Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1971 om beskyttelse af arbejderrepræsentanter i den enkelte virksomhed og om de faciliteter, der skal ydes dem (* 1) (* 2)

Artikel 1

Arbejderrepræsentanter i den enkelte virksomhed skal nyde effektiv beskyttelse mod enhver foranstaltning, der er egnet til at skade dem, herunder afskedigelse begrundet i deres stilling eller virksomhed som repræsentant for arbejderne eller i medlemsskab af fagforening eller deltagelse i fagforeningsvirksomhed, for så vidt de overholder gældende lovgivning, kollektive overenskomster eller andre overenskomstmæssige ordninger.

Artikel 2

1. Der skal ydes arbejderrepræsentanter sådanne faciliteter i virksomheden, at de kan varetage deres opgaver hurtigt og effektivt.

2. I denne forbindelse skal der tages hensyn til den ordning, der består i det enkelte land vedrørende forholdet mellem arbejdsgivere og arbejdere, samt til den pågældende virksomheds behov, størrelse og muligheder.

3. Ydelsen af sådanne faciliteter må ikke forringe den pågældende virksomheds effektivitet.

Artikel 3

I denne konvention betyder udtrykket »arbejderrepræsentanter« personer, der anerkendes som sådanne i henhold til det pågældende lands lovgivning eller praksis, uanset om de er

a) fagforeningsrepræsentanter, dvs. repræsentanter, der udpeges eller vælges af fagforeninger eller af fagforeningsmedlemmer; eller

b) valgte repræsententer, dvs. repræsentanter, der er frit valgt af virksomhedens arbejdere i overensstammelse med vedkommende lands lovgivning, administrative forskrifter eller kollektive overenskomster, og hvis opgaver ikke omfatter virksomhed, der i det pågældende land anerkendes som et område, der udelukkende varetages af fagforeningerne.

Artikel 4

Det skal fastsættes ved national lovgivning eller administrative forskrifter, kollektive overenskomster, voldgiftskendelser eller retsafgørelser, hvilken eller hvilke kategorier af arbejderrepræsentanter der skal have adgang til den beskyttelse og de faciliteter, der omhandles i denne konvention.

Artikel 5

Hvor der inden for samme virksomhed findes både fagforeningsrepræsentanter og valgte repræsentanter, skal der i fornødent omfang drages omsorg for at sikre, at tilstedeværelsen af valgte repræsentanter ikke benyttes til at undergrave de pågældende fagforeningers eller deres repræsentanters stilling, samt træffes foranstaltninger til fremme af samarbejdet om alle relevante spørgsmål mellem de valgte repræsentanter og de pågældende fagforeninger og deres repræsentanter.

Artikel 6

Denne konvention kan gennemføres ved lovgivning, administrative forskrifter, kollektive overenskomster eller på enhver anden med det enkelte lands praksis stemmende måde.

Artikel 8

1. Denne konvention er bindende for de medlemmer af Den internationale Arbejdsorganisation, hvis ratifikationer er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

2. Konventionen træder i kraft 1 år efter det tidspunkt, da 2 medlemsstaters ratifikation er blevet indregistreret hos generaldirektøren.

3. Derefter træder den ikraft for enhver medlemsstat 1 år efter, at dens ratifikation er blevet indregistreret.

Artikel 9

1. En medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, kan opsige den efter 10 års forløb fra tidspunktet for konventionens første ikrafttræden ved afgivelse af en erklæring, der fremsendes til Den internationale Arbejdsbureaus generaldirektør til indregistrering. Opsigelsen får først virkning 1 år efter datoen for indregistreringen.

2. Enhver medlemsstat, som har ratificeret denne konvention, og som ikke inden for 1 år efter udløbet af den i stk. 1 omhandlede 10-års periode benytter sig af den hjemlede opsigelsesret, er forpligtet i yderligere 10 år og kan derefter opsige konventionen ved udløbet af hver 10-års periode på de i denne artikel fastsatte betingelser.

Artikel 10

1. Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal underrette samtlige Den internationale Arbejdsorganisations medlemmer om indregistreringen af de ratifikationer og opsigelser, han modtager fra organisationens medlemmer.

2. Samtidig med at generaldirektøren underretter organisationens medlemmer om indregistreringen af ratifikationer nr. 2, skal han gøre dem opmærksom på konventionens ikrafttrædelsesdato.

Artikel 11

Det internationale Arbejdsbureaus generaldirektør skal i medfør af artikel 102 i De forenede Nationers pagt fremsende udførlige oplysninger om de ratifikationer og opsigelser, han har indregistreret i henhold til bestemmelserne i de foregående artikler, til De forenede Nationers generalsekretær til indregistreringen.

Artikel 12

Når Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd måtte anse det for nødvendigt, skal det forelægge generalkonferencen en rapport om gennemførelsen af denne konvention og overveje ønskeligheden af at sætte spørgsmålet om en hel eller delvis ændring af den på konferencens dagsorden.

Artikel 13

1. Såfremt konferencen vedtager en ny konvention, der helt eller delvis ændrer denne konvention, skal, medmindre andet måtte være bestemt i den nye konvention,*

a) en medlemsstats ratifikation af den nye, ændrede konvention ipso jure medføre øjeblikkelig opsigelse af denne konvention, uanset bestemmelserne i artikel 9, såfremt og så snart den nye, ændrede konvention træder i kraft;

b) denne konvention ikke længere kunne ratificeres af medlemsstaterne fra den dato at regne, da den nye, ændrede konvention træder i kraft.

2. Denne konvention skal under alle omstændigheder forblive i kraft i den foreliggende form og med det foreliggende indhold for de medlemsstater, som har ratificeret den, men som ikke har ratificeret den ændrede konvention.

Artikel 14

De engelske og franske gengivelser af denne konventions tekst har samme gyldighede.

Ovenstående er konventionens autentiske tekst, behørigt vedtaget af Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference under den 56. møde, der blev afholdt i Geneve og erklæret afsluttet den treogtyvende juni 1971.

Til bekræftelse heraf har vi undertegnet denne konvention i dag den 30. juni 1971.

(underskrifter)

Konventionen trådte i kraft den 30. juni 1973.

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes hos ILO den 6. juni 1978, hvorefter konventionen i medfør af artikel 8, stk. 3, træder i kraft for Danmarks vedkommende den 6. juni 1979.

Ved deponeringen af sit ratifikationsinstrument afgav Danmark erklæring om, at konventionen ikke vil finde anvendelse for Færøerne og Grønland.

Konventionen er foruden af Danmark ratificeret af

Barbados, Cameroun, Cost Rica, Cuba, Elfenbenskysten, Finland, Frankrig, Gabon, Guinea, Irak, Mexico, Nederlandene, Niger, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Senegal, Spanien, Sri Lanka, Storbritannien, Suriname, Sverige, Syrien, Den tyske demokratiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland, Ungarn, Den arabiske Republik Yemen, Zambia, Østrig og Øvre Volta.

Udenrigsministeriet, den 1. juni 1979.

Lise Østergaard

Bekendtgørelse af ILO-konvention af 1971 om beskyttelse af arbejderrepræsentanter i den enkelte virksomhed og om de faciliteter, der skal ydes dem (* 1) (* 2)

Ved kgl. resolution af 4. april 1978 har Danmark ratificeret den af Den internationale Arbejdskonference i Geneve i 1971 vedtagne konvention nr. 135 om beskyttelse af arbejderrepræsentanter i den enkelte virksomhed og om de faciliteter, der skal ydes dem.

Konventionen har følgende ordlyd

Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve af Det internationale Arbejdsbureaus styrelsesråd, og som den 2. juni 1971 er trådt sammen til sin 56. samling, og

som henviser til bestemmelserne i konventionen om ret til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger, som yder arbejderne beskyttelse mod forskelsbehandling, der tager sigte på at indskrænke fagforeningsfriheden i deres beskæftigelse, og

som anser det for ønskeligt at supplere disse bestemmelser, for så vidt angår arbejderrepræsentanter, og

som er blevet enig om vedtagelse af visse forslag med hensyn til beskyttelse af arbejderrepræsentanter i den enkelte virksomhed og med hensyn til de faciliteter, der skal ydes dem, hvilket spørgsmål er opført som 5. punkt på mødets dagsorden, og

som har besluttet, at disse forslag skal tage form af en international konvention,

vedtager i dag den 23. juni 1971 følgende konvention, der betegnes konventionen om arbejderrepræsentanter af 1971