Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol

I tilslutning til udenrigsministeriets bekendtgørelser nr. 30 af 29. marts 1976 og nr. 112 af 23. december 1977, Lovtidende C, meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte datoer har ratificeret eller tiltrådt den internationale konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder

Dominikanske Republik ................ 4. april 1978 Guenea ............................... 24. april 1978 Senegal .............................. 13. maj 1978 Venezuela ............................ 10. august 1978 Portugal ............................. 15. september 1978 Østrig ............................... 10. december 1978 Italien .............................. 15. december 1978.

Fra samme datoer har Den dominikanske Republik, Senegal, Venezuela og Italien ratificeret/tiltrådt den til konventionen hørende valgfri protokol om menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle henvendelser fra enkeltpersoner, der hævder at være ofre for krænkelse fra den pågældende deltagerstats side af nogen af de i konventionen nævnte rettigheder. Italien har taget forbehold over for protokollens art. 5, stk. 2 a) med den virkning, at menneskerettighedskomiteen ej heller må behandle en henvendelse fra en enkeltperson, medmindre komiteen har sikret sig, at samme sag ikke har været genstand for behandling efter andre regler om international undersøgelse eller bilæggelse.

Der er ved ratifikationen/tiltrædelsen af konventionen taget forbehold og afgivet erklæringer som følger

Venezuela: Forbehold over for kravet i art, 14, stk. 3 d) om, at enhver anklaget har ret til at få sagen pådømt i sin nærværelse.

Østrig: Forbehold over for art. 12, stk. 4 om, at ingen vilkårligt må berøves retten til indrejse i sit eget land.

Forbehold over for bestemmelserne i art. 9 og art. 14 for så vidt angår den fortsatte anvendelse af visse nærmere opregnede østrigske love vedrørende retsforfølgning og frihedsberøvelse.

Forbehold over for kravet i art. 10, stk. 3 om, at unge lovovertrædere skal holdes adskilt fra voksne, således at unge lovovertrædere kan tilbageholdes samme med voksne lovovertrædere under 25 år.

Forbehold over for art. 14, stk. 1, stk. 3 d), stk. 5 og stk. 7 vedr. diverse retssikkerhedsgarantier.

Forbehold over for art. 19, 21 og 22, jfr. art. 2, stk. 1, i det omfang disse bestemmelser ikke stemmer overens med art. 16 i den europæiske menneskerettighedskonvention.

Forbehold over for art. 26 for så vidt angår forskelsbehandling mellem østrigske og udenlandske statsborgere.

Italien: Fortolkningserklæring vedrørende art. 9, stk. 5, om erstatning for »ulovlig arrestation eller anden tilbageholdelse«, således at dette udtryk udelukkende forstås som tilfælde af arrestation eller anden tilbageholdelse i strid med bestemmelserne i art. 9, stk. 1.

Forbehold over for art. 12, stk. 4 om, at ingen vilkårligt må berøves retten til at indrejse i sit eget land.

Forbehold over for art. 14, stk. 3 d) og stk. 5, vedr. visse retssikkerhedsgarantier.

Forbehold over for art. 15, stk. 1, tredje punktum, vedr. efterfølgende fastsættelse ved lov af en mildere straf.

Forbehold over for art. 19, stk. 3, for så vidt angår de gældende italienske regler om radio- og fjernsynsspredning.

Erklæring i henhold til konventionens art. 41 vedrørende anerkendelse af menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle klager fra en deltagerstat mod en anden deltagerstat er ved ratifikationen afgivet af Østrig og Italien.

Danmark har for en periode af fem år fra den 23. marts 1978 at regne forlænget gyldigheden af sin tidligere afgivne erklæring i henhold til artikel 41.

Antallet af artikel 41-erklæringer andrager herefter 8 (Danmark, Finland, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien, Norge, Storbritannien, Sverige og Østrig). Den interstatslige klageadgang træder i kraft, nar ti af de i konventionen deltagende stater har afgivet erklæringer i henhold til artikel 41, stk. 1.

Udenrigsministeriet, den 1. februar 1979

F.M.

Eigil Jørgensen

Ingen