Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1975 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling (* 1) (* 2)

Artikel 1

Denne konvention finder anvendelse på alle former for landbrugsorganisationer, også organisationer, som ikke er begrænset til landbrugsmæssigt beskæftigede, men som repræsenterer dem.

Artikel 2

1. I denne konvention betyder udtrykket »landbrugsmæssigt beskæftigede« enhver, som i et landdistrikt er beskæftiget ved landbrug, håndværk eller et dermed beslægtet erhverv, hvad enten han er arbejdstager eller, under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 2, selvstændig erhvervsdrivende, f.eks. forpagter, herunder forpagter med andel i afgrøden, eller mindre landbruger.

2. Denne konvention finder kun anvendelse på sådanne forpagtere, herunder forpagtere med andel i afgrøden, og mindre landbrugere, som hovedsagelig ernærer sig ved landbrug, som selv dyrker jorden kun med bistand af deres familie eller lejlighedsvis med bistand af fremmed arbejdskraft, og som ikke

a) til stadighed beskæftiger fremmed arbejdskraft, eller

b) beskæftiger sæsonarbejdere i større omfang, eller

c) har jord, som dyrkes af forpagtere, herunder forpagtere med andel i afgrøden.

Artikel 3

1. Alle kategorier af landbrugsmæssigt beskæftigede, hvad enten det drejer sig om arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, har uden forudgående tilladelse ret til at oprette og, under iagttagelse af den pågældende organisations vedtægter, tilslutte sig organisationer efter eget valg.

2. Principperne om foreningsfrihed skal respekteres fuldtud; landbrugsorganisationer skal være uafhængige og af frivillig karakter og må ikke udsættes for nogen indblanding, tvang eller undertrykkelse.

3. Landbrugsorganisationernes adgang til at opnå status som juridisk person kan ikke underkastes sådanne betingelser, som ville indskrænke gennemførelsen af de i stk. 1 og 2 indeholdte bestemmelser.

4. Under deres udøvelse af de i denne artikel fastsatte rettigheder skal landbrugsmæssigt beskæftigede og deres organisationer, i lighed med andre personer eller organiserede sammenslutninger, overholde landets love.

5. Den nationale lovgivning må hverken være udformet eller administreres på en sådan måde, at den indskrænker de i denne artikel omhandlede garantier.

Artikel 4

Et mål for den nationale politik for udvikling i landdistrikterne skal være at lette oprettelse og styrkelse på frivillig basis af stærke og uafhængige landbrugsorganisationer som et effektivt middel til at sikre landbrugsmæssigt beskæftigedes deltagelse i den økonomiske og sociale udvikling og i de dermed forbundne fordele, uden forskelsbehandling, således som dette begreb er defineret i konventionen om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv af 1958.

Artikel 5

1. For at sætte landbrugsorganisationerne i stand til at udfylde deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling skal enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, vedtage og gennemføre en politik, der tager sigte på en aktiv støtte af disse organisationer, specielt med henblik på at fjerne hindringer for deres oprettelse, udvikling og gennemførelse af deres lovlige virksomhed, samt sådan diskrimination af landbrugsorganisationer eller deres medlemmer, som måtte finde sted ved lovgivning og administrative forskrifter.

2. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal sikre, at national lovgivning eller administrative forskrifter ikke, i betragtning af de specielle forhold, der gør sig gældende indenfor landbrugssektoren, hæmmer oprettelse og udvikling af landbrugsorganisationer.

Artikel 6

Der skal træffes foranstaltninger til i videst muligt omfang at udbrede forståelse af nødvendigheden af at fremme udviklingen af landbrugsorganisationer og af det bidrag, de kan yde til en forbedring af beskæftigelsesmulighederne og de almindelige arbejds- og levevilkår i landdistrikterne samt til en forøgelse af nationalindkomsten og en bedre fordeling af den.

Artikel 7

De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 8

1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 9

1. En medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, kan opsige den efter 10 års forløb efter datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det internationale Arbejdsburesus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen træder først i kraft 1 år efter datoen for indregistreringen.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede 10 års-periode benytter sig af den hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10 års-periode under de i denne artikel fastsatte betingelser.

Artikel 10

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 11

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers generalsekretær til indregistrering.

Artikel 12

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af denne konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 13

1. Dersom generalkonferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, med mindre andet måtte være bestemt i den nye konvention, a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention uanset bestemmelserne i artikel 9, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;

b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.

2. Denne konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for de medlemsstater, der har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 14

De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 60. møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den 25. juni 1975.

Til bekræftelse heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den 26. juni 1975.

(underskrifter)

Konventionen trådte i kraft den 24. november 1977.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeres hos ILO den 6. juni 1978, hvorefter konventionen i medfør af artikel 8, stk. 3, trådte i kraft for Danmarks vedkommende den 6. juni 1979.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav Danmark erklæring om, at konventionen ikke vil finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af

Cuba, Cypern, Ecuador, Finland, Indien, Mexico, Nederlandene, Norge, Schweiz, Spanien, Storbritannien og Sverige.

Udenrigsministeriet, den 5. juli 1979

Lise Østergaard

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1975 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 4. april 1978 har Danmark ratificeret den af Den internationale Arbejdskonference i Geneve i 1975 vedtagne konvention nr. 141 om lnadbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling.

Konventionen har følgende ordlyd

KONVENTION

nr. 141 om landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd og som den 4. juni 1975 er trådt sammen til sin 60. samling, og

som erkender, at landbrugsmæssigt beskæftigedes betydning i verden gør det presserende at inddrage dem i det økonomiske og sociale udviklingsarbejde, hvis deres arbejds- og levevilkår skal kunne forberedes varigt og effektivt, og

som har bemærket sig, at jorden og arbejdskraften i mange lande, navnlig i udviklingslandene, udnyttes i et helt utilstrækkeligt omfang, og at dette nødvendiggør, at man på enhver måde tilskynder landbrugsmæssigt beskæftigede til at oprette frie og levedygtige organisationer, som kan beskytte og fremme deres medlemmers interesser og sikre deres effektive bidrag til de økonomiske og sociale udvikling, og

som finder, at sådanne organisationer kan og bør medvirke til afhjælpning af den vedvarende mangel på levnedsmidler i forskellige dele af verden, og

som erkender, at jordreformen i mange udviklingslande er en væsentlig faktor til forbedring af landbrugsmæssigt beskæftigedes arbejds- og levevilkår, og at disse landbrugsmæssigt beskæftigedes organisationer derfor aktivt bør medvirke til og deltage i gennemførelsen af denne reform, og

som henviser til bestemmelserne i bestående ILO-konventioner og -henstillinger, navnlig konvention om landbrugsmæssigt beskæftigedes forenings- og organisationsret af 1921,konvention om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig af 1948 og konvention om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger af 1949, som bekræfter alle arbejderes, også landbrugsmæssigt beskæftigedes, ret til at oprette frie og uafhængige organisationer, samt bestemmelserne i mangfoldige ILO-konventioner og -henstillinger, der finder anvendelse på landbrugsmæssigt beskæftigede og som blandt andet kræver, at arbejderorganisationerne deltager i deres gennemførelse, og

som har bemærket sig den interesse, som både FN og de særlige organisationer, især ILO og FAO, har udvist for jordreformer og udviklingen i landdistrikter, og

som endvidere har bemærket sig, at følgende normer er udarbejdet i samarbejde med FAO. og at der - for at undgå overlapning - med henblik på at fremme og sikre gennemførelsen af disse normer vil finde et løbende samarbejde sted med denne organisation og med FN, og

som er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til landbrugsorganisationer og deres rolle i den økonomiske og sociale udvikling, hvilket spørgsmål er opført som 4. punkt på mødets dagsorden, og

som har vedtaget, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 23. juni 1975 følgende konvention, der betegnes konventionen om landbrugsorganisationer af 1975