Bekendtgørelse om overenskomst af 19. marts 1979 med Tanzania om dansk økonomisk bistand til udbygning af landbrugsfakultetet i Morogoro (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Bekendtgørelse om overenskomst af 19. marts 1979 med Tanzania om dansk økonomisk bistand til udbygning af landbrugsfakultetet i Morogoro (* 1)
I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 38 af 4. april 1974, Lovtidende C, meddeles det, at der ved noteveksling i Dar es Salaam den 9. og 19. marts 1979 er indgået en overenskomst mellem Danmark og Tanzania om dansk økonomisk bistand til en 3. fase af udbygningen af landbrugsfakultetet i Morogoro.
Ifølge overenskomsten yder den danske regering 4.020.000 kr. til det pågældende projekt, hvilket beløb fortrinsvis vil blive anvendt til udvidelse af to af fakultetets afdelinger, supplering af undervisningsudstyr og en mindre udbygning af undervisningslokalerne.
Udenrigsministeriet, den 18. maj 1979.
Lise Østergaard