Legislator Case Law & Legislation
L19800007564 DK

Bekendtgørelse af tillægsaftale af 29. april 1980 til aftalen af 12. december 1969 om en nordisk industrialiseringsfond for Island

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1980 75 Valid

Artikel 1

5. Stykke, paragraf 2, i aftalen får følgende ændrede ordlyd

»Danmarks, Finlands, Norges og Sveriges ansvar for fondens forpligtelser er begrænset til deres til enhver tid værende andel af grundkapitalen. Island hæfter ligeledes for fondens forpligtelser med sin andel af grundkapitalen og er herudover eneansvarlig for de forpligtelser udover grundkapitalen, som eventuelt kan opstå i forbindelse med garantier og låntagning ifølge paragraf 4.«

Bekendtgørelse (international) 1980 75 Valid

Artikel 2

Paragraf 4 i aftalen får følgende ændrede ordlyd

4. Virksomhed

Fonden arbejder for sit formål ved at

a) yde lån til bestemte projekter, enten alene eller i samarbejde med andre parter;

b) garantere lån, som er givet af andre parter.

Fondens lånebevillinger finansieres gennem brug af grundkapitalen og fondens indtægter, samt gennem låntagning, og skal baseres på anerkendte bankmæssige og økonomiske principper. Dens mål skal være at sikre en naturlig forrentning af grundkapitalen og den kapital, som dannes ved låntagning, og undgå unødvendig risiko.

I særlige tilfælde kan ydes lån på lempelige vilkår eller tilskud til f.eks. teknisk bistand, forskning eller markedsundersøgelser. Sådanne lån og tilskud må tilsammen ikke overstige 100/0 af grundkapitalen. Fra og med året 1980 er det, i samme hensigt, tilladt i tillæg hertil at disponere over 100/0 af fondens egenkapital ved begyndelsen af 1980, samt 100/0 af hvert års driftsoverskud, for første gang af driftsoverskuddet for 1980.

Lån, tilskud eller garantier kan ydes til virksomheder i privat eller offentlig eje og finansieringsinstitutioner, som har samme formål som fonden.

Fonden skal arbejde nært sammen med islandske låneinstitutioner, som yder lån til industri.'

Bekendtgørelse (international) 1980 75 Valid

Artikel 3

Denne tillægsaftale træder i kraft 5 dage efter den dag, da samtlige kontraherende stater har meddelt det islandske udenrigsministerium, at de foranstaltninger, som er nødvendige for tillægsaftalens ikrafttrædelse, er gennemfort. Det islandske udenrigsministerium underretter de øvrige kontraherende stater om modtagelsen af disse meddelelser.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, dertil behørigt bemyndigede, undertegnet denne tillægsaftale.

Udfærdiget i Reykjavik den 29. april 1980 i et eksemplar på dansk. De kontraherende stater vil snarest ved noteveksling enes om en finsk, islandsk, norsk og svensk tekst, som skal have samme gyldighed som den danske tekst.

For Danmarks regering

H. H. Liljeborg

For Finlands regering

Tapani Brotherus

For Islands regering

Olafur Johannesson

For Norges regering

Annemarie Lorentzen

For Sveriges regering

Ethel Wiklund

Tillægsaftalen trådte i medfør af artikel 3 i kraft den 3. juni 1980.

Udenrigsministeriet, den 8. september 1980

Kjeld Olesen

Bekendtgørelse (international) 1980 75 Valid

Bekendtgørelse af tillægsaftale af 29. april 1980 til aftalen af 12. december 1969 om en nordisk industrialiseringsfond for Island

Den 29. april 1980 undertegnedes i Reykjavik mellem de fem nordiske lande en tillægsaftale til aftalen af 12. december 1969 om en industrialiseringsfond for Island, jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 51 af 6. juli 1970, Lovtidende C.

Tillægsaftalen har følgende ordlyd

Tillægsaftale til aftalen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om en nordisk industrialiseringsfond for Island

Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er, foranlediget af ønsket om at indgå en tillægsaftale til aftalen af 12. december 1969 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om en nordisk industrialiseringsfond for Island (nedenfor kaldet »aftalen«), blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →