Legislator Case Law & Legislation
L19790012064 DK

Bekendtgørelse om andre landes stilling til konventionen af 3. maj 1967 om Den internationale hydrografiske Organisation

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bekendtgørelse (international) 1979 120 Valid

Bekendtgørelse om andre landes stilling til konventionen af 3. maj 1967 om Den internationale hydrografiske Organisation

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 100 af 27. oktober 1970 og efterfølgende bekendtgørelser, senest nr. 31 af 17. april 1978, Lovtidende C, meddeles det, at Peru med virkning fra den 30. maj 1979 har tiltrådt den i Monaco den 3. maj 1967 undertegnede konvention om Den internationale hydrografiske Organisation.

Endvidere har Folkerepublikken Kinas regering i skrivelse af 15. maj 1979 meddelt, at den har besluttet at deltage i organisationens virksomhed. Folkerepublikken Kinas regering har samtidig erklæret Republikken Kinas (Formosas) tiltrædelse (jfr. udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 100 af 27. oktober 1970, Lovtidende C) for ulovlig og har yderligere taget forbehold over for konventionens art. XVII, der indeholder regler for behandlingen af tvister vedrørende konventionens fortolkning og anvendelse. Den internationale hydrografiske Organisation har i tilknytning hertil meddelt, at Folkerepublikken Kina skal anses for at have indtaget Formosas plads i organisationen med virkning fra den 15. maj 1979.

Udenrigsministeriet, den 25. oktober 1979

F.M.

Eigil Jørgensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →