Bekendtgørelse om overenskomst af 22. juli 1981 med Kenya om dansk økonomisk bistand til distriktscentre for ernærings- og sundhedslære for mødre med børn (* 1)(FLTC)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 22. juli 1981 med Kenya om dansk økonomisk bistand til distriktscentre for ernærings- og sundhedslære for mødre med børn (* 1)(FLTC)
Ved noteveksling i Nairobi den 17. juni og 22. juli 1981 er der indgået en overenskomst mellem Danmark og Kenya, ifølge hvilken den danske regering yder et beløb på 7.800.000 kroner til distriktscentre for ernærings- og sundhedslære for mødre med børn (Family Life Training Centres). Beløbet vil blive anvendt til opførelse og udrustning af to nye centre samt udbygning og istandsættelse af eksisterende centre. Den danske støtte vil endvidere omfatte bistand til planlægning og gennemførelse af et uddannelsesprogram for centrenes personale.
I forbindelse med programmets gennemførelse vil der blive udsendt to danske eksperter for en to-årig periode.
Overenskomsten har gyldighed i to år fra den 1. juli 1981.
Udenrigsministeriet, den 6. november 1981
Kjeld Olesen