) at der siden dokumentets fremsendelse er forløbet et tidsrum, som dommeren i den enkelte sag finder passende, dog ikke under 6 måneder,

c) at der, til trods for at der gennem de kompetente myndigheder er udvist alle rimelige bestræbelser herfor, ikke er modtaget nogen erklæring om forkyndelse eller aflevering.

I henhold til art. 16 vil en ansøgning om undtagelse fra virkningen af appelfristens udløb kun kunne imødekommes, hvis den er afgivet inden et år efter dommens afsigelse.

Udenrigsministeriet, den 1. december 1981

F.M.

Eigil Jørgensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →