Bekendtgørelse af traktat af 30. november 1977 med Canada om udlevering

Artikel 1

1. Hver af de kontraherende stater indvilliger i - på de betingelser, der er nævnt i denne traktat - til den anden kontraherende stat at udlevere enhver person, der antræffes på dens territorium, og som af en kompetent myndighed i den anden kontraherende stat sigtes for eller er dømt af en sådan myndighed for en af de i denne traktats artikel 2 nævnte lovovertrædelser begået inden for den begærende stats jurisdiktion.

2. Hvis den begærende stat påberåber sig jurisdiktionsmyndighed over en lovovertrædelse, der er begået uden for dens territorium, er den anmodede stat kun forpligtet til at udlevere, såfremt den ville påberåbe sig jurisdiktionsmyndighed på tilsvarende grundlag.

Artikel 2

1. Den anmodede stat skal kun tillade udlevering for en handling eller undladelse, der realiserer gerningsindholdet i en lovovertrædelse, som er omfattet af bilaget, og kun hvis handlingen eller undladelsen er strafbar efter lovgivningen i begge de kontraherende stater.

2. Udlevering skal også tillades for forsøg på eller medvirken til at begå enhver af de i bilaget nævnte lovovertrædelser. Forsøg omfatter conspiracy to commit efter canadisk ret.

3. I denne traktat betyder lovovertrædelse enhver handling eller undladelse som nævnt i stk. 1 og 2.

4. Udlevering skal kun tillades, hvis lovovertrædelsen efter begge de kontraherende staters lovgivning kan straffes med fængsel i mere end 1 år eller med en mere alvorlig straf eller, hvis den person, der begæres udleveret, allerede er dømt for en sådan lovovertrædelse, mindst fire måneders frihedsberøvelse mangler at blive afsonet.

5. Hvis udleveringsbegæringen vedrører flere lovovertrædelser, hvoraf ikke alle opfylder betingelserne efter stk. 4, kan den anmodede stat, hvis den tillader udlevering for mindst en lovovertrædelse, der opfylder disse betingelser, også tillade udlevering for de andre.

Artikel 3

1. Ingen af de kontraherende stater er forpligtet til at udlevere egne statsborgere.

2. Hvis udlevering nægtes i henhold til denne artikel, skal den anmodede stat på den begærende stats anmodning overgive sagen til de kompetente myndigheder med henblik på strafforfølgning. Til brug for denne skal alle akter, dokumenter eg bilag oversendes til den anmodede stat, og alle udgifter i forbindelse med anvendelse af bestemmelserne i dette stykke bæres af den anmodede stat. Den begærende stat skal have meddelelse om resultatet af strafforfølgningen.

Artikel 4

1. Udlevering kan nægtes, hvis

a) den lovovertrædelse, for hvilken den pågældende begæres udleveret, af den anmodede stat anses for at være en lovovertrædelse af politisk karakter;

b) den anmodede stat er af den opfattelse, at begæringen om udlevering er fremsat for at strafforfølge eller straffe den pågældende på grund af hans race, nationalitet, religiøse eller politiske opfattelse, eller at hans retsstilling vil blive krænket af en af disse grunde;

c) den pågældende allerede har været strafforfulgt og er blevet frifundet for eller dømt og straffet for den lovovertrædelse, for hvilken udlevering begæres;

d) den pågældende er sigtet eller der verserer en straffesag mod ham i den anmodede stat for den lovovertrædelse, for hvilken udlevering begæres;

e) den lovovertrædelse, for hvilken den pågældende begæres udleveret, af den anmodede stat anses for at være en rent militær lovovertrædelse;

f) strafforfølgning eller straffuldbyrdelse for den pågældendes vedkommende er udelukket på grund af forældelse efter lovgivningen i den begærende eller i den anmodede stat;

g) den lovovertrædelse, for hvilken den pågældende begæres udleveret, kan straffes med døden efter den begærende stats lovgivning, og den anmodede stats lovgivning ikke hjemler sådan en straf for lovovertrædelsen, medmindre den begærende stat afgiver sådanne forsikringer, som den anmodede stat anser for fyldestgørende for, at der ikke vil blive idømt dødsstraf, eller at en sådan straf ikke vil blive fuldbyrdet.

2. Udlevering kan nægtes af enhver anden grund, som er angivet i den anmodede stats lovgivning.

3. Hvis tiltale for en lovovertrædelse, for hvilken der begæres udlevering, er frafaldet i Danmark, kan udlevering kun ske, hvis dansk lovgivnings betingelser herfor er opfyldt.

Artikel 5

Begæring om udlevering skal fremsættes ad diplomatisk vej.

Artikel 6

1. En udleveringsbegæring skal være skriftlig og ledsages af

a) alle tilgængelige oplysninger om den pågældendes identitet, nationalitet og sædvanlige bopæl samt en beskrivelse af den pågældende;

b) en beskrivelse af den lovovertrædelse, for hvilken den pågældende begæres udleveret, herunder oplysninger om hvornår og hvor den blev begået, medmindre disse oplysninger fremgår af arrestordren eller domsudskriften, og

c) ordlyden af alle de bestemmelser i den begærende stats lovgivning, som vedrører lovovertrædelsen, herunder ordlyden af bestemmelser om eller en erklæring om eventuelle forældelsesfrister.

2. En udleveringsbegæring vedrørende en person, der er tiltalt for en lovovertrædelse eller dømt som udeblevet, skal ud over de i stk. 1 nævnte dokumenter ledsages af

a) en arrestordre udstedt af en dommer i den begærende stat og

b) sådanne bevisligheder, som efter lovgivningen i den anmodede stat ville være tilstrækkeligt grundlag for at arrestere og rejse straffesag mod den pågældende, hvis lovovertrædelsen var begået i den anmodede stat.

3. En udleveringsbegæring vedrørende en domfældet person skal ud over de i stk. 1 nævnte dokumenter ledsages af

a) en domsudskrift, herunder oplysning om strafudmålingen, fra en kompetent myndighed i den begærende stat, og

b) en erklæring om, at der ikke retligt er noget til hinder for pålæggelse eller fuldbyrdelse af straf, og hvoraf det fremgår, hvor stor en del af den pålagte straf, der ikke er afsonet.

4. Den anmodede stat kan kræve forelæggelse af yderligere bevisligheder eller oplysninger, som findes nødvendige med henblik på udleveringssagen.

Artikel 7

Dokumenter, der kan kræves efter artikel 6, beedigede eller bekræftede erklæringer, som er modtaget i eller på den begærende stats vegne, eller erklæringer, der ikke er beediget eller bekræftet, og som er afgivet i overensstemmelse med lovgivningen i den begærende stat, som bekræftet af eller for dens justitsminister, skal anerkendes som bevismidler i udleveringssager i den anmodede stat, hvis det ved en underskrift af en dommer eller en anden embedsmand i den begærende stat er bekræftet, at de er originale eller en rigtig kopi deraf og de er legaliseret ved det officielle segl fra den begærende stats justitsministerium. Et sådant dokument eller en sådan erklæring, som fremtræder som underskrevet og forsynet med segl på den angivne måde, anses for at være retsmæssigt bekræftet og legaliseret.

Artikel 8

Hvis udlevering afslås på grund af utilstrækkeligt bevismateriale, kan den pågældende person løslades af den anmodede stat, hvilket dog ikke skal udelukke den begærende stat fra at fremsætte en ny anmodning om udlevering for den samme lovovertrædelse ledsaget af yderligere bevismateriale.

Artikel 9

1. Inden fremsættelse af begæring om udlevering kan den begærende stats kompetente myndigheder anmode om foreløbig anholdelse og fængsling af den pågældende person ad diplomatisk vej, gennem Den internationale politiorganisation (INTERPOL) eller ved direkte henvendelse til den anmodede stats justitsministerium. Hvis anmodningen om foreløbig anholdelse og fængsling fremsættes gennem INTERPOL eller ved henvendelse til den anmodede stats justitsministerium, skal anmodningen bekræftes ad diplomatisk vej snarest muligt, hvis den pågældende person befinder sig i den anmodede stat.

2. Anmodningen om foreløbig anholdelse og fængsling skal ledsages af

a) alle tilgængelige oplysninger om den pågældendes identitet nationalitet og sædvanlige bopæl samt en beskrivelse af ham;

b) en erklæring om, at man agter at begære udlevering;

c) en beskrivelse af omstændighederne ved den begåede lovovertrædelse;

d) en genpart af arrestordren eller en domsudskrift, herunder oplysning om idømt straf, eller en erklæring om, at der er udstedt arrestordre, eller at der er afsagt en dom i den begærende stat, og

e) øvrige oplysninger, der kan berettige en arrestordre i den anmodede stat.

3. Den anmodede stat skal underrette den begærende stat, når den pågældende person er anholdt og fængslet.

4. Hvis udleveringsbegæringen ikke er modtaget inden udløbet af 30 dage efter anholdelsen på grundlag af anmodningen om foreløbig anholdelse og fængsling eller efter udløbet af en eventuel yderligere frist fastsat af en dommer i den anmodede stat, kan den pågældende person løslades.

5. Løsladelse efter stk. 4 er ikke til hinder for indledelse af senere udleveringssag, hvis udleveringsbegæringen modtages efter en løsladelse.

Artikel 10

Hvis der for samme persons vedkommende fremsættes udleveringsbegæring fra en af de kontraherende stater og en eller flere andre stater, kan den anmodede stat efter eget skøn afgøre, til hvilken stat den pågældende person skal udleveres.

Artikel 11

1. Den anmodende stat skal så hurtigt som muligt give den begærende stat meddelelse om sin afgørelse vedrørende udleveringsbegæringen og skal, hvis den imødekommes, holde den pågældende person parat til at kunne overgives på det tidspunkt og sted, der er aftalt mellem de kontraherende stater, til de personer, som den begærende stat har bemyndiget dertil.

2. Hvis den pågældende person har været holdt parat i overensstemmelse med stk. 1, men ikke er blevet bragt ud af den anmodede stats territorium inden 30 dage efter udleveringsbegæringen er blevet imødekommet eller efter en eventuel yderligere frist fastsat af den anmodede stats kompetente myndigheder, kan den pågældende person løslades, og den anmodede stat kan derefter nægte at udlevere ham for samme lovovertrædelse.

3. Den anmodede stat skal meddele den begærende stat, hvor lang tid den pågældende har været anholdt og fængslet med henblik på udleveringen.

Artikel 12

Den anmodede stat kan udsætte udleveringssagen eller overgivelsen af den pågældende person med henblik på selv at strafforfølge ham eller for at han kan afsone en straf for en anden lovovertrædelse end den, for hvilken han begæres udleveret, og skal i så fald give den begærende stat meddelelse herom.

Artikel 13

1. Hvis udleveringsbegæringen imødekommes, skal den anmodede stat overlevere alle genstande, herunder penge, som er påkrævede som bevismateriale, eller som er erhvervet som resultat af lovovertrædelsen, for så vidt det er foreneligt med den anmodede stats lovgivning og med respekt af tredjemands rettigheder. Overleveringen skal så vidt muligt ske samtidig med udleveringen af den pågældende person og uden særlig begæring herom.

2. Den anmodede stat kan nægte at overlevere genstande, såfremt den ikke modtager fyldestgørende forsikringer fra den begærende stat om, at genstandene vil blive tilbageleveret så hurtigt som muligt.

Artikel 14

1. En person, der er blevet udleveret i henhold til denne traktat, må ikke tiltales, straffes eller tilbageholdes i den begærende stat for nogen anden lovovertrædelse begået før udleveringen end den, han er udleveret for, medmindre

a) den anmodede stat indvilliger heri eller

b) den pågældende, efter at have haft mulighed for lovligt at forlade den begærende stat, ikke har gjort dette inden for 45 dage eller, hvis han har forladt den begærende stat, frivilligt er vendt tilbage hertil.

2. Den udleverede person kan tiltales eller straffes for en anden lovovertrædelse end den, han er udleveret for, hvis den anden lovovertrædelse støttes på samme faktiske omstændigheder som angivet i udleveringsbegæringen med ledsagende dokumenter, og forudsat at det er en lovovertrædelse, for hvilken der kunne ske udlevering efter traktaten.

Artikel 15

Den kontraherende stat, som en person er blevet udleveret til i henhold til denne traktat, må ikke uden samtykke fra den kontraherende stat, hvorfra han blev udleveret, videreudlevere den pågældende til en tredje stat, undtagen under de omstændigheder, der er angivet i artikel 14, stk. 1, litra b). Anmodningen om samtykke til videreudlevering skal ledsages af de originale udleveringsdokumenter fra det pågældende tredje land eller kopier deraf.

Artikel 16

En kontraherende stat skal efter begæring tillade transport gennem sit territorium af en person, som udleveres fra en tredje stat til den anden kontraherende stat, for så vidt det er foreneligt med lovgivningen i den kontraherende stat, gennem hvis territorium transporten skal ske. Gennemtransport kan afslås af samme grunde, som udlevering af den pågældende kunne nægtes i henhold til denne traktat. Den kontraherende stat, der anmoder om tilladelse til gennemtransport, skal fremskaffe de dokumenter, som den anden kontraherende stat måtte kræve.

Artikel 17

Dokumenter, der fremsendes i overensstemmelse med denne traktat, skal ledsages af en oversættelse, der er bekræftet i overensstemmelse med lovgivningen i den begærende stat. Sådanne oversættelser skal anerkendes som bevismateriale i udleveringssager i den anmodede stat.

Artikel 18

Udgifter, der er påløbet i den anmodede stat i forbindelse med udleveringen, bæres af denne stat, mens den begærende stat skal bære udgifterne i forbindelse med transporten af den udleverede person fra det sted, hvor han i den anmodede stat sidder i varetægt, til den begærende stat og udgifter i forbindelse med gennemtransport.

Artikel 19

Fremgangsmåden i forbindelse med foreløbig anholdelse og fængsling, udlevering og gennemtransport skal udelukkende bestemmes af lovgivningen i den anmodede stat.

Artikel 20

1. I denne traktat betyder en henvisning til en kontraherende stats territorium hele det territorium, som hører under denne stats jurisdiktion, herunder territorialfarvand og luftrum.

2. Hvis en lovovertrædelse er blevet begået

a) i rum sø ombord på et skib indregistreret i den begærende stat eller

b) imod eller ombord i et luftfartøj eller imod en luftnavigationsfacilitet, og den begærende stat har jurisdiktion over lovovertrædelsen,

skal udlevering tillades i samme omfang, som hvis lovovertrædelsen var blevet begået på den begærende stats territorium.

3. En lovovertrædelse, der begås delvis inden for en kontraherende stats territorium, skal anses for fuldt ud at være begået inden for dens territorium.

Artikel 21

1. Denne traktat skal ratificeres, og ratifikationsdokumenterne skal udveksles i København så snart som muligt.

2. Traktaten træder i kraft på tidspunktet for udvekslingen af ratifikationsdokumenterne.

3. Når traktaten træder i kraft, skal den i forholdet mellem Canada og Danmark ophæve og erstatte traktaten mellem Det forenede Kongerige og Danmark om gensidig udlevering af kriminelle, som blev underskrevet i København den 31. marts 1873.

4. Denne traktat kan bringes til ophør af hver kontraherende stat på et hvilket som helst tidspunkt ved opsigelse over for den anden kontraherende stat, hvilken opsigelse får virkning 1 år efter datoen for dens modtagelse.

TlL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndigede dertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

UDFÆRDIGET i Ottawa den 30. november 1977 i to eksemplarer på dansk, engelsk og fransk, idet de tre tekster har samme gyldighed.

H. Tabor

For Kongeriget Danmarks regering

Don Jamieson

For Canadas regering

BILAG

1. Overtrædelse af lovgivningen om drab, herunder mord, manddrab, barnedrab og uagtsomt manddrab.

2. Overtrædelse af lovgivningen om simpel og grov legemsbeskadigelse.

3. Ulovlig svangerskabsafbrydelse.

4. Kidnapning; bortførelse; ulovlig frihedsberøvelse.

5. Voldtægt; forbrydelse mod kønssædeligheden; blodskam; bigami.

6. Ulovligt kønsligt forhold til børn under den alder, som er angivet i lovgivningen i de kontraherende stater.

7. Rufferi.

8. Forsætlig tilsidesættelse af forsørgelsespligt eller det at forlade et barn eller en anden af den pågældende afhængig person, hvis barnets eller personens liv eller helbred udsættes eller åbenbart risikerer at blive udsat for fare som følge af tilsidesættelsen af forsørgelsespligten, eller fordi vedkommende forlades.

9. Røveri; tyveri; indbrud; indbrudstyveri; underslæb; afpresning.

10. Forsætlig tingsbeskadigelse.

11. Overtrædelse af lovgivningen om bedrageri og mandatsvig; uretmæssig brug af betroede ting; tilvendelse af andres ejendom, penge eller værdipapirer ved bedrageri eller andet falsk foregivende.

12. Overtrædelse af lovgivningen om dokumentfalsk, herunder brug af falske eller forfalskede dokumenter.

13. Overtrædelse af lovgivningen om ulovlig modtagelse eller besiddelse af andres ejendom, herunder penge og værdipapirer.

14. Overtrædelse af lovgivningen om pengefalsk.

15. Overtrædelse af lovgivningen om falsk forklaring, herunder forledelse til falsk forklaring, om afgivelse af falsk, beediget skriftlig erklæring, lovbestemt erklæring eller mundtlig forklaring under ed eller i bekræftet form.

16. Brandstiftelse.

17. Overtrædelse af lovgivningen om forbrydelser, der hindrer retssystemets funktion; hindring af retssagers forløb eller sagsbehandlingen for regeringsorganer eller hindring af efterforskning vedrørende kriminelle lovovertrædelser ved at påvirke, bestikke, sinke, true eller på nogen måde beskadige rettens embedsmænd, nævninge eller domsmænd, vidner eller en person, som er bemyndiget til at udføre efterforskningen.

18. Hjælp til eller muliggørelse af en anholdt persons flugt.

19. Overtrædelse af lovgivningen om bestikkelse.

20. Overtrædelse af lovgivningen om offentlige uroligheder og optøjer.

21. Overtrædelse af lovgivningen om ulovligt hasardspil.

22. Enhver handling eller undladelse begået i den hensigt eller som åbenbart indebærer risiko for at

a) forstyrre sikkerheden for et luftfartøj under flyvning, eller som bringer eller åbenbart indebærer risiko for at bringe personer i et sådant luftfartøj i fare, eller

b) ødelægge eller sætte et luftfartøj ude af stand til at flyve.

23. Enhver ulovlig kapring eller overtagelse af kontrollen med et luftfartøj under flyvning ved anvendelse af magt eller vold eller trussel om anvendelse af magt eller vold eller nogen anden form for skræmmemiddel.

24. Enhver ulovlig handling eller undladelse begået i den hensigt eller som åbenbart indebærer risiko for at bringe personer, som rejser med eller opholder sig på en jernbane eller i et skib eller andet transportmiddel, i fare.

25. Sørøveri, mytteri eller en oprørshandling begået ombord på et skib imod skibets kaptajn eller fører.

26. Overtrædelse af lovgivningen om konkurs.

27. Overtrædelse af lovgivningen om narkotika og andre farlige stoffer, herunder stoffer opført på liste I, II og III til enkeltkonventionen af 30. marts 1961 om kontrol med narkotiske midler og stoffer opført på liste I, II og III til konventionen af 21. februar 1971 om psykotrope stoffer, som disse lister måtte blive ændret.

28. Overtrædelse af lovgivningen om skydevåben og andre våben, ammunition, sprængstoffer brandstiftelsesgenstande eller nukleart materiale.

29. Overtrædelse af lovgivningen om køb og salg af værdipapirer.

30. Overtrædelse af lovgivningen om krænkelse af tavshedspligt.

31. Overtrædelse af lovgivningen om beskyttelse af offentlighedens liv, sundhed og sikkerhed.

32. Overtrædelse af lovgivningen om åger.

33. Enhver anden lovovertrædelse, for hvilken der efter lovgivningen i de kontraherende stater kan tillades udlevering.

Efter at ratifikationsinstrumenterne var blevet udvekslet i København den 13. februar 1979, trådte traktaten i medfør af dennes artikel XXI i kraft samme dato.

Udenrigsministeriet, den 21. december 1979

Lise Østergaard

Bekendtgørelse af traktat af 30. november 1977 med Canada om udlevering

Ved kgl. resolution af 15. december 1978 har Danmark ratificeret en i Ottawa den 30. november 1977 undertegnet traktat mellem Danmark og Canada om udlevering.

Traktaten med bilag har følgende ordlyd

TRAKTAT MELLEM KONGERIGET DANMARK OG CANADA OM UDLEVERING

Kongeriget Danmark og Canada er

i ønsket om at regulere spørgsmål om udlevering ved aftale

blevet enige om følgende

Ingen