Legislator Case Law & Legislation
L19800003064 DK

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1980 30 Valid

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 30 af 29. marts 1976 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 18 af 1. februar 1979, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder

Nederlandene ......................... 11. marts 1979 Trinidad og Tobago ................... 21. marts 1979 New Zealand .......................... 28. marts 1979 Gambia ............................... 22. juni 1979 Indien ............................... 10. juli 1979 Marokko .............................. 3. august 1979 Japan ................................ 21. september 1979 Island ............................... 22. november 1979 El Salvador .......................... 29. februar 1980

Fra samme datoer har Nederlandene og Island ratificeret/tiltrådt den til konventionen hørende valgfri protokol om menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle henvendelser fra enkeltpersoner, der hævder at være ofre for krænkelse fra den pågældende deltagerstats side af nogen af de i konventionen nævnte rettigheder. Island har taget forbehold over for protokollens art. 5, stk. 2, for så vidt angår menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle en henvendelse fra en enkeltperson, såfremt sagen behandles eller er blevet behandlet efter andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse.

Der er ved ratifikationen/tiltrædelsen af konventionen taget forbehold som følger

Nederlandene: Forbehold over for art. 10, stk. 2 og stk. 3, anden sætning. Forbehold over for art. 12, stk. 1, 2 og 4, med hensyn til disses anvendelse på Nederlandene og De nederlandske Antiller, idet de i disse relationer ikke udgør en enhed. Forbehold over for art. 14, stk. 3d), stk. 5 og stk. 7. Forbehold over for art. 19, stk. 2. Forbehold over for art. 20, stk. 1, for så vidt angår Nederlandene og art. 25c) for så vidt angår De nederlandske Antiller.

Trinidad og Tobago: Forbehold over for art. 4, stk. 2, art. 10, stk. 2b) og stk. 3, art. 12, stk. 2, art. 14, stk. 5 og stk. 6, art. 21 og art. 26.

New Zealand: Forbehold over for art. 10, stk. 2b) og stk. 3, art. 14, stk. 6, art. 20 og art. 22.

Gambia: Forbehold over for art. 14, stk. 3d).

Indien: Forbehold over for art. 9 og art. 13.

Island: Forbehold over for art. 8, stk. 3a), art. 10, stk. 2b) og stk. 3, anden sætning, art. 13, art. 14, stk. 7, og art. 20, stk. 1.

Norge har den 21. november 1979 meddelt, at forbeholdet vedrørende art. 6, stk. 4, trækkes tilbage.

Samtidig med ratifikationen/tiltrædelsen har Nederlandene, New Zealand og Island afgivet erklæring i henhold til konventionens art. 41 vedrørende anerkendelse af menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle klager fra en deltagerstat mod en anden deltagerstat. Canada har den 29. oktober 1979 ligeledes afgivet en sådan erklæring.

Denne interstatslige klageadgang trådte i kraft den 28. marts 1979, idet der med New Zealands erklæring pr. denne dato var afgivet ti sådanne erklæringer, hvorefter betingelsen i art. 41, stk. 2, for ikrafttrædelsen var opfyldt. Ud over de i denne bekendtgørelse nævnte lande har følgende otte tidligere afgivet art. 41-erklæringer: Danmark, Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien, Norge, Storbritannien, Sverige og Østrig.

Udenrigsministeriet, den 10. april 1980.

F.M.

Eigil Jørgensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →