Bekendtgørelse af europæisk konvention af 15. oktober 1975 om retstillingen for børn født uden for ægteskab. (* 1)

Artikel 1

Hver kontraherende part forpligter sig til at sikre, at dens retsregler er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention, og at underrette Europarådets generalsekretær om de skridt, der tages med dette formål for øje.

Artikel 2

Spørgsmålet om, hvem der er mor til et barn født uden for ægteskab, afgøres udelukkende på grundlag af den kendsgerning, at hun har født barnet.

Artikel 3

Faderskab til ethvert barn født udenfor ægteskab kan godtgøres eller fastslås ved frivillig anerkendelse eller ved retsafgørelse.

Artikel 4

Frivillig anerkendelse af faderskab må ikke forhindres eller bestrides, i det omfang national ret anerkender en sådan fremgangsmåde, medmindre den person, der ønsker at anerkende barnet eller har anerkendt barnet, ikke er dets biologiske far.

Artikel 5

I faderskabssager skal videnskabeligt bevis, som kan medvirke til at bevise eller modbevise faderskabet, være tilladt.

Artikel 6

1. Faderen og moderen til et barn født uden for ægteskab har samme pligt til at forsørge barnet, som hvis det havde været et ægtebarn.

2. Såfremt visse medlemmer af faderens eller moderens familie efter loven har pligt til at forsørge et ægtebarn, gælder denne pligt også til fordel for et barn født uden for ægteskab.

Artikel 7

1. I tilfælde, hvor det er fastslået både hvem der er mor og hvem der er far til et barn født uden for ægteskab, tilkommer forældremyndigheden ikke automatisk faderen alene.

2. Forældremyndigheden skal kunne overføres, Det afgøres efter national ret, i hvilke tilfælde overførelse kan ske.

Artikel 8

Hvis faderen eller moderen til et barn født uden for ægteskab ikke har forældremyndigheden over barnet, skal han eller hun have adgang til samkvemsret med barnet, hvis det anses for hensigtsmæssigt.

Artikel 9

Et barn født uden for ægteskab har samme ret som et ægtebarn til arv efter sin far og mor og et medlem af faderens eller moderens familie.

Artikel 10

Ægteskab mellem moderen og faderen til et barn født uden for ægteskab giver barnet retsstilling som ægtebarn.

Artikel 11

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater. Den skal ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Denne konvention træder i kraft tre måneder efter deponeringen af det tredje ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument.

3. For en signatarstat, der senere ratificerer, accepterer eller godkender konventionen, træder den i kraft tre måneder efter datoen for deponeringen af ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumentet.

Artikel 12

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets ministerkomite opfordre enhver ikke-medlemsstat til at tiltræde denne konvention.

2. En sådan tiltrædelse sker ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos Europarådets generalsekretær og får virkning tre måneder efter datoen for deponeringen.

Artikel 13

1. Enhver stat kan ved undertegnelsen af konventionen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive, på hvilket territorium eller hvilke territorier denne konvention finder anvendelse.

2. Enhver stat kan ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst senere tidspunkt ved en erklæring til Europarådets generalsekretær udvide denne konventions anvendelsesområde til et andet territorium eller flere andre territorier, der er anført i erklæringen, og for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig eller på hvis vegne den er beføjet til at indgå forpligtelser.

3. Enhver erklæring, der er afgivet i medfør af det foregående afsnit, kan for ethvert i en sådan erklæring anført territorium tilbagekaldes i overensstemmelse med den i denne konventions artikel 15 fastsatte fremgangsmåde.

Artikel 14

1. Enhver stat kan ved undertegnelsen eller ved deponeringen af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, eller når den afgiver erklæring i overensstemmelse med denne konventions artikel 13, stk. 2, tage højst tre forbehold med hensyn til bestemmelserne i konventionens artikler 2-10.

Forbehold af generel karakter er ikke tilladt. Hvert forbehold må kun omfatte een bestemmelse.

2. Et forbehold gælder for vedkommende kontraherende part i fem år fra denne konventions ikrafttræden. Det kan fornyes for yderligere femårsperioder ved en erklæring til Europarådets generalsekretær før udløbet af hver periode.

3. Enhver kontraherende part kan helt eller delvis tilbagekalde et forbehold, som den har taget i henhold til de foregående afsnit, ved en erklæring til Europarådets generalsekretær. Erklæringen får virkning fra datoen for dens modtagelse.

Artikel 15

1. Enhver kontraherende part kan for sit vedkommende opsige denne konvention ved en meddelelse herom til Europarådets generalsekretær.

2. En sådan opsigelse får virkning seks måneder efter datoen for generalsekretærens modtagelse af en sådan meddelelse.

Artikel 16

Europarådets generalsekretær skal underrette rådets medlemsstater og enhver stat, som har tiltrådt denne konvention, om

a. enhver undertegnelse,

b. enhver deponering af et ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument,

c. enhver dato for denne konventions ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 11,

d. enhver underretning modtaget i medfør af bestemmelserne i artikel 1,

e. enhver erklæring modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 13, stk. 2 og 3,

f. ethvert forbehold taget i henhold til bestemmelserne i artikel 14, stk. 1,

g. fornyelse af ethvert forbehold, som er gennemført i medfør af bestemmelserne i artiartikel 14, stk. 2,

h. tilbagekaldelse af ethvert forbehold, som er gennemført i medfør af bestemmelserne i artikel 14, stk. 3,

i. enhver meddelelse modtaget i henhold til bestemmelserne i artikel 15 og den dato, på hvilken opsigelsen får virkning.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, som er behørigt bemyndigede dertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 15. oktober 1975 på engelsk og fransk, idet begge tekster har samme gyldighed, i eet eksemplar, som skal være deponeret i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal sende bekræftede genparter til hver af de stater, som undertegner eller tiltræder konventionen.

(Underskrifter)

Konventionen trådte i medfør af artikel 11, stk. 2, i kraft den 11. august 1978 for Norge, Schweiz og Sverige.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 18. januar 1979 hos Europarådets generalsekretær, og konventionen trådte i medfør af artikel 11, stk. 3, i kraft for Danmarks vedkommende den 19. april 1979.

I forbindelse med deponeringen af sit ratifikationsinstrument har Danmark i overensstemmelse med konventionens artikel 13, stk. 1, afgivet erklæring om, at konventionen ikke finder anvendelse på Færøerne og Grønland.

Udenrigsministeriet, den 9. november 1979

Lise Østergaard

Bekendtgørelse af europæisk konvention af 15. oktober 1975 om retstillingen for børn født uden for ægteskab. (* 1)

Ved kgl. resolution af 12. december 1978 har Danmark ratificeret en i Strasbourg den 15. oktober 1975 udfærdiget europæisk konvention om retsstillingen for børn født uden for ægteskab.

Konventionen har følgende ordlyd

Oversættelse

EUROPÆISK KONVENTION OM RETSTILLINGEN FOR BØRN FØDT UDEN FOR ÆGTESKAB

Undertegnede stater, som er medlemmer af Europarådet og som tager i betragtning, at Europarådets formål er at knytte sine medlemmer nærmere sammen, især ved indførelse af ensartede retsregler,

bemærker, at der i et stort antal medlemsstater er blevet eller er i færd med at blive gjort anstrengelser for at forbedre retsstillingen for børn født uden for ægteskab ved at mindske de forskelle mellem disse børns og ægtebørns retsstilling, som er retligt eller socialt ufordelagtige for børn født uden for ægteskab,

erkender, at der stadig er store forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning på dette område,

mener, at forholdene for børn født uden for ægteskab bør forbedres, og at udarbejdelsen af visse fælles regler om deres retsstilling vil medvirke hertil og samtidig bidrage til en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning på dette område,

imidlertid tager i betragtning, at det er nødvendigt at tillade gradvise fremskridt i de stater, som ikke ser sig i stand til straks at vedtage visse af reglerne i denne konvention,

er blevet enige om følgende