Bekendtgørelse af international konvention af 2. december 1972 om sikre containere (CSC) (* 1)
Table of Provisions (14)
Statutory Text (14 Articles)
§ 1
Plade for sikkerhedsgodkendelse
1. En plade for sikkerhedsgodkendelse, der er i overensstemmelse med beskrivelsen i tillægget til dette bilag, skal være fast anbragt på enhver godkendt container på et sted, der er let synligt - ved siden af en eventuel anden godkendelsesplade udfærdiget til officielle formål - og hvor den ikke let kan blive beskadiget.
2. a) Pladen skal indeholde følgende oplysninger på mindst engelsk eller fransk
»CSC SIKKERHEDSGODKENDELSE«
Godkendelsesland og godkendelsesreference
Fabrikationsdato (måned og år)
Fabrikantens identifikationsnummer for containeren eller - hvor det drejer sig om eksisterende containere, for hvilke dette nummer ikke er kendt - det nummer, der er tildelt af administrationen
Maksimal driftsbruttomasse (kilogram og eng. pund)
Tilladelig stablingslast for 1,8 g (kilogram og eng. pund)
Belastning benyttet ved afprøvning af tværstivheden (kilogram og eng. pund).
b) På pladen bør reserveres en åben plads til indførelse af styrkeværdier (faktorer) for endevægge og/eller sidevægge i overensstemmelse med stk. 3 nedenfor samt bilag II, prøverne 6 og 7. Endvidere bør på pladen reserveres en åben plads til eventuel angivelse af dato (måned og år) for første og efterfølgende vedligeholdelseseftersyn.
3. Når administrationen skønner, at en ny container opfylder sikkerhedskravene i denne konvention, og når endevægge og/eller sidevægge er konstrueret med større eller mindre styrkeværdier (faktorer) end de i bilag II fastsatte, skal disse værdier anføres på pladen for sikkerhedsgodkendelse.
4. Tilstedeværelsen af pladen for sikkerhedsgodkendelse fritager ikke for forpligtelsen til at anbringe etiketter eller andre oplysninger, som måtte være foreskrevet i andre gældende bestemmelser.
§ 2
Vedligeholdelse
1. Det påhviler ejeren af containeren at holde den i sikker stand.
2. Ejeren af en godkendt container skal efterse den eller lade den efterse i overensstemmelse med de regler, der er foreskrevet eller godkendt af den pågældende kontraherende part, med passende mellemrum under hensyntagen til driftsforholdene. Den dato (måned og år), inden hvilken en ny container skal underkastes det første eftersyn, skal være angivet på pladen for sikkerhedsgodkendelse.
3. Den dato (måned og år), inden hvilken containeren på ny skal efterses, skal være klart angivet på pladen for sikkerhedsgodkendelse eller så nær som muligt ved denne og på en måde, der kan accepteres af den kontraherende part, der har foreskrevet eller godkendt de særlige regler for vedligeholdelse.
4. Tidsrummet for fabrikationsdatoen til datoen for det første eftersyn må ikke overstige fem år. Efterfølgende eftersyn af nye containere og fornyet eftersyn af eksisterende containere skal ske med højst 24 måneders mellemrum. Det skal ved alle eftersyn konstateres, om containeren har mangler, der kan frembyde fare for mennesker.
5. I denne paragraf er »den pågældende kontraherende part« den kontraherende part for det område, hvor ejeren har sit hjemsted eller hovedkontor.
§ 3
Godkendelse af nye containere
For at blive godkendt som sikre i henhold til denne konvention skal alle nye containere opfylde kravene i bilag II.
§ 4
Typegodkendelse
Hvad angår containere, for hvilke der er indgivet begæring om godkendelse, vil administrationen gennemgå konstruktionstegningerne og overvære afprøvning af en prototype for at sikre, at containerne opfylder kravene i bilag II. Når administrationen finder, at konventionens krav er opfyldt, skal den skriftligt underrette ansøgeren herom. En sådan underretning berettiger fabrikanten til at anbringe pladen for sikkerhedsgodkendelse på enhver container i den pågældende typeserie.
§ 5
Bestemmelser om godkendelse efter prototype
1. Når containeren skal fremstilles i typeserier, skal begæringen til en administration om godkendelse efter prototype være ledsaget af tegninger, en konstruktionsbeskrivelse af den containertype, der skal godkendes, og sådanne andre oplysninger, som administrationen måtte kræve.
2. Ansøgeren skal anføre den identifikationsmærkning, som fabrikanten vil give den containertype, som begæringen om godkendelse vedrører.
3. Begæringen skal ligeledes være ledsaget af en erklæring fra fabrikanten om, at han forpligter sig til
a) at forevise administrationen sådanne containere fremstillet efter den pågældende prototype, som administrationen måtte ønske at inspicere;
b) at underrette administrationen om enhver ændring i konstruktionen af eller specifikationerne for containeren og afvente administrationens godkendelse heraf, før pladen for sikkerhedsgodkendelse anbringes på containeren;
c) at anbringe pladen for sikkerhedsgodkendelse på hver container i den godkendte serie, og ikke på nogen anden;
d) at føre en fortegnelse over containere, der er fremstillet efter den godkendte prototype. Denne fortegnelse skal som minimum indeholde fabrikantens identifikationsnumre, leveringsdatoer samt navn og adresse på kunder, til hvem containerne er leveret.
4. Administrationen kan meddele godkendelse af containere, der er fremstillet som varianter af en typegodkendt container, såfremt administrationen finder det godtgjort, at de pågældende ændringer ikke berører gyldigheden af de afprøvninger, der er foretaget i forbindelse med typegodkendelsen.
5. Administrationen må ikke tillade en fabrikant at anbringe pladen for sikkerhedsgodkendelse på grundlag af en typegodkendelse, medmindre den har forvisset sig om, at fabrikanten har indført et internt produktionskontrolsystem, der kan sikre, at de fremstillede containere er i overensstemmelse med den godkendte prototype.
§ 6
Inspektion under produktionen
For at sikre, at containere af samme typeserie fremstilles efter den godkendte prototype, skal administrationen inspicere eller afprøve så mange eksemplarer, som den anser for nødvendigt på ethvert stadium af produktionen af den pågældende serie.
§ 7
Underretning til administrationen
Fabrikanten skal underrette administrationen, før han påbegynder produktionen af enhver ny serie containere, der skal fremstilles efter en godkendt prototype.
§ 8
Individuel godkendelse af containere
Individuel godkendelse af containere kan meddeles, når administrationen efter inspektion og overværelse af afprøvninger finder det godtgjort, at containeren opfylder kravene i denne konvention; i så fald giver administrationen ansøgeren skriftlig meddelelse om godkendelsen. Denne meddelelse berettiger ham til at anbringe pladen for sikkerhedsgodkendelse på containeren.
§ 9
Godkendelse af eksisterende containere
1. Såfremt ejeren af en eksisterende container inden 5 år efter datoen for denne konventions ikraftræden til en administration afgiver følgende oplysninger
a) tidspunkt og sted for fabrikationen;
b) fabrikantens identifikationsnummer for containeren, hvis dette er kendt;
c) maksimal driftsbruttomasse;
d) I) dokumentation for, at denne containertype på sikker måde har været anvendt til søtransport og/eller indenlandsk transport i et tidsrum af mindst to år eller
II) dokumentation, hvorefter administrationen finder det godtgjort, at containeren er fremstillet efter en prototype, der er blevet afprøvet og fundet at opfylde de tekniske krav, som er anført i bilag II, med undtagelse af de tekniske krav vedrørende styrkeprøverne for endevægge og sidevægge, eller
III) dokumentation for, at containeren er fremstillet på grundlag af de normer, der efter administrationens skøn svarer til de tekniske krav, som er anført i bilag II, med undtagelse af de tekniske krav vedrørende styrkeprøverne for endevægge og sidevægge;
e) tilladelig stablingslast for 1,8 g (kilogram og eng. pund) og
f) sådanne andre oplysninger, der måtte være krævet for pladen for sikkerhedsgodkendelse, giver administrationen, efter at sagen har været behandlet, ejeren skriftlig meddelelse om, hvorvidt godkendelse kan gives. I bekræftende fald giver denne meddelelse ejeren ret til at anbringe pladen for sikkerhedsgodkendelse på den pågældende container, efter at den har været efterset i overensstemmelse med § 2.
2. Eksisterende containere, som ikke opfylder betingelserne for godkendelse i henhold til stk. 1, kan fremvises til godkendelse efter bestemmelserne i dette bilags kapitel II eller kapitel III. Kravene i bilag II om styrkeprøver for endevægge og/eller sidevægge gælder ikke for sådanne containere. Når administrationen finder det godtgjort, at de pågældende containere har været i brug kan den, i det omfang den finder det rimeligt, frafalde nogle af kravene med hensyn til fremlæggelse af tegninger og afprøvning, bortset fra løfte- og gulvstyrkeprøverne.
Tillæg
Pladen for sikkerhedsgodkendelse, der skal svare til den nedenfor gengivne model, skal være en holdbar, rustfri og brandsikker rektangulær plade, der mindst måler 200 mm X 100 mm. Ordene »CSC- sikkerhedsgodkendelse« med en minimumsbogstavhøjde af 8 mm samt alle andre ord og tal med en minimumshøjde af 5 mm skal stemples i eller præges på pladens overflade eller markeres på anden permanent og læselig måde.
1. Godkendelsesland og godkendelseskonference, som anført i eksemplet på linie 1 (Godkendelseslandet bør angives ved det kendingsmærke, der benyttes for angivelse af indregistreringsland for motorkøretøjer i international landevejstrafik).
2. Fabrikationsdato (måned og år).
3. Fabrikantens identifikationsnummer for containeren eller - hvor det drejer sig om eksisterende containere, for hvilke dette nummer ikke er kendt - det nummer, der er tildelt af administrationen.
4. Maksimal driftsbruttomasse (kilogram og eng. pund).
5. Tilladelig stablingslast for 1,8 g (kilogram og eng. pund).
6. Belastning benyttet ved afprøvning af tværstivheden (kilogram og eng. pund).
7. Endevægsstyrken skal kun angives på pladen, hvis endevæggene er konstrueret til at modstå en belastning på mere eller mindre end 0,4 gange den maksimalt tilladelige nyttelast dvs. 0,4 P.
8. Sidevægsstyrken skal kun angives på pladen, hvis sidevæggene er konstrueret til at modstå en belastning på mere eller mindre end 0,6 gange den maksimalt tilladelige nyttelast dvs. 0,6 P.
9. Dato (måned og år) for første vedligeholdelseseftersyn for nye containere samt eventuelt datoer (måned og år) for efterfølgende vedligeholdelseseftersyn.
BILAG II
Konstruktionsmæssige sikkerhedskrav og afprøvninger
Indledning
Ved fastlæggelse af kravene i dette bilag er det forudsat, at ved enhver håndtering af containere vil alle kraftpåvirkninger som følge af den lastede containers bevægelse, placering, stabling og masse samt de ydre påvirkninger på den ikke overstige de påvirkninger, containeren er konstrueret til. Specielt er følgende forudsat
a) containeren fastholdes således, at den ikke udsættes for større kraftpåvirkninger end den er konstrueret til;
b) containerens last er stuvet i overensstemmelse med den anbefalede fremgangsmåde ved stuvning af containere, således at lasten ikke udsætter containeren for større kraftpåvirkninger, end den er konstrueret til.
Konstruktion
1. En container anses for sikker, når den er fremstillet af et egnet materiale og på tilfredsstillende måde undergår følgende afprøvninger uden varig deformation eller anden fejl, som gør den uegnet til det brug, den er bestemt for.
2. Hjørnebeslagenes dimensioner, placering og dertil hørende tolerancer skal kontrolleres under hensyntagen til de løfte- og fastgøringssystemer, hvori de skal fungere.
3. Når en container er forsynet med særlige anordninger, som kun må bruges, når den er tom, skal containeren mærkes med denne begrænsning.
Prøvebelastninger og afprøvningsmetoder
Følgende prøvebelastninger og afprøvningsmetoder skal, hvor containerens konstruktion tillader det, anvendes på alle arter af containere under afprøvning
PRØVEBELASTNINGER OG UDVENDIG
KRAFTPÅVIRKNING
AFPRØVNINGSMETODER
1. LØFT
Containeren, med den foreskrevne INDVENDIGE BELASTNING, skal løftes på en sådan måde, at der ikke opstår væsentlige accelerationskræfter. Efter at containeren er løftet skal den forblive i løftet stilling i fem minutter og derefter sænkes igen.
A. Løft ved hjælp af hjørnebeslagene
Indvendig belastning: En jævnt fordelt belastning, således at den samlede masse af containere og prøvelast er lig 2R.
I) Løft i de øverste hjørnebeslag
Containere med nominel længde over 3.000 mm (10 fod) skal løftes af lodrette løftekræfter i alle fire øverste hjørnebeslag.
Containere med nominel længde mindre end eller lig med 3.000 mm (10 fod) skal løftes af løftekræfter i alle fire øverste hjørnebeslag, således af hver løftekraft danner en vinkel på 30 grader med lodret.
Udvendig kraftpåvirkning
Således at den samlede masse på 2 R kan løftes på den foreskrevne måde (angivet i rubrikken AFPRØVNINGSMETODER).
II) Løft ved hjælp af de nederste hjørnebeslag
Anhugningsgrejet må kun berøre de nederste hjørnebeslag. Løftekraften skal danne følgende vinkler med vandret
30 grader for containere med en nominel længde på 12.000 mm (40 fod) eller mere;
37 grader for containere med en nominel længde på eller over 9.000 mm (30 fod), men under 12.000 mm (40 fod);
45 grader for containere med en nominel længde på eller over 6.000 mm (20 fod), men under 9.000 mm (30 fod);
60 grader for containere med en nominel længde på under 6.000 mm (20 fod).
B. Løft ved enhver anden metode
Indvendig belastning
En jævnt fordelt belastning, således at den samlede masse af container og prøvelast er lig 1,25 R.
Udvendig kraftpåvirkning
Således at den samlede masse på 1,25 R kan løftes på den foreskrevne måde (angivet i rubrikken AFPRØVNINGSMETODER).
I) Løft i gaffellommer
Containeren anbringes på to bjælker i samme vandrette plan, således at der er een bjælke midt i hver af de gaffellommer, der benyttes til at løfte den lastede container. Bjælkerne skal være af samme bredde som de gafler, der skal anvendes ved håndteringen og skal nå 75 % ind i gaffeltrucklommen.
Indvendig belastning
En jævnt fordelt belastning, således at den samlede masse af container og prøvelast er lig med 1,25 R.
Udvendig kraftpåvirkning
Således at den samlede masse på 1,25 R kan løftes på den foreskrevne måde (angivet i rubrikken AFPRØVNINGSMETODER).
II) Løft med gribearme
Containeren anbringes på underlag i samme vandrette plan, eet ved hver gribearms angrebspunkt. Underlagene skal have samme dimensioner som løftefladen på de gribearme, der skal anvendes.
III) Andre metoder
Containere konstrueret til løft i lastet stand med andre metoder end de under A eller B, I) og II), nævnte, skal også afprøves med INDVENDIG BELASTNING OG UDVENDIG KRAFTPÅVIRKNING, der repræsenterer de accelerationer, som svarer til den pågældende metode.
2. STABLING
1. For international transport hvor den maksimale lodrette accelerationskraft er væsentligt mindre end 1,8 g, og når containeren på pålidelig og effektiv måde er begrænset til transport under sådanne forhold, kan stablingslasten øges i forhold til accelerationskræfternes reduktion.
2. Containere, som har bestået denne prøve, anses for at kunne modstå den tilladte ekstra statiske stablingslast som skal anføres på pladen for sikkerhedsgodkendelse ud for overskriften »Tilladelig stablingslast for 1,8 g (kilogram og eng. pund)».
Indvendig belastning
En jævnt fordelt belastning, således at den samlede masse af container og prøvelast er lig 1,8 R.
Containeren, med den foreskrevne INDVENDIGE BELASTNING, anbringes på fire underlag anbragt på en fast vandret flade. Der skal være et underlag under hvert af de nederste hjørnebeslag eller tilsvarende hjørnekonstruktioner. Underlagene skal anbringes midt under hjørnebeslagene og have omtrent samme dimensioner som disse.
Udvendig kraftpåvirkning
Således at hvert af de fire øverste hjørnebeslag udsættes for en lodret nedadrettet kraft på 1/4 X 1,8 X den tilladte ekstra statiske stablingslast.
Hver UDVENDIG KRAFT skal virke på hvert hjørnebeslag gennem et tilsvarende prøvehjørnebeslag eller en plan trykfod med samme dimensioner. Prøvehjørnebeslaget eller trykfoden skal, i forhold til containerens øverste hjørnebeslag, forskydes 25 mm (1 tomme) i sideretning og 38 mm (1 1/2 tomme) i længderetning.
3. KONCENTREREDE BELASTNINGER a) PÅ TOPPEN
Indvendig belastning
Ingen.
Udvendig kraftpåvirkning
En koncentreret belastning på 300 kg (660 eng. pund) jævnt fordelt over et areal af 600 mm X 300 mm (24 tommer X 12 tommer).
DEN UDVENDIGE KRAFT skal virke lodret nedad på overfladen af den svageste del af containerens top.
3. KONCENTREREDE BELASTNINGER b) PÅ GULVET
Indvendig belastning
2 koncentrerede belastninger, hver på 2.730 kg (6.000 eng. pund), som hver virker på containerens bund med en berøringsflade på 142 kvadratcentimeter (22 kvadrattommer).
Prøven udføres med containeren hvilende på fire støtter i samme plan under dens fire nederste hjørner, således at containerens bund frit kan bøje nedad.
Et prøvelegeme med en samlet masse på 5.460 kg (12.000 eng. pund) har to trykflader på i alt 284 kvadratcentimeter (44 kvadrattommer) i belastet stand, dvs. 142 kvadratcentimeter (22 kvadrattommer) hver. Centerafstanden mellem trykfladerne er 760 mm (30 tommer). Trykfladens længde i centerliniens retning er 180 mm (7 tommer). Lasten på hver trykflade skal være 2.730 kg (6.000 eng. pund). Prøvelegemet bevæges over hele containerens gulvareal.
Udvendig kraftpåvirkning
Ingen.
4. TVÆRSTIVHED
Indvendig belastning
Ingen.
Den tomme container anbringes på fire støtter i samme vandrette plan, een under hvert af de nederste hjørner. For at undgå enhver sideværts og lodret bevægelse forankres containeren således, at den sideværts forankring kun virker på de nederste hjørner, diagonalt over for dem, som kraften virker på.
Udvendig kraftpåvirkning
Således at containerens endevægge udsættes for et sidetryk. Kraften skal svare til den, som containeren er konstrueret til.
Den UDVENDIGE KRAFT skal påvirke det ene øverste hjørnebeslag i en endevæg vandret i plan med endevæggen. Kraften skal først virke mod hjørnebeslaget og derefter bort fra det. Er endevæggene symmetriske om den lodrette midterakse, afprøves kun fra den ene side, ellers fra begge sider. De to endevægge i containeren kan afprøves samtidig eller hver for sig.
5. INDSPÆNDING PÅ LANGS (STATISK PRØVE)
Ved formgivningen og konstruktionen af containere må det erindres, at de under transport på landjorden kan blive udsat for vandrette accelerationer på 2 g i deres længderetning.
Indvendig belastning
En jævnt fordelt belastning, således at den samlede masse af container og prøvelast er lig den maksimale driftsbruttomasse, R.
Containeren med den foreskrevne INDVENDIGE BELASTNING skal fastholdes på langs ved forankring af de to nederste hjørnebeslag eller tilsvarende hjørnekonstruktioner i den ene endevæg.
Udvendig kraftpåvirkning
Således at hver side af containeren udsættes for langsgående tryk- og trækkræfter af størrelsen R, dvs. en samlet kraft på 2 R for hele containeren.
Den UDVENDIGE KRAFT skal først anvendes hen imod og derefter bort fra forankringspunkterne. Begge containerens sider skal afprøves.
6. ENDEVÆGGE
Endevæggene skal kunne modstå en belastning på mindst 0,4 gange den maksimalt tilladelige nyttelast. Såfremt endevæggene er konstrueret til at modstå en belastning mindre eller større end 0,4 gange den maksimalt tilladelige nyttelast skal en sådan styrkefaktor angives på pladen for sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med bilag I, § 1.
Indvendig belastning
Således at den indvendige side af en endevæg udsættes for en jævnt fordelt belastning på 0,4 P eller en sådan anden belastning, som containeren måtte være konstrueret til.
Den foreskrevne INDVENDIGE BELASTNING skal påføres således
Begge endevægge af en container skal afprøves. Er endevæggene identiske, behøver kun den ene at afprøves. Endevæggene på containere, som ikke har åbne sider eller sidedøre, kan afprøves hver for sig eller samtidig.
Endevæggene på containere, som har åbne sider eller sidedøre, skal afprøves hver for sig. Når endevæggene afprøves hver for sig, skal reaktionen på den kraft, der virker på endevæggen, alene optages af containerens bundramme.
Udvendig kraftpåvirkning
Ingen.
7. SIDEVÆGGE
Sidevæggene skal kunne modstå en belastning på mindst 0,6 gange den maksimalt tilladelige nyttelast. Såfremt sidevæggene er konstrueret til at modstå en belastning mindre eller større end 0,6 gange den maksimalt tilladelige nyttelast skal en sådan styrkefaktor angives på pladen for sikkerhedsgodkendelse i overensstemmelse med bilag I, § 1.
Indvendig belastning
Således at den indvendige side af sidevæggen udsættes for en jævnt fordelt belastning på 0,6 P eller en sådan anden belastning, som containeren måtte være konstrueret til.
Den foreskrevne INDVENDIGE BELASTNING skal påføres således
Begge sidevægge af en container skal afprøves. Er sidevæggene identiske, behøver kun den ene at afprøves. Sidevæggene skal afprøves hver for sig, og reaktionen på den indvendige belastning skal alene optages af hjørnebeslagene eller de tilsvarende hjørnekonstruktioner. Containere, der er åbne foroven skal afprøves under de driftsforhold, hvorunder de er konstrueret til at bruges, f.eks. med aftagelige tagelementer på plads.
Udvendig kraftpåvirkning
Ingen.
Konventionen trådte i medfør af artikel VIII, stk. 1, i kraft den 6. september 1977.
Danmarks tiltrædelsesinstrument deponeredes den 2. marts 1979 hos IMCO's generalsekretær; og konventionen vil i medfør af artikel VIII, stk. 2, for Danmarks vedkommende træde i kraft den 2. marts 1980.
Foruden Danmark har følgende lande ratificeret eller tiltrådt konventionen: Amerikas forenede Stater, Bahama-øerne, Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Bulgarien, Frankrig, Indien, Japan, Republikken Korea, Liberia, New Zealand, Rumænien, Saudi Arabien, De socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Spanien, Storbritannien, Tjekkoslovakiet, Forbundsrepublikken Tyskland, Den tyske demokratiske Republik, Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik og Ungarn.
Udenrigsministeriet den 17. januar 1980.
KJELD OLESEN
Kapitel I
Bestemmelser fælles for alle godkendelsesprocedurer
Kapitel II
Bestemmelser om typegodkendelse af nye containere
Kapitel III
Bestemmelser om individuel godkendelse af nye containere
Kapitel IV
Bestemmelser om godkendelse af eksisterende containere
Bekendtgørelse af international konvention af 2. december 1972 om sikre containere (CSC) (* 1)
Ved kgl. resolution af 17. januar 1979 har Danmark tiltrådt en i Geneve den 2. december 1972 udfærdiget international konvention om sikre containere.
Konventionen med bilag har følgende ordlyd: Oversættelse
INTERNATIONAL KONVENTION OM SIKRE CONTAINERE (CSC)
Indledning
DE KONTRAHERENDE PARTER
DER ERKENDER nødvendigheden af at opretholde et højt sikkerhedsniveau for menneskeliv ved håndtering, stabling og transport af containere,
DER ER OPMÆRKSOMME PÅ nødvendigheden af at lette den internationale containertransport,
DER i denne sammenhæng ERKENDER fordelene ved en officiel fastlæggelse af fælles internationale sikkerhedskrav,
DER ER AF DEN OPFATTELSE, at dette mål bedst kan nås ved afslutning af en konvention,
HAR BESLUTTET officielt at fastlægge konstruktionskrav med henblik på tilvejebringelse af sikkerhed ved håndtering, stabling og transport af containere under normale driftsforhold og er i dette øjemed
BLEVET ENIGE om følgende
Artikel I
Almindelig forpligtelse i henhold til denne konvention
De kontraherende parter forpligter sig til at gennemføre bestemmelserne i denne konvention samt i de dertil knyttede bilag, som udgør en del af denne konvention.
Artikel II
Definitioner
Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, betyder i denne konvention
1. Container': et transportredskab
a) af permanent karakter og følgelig stærkt nok til at være egnet til gentagen brug;
b) specielt konstrueret til at lette transport af gods - ved et eller flere transportmidler - uden mellemliggende omladning af godset;
c) konstrueret til at fastgøres og/eller til let at kunne håndteres, idet det med henblik herpå er udstyret med hjørnebeslag;
d) af sådanne dimensioner, at arealet inden for de 4 udvendige nederste hjørner enten er
I) mindst 14 kvadratmeter (150 kvadratfod) eller
II) mindst 7 kvadratmeter (75 kvadratfod), hvis det er udstyret med hjørnebeslag foroven;
udtrykket »container« omfatter hverken køretøjer eller emballage; containere, der transporteres på chassis, er dog omfattet.
2. Hjørnebeslag': en anordning af åbninger og flader foroven og/eller forneden på en container med henblik på dens håndtering, stabling og/eller fastgørelse.
3. Administration': en kontraherende parts regering, under hvis myndighed containere godkendes.
4. Godkendt': godkendt af administrationen.
5. Godkendelse': en administrations afgørelse, hvorefter en prototype eller en container er sikker ifølge bestemmelserne i denne konvention.
6. International transport': en transport, hvor afgangs- og bestemmelsesstedet ligger inden for to landes område, hvoraf mindst det ene land er omfattet af denne konvention. Konventionen finder ligeledes anvendelse, når en del af transporten mellem to lande finder sted inden for et land der er omfattet af denne konvention.
7. Ladning': gods af en hvilken som helst art, der transporteres i containere.
8. Ny container': en container, hvis fabrikation er påbegyndt på tidspunktet for denne konventions ikrafttræden eller senere.
9. Eksisterende container': en container, som ikke er en ny container.
10. Ejer': ejeren i henhold til den kontraherende parts lovgivning eller lejeren eller forpagteren, såfremt det er fastsat i en overenskomst indgået mellem parterne, at en sådan lejer eller forpagter skal overtage ejerens ansvar for vedligeholdelse og eftersyn af containeren.
11. Containertype': den prototype, der er godkendt af administrationen.
12. Serie-container': enhver container fremstillet i overensstemmelse med den godkendte prototype.
13. Prototype': en container, der er repræsentativ for de containere, der er fremstillet eller skal fremstilles i en typeserie.
14. Maksimal driftsbruttomasse' eller »R« (Rating): den samlede størst tilladte masse af containeren og dens ladning.
15. Tara': massen af den tomme container med fast tilbehør.
16. Maksimalt tilladelig nyttelast' eller »P« (Payload): forskellen mellem den maksimale driftsbruttomasse og tara.
Artikel III
Anvendelsesområde
1. Denne konvention finder anvendelse på nye og eksisterende containere, der benyttes i international transport, med undtagelse af containere, der er specielt konstrueret til lufttransport.
2. Enhver ny container skal godkendes efter bestemmelserne i bilag I om typeafprøvning eller individuel afprøvning.
3. Enhver eksisterende container skal inden 5 år fra datoen for denne konventions ikrafttræden godkendes efter de relevante bestemmelser om godkendelse af eksisterende containere, der er fastsat i bilag I.
Artikel IV
Afprøvning, eftersyn, godkendelse og vedligeholdelse
1. Med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i bilag I skal enhver administration udarbejde en effektiv metode for afprøvning, inspektion og godkendelse af containere efter de kriterier, der er fastlagt i denne konvention, dog således at en administration kan overdrage en sådan afprøvning, inspektion og godkendelse til organisationer, som er behørigt bemyndiget af den.
2. En administration, der overdrager en sådan afprøvning, inspektion og godkendelse til en organisation, skal give underretning herom til generalsekretæren for Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation (herefter kaldet »organisationen«), der videre underretter de kontraherende parter.
3. Ansøgning om godkendelse kan indgives til administrationen i enhver kontraherende stat.
4. Enhver container skal vedligeholdes i sikker stand i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I.
5. Dersom en godkendt container faktisk ikke opfylder kravene i bilag I og II, skal den pågældende administration træffe sådanne foranstaltninger, som den anser for nødvendige, for at bringe containeren i overensstemmelse med disse krav eller for at inddrage godkendelsen.
Artikel V
Anerkendelse af godkendelsen
1. En kontraherende parts godkendelse i henhold til bestemmelserne i denne konvention skal anerkendes af de øvrige kontraherende parter i alle forhold omfattet af denne konvention. En sådan godkendelse skal af de øvrige kontraherende parter anses for at have samme gyldighed som en godkendelse meddelt af dem selv.
2. En kontraherende part kan ikke fastsætte andre konstruktionsmæssige sikkerhedskrav eller afprøvninger for containere, der er omfattet af denne konvention. Intet i konventionen skal dog udelukke anvendelsen af bestemmelser i nationale administrative forskrifter eller lovgivning eller i internationale overenskomster, der foreskriver yderligere konstruktionsmæssige sikkerhedskrav eller afprøvninger for containere, der specielt er konstrueret til transport af farligt gods, eller for de forhold, der er særegne for containere, der transporterer væsker i bulk, eller for containere, der transporteres ad luftvejen. Udtrykket »farligt gods« har den betydning, der er tillagt det i internationale overenskomster.
Artikel VI
Kontrol
1. Enhver container, der er godkendt i henhold til artikel III, er undergivet kontrol på de kontraherende parters område ved embedsmænd, der er behørigt bemyndiget af de pågældende kontraherende parter. Denne kontrol skal begrænses til konstatering af, om containeren bærer en gyldig plade for sikkerhedsgodkendelse som krævet i henhold til denne konvention, medmindre der er væsentlig grund til at antage, at containerens tilstand er sådan, at den frembyder en åbenbar sikkerhedsmæssig risiko. I så fald skal den embedsmand, der har ansvaret for kontrollen, kun udøve den i den udstrækning det er nødvendigt for at sikre, at containeren bringes i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, før den tages i brug på ny.
2. Viser det sig, at containeren ikke opfylder sikkerhedsforskrifterne som følge af en defekt, der kan have været tilstede, da containeren blev godkendt, skal den administration, der er ansvarlig for godkendelsen, underrettes herom af den kontraherende part, der har konstateret defekten.
Artikel VII
Undertegnelse, ratifikation, accept, godkendelse og tiltrædelse
1. Denne konvention er åben for undertegnelse indtil 15. januar 1973 på De forenede Nationers kontor i Geneve og derefter fra 1. februar 1973 til 31. december 1973 inkl. på organisationens hovedkontor i London af alle stater, der er medlemmer af De forenede Nationer eller medlemmer af nogen af dens særlige institutioner eller af Den internationale atomenergiorganisation eller af parter i statutterne for Den internationale Domstol samt af enhver anden stat, der af De forenede Nationers plenarforsamling opfordres til at deltage i denne konvention.
2. Denne konvention skal ratificeres, accepteres eller godkendes af de stater, der har undertegnet den.
3. Denne konvention er fortsat åben for tiltrædelse af enhver af de i stk. 1 nævnte stater.
4. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos organisationens generalsekretær (herefter kaldet »generalsekretæren«).
Artikel VIII
Ikrafttræden
1. Denne konvention træder i kraft tolv måneder efter datoen for deponeringen af det tiende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
2. For enhver stat, der ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention efter deponeringen af det tiende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder denne konvention i kraft tolv måneder efter, at den pågældende stat har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
3. Enhver stat, der bliver deltager i denne konvention efter ikrafttrædelsen af en ændring, skal, såfremt den pågældende stat ikke giver udtryk for andet,
a) anses for deltager i den ændrede konvention og
b) anses for deltager i den uændrede konvention i forhold til enhver deltager i konventionen som ikke er forpligtet af ændringen.
Artikel IX
Fremgangsmåden ved hel eller delvis ændring af konventionen
1. Denne konvention kan ændres efter forslag af en kontraherende part ved anvendelse af en af følgende i denne artikel nævnte fremgangsmåder.
2. Ændring efter behandling i organisationen
a) Ethvert ændringsforslag til denne konvention, der er fremsat af en kontraherende part, skal på begæring af den pågældende part behandles i organisationen. Et ændringsforslag, der vedtages med 2/3 majoritet af de medlemmer der er tilstede og deltager i afstemningen i organisationens komite for sikkerhed på søen i et møde, hvori alle kontraherende parter skal have været opfordret til at deltage med stemmeret, skal sendes til alle organisationens medlemmer og alle kontraherende parter mindst seks måneder før det skal behandles af organisationens forsamling. Enhver kontraherende part, som ikke er medlem af organisationen, har ret til at deltage og afgive sin stemme, når ændringsforslaget behandles af forsamlingen
b) Dersom ændringsforslaget vedtages med 2/3 majoritet af de medlemmer, der er tilstede og deltager i afstemningen i forsamlingen, og hvis denne majoritet omfatter 2/3 majoritet af de kontraherende parter, der er tilstede og deltager i afstemningen, skal generalsekretæren sende den ændrede tekst til alle kontraherende parter til godkendelse.
c) En sådan ændring træder i kraft tolv måneder efter datoen for dens godkendelse af 2/3 af de kontraherende parter. Ændringen træder i kraft i forhold til alle kontraherende parter med undtagelse af dem, som inden dens ikrafttræden ved en erklæring har tilkendegivet, at de ikke godkender ændringen.
3. Ændring ved en konference
Efter en kontraherende parts begæring, der er tiltrådt af mindst en tredjedel af de kontraherende parter, skal generalsekretæren sammenkalde til en konference, hvortil de i artikel VII omhandlede stater skal indbydes.
Artikel X
Særlig fremgangsmåde ved ændring af bilagene
1. Ethvert forslag til ændring af bilagene fremsat af en kontraherende part skal efter denne stats begæring behandles i organisationen.
2. Et ændringsforslag vedtages med 2/3 majoritet af de medlemmer, der er tilstede og deltager i afstemningen i organisationens komite for sikkerhed på søen i et møde, hvori alle kontraherende parter skal have været indbudt til at deltage med stemmeret. Hvis denne majoritet omfatter 2/3 majoritet af de kontraherende parter, der er tilstede og afgiver deres stemme, skal generalsekretæren sende den ændrede tekst til alle kontraherende parter til godkendelse.
3. En sådan ændring træder i kraft på den dato, der på tidspunktet for dens vedtagelse fastsættes af komiteen for sikkerhed på søen, medmindre en femtedel af de kontraherende parter eller fem kontraherende parter, hvis dette antal er mindre, inden et tidligere tidspunkt, der samtidig fastsættes af komiteen for sikkerhed på søen, har meddelt generalsekretæren, at de modsætter sig ændringen. Sikkerhedskomiteens fastsættelse af de i denne bestemmelse nævnte tidspunkter skal ske med 2/3 majoritet af de medlemmer, der er tilstede og deltager i afstemningen, hvilken majoritet skal omfatte 2/3 majoritet af de deltagende og stemmeafgivende kontraherende parter.
4. Enhver ændring træder for alle kontraherende parter, som ikke har gjort indsigelse mod den, i stedet for enhver tidligere bestemmelse, som ændringen vedrører, fra tidspunktet for dens ikrafttræden; en indsigelse rejst af en kontraherende part er ikke bindende for andre kontraherende parter, for så vidt angår godkendelse af containere, der er omfattet af denne konvention.
5. Generalsekretæren skal underrette alle kontraherende parter samt organisationens medlemmer om enhver begæring eller meddelelse, der er afgivet i henhold til denne artikel, samt om datoen for enhver ændrings ikrafttræden.
6. Når et ændringsforslag til bilagene er blevet behandlet, men ikke vedtaget af komiteen for sikkerhed på søen, kan enhver kontraherende part begære sammenkaldt til en konference, hvortil de i artikel VII omhandlede stater skal indbydes. Efter at mindst 1/3 af de øvrige kontraherende parter har tilsluttet sig denne begæring, skal generalsekretæren sammenkalde en sådan konference til behandling af ændringsforslag til bilagene.
Artikel XI
Opsigelse
1. Enhver kontraherende part kan opsige denne konvention ved deponering af et instrument hos generalsekretæren. Opsigelsen får virkning eet år efter tidspunktet for en sådan deponering hos generalsekretæren.
2. En kontraherende part, der har gjort indsigelse mod en ændring til bilagene, kan opsige denne konvention, og en sådan opsigelse får virkning fra tidspunktet for den pågældende ændrings ikrafttræden.
Artikel XII
Ophør
Denne konvention træder ud af kraft, når antallet af kontraherende parter i et tidsrum af tolv sammenhængende måneder har været mindre end fem.
Artikel XIII
Bilæggelse af tvister
1. Enhver uoverensstemmelse mellem to eller flere kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, der ikke kan bilægges ved forhandling eller på anden måde, skal på begæring af en af parterne henvises til en voldgiftsret, der er sammensat på følgende måde: hver af de stridende parter skal udpege en voldgiftsmand, og disse to voldgiftsmænd skal udpege en tredje voldgiftsmand, der skal fungere som formand. Hvis en af parterne tre måneder efter begæringens modtagelse endnu ikke har udpeget en voldgiftsmand eller voldgiftsmændene endnu ikke har valgt formanden, kan enhver af parterne anmode generalsekretæren om at udpege en voldgiftsmand eller formanden for voldgiftsretten.
2. Den afgørelse, der træffes af den i henhold til bestemmelserne i stk. 1 nedsatte voldgiftsret, er bindende for de berørte parter.
3. Voldgiftsretten fastsætter sin egen forretningsorden.
4. Voldgiftsrettens afgørelser, såvel hvad angår dens forretningsorden og mødested som enhver konflikt, der indbringes for den, skal træffes ved flertalsafgørelse.
5. Enhver strid, der måtte opstå mellem parterne i konflikten med hensyn til fortolkning og fuldbyrdelse af kendelsen, kan af enhver af parterne indbringes til afgørelse for den voldgiftsret, der har afsagt kendelsen.
Artikel XIV
Forbehold
1. Der kan tages forbehold med hensyn til denne konvention med undtagelse af sådanne, der vedrører bestemmelserne i artiklerne I-VI, XIII, denne artikel samt bilagene, forudsat at sådanne forbehold meddeles skriftligt og - hvis de meddeles før deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet - bekræftes i dette instrument. Generalsekretæren skal underrette alle de i artikel VII omhandlede stater om sådanne forbehold.
2. Ethvert forbehold taget i medfør af stk. 1
a) ændrer for den kontraherende part, der har taget forbeholdet, de bestemmelser i konventionen, som forbeholdet vedrører, i det omfang det fremgår af forbeholdet, og
b) ændrer de pågældende bestemmelser i samme omfang for de øvrige kontraherende parter i deres forhold til den kontraherende part, der har taget forbeholdet.
3. Enhver kontraherende part, der har taget et forbehold i henhold til stk. 1, kan når som helst tilbagekalde det ved afgivelse af en erklæring herom til generalsekretæren.
Artikel XV
Underretning
Foruden de i artiklerne IX, X og XIV omhandlede meddelelser skal generalsekretæren underrette alle de i artikel VII omhandlede stater om følgende
a) undertegnelser, ratifikationer, accepter, godkendelser og tiltrædelser i henhold til artikel VII;
b) datoerne for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel VIII;
c) datoen for ikrafttræden af ændringer i denne konvention i overensstemmelse med artiklerne IX og X;
d) opsigelser i henhold til artikel XI;
e) konventionens ophør i henhold til artikel XII.
Artikel XVI
Autentiske tekster
Originaleksemplaret af denne konvention, hvoraf de kinesiske, engelske, franske, russiske og spanske tekster er lige autentiske, skal deponeres hos generalsekretæren, som sender bekræftede genparter heraf til alle de i artikel VII omhandlede stater
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede, der er behørigt bemyndiget dertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne konvention.
UDFÆRDIGET i Geneve den anden december nitten hundrede og tooghalvfjerds.
(Underskrifter)
BILAG I
BESTEMMELSER OM AFPRØVNING, INSPEKTION, GODKENDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE AF CONTAINERE