Legislator Case Law & Legislation
L19800006964 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 23. september 1971 om bekæmpelse af ulovlige handlinger rettet mod den civile luftfarts sikkerhed samt om konventionens udvidelse til at omfatte Grønland

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1980 69 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af konventionen af 23. september 1971 om bekæmpelse af ulovlige handlinger rettet mod den civile luftfarts sikkerhed samt om konventionens udvidelse til at omfatte Grønland

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 10. januar 1979, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret, tiltrådt eller er succederet i den i Montreal den 23. september 1971 undertegnede konvention om bekæmpelse af ulovlige handlinger rettet mod den civile luftfarts sikkerhed

Guatemala.........................................18. november 1978 Suriname..........................................26. november 1978 Mauritanien....................................... 1. december 1978 Gambia............................................28. december 1978 Botswana..........................................27. januar 1979 Nepal............................................. 9. februar 1979 Sudan............................................ 17. februar 1979 Togo............................................. 11. marts 1979 Etiopien......................................... 25. april 1979 Bolivia.......................................... 17. august 1979 Vietnam.......................................... 17. oktober 1979 Kuwait........................................... 24. december 1979

Etiopien, Guatemala og Vietnam har erklæret, at de ikke føler sig bundet af bestemmelserne i konventionens art. 14, stk. 1, som fastsætter obligatorisk jurisdiktion for Den internationale Domstol i tvister vedrørende konventionens fortolkning eller anvendelse. Bulgarien afgav en tilsvarende erklæring ved deponeringen af det bulgarske ratifikationsinstrument den 20. marts 1974.

Med virkning fra den 1. juni 1980 finder konventionen også anvendelse på Grønland, efter at det forbehold, der blev taget med hensyn til konventionens anvendelse i forhold til Grønland, da Danmark den 17. januar 1973 deponerede sit ratifikationsinstrument hos regeringerne i de tre depositarlande, Amerikas forenede Stater, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, er blevet tilbagekaldt (jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 103 af 25. oktober 1973, Lovtidende C).

Udenrigsministeriet, den 3. september 1980

F.M.

Eigil Jørgensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →