Bekendtgørelse af overenskomst af 24. oktober 1978 med Ungarn til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Artikel 1.

De af overenskomsten omfattede personer.

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, som er hjemmehørende i en eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2.

De af overenskomsten omfattede skatter.

(1) Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats eller dens lokale myndigheders vegne uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

(2) Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten eller af formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, skatter af den samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som skatter af formueforøgelse.

(3) De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

a) For Kongeriget Danmarks vedkommende

1) indkomstskatten til staten,

2) den kommunale indkomstskat,

3) den amtskommunale indkomstskat,

4) folkepensionsbidragene,

5) sømandsskatten,

6) den særlige indkomstskat,

7) kirkeskatten,

8) udbytteskatten,

9) bidrag til dagpengefonden,

10) formueskatten til staten,

(herefter omtalt som "dansk skat").

b) For Den Ungarske Folkerepubliks vedkommende

1) indkomstskatterne (a joevedelemadok),

2) skatterne af fortjeneste (a nyeresegadok),

3) den særlige virksomhedsskat (a vallalati kueloenado),

4) bidrag til offentlig udvikling (a koezsegfejlesztesi hozzajarulas),

5) skat af handelsselskabers udbytter og udlodning af overskud (a kereskedelmi tarsasagok osztalek es nyereseg kifizetesei utani illetek),

(herefter omtalt som "ungarsk skat").

(4) Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for denne overenskomsts underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de eksisterende skatter.

Artikel 3.

Almindelige definitioner.

(1) Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i denne overenskomst

a) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat" betyde Den Ungarske Folkerepublik eller Kongeriget Danmark, alt efter sammenhængen;

b) udtrykket "Kongeriget Danmark" betyde Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden og i dens undergrund; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykket "Den Ungarske Folkerepublik" betyde Den Ungarske Folkerepubliks territorium;

d) udtrykket "statsborgere" betyde

1) alle fysiske personer, der har indfødsret i en kontraherende stat;

2) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, hvis retslige stilling som sådanne har hjemmel i gældende lovgivning i en kontraherende stat;

e) udtrykket "person" omfatte en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

f) udtrykket "selskab" betyde enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

g) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og "foretagende i den anden kontraherende stat" betyde henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

h) udtrykket "international trafik" betyde enhver transport med skib, luftfartøj eller vejbefordringsmiddel, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet, luftfartøjet eller befordringsmidlet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat.

i) udtrykket "kompetent myndighed" betyde

1) for så vidt angår Den Ungarske Folkerepublik, finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

2) for så vidt angår Kongeriget Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

(2) Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats love om de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.

Artikel 4.

Skattemæssigt hjemsted.

(1) I denne overenskomst anvendes udtrykket "hjemmehørende i en kontraherende stat" på enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller et andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne kontraherende stat eller formue anbragt der.

(2) I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed. Såfremt han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har midtpunktet for sine livsinteresser;

b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller har han ikke en fast bolig til sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge de kontraherende stater, eller har han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger;

d) er han statsborger i begge de kontraherende stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale i henhold til artikel 25.

(3) I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 anses for hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5.

Fast driftssted.

(1) I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast sted for forretningsvirksomhed eller produktion, hvor foretagendets virksomhed helt eller delvis udøves.

(2) Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra foretagendet ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

(3) Stedet for et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, såfremt det varer mere end fireogtyve måneder.

(4) Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted, udelukkende til udøvelse af anden virksomhed, der for foretagendet er af forberedende eller hjælpende karakter;

f) en monteringsvirksomhed oprettet af en virksomhed i en af de kontraherende stater i forbindelse med leverancer af maskiner og udstyr fra denne stat til den anden kontraherende stat;

g) opretholdelsen af et fast driftssted, hvis formål udelukkende er enhver kombination af virksomhed nævnt under punkterne a) til f), under forudsætning af, at det faste driftssteds samlede aktivitet i forbindelse med en sådan kombination er af forberedende eller hjælpende karakter.

(5) Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal et foretagende, i tilfælde, hvor en person, som ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stk. 6, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, der er nævnt i stk. 4, som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

(6) Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver forretning i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, som handler inden for rammerne af sin sædvanlige forretningsvirksomhed.

(7) Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver forretningsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6.

Indkomst af fast ejendom.

(1) Indkomst oppebåret af en person hjemmehørende i en kontraherende stat af fast ejendom (herunder indkomst af land- og skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Udtrykket "fast ejendom" tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i landbrug og skovbrug, rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

(3) Bestemmelsen i stk. 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

(4) Bestemmelserne i stk. 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7.

Fortjeneste ved forretningsvirksomhed.

(1) Fortjeneste indvundet af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

(2) Under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 3,skal der, når et foretagende i en kontraherende stat driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et uafhængigt foretagende, der udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

(3) Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt til gavn for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de afholdes i den stat, hvori det pågældende faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

(4) Såfremt det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på basis af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stk. 2 udelukke denne kontraherende stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på basis af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

(5) Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted på grund af

a) det faste driftssteds køb af varer til foretagendet eller

b) levering til det faste driftssted af varer til dets eget brug.

(6) Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år efter år, medmindre der er gode og fyldestgørende grunde for at anvende en anden fremgangsmåde.

(7) I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8.

International transport.

(1) Fortjeneste ved driften af skibe, luftfartøjer eller vejbefordringsmidler i international trafik, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

(2) Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den stat, i hvilken den person, der anvender skibet, er hjemmehørende.

(3) Bestemmelserne i stk. 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i en international driftsorganisation.

(4) Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal bestemmelserne i stk. 1 og 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartsselskab (DDL).

(5) Bestemmelserne i stk. 1, 3 og 4 finder også anvendelse, hvor et foretagende har et kontor i den anden stat med henblik på befordring af varer og personer. Dette skal dog kun gælde virksomhed med direkte tilknytning til skibsfart, luftfart og vejbefordring og dertil knyttet virksomhed af hjælpende karakter.

Artikel 9.

Indbyrdes forbundne foretagender.

I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i den ene kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10.

Udbytter.

(1) Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men den skat der pålægges må ikke overstige

a) 5 pct. af bruttoudbyttet, hvis modtageren er et selskab, som direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet;

b) i alle andre tilfælde 15 pct. af bruttoudbyttet.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger i overensstemmelse med artikel 25.

Dette stykke medfører ingen begrænsninger i adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

(3) Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel, fortjeneste såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

(4) Bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor modtageren af udbyttet er hjemmehørende i den ene kontraherende stat og i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald finder bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 anvendelse.

(5) I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, undtagen i tilfælde, hvor sådant udbytte udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat eller i tilfælde, hvor de rettigheder, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted beliggende i denne anden stat, og heller ikke underkaste selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst fra kilder i denne anden stat.

Artikel 11.

Renter.

(1) Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

(2) Udtrykket "renter" betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder præmier og gevinster, der knytter sig til obligationer eller forskrivninger.

(3) Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renterne oppebæres af en person, hjemmehørende i en kontraherende stat, som enten driver virksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv gennem et der beliggende fast sted, og den fordring, der ligger til grund for de udbetalte renter, har direkte forbindelse med det faste driftssted eller faste sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

(4) I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger renterne og modtageren, eller mellem disse og en tredie person, har bevirket, at de erlagte renter set i forhold til den gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12.

Royalties.

(1) Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

(2) Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde (herunder spillefilm og film eller bånd til fjernsyn eller radio), ethvert patent, varemærke, mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

(3) Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse såfremt modtageren af royaltybeløbet er hjemmehørende i en kontraherende stat og i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

(4) I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der erlægger royaltybeløbet, og modtageren, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de erlagte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de erlægges, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem parterne, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af beløbet kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 13.

Kapitalgevinster.

(1) Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afståelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Fortjeneste ved afståelse af rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afståelse af rørlig formue, som hører til et fast sted, som en person hjemmehørende i en kontraherende stat har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afståelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

(3) Fortjeneste ved afståelse af rørlig formue som omhandlet i artikel 22, stk. 3, kan kun beskattes i den kontraherende stat, der i henhold til nævnte artikel har beskatningsretten til sådan rørlig formue.

(4) Fortjeneste ved afståelse af alle andre formuedele end de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 14.

Frit erhverv.

(1) Indkomst ved frit erhverv eller ved andet selvstændigt arbejde af lignende karakter oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, der til stadighed står til hans rådighed i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden kontraherende stat, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted.

(2) Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15.

Personligt arbejde i tjenesteforhold.

(1) Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 finder anvendelse, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personlige tjenesteydelser oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, der hidrører derfra, beskattes i denne anden stat.

(2) Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for tjenesteydelser udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

(3) Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag erhvervet ved personligt arbejde, der udføres om bord på et skib eller et luftfartøj eller i et vejbefordringsmiddel, der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

I tilfælde, hvor en person, som er bosiddende i Kongeriget Danmark, modtager vederlag for personligt arbejde udført på et af Scandinavian Airlines System (SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun beskattes i Kongeriget Danmark.

Artikel 16.

Bestyrelseshonorarer.

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller andet tilsvarende organ for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17.

Kunstnere og sportsfolk.

(1) Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af professionel kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller som musiker eller sportsmand, for hans i denne egenskab i den anden kontraherende stat udøvede virksomhed, beskattes i denne anden stat.

(2) Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan indkomst, der oppebæres ved virksomhed af den art, der er beskrevet i stk. 1, og udøvet i henhold til en kulturaftale mellem de kontraherende stater, kun beskattes i udsendelsesstaten.

Artikel 18.

Pensioner og sociale sikringsydelser.

(1) Medmindre bestemmelserne i artikel 19, stk. 2, finder anvendelse, kan pensioner og lignende vederlag, der udbetales for tidligere tjenesteydelser til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

(2) Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan udbetalinger i henhold til sociallovgivningen i en kontraherende stat kun beskattes i denne stat.

Artikel 19.

Offentlige hverv.

(1) a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat eller en af dens lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Et sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

(2) a) Enhver pension, som betales af en kontraherende stat - eller af midler tilvejebragt af denne stat - eller af en dens lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

(3) Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomheder, der drives af en kontraherende stat eller af en dens lokale myndigheder.

Artikel 20.

Studerende.

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, som er eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21.

Andre indkomster.

(1) Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foregående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

(2) Bestemmelserne i stk. 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stk. 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Artikel 22.

Formue.

(1) Fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, der ejes af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

(2) Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv, kan beskattes i denne anden stat.

(3) Skibe, luftfartøjer og vejbefordringsmidler, der anvendes i international trafik, og rørlig formue, der er tilknyttet anvendelsen af sådanne skibe, luftfartøjer og befordringsmidler, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

(4) Al anden formue tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 23.

Ophævelse af dobbeltbeskatning.

(1) I Kongeriget Danmark skal dobbeltbeskatning afhjælpes således

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Kongeriget Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Den Ungarske Folkerepublik, skal Kongeriget Danmark, medmindre bestemmelserne i pkt. c) medfører andet,

1) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb, svarende til den indkomstskat, som er betalt i Den Ungarske Folkerepublik;

2) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb, svarende til den formueskat, som er betalt i Den Ungarske Folkerepublik.

b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst eller formue, som kan beskattes i Den Ungarske Folkerepublik.

c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Kongeriget Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Den Ungarske Folkerepublik, kan Kongeriget Danmark medregne indkomsten eller formuen i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller formuen fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Den Ungarske Folkerepublik, eller den formue, der ejes i Den Ungarske Folkerepublik.

(2) I Den Ungarske Folkerepublik skal dobbeltbeskatning afhjælpes således

a) I tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Den Ungarske Folkerepublik, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Kongeriget Danmark, skal Den Ungarske Folkerepublik, medmindre bestemmelserne i pkt. b og c) medfører andet, fritage denne indkomst eller formue for skat.

b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Den Ungarske Folkerepublik, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i artikel 10 kan beskattes i Kongeriget Danmark, skal Den Ungarske Folkerepublik indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den i Kongeriget Danmark betalte skat. Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af skatten, beregnet uden sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som hidrører fra Kongeriget Danmark.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Den Ungarske Folkerepublik, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst fritages for beskatning i Den Ungarske Folkerepublik, kan Den Ungarske Folkerepublik dog ved beregningen af skatten af den øvrige indkomst eller formue medregne den indkomst eller formue, som er fritaget for beskatning.

Artikel 24.

Ikke-diskriminiering.

(1) Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet. Denne bestemmelse skal, uanset bestemmelserne i artikel 1, også gælde for personer, der ikke er hjemmehørende i en af de kontraherende stater eller dem begge.

(2) Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre gunstig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at tilstå personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af personlig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

(3) Med undtagelse af de tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 9, artikel 11, stk. 4, eller artikel 12, stk. 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der erlægges af et foretagende i en kontraherende stat til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som ville finde anvendelse, hvis betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var stiftet over for en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

(4) Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

(5) Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 25.

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

(1) I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 24, stk. 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser.

(2) Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen viser sig at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til forældelsesfrister gældende ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

(3) De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

(4) De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler i overensstemmelse med de foregående stykker. Hvor det for tilvejebringelsen af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 26.

Udveksling af oplysninger.

(1) De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for gennemførelsen af denne overenskomst eller de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, fremtvingelse, retsforfølgelse eller klagebehandling vedrørende de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser. De oplysninger, som modtages, skal behandles som hemmelige, såfremt den kontraherende stat, som udleverer oplysningerne, anmoder derom.

(2) Bestemmelserne i stk. 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til

a) at foretage forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 27.

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer.

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige overenskomster tilkommer medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer.

Artikel 28.

Ikrafttræden.

(1) De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

(2) Overenskomsten skal træde i kraft tres dage efter udvekslingen af den sidste af de i stk. 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning

a) for så vidt angår indkomst, der erhverves i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket den sidste af de i stk. 1 omhandlede underretninger er afgivet, og følgende år.

b) for så vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket den sidste af de i stk. 1 omhandlede underretninger er afgivet, og følgende år.

Artikel 29.

Ophør.

Denne overenskomst skal forblive i kraft indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Enhver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej opsige overenskomsten ved mindst seks måneder før udgangen af et kalenderår begyndende efter udløbet af det femte år efter ikrafttrædelsesdatoen for overenskomsten at give underretning om opsigelsen. I så fald skal overenskomsten ophører at have virkning

a) for så vidt angår indkomst, der erhverves i det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket opsigelsen er givet, og følgende år;

b) for så vidt angår formue, der er ansat for det kalenderår, der følger umiddelbart efter det år, i hvilket opsigelsen er givet, og følgende år.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede dertil behørigt befuldmægtigede underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Budapest den 24. oktober 1978 i to eksemplarer på engelsk, således at begge tekster er lige autentiske.

For Kongeriget Danmarks regering

H. Haxthausen

For Den Ungarske Folkerepubliks regering

Imre Vincze

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 28, stk. 1 og 2, i kraft den 28. september 1979. I henhold til artikel 3, stk. 1 b, omfatter overenskomstens bestemmelser ikke Færøerne og Grønland.

Udenrigsministeriet, den 12. november 1979

Lise Østergaard

Bekendtgørelse af overenskomst af 24. oktober 1978 med Ungarn til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Den 24. oktober 1978 undertegnedes i Budapest følgende overenskomst mellem Danmark og Ungarn til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Ungarske Folkerepubliks regering om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Kongeriget Danmarks regering og Den Ungarske Folkerepubliks regering har,

under hensyntagen til principperne i slutdokumenterne for den europæiske sikkerheds- og samarbejdskonference og ud fra ønsket om at undgå dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter,

undertegnet følgende overenskomst

Ingen