Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1974 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler (* 1) (* 2)

Artikel 1

1. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal periodisk træffe afgørelse om, hvilke kræftfremkaldende stoffer og midler det skal være forbudt at anvende på arbejdspladsen eller hvis anvendelse skal være betinget af en særlig tilladelse eller være undergivet kontrol, samt hvilke der er omfattet af andre bestemmelser i denne konvention.

2. Der kan kun dispenseres fra et sådant forbud ved udstedelse af en tilladelse med angivelse i hvert enkelt tilfælde af de betingelser, der skal opfyldes.

3. Ved de afgørelser, der skal træffes i henhold til stk. 1, skal der tages hensyn til de seneste oplysninger i de samlinger af praktiske anvisninger eller vejledninger, som måtte blive udarbejdet af Det internationale Arbejdsbureau, samt til oplysninger hidrørende fra andre kompetente organer.

Artikel 2

1. Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal på enhver måde søge at erstatte de kræftfremkaldende stoffer og midler, som arbejderne kan være udsat for under deres arbejde, med ikke-kræftfremkaldende stoffer eller midler eller med mindre skadelige stoffer eller midler; ved valget af sådanne andre stoffer eller midler skal der tages hensyn til deres kræftfremkaldende, giftige eller andre egenskaber.

2. Antallet af arbejdere, der udsættes for kræftfremkaldende stoffer eller midler, samt varigheden og graden af denne påvirkning skal nedsættes til det med sikkerheden forenelige minimum.

Artikel 3

Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal foreskrive, hvilke foranstaltninger der skal træffes for at beskytte arbejderne mod risikoen for påvirkning af kræftfremkaldende stoffer eller midler, og skal oprette et system til registrering af oplysninger.

Artikel 4

Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal sørge for, at der gives arbejdere, som har været, er eller må antages at blive udsat for kræftfremkaldende stoffer eller midler, alle til rådighed stående oplysninger om de dermed forbundne farer og om de foranstaltninger, der skal træffes.

Artikel 5

Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention, skal sørge for, at de pågældende arbejdere under eller efter deres beskæftigelse underkastes sådanne lægeundersøgelser eller biologiske eller andre prøver eller undersøgelser, der er nødvendige for at bedømme, i hvilket omfang de er udsat for påvirkning, og for at kontrollere deres sundhedstilstand i relation til den risiko, de er udsat for på arbejdspladsen.

Artikel 6

Enhver medlemsstat, som ratificerer denne konvention,

a) skal ved lov eller administrative forskrifter eller på anden med national praksis og nationale forhold stemmende måde og i samarbejde med de mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejderorganisationer træffe de fornødne foranstaltninger til gennemførelse af denne konventions bestemmelser;

b) skal i overensstemmelse med national praksis angive de personer eller organer, som har ansvaret for, at denne konventions bestemmelser overholdes;

c) forpligter sig til at tilvejebringe et fyldestgørende tilsyn til at føre kontrol med denne konventions gennemførelse eller sikre sig, at der udøves et sådant tilsyn.

Artikel 7

De officielle ratifikationer af denne konvention skal sendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering.

Artikel 8

1. Denne konvention er kun bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Den træder i kraft 1 år efter den dato, da to medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder konventionen i kraft for enhver medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 9

1. En medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra datoen for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der sendes til Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen får først virkning 1 år efter datoen for indregistreringen.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, og som ikke inden 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede 10-års periode gør brug af den i denne artikel hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10-års periode under de i denne artikel fastsatte betingelser.

Artikel 10

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette alle Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikation nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på koventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 11

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt sende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foranstående artikler, til De forenede Nationers generalsekretær til indregistrering.

Artikel 12

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af denne konvention samt overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 13

1. Dersom konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,

a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medfører øjeblikkelig opsigelse af denne kovention, uanset bestemmelserne i artikel 9, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;

b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.

2. Denne konvention forbliver under alle omstændigheder i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 14

De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme gyldighed.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference under dens 59. møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den femogtyvende juni 1974.

Til bekræftelse heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den seksogtyvende juni 1974.

(underskrifter)

Konventionen trådte i kraft den 10. juni 1976.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 6. juni 1978, hvorefter konventionen i medfør af artikel 8, stk. 3, træder i kraft for Danmarks vedkommende den 6. juni 1979.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav Danmark erklæring om, at konventionen ikke vil finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af

Argentina, Ecuador, Finland, Guinea, Japan, Jugoslavien, Norge, Peru, Schweiz, Sverige, Forbundsrepublikken Tyskland og Ungarn.

Udenrigsministeriet, den 1. juni 1979.

Lise Østergaard

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1974 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 4. april 1978 har Danmark ratificeret den af Den interntionale Arbejdskonference i Geneve i 1974 vedtagne konvention nr. 139 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler.

Konventionen har følgende ordlyd

KONVENTION

nr. 139 om forebyggelse af og kontrol med sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 5. juni 1974 er trådt sammen til sin 59. samling, og

som henviser til bestemmelserne i konventionen og henstillingen af 1960 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling og i konventionen og henstillingen af 1971 om beskyttelse mod faren for forgiftning ved anvendelse af benzen, og

som anser det for ønskeligt at fastsætte internationale bestemmelser om beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer eller midler, og

som henviser til det arbejde, der udføres på dette område af andre internationale organisationer, navnlig af verdenssundhedsorganisationen og det internationale organ for kræftforskning, med hvilke Den internationale Arbejdsorganisation samarbejder, og

som er blevet enig om vedtagelsen af visse forslag med hensyn til kontrol med og forebyggelse af sundhedsmæssige farer på arbejdspladsen forårsaget af kræftfremkaldende stoffer og midler, hvilket spørgsmål er opført som 5. punkt på mødets dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 24. juni 1974 følgende konvention, der betegnes konventionen om kræft som erhvervssygdom af 1974