Bekendtgørelse af overenskomst af 2. februar 1979 mellem Kongeriget Danmarks regering og den Hellenske Republiks regering om international passager- og godsbefordring ad landevej.

Artikel 1

-Tilladelsesordning-

1. Al passagerbefordring som for fremmed regning udføres af motorkøretøjer registreret hos en af de to kontraherende parter mellem de to lande og i transitbefordring igennem deres territorier er, bortset fra de i artikel 3 nævnte, undergivet en tilladelsesordning.

2. Ved »motorkøretøj til passagerbefordring« forstås mekanisk drevne køretøjer, som er indrettet til befordring af mindst 8 passagerer, eksklusive føreren.

Artikel 2

Rutekørsel

1. Rutekørsel mellem de to lande eller i transit igennem deres territorier skal i fællesskab godkendes af de kontraherende parters kompetente myndigheder.

2. Ved »rutekørsel« forstås kørsel, hvorunder der udføres passagerbefordring ifølge en tidsplan, ad fast rute, hvor passagerer kan stige på og af ved forud fastsatte stoppesteder.

3. Hvert lands kompetente myndighed skal udstede tilladelsen til den del af ruten, som udføres på det pågældende lands territorium.

4. De to landes kompetente myndigheder skal i fælleskab fastsætte betingelserne for udstedelse af tilladelsen, det vil sige dens varighed, transporternes hyppighed, de tidskøreplaner og takster, som skal anvendes, samt andre nødvendige bestemmelser for en smidig og effektiv udførelse af rutekørslen.

5. Ansøgning om en tilladelse skal adresseres til den kompetente myndighed i det land, hvor køretøjet er registreret, og denne afgør, hvorvidt tilladelse kan gives.

I tilfælde af at ansøgningen ikke giver anledning til indvendinger, skal denne kompetente myndighed meddele dette til den anden kontraherende parts kompetente myndighed.

6. Dokumenter indeholdende de nødvendige oplysninger (foreslåede tidsplaner, takster og rute, hvilken periode i løbet af året kørslen skal udføres samt hvilken dato kørslen agtes påbegyndt) skal vedlægges ansøgningen. De kompetente myndigheder kan rekvirere sådanne yderligere oplysninger, som de anser for nødvendige.

Artikel 3

Lejlighedsvis kørsel

Lejlighedsvis befordring af passagerer er ikke undergivet en tilladelsesordning. En transport betragtes som lejlighedsvis, når de samme personer transporteres i det samme køretøj enten

a) på en rundtur som begynder og skal afsluttes i det land, hvor køretøjet er registreret, eller

b) på en rejse, som starter i det land, hvor køretøjet er registreret og afsluttes på den anden kontraktsparts territorium, forudsat at køretøjet vender tomt tilbage til det land, hvor det er registreret, hvis ikke andet er bestemt, eller

c) på transitbefordring af lejlighedsvis karakter.

Artikel 4

Lejlighedsvise kørsler som er undergivet en

tilladelsesordning

Enhver lejlighedsvis transport, som ikke er omfattet af artikel 3 er undergivet en tilladelsesordning. Ansøgninger om tilladelser skal stiles til de kompetente myndigheder hos den kontraherende part på hvis territorium transportudøveren er bosiddende, som videresender ansøgningerne til den anden kontraherende parts kompetente myndigheder med deres bemærkninger.

II. GODSBEFORDRING

Artikel 5

Tilladelsesordning

1. Transportudøvere fra en kontraherende part, som i overensstemmelse med deres nationale lovgivning har ret til at udføre internationale godstransporter ved brug af erhvervsmotorkøretøjer, må udføre sådanne transporter, bortset fra de i artikel 6 nævnte, mellem de to kontraherende parters territorier og i transit igennem disse, uden nogen forudgående tilladelse.

2. Ved »erhvervsmotorkøretøj« forstås mekanisk drevne køretøjer som normalt bruges til godstransport ad vej. I denne overenskomst omfatter »erhvervsmotorkøretøj« ligeledes påhængs- og sættevogne tilkoblet erhvervskøretøjer, såvel som vogntog.

III. ØVRIGE BESTEMMELSER

Artikel 6

Cabotage- og tredielandskørsel

1. En transportudøver bosiddende på en kontraherende parts territorium må ikke udføre befordring af passagerer eller gods mellem to punkter på den anden kontraherende parts territorium.

2. En transportudøver fra en af de to kontraherende parter må ikke udføre transporter fra den anden kontraherende parts territorium til et tredieland og vice-versa, medmindre en særlig tilladelse er givet af den anden kontraherende part.

Artikel 7

Køretøjers vægt og dimensioner

1. Med hensyn til køretøjers vægt og dimensioner forpligter begge kontraktsparter sig til ikke at pålægge køretøjer registreret hos den anden kontraherende part bestemmelser som er mere restriktive end de, der er belagt køretøjer registreret hos den kontraherende part selv.

2. Begge kontraherende parters transportudøvere skal overholde den anden kontraherende parts love og administrative forskrifter vedrørende køretøjets vægt og dimensioner ved indkørsel på denne parts territorium.

3. I tilfælde af at køretøjets vægt og/eller dimensioner overstiger de maksimalt tilladte vægt og/eller dimensioner i den kontraherende parts territorium, hvor befordringen skal find sted, skal transportudøveren have en forudgående særlig tilladelse fra denne kontraherende parts kompetente myndighed.

Artikel 8

Skatter og afgifter

1. Passager- og erhvervsmotorkøretøjer som er registreret hos en af de kontraherende parter, og som midlertidigt befinder sig på den anden kontraherende parts territorium, er ikke underkastet nogen skatter, gebyrer og andre afgifter som er pålagt kørslen eller besiddelsen af køretøjer på dette territorium.

2. Undtagelserne i denne artikel gælder hverken vej- og omsætningsafgifter eller told- og forbrugsafgifter på motorkøretøjernes brændstofforbrug, bortset fra det brændstof, der findes i køretøjernes standard tank ved indkørselen.

Artikel 9

Toldbestemmelser

Reservedele til brug ved reparation af et allerede indført køretøj skal midlertidigt tillades indført uden betaling af importafgifter eller andre skatter, uden hensyntagen til importforbud og restriktioner. Udskiftede dele skal tilintetgøres, genudføres eller ødelægges under toldmyndighedernes kontrol og opsyn.

Artikel 10

National lovgivning

I alle tilfælde, som ikke er reguleret ved denne overenskomsts bestemmelser eller de Internationale konventioner begge lande har tiltrådt, er en kontraherende parts transportudøvere og førere af vogne forpligtede til at overholde den anden kontraherende parts lovgivning, når de kører på dennes territorium.

Artikel 11

Overtrædelse af overenskomsten

1. Hvis en kontraherende parts transportudøvere overtræder overenskomstens bestemmeler under kørsel på den anden kontraherende arts territorium kan den kompetente myndighed, hvor overtrædelsen blev begået, uden præjudice til enhver retlig sanktion, som finder anvendelse på dets eget territorium, informere den anden kontraherende part om omstændighederne ved overtrædelsen.

2. I tilfælde af en overtrædelse som nævnt r paragraf l, i denne artikel kan den kompetente myndighed hos den kontraherende part, hvor overtrædelsen blev begået, anmode den anden kontraherende parts kompetente myndighed om

a) at give en advarsel til den pågældende transportudøver med en tilkendegivelse af, at gentagelser kan medføre at hans køretøjer nægtes indkørsel på den kontraherende parts territorium, hvor overtrædelsen skete i en periode, som kan fastsættes af den kontraherende parts kompetente myndighed, eller

b) at tilkendegive overfor transportudøveren, at hans køretøjer er blevet forbudt indkørsel midlertidigt eller permanent på den anden kontraherende parts territorium.

3. Den kompetente myndighed, der modtager en sådan anmodning fra den anden kontraherende parts kompetente myndighed skal efterkomme denne, og skal så snart som muligt informere den anden kompetente myndighed om hvilke forholdsregler, der er taget.

Artikel 12

kompetente myndigheder, blandet kommission

1. Det påhviler begge kontraktsparter at underrette den anden kontraherende part under hvilken kompetent myndighed spørgsmål vedrørende denne overenskomsts anvendelse hører.

2. De kontraherende parters kompetente myndigheder skal løbende være i kontakt med hinanden angående alle spørgsmål, som opstår i forbindelse med anvendelsen af denne aftale.

3. Repræsentanter fra de kompetente myndigheder kan, når det er nødvendigt, mødes til forhandlinger i en blandet kommission med det formål, at regulere transportaktiviteter og løse problemer, som kan opstå i forbindelse med gennemførelsen af nærværende overenskomst.

Artikel 13

Ikrafttræden, gyldighed

1. Denne overenskomst vil træde i kraft 30 dage efter, at de kontraherende parter har underrettet hinanden om, at de nødvendige forfatningsmæssige krav er opfyldte.

2. Denne overenskomst gælder i et tidsrum af to år fra datoen for dens ikrafttrædelse, og forlænges derefter stiltiende fra år til år, medmindre den opsiges af en af de kontraherende parter tre måneder før udgangen af et kalenderår.

Afsluttet i København den 2. februar 1979 i to originale eksemplarer affattet på engelsk, idet hver tekst har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmarks regering

Jakob Bugge

For den Hellenske Republiks regering

John Kauagyorgas

MINISTERIET FOR

OFFENTLIGE ARBEJDER

Den 13. juli 1979

Ivar Hansen

K. Junge Pedersen

PROTOKOL

i forbindelse med gennemførelsen af aftalen mellem Kongeriget Danmarks regering og den Hellenske Republiks regering om international passager- og godsbefordring ad landevej.

Ved aftalens underskrivelse i København den 2. februar 1979 blev man med henblik på gennemførelsen af aftalen enige om følgende punkter til tydeliggørelse heraf.

1. Tilladelsesordning (artikel 5)

Når et motorkøretøj, registreret hos en af de kontraherende parter, trækker en påhængs- eller sættevogn fra et tredieland, skal det køretøj, der bliver trukket, under kørsel på den anden kontraherende parts territorium være i besiddelse af en særlig tilladelse, hvis der mellem den anden kontraherende part og registreringslandet for det køretøj, der bliver trukket, eksisterer en aftale. som forudsætter en tilladelsesordning for international landevejstrafik. Enhver kombination af køretøjer betragtes som havende det trækkende køretøjs nationalitet.

2. Beskatning (artikel 8)

Angående artikel 8 besluttede de kontraherende parter, at begreberne skatter, gebyrer og andre afgifter, som er pålagt kørsel eller besiddelsen af køretøjer, skal omfatte

a) med hensyn til Kongeriget Danmark vægt og udligningsafgift.

b) med hensyn til den Hellenske Republik afgift på motorkøretøjer (teli kykloforias kai stathmefseos).

3. kompetente myndigheder, blandet

kommission (artikel 12)

De kompetente myndigheder, der er udpeget med henblik på aftalens gennemførelse, er følgende

Bekendtgørelse af overenskomst af 2. februar 1979 mellem Kongeriget Danmarks regering og den Hellenske Republiks regering om international passager- og godsbefordring ad landevej.

BEKENDTGØRELSE

af

overenskomst af 2. februar 1979 mellem Kongeriget Danmarks regering og den Hellenske Republiks regering om international passager- og gods befordring ad landevej

Den 2. februar 1979 undertegnedes i København følgende overenskomst mellem Danmark og Grækenland om international passager- og godsbefordring ad landevej.

Oversættelse.

OVERENSKOMST

mellem Kongeriget Danmarks regering og den Hellenske Republiks regering om international passager- og godsbefordring ad landevej.

Kongeriget Danmarks regering og den Hellenske Republiks regering er ud fra ønsket om at fremme passager- og godsbefordringen med motorkøretøjer mellem deres to lande, samt transitbefordring igennem deres territorier, blevet enige om følgende

I. PASSAGERBEFORDRING

Ingen